Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?

Relaterede dokumenter
Lærerstuderendes valg af undervisningsfag med fokus på valg af natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn. Om studerendes valg af lærerlivet. Af Pia Rose Böwadt, Rikke Pedersen og Nana Vaaben RAPPORT

Faglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med

Først og fremmest elsker jeg at arbejde med børn

MERITLÆRERUDDANNELSEN

Naturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus

Åbent hus Meritlæreruddannelsen Campus Carlsberg

Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College

Læs skolens målsætning her: Skolens elevtal er her maj elever og det samlede antal lærere er 22.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Evaluering Sundhedsvæsenets organisation og ledelse, MPG/MPA-uddannelsen, F10 Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Mangler din skole en dygtig lærer?

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

Naturfag som heldagsskole

Naturfag i folkeskolen

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Undersøgelse af den faglige kvalitet af 2007-læreruddannelsen

Et par håndbøger for naturfagslærere

Bestyrelsens arbejde med selvevaluering og udvikling af Vesterlund Efterskole

VELKOMMEN TIL ÅBENT HUS MERITLÆRERUDDANNELSEN LÆRERUDDANNELSEN CAMPUS CARLSBERG

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner

Skolebaseret læreruddannelse

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Tæt på skolens hverdag!

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Bedre tilrettelæggelse kan frigøre 1,9 mio. undervisningstimer

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Lektiepolitik på OLF

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Avnø udeskole og science

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Praktiklærers evaluering af praktik - 2. årgang

Få styr på produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Karakterer fra folkeskolens afgangseksamen 2017/2018

Bygaden Linjevalg 2018/19

evaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Evalueringsrapport MPL 1. semester

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

Få styr på VAND FOR FREMTIDENS GENERATIONER

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

Planlægning praktik 2018/2019

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Uddannelse/ undervisning

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Læremidler og fagenes didaktik

Navigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende

Har undervisning og studieaktiviteter i de enkelte LG-moduler støttet dig i at opnå et udbytte svarende til kompetencemålene?

Rapport vedr. evaluering af forsøg med læreruddannelsen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Appendiks til undersøgelse af meritlæreruddannelsen

HF i Nr. Nissum. Hf-uddannelserne. Tlf: LÆRERUDDANNELSEN OG HF I NØRRE NISSUM mødested for mennesker

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Censormøde Naturfag. May 06, Censormøde d notebook

Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag

Evaluering, Kerneopgaver, samskabelse og koblingskompetence, E : Distributionsmail sendt til 16 respondenter Besvarelsesprocent: 100%

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Respondenter Procent Kvinde 0 0,0% Mand 7 100,0% I alt 7 100,0%

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Folkeskolelærer- og pædagoguddannelse på Færøerne. Fróðskaparsetur Føroya/ Námsvísindadeildin

Rapport med data fra dimittendundersøgelse, juni 2015(årgang 2011), Læreruddannelsen i Jelling.

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Rådgivningsgruppen har under sit arbejde særligt drøftet og prioriteret, at børn og unges naturvidenskabelige dannelse skal styrkes.

Professionsbachelorprojektet

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Tilfredshedsanalyse Vinderup Realskole. Totalrapport

Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser

Skemaet er vejledende og der vil forekomme ændringer

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Foreløbig generel rapport om KUBISbrugertilfredshedsundersøgelse

LINJER I UDSKOLINGEN DIT VALG

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

have- og parkingeniør

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema MPA11, 1. semester, Organisation og ledelse, F11. (10 respondenter har besvaret spørgeskemaet.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09

Transkript:

Hvorfor har du netop valgt læreruddannelsen med naturfag fremfor en mere naturfagligt rettet uddannelse som ingeniør, laborant, universitet?

Hvorfor bliver man naturfagslærer? Trine Elisabeth Hyllested Københavns Professionshøjskole Big Bang, Forår 2018

Plan for oplægget Hvorfor vælger de unge at læse til lærer helt generelt? Baseret på rapporten: Rapport om studerendes valg af lærerlivet UCC Böwadt, Pedersen og Vaaben. UCC,Okt 2017 Hvorfor vælger de lærerstuderende at blive naturfagslærere? Baseret på min egen rapport om Lærerstuderendes valg af undervisningsfag, særligt med henblik på naturfagene. UCC, Maj 2017

Hvorfor vælger de unge at læse til lærer: Først og fremmest, så elsker jeg at arbejde med børn! Jeg elsker den intuitive tilgang, børn har og kan have. Dertil er det befriende, når man kan se at børn rykker sig fagligt, men mest af alt også menneskeligt. Jeg vil selvfølgelig gerne berige børnene, så de bliver klogere, men mest af alt er det det menneskelige aspekt, der holder mig kørende. Jeg holder af at arbejde med mennesker, inspirere, lære fra mig og se en udvikling. Gøre en positiv forskel. Jeg vil gerne være den lærer, som får eleverne til at føle sig hjemme. Jeg vil gerne være den lærer, der giver eleverne en aha -oplevelse. Jeg vil gerne være den lærer, som giver eleverne lyst til at lære mere. Jeg vil gerne være den lærer, som giver eleverne den gode start på skolelivet.

Metoden bag undersøgelsen om, hvorfor de unge vælger at læse til lærer? Spørgeskema til sommeroptag 2016 svar procent 68% Spørgeskema til vinteroptag 2017 svar procent 55% I alt deltog 477 studerende Kønsfordeling K:65% M:35% Ca. 5 % har skiftet fra anden uddannelse 33% har tidligere erhvervserfaring med lærerjobbet som vikar SPØRGSMÅL: 1.Hvorfor vil du gerne være lærer? 2. Hvordan blev du klar over, at du skulle være lærer? 3. Har den verserende debat om folkeskolen påvirket dit valg og i så fald hvordan? Åbne svar og efterfølgende kodning.

Konklusion på den generelle undersøgelse af, hvorfor de unge vælger at læse til lærer De har en lyst til at give: at ville hjælpe andre eller gøre en forskel Der er en særlig drivkraft: De vil være noget særligt for deres elever. De er deres egen lykkes smed: De tilkendegiver, at bare de selv er entusiastiske, så går det. De holder organisatoriske spørgsmål og politiske budskaber på afstand og gør deres eventuelle kommende karriere til et individuelt spørgsmål om, at klare sig selv. (Dette er en af de mere alvorlige konklusioner på undersøgelsen og er måske med til at forklare frafaldet for nye lærere, hvis ikke uddannelsen når at bearbejde denne holdning)

Min undersøgelse af lærerstuderende på UCC forår 2017 m.h.p. valg af naturfag 1. DATA-ANALYSE AF STUDIEKONTORETS MATERIALE for de studerende, der har 1 modul i naturfag. Alder ved optag Gennemsnitskvotient ved optag Køn Fagvalg-kombinationen med andre undervisningsfag 2. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Der var 327 studerende i datasættet, ca.27% svarede på skemaet.

Gymnasialt gennemsnit, køn og aldersgennemsnit Fag Antal Gymnasialt gennemsnit 6,39 for UCC Kønsfordeling i % K/M 62/38 er det normale Natur/teknologi 89 6,21 74/26 24 Aldersgennem snit 24år for UCC Biologi 166 6,56 64/36 24 Geografi 145 6,45 49/51 25 Fysik/kemi 158 6,67 65/35 24

Valg af fagkombinationer med andre fag i UCC NB:kun andre fag over 9% Valg af fag i % Kun andre fag der er valgt af 9% og derover DA/ind. DA/ov. MA/ind. MA/ov HIST IDRÆT N/T BIO GEO F/K Natur/tekno logi 18% 14% 9% 12% - 4% 3% 1% Biologi 11% 26% 9% 2% - 8% 14% Geografi 7% 27% 2% 10 % Fysik/kemi 2% 42% 1% 16 % - 12% 11% -

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE fremanalyseret i 4 temaer ud fra spørgeskemaerne Tema 1: Jeg er glad for at undervise Jeg kan godt lide at undervise og naturfagene er mit foretrukne fagområde. Jeg er mere interesseret i formidlingen af dem, end f.eks. forskningen på fagområdet.

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE fremanalyseret i 4 temaer ud fra spørgeskemaerne Tema 2: Jeg vil gerne gøre en forskel jeg har ikke selv haft en fantastisk skolegang. Så jeg tænkte jeg ville være en bedre lærer end dem jeg selv har haft Jeg synes det er en spændende og utrolig vigtig opgave, at skulle formidle naturfag og skabe interessen hos eleverne. Hvis vi ikke har nogle dygtige ambassadører for naturfag i folkeskolen, så får universiteterne og samfundet heller ikke de ingeniører og forskere de har brug for.

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE fremanalyseret i 4 temaer ud fra spørgeskemaerne Tema 3: At være praktisk og kreativ Jeg har tidligere læst matematik på DTU, men jeg savnede praksisdelen. På læreruddannelsen får man teori og praksis knyttet sammen- det er vigtigt for mig-at få noget mellem hænderne Tema 4: Tidligere naturfagsbeskæftiget Jeg har tidligere læst farmaci på Københavns Universitet, men vil hellere arbejde med mennesker.

Begrundelse for at vælge naturfaglige fag I læreruddannelsen 73 respondenter satte kryds flere steder Procent Det virkede som en stærk profil på UCC 8 11,0% Underviserne virkede inspirerende 10 13,7% Naturfag er et spændende fagligt felt 66 90,4% Jobsikkerhed / der er behov for naturfagsundervisere i 27 37,0% folkeskolen Jeg ville gerne læse sammen med andre, som interesserer 15 20,5% sig for naturfag Jeg ville være sammen med bestemte studiekammerater 0 0,0% For mig var der reelt ikke andre fag at vælge imellem 10 13,7% I forhold til studieordningens opbygning, var naturfag, det 1 1,4% mindst ringe valg for mig Skriv selv en anden begrundelse: 15 20,5% I alt 73 100,0%

KONKLUSION PÅ MIN UNDERSØGELSE-1 Hvorfor vælger de naturfag? For de natur/teknologi-studerende tegner der sig en profil af en studerende, der retter sig mod de yngste årgange dels i natur/teknologi dels i dansk eller matematik, samt idræt og historie. For de studerende i overbygningsnaturfagene tegner der sig en mere naturfaglig profil: en kombination med matematik og de andre naturfaglige fag. Disse tal farves sandsynligvis af læreruddannelsens ASTE studerende, der udgør 15% af de studerende i undersøgelsen. Jeg fandt også engagerede unge mennesker der gerne ville gøre en forskel for eleverne i skolen. De er ambitiøse i forhold til deres kommende folkeskolefag.

KONKLUSION PÅ MIN UNDERSØGELSE-2 Hvorfor vælger de naturfag? De studerende finder naturfagene spændende. Begrundelserne for at vælge en læreruddannelse med naturfag viser også et billede af en type studerende, der ønsker at formidle et fagligt stof videre til andre. De vil noget andet med naturfaget, end de kan komme til at gøre på universitetet. Der er mange studerende, der har en idealistisk tilgang til at ville gøre en forskel for andres liv. Mødet med folkeskolens virkelighed og den krævende situation som ny lærer kan blive udfordrende for de idealistiske studerende.

PERSPEKTIVERING Tidligere undersøgelser med henblik på udvikling af natur/teknik(nuværende natur/teknologi) viste (Broch & Egelund, 2001,Egelund & Hulvei, 2002,Dragsted, Horn, & Sørensen, 2003) : Skolernes faglige prioritering og lærernes uddannelsesmæssige faglighed, havde betydning for faget. Der manglende en faglig rød tråd fra natur/teknik i de yngste klasser til naturfagene i overbygningen på mange skoler. 40% af lærerne blev sat til at undervise i natur/teknik, uden at være uddannet til det. Der manglede faglig støtte og fagsamarbejde på den enkelte skole til natur/teknik-lærerne. MIN ERFARING er, at det stadig er et langt sejt træk i dag, 15-17 år senere. 37% af natur/teknologilærere er stadig uden formel uddannelse i natur/teknologi (UVM). Samarbejdet på langs og på tværs i naturfagene lever et kummerligt liv på skolerne. Derved lider naturfagene og den generelle naturfaglige dannelse i folkeskolen.

TAK FOR OPMÆRKSOMHED Litteratur: https://ucc.dk/sites/default/files/hvorfor_stopper_laererne.pdf https://ucc.dk/sites/default/files/rapport_om_studerendes_valg_af_l aererlivet.pdf https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/laererstuderendesvalg-af-undervisningsfag-med-fokus-paa-valg-af-naturteknologibiologi-geografi-og-fysikkemi(39983b00-9fdd-465e-a77da3e1274029aa).html