Nye pejlemærker for forebyggelse i Danmark v/lene Sillasen 1
Det Nationale Forebyggelsesråd er et uafhængigt sagkyndigt råd, der er nedsat med det formål at forbedre sundheden i hele befolkningen og til at styrke indsatsen for at forlænge danskerne middellevetid skal bl.a. bidrage til debat om forebyggelse og sundhedsfremme og inspirere aktører og miljøer på forebyggelsesområdet Har 13 medlemmer: Lene Sillasen formand Bente Gravesen Børge Koch Dorthe Heide Eva Borg Finn Diderichsen Jean Hald Jensen Lars Foged Mogens Lindhard Morten Grønbæk Morten Freil Simon Prahm Torben Jørgensen 2
Det behandlende sundhedsvæsen Det kommunale Sundhedsvæsen - kronisk sygdom - forebyggelse - rehabilitering - genoptræning Pleje Forløbstænkning På tværs af diagnoser 3
Sygdomsbillede Fakta Københavns Kommune (Sundhedsprofiler 2008) Ca. 19.500 borgere med hjertesygdom Ca. 13.500 borgere med diabetes Ca. 49.000 borgere med kroniske lungesygdomme (inkl. astma) 8 % af borgerne (ca. 30.000) har 3 eller flere kroniske sygdomme Selvvurderet helbred Dårligt/mindre godt 14 pct. i København 21 pct. på Bispebjerg Markant social/etnisk gradient Diabetes Rapporteres af 12-17% indvandrere fra ex- Jugoslavien, Libanon/Palæstina, Tyrkiet, Somalia Pakistan og Irak mod ca. 2% blandt etniske danskere 4
Infrastruktur - forebyggelsescentre x x x x x x Sundhedshuse Fakta Areal: 91,3 km² Indbyggertal 2009: 526.918 10 bydele Forebyggelsescentre Østerbro: 2005 Sundhedscenter for Kræftramte: 2007 Nørrebro: 2007 Vesterbro 2009 Amager: 2010 Vanløse: 2011 4 hospitaler 330 praktiserende læger 5
Status for forløbsprogrammer rehabilitering i København Forebyggelsescentre KOL Diabetes Under implementering - forløbsbeskrivelser Evidensbaseret SIKS undersøgelsen m.fl.: Effekt af rehabilitering: Højere funktionsniveau og bedre sundhedstilstand (færre indlæggelser) Hjerte/kar Genoptræningscenter Muskel/skelet På vej Profil Tidsbegrænset Sundhedscenter for Kræftramte Kræft Kræftplan 3 på vej Individuelt tilrettelagt indenfor koncepterne Fokus på handlekompetencer Fokus på tiden efter forløbet Grundstruktur på plads 6
1. Sundhedspolitiske problemer & ambitioner 2. Velfærdsøkonomiske problemer & ambitioner 3. Nyt forebyggelses paradigme 4. Sundhed som middel 5. Sundhed som mål 6. Perspektiver 7
Sundhedspolitiske ambitioner Middellevetiden i Danmark skal være i top 10 i verden i 2020 Flere gode leveår uden sygdom Mindre ulighed i sundhed uddannelsesniveau afgørende Individuel livskvalitet 8
Velfærdsøkonomiske udfordringer Det behandlende sygehusvæsen under pres Stigende sygdomsbyrde Demografi Nye behandlingsmetoder DØR: Sund aldring med pres på BNP Produktionstab Pres på kompenserede velfærdsydelser MM: Systematisk forebyggelse med stort potentiale omstilling af velfærd Samfundsøkonomisk rentabilitet og vækst 9
Nyt forebyggelsesparadigme Forebyggelsesstrategier Individuel orientering Oplysning og tilbud kræver bevidste individuelle valg Ressourcekrævede Befolkningsorienteret Kampagner Sundhedsfremmende rammer strukturelt fokus Sundhedsmæssig default usynlig og kollektivt effektivt Sundhedsfremme ind i alle sektorer udenfor sundhedsvæsenet 10
11
Forebyggelse som driftsopgave Fra projekt til systematisk drift og konsolidering Fra viden til handling Danskerne vil gerne Opgør med myterne Fælles nationale mål 12
3 delt strategi SUNDHED IND I HVERDAGEN ALLE BORGERE Sundhed som middel MÅLRETTEDE SUNDHEDSTILBUD Sundhed som mål BORGERE I RISIKO SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN BORGERE MED SYGDOM 13
Sundhed gennem fødevareregulering Mad og bevægelse livsfornødenheder Tobak og alkohol - nydelsesmidler Regulering af fødevarer i vækst o Nyt EU-direktiv DK restriktiv Behov for klare retningslinier o Stort potentiale stor risiko DK på forskningsmæssig forkant o WHO om jodberigelse af salt 14
Fødevarereguleringer vender begge veje Berigelse o Jod Færre tilfælde af struma, forhøjet stofskifte og hjerneskader o [d-vitamin, folat, jern] Reduktion o Salt Færre hjerte/kar sygdomme og færre blodpropper i hjertet Mål om 6 gram om dagen, pt. 10 gram o [transfedtsyrer] Samarbejde mellem fødevaremyndighederne, forskningen & industrien nødvendig 15
Kommunerne sundhed som løftestang Sundhedsfremmende opgaveløsning kan effektivisere andre sektorers kerneopgaver Folkesundhedspotentiale Sammenhæng med kerneopgaven Transaktionsomkostninger Omstilling af velfærdsydelser Sundhed ikke målet, men et middel 16
Kommunerne - sundhed som middel SEKTOR/FORVALTNING EKSEMPEL EFFEKT BØRN OG UNGE SYSTEMATISK IMPLEMENTERING AF BEVÆGELSE I SKOLER OG DAGTILBUD BEDRE LÆRING OG SUNDERE BØRN ÆLDRE AKTIVERENDE HJEMMEHJÆLP BEDRE EVNE TIL AT MESTRE EGET LIV OG FASTHOLDELSE AF FUNKTIONSEVNE TEKNIK OG MILJØ SAMMENHÆNGENDE MULIGHEDER FOR AKTIV TRANSPORT KLIMAFORBEDRINGER OG SUNDERE BORGERE KULTUR OG FRITID FLERE OG LETTILGÆNGELIGE REKREATIVE OMRÅDER SOM INDBYDER TIL AKTIVITET MERE MANGFOLDIGT KULTUR- OG FRITIDSLIV OG SUNDERE BORGERE BESKÆFTIGELSE SUNDHEDSTILBUD SOM EN DEL AF BESKÆFTIGELSES- INDSATSEN BEDRE MESTRING, SUNDERE BORGERE MED STØRRE MULIGHED FOR AT KOMME I ARBEJDE SOCIALOMRÅDET BEVÆGELSE I PSYKIATRIEN REDUCERET BEHOV FOR MEDICIN, ØGET TRIVSEL OG SUNDERE BORGERE 17
Sundhed og omsorg Sundhed og omsorg - Det er i gang Aktiverende hjemmehjælp Fra rengøring til træning Fra indkøb til turkøb Fra hjemmesygepleje til sygeplejeklinik Mad uden udbringning Bedre funktionsevne Fastholdelse af egenomsorg Sundhed og omsorg - Her er der potentiale Målrettede sundhedstilbud Sammenhængende patientforløb Tidlig opsporing Bedre genoptræning og rehabilitering Reduceret sygelighed Sundere borgere 18
SUNDHED IND I HVERDAGEN ALLE BORGERE Sundhed som middel MÅLRETTEDE SUNDHEDSTILBUD Sundhed som mål BORGERE I RISIKO SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN BORGERE MED SYGDOM 19
Målrettede sundhedstilbud sundhed som mål Henvisning Forebyggelsescenter Nørrebro Opfølgning Egen læge 1. møde aftales telefonisk 1. indledende samtale Rehabiliteringsprogram Afsluttende samtale Afsluttende epikrise til egen læge 1. måned 3. måned ½ år 1 år Bispebjerg Hospital Undervisning Kostvejledning Træning Rygestop telefonisk kontakt SF36 Aulunds mobilitetsskala Medicin Individuel Hold Sygdom Hold Psykosocial støtte 20
Minimumsstandarder - uklare Minimumsstandard for de sundhedsfaglige ydelser ved diabetes er beskrevet i forløbsprogrammet for Region Hovedstaden Der er ikke præcise anvisninger på indholdet af de enkelte indsatser (hvor længe og hvad skal der ske i indsatsen) Der er derfor ikke beskrevet, hvad en kommune eller hospital mere specifikt skal kunne tilbyde Dette skal præciseres - ellers får vi mange forskellige bud på løsninger 21
SUNDHED IND I HVERDAGEN ALLE BORGERE Sundhed som middel MÅLRETTEDE SUNDHEDSTILBUD Sundhed som mål BORGERE I RISIKO SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN BORGERE MED SYGDOM 22
Udvikling i sundhedsvæsenet Udvidet kommunalt opgaverum Sekundær sektor [ Hospitaler ] Diffentieret medfinansiering 2. generations sundhedsaftaler Overenskomster med almen praksis Primær sektor [ Almen praksis + kommuner ] 23
Perspektivering - sundhed, vækst, udvikling Forskning Nye produkter OPP Offentlige myndigheder Effektive løsninger Erhvervsliv Vækst og livskvalitet 24