NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd
Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt Få støtte til at udvikle sig Identitet Ansvarlighed, handlekraft og mestring Styrket selvfølelse og selvværd. (C) Maiken Bjerg
Barnet med børnegigt 3 og de sygdomsrelaterede behov Øget behov for omsorg Øget behov for smertelindring Praktisk hjælp Medicinsk behandling Træning Hjælpemidler Evt øget støtte til at fastholde tilhørsforhold i skole og vennekreds. (C) Maiken Bjerg
Barnet med børnegigt 4 kan have brug støtte til at takle Angst Modløshed Identitetsproblemer Udfordring af livskvalitet Sorg Konflikter Selvstændighed (C) Maiken Bjerg
At være forælder kræver fokus på R E L A T I O N E R Omsorg Tilgodese behov Støtte selvstændighed Lære barnet mestring Spejle barnets identitet og personlighed, både der hvor i ligner hinanden og der hvor i er forskellige
Når ens barn har gigt-...kommer der ekstra fokus på T Æ T T I L K N Y T N I N G Omsorg Beskyttelse Afhængighed Støtte Hjælpe til at håndtere følelser og reaktioner, som barnet ikke udviklingsmæssigt set er modent til at takle.
Når barnet har gigt er det en større udfordring at B A R Stille aldersvarende krav Støtte barnets selvstændighed Tillade konflikter med barnet Skabe de udfordringer som barnet, har brug for. Lindre frustration N
Forældre til børn med gigt skal ofte være meget voksne V O K S At rumme sin egen skyldfølelse At rumme sin egen angst At bekymring ikke skygger for at se barnets vækst og potentiale. At skabe plads til voksentid N E
At udvikle sig Zone for nærmeste udvikling på trods af svære udfordringer Selvom barnet har det dårligt, er der alligevel tit noget som barnet gerne vil. Find ud af hvad barnet kunne have lyst til at opnå. Vær fleksibel i dine krav til barnet, men find ud af hvad barnet kan, også i svære perioder.
At pakke barnet ind i vat øger risikoen for At barnet berøves at udvikle selvstændighed og kompetence At barnet kan komme til at føle sig uden for familiefællesskabet p.g.a. misforstået hensyn At der kan opstå unødige konflikter mellem søskende. At barnet mister tilliden til sig selv og egne evner og troen på at kunne mestre.
Krop, prioriteringer og livskvalitet Barnet har sin oplevelse af hvad der er vigtigt Du har måske en anden. Barnet må have lov til at foretage valg, - måske er der mere livskvalitet i at have det sjovt, - også selvom det gør ondt næste dag. Det er vigtig for barnets udvikling, at lære at prioritere, hvad er vigtigt for mig, Det er vigtig læring, at lære af sine fejl.
Når man bliver forældre til et barn med en kronisk sygdom Til det syge barn Til andre søskende i familien ændres relationerne i familien Forholdet mellem forældre og søskende kan blive præget af større tæthed, eller distance. Problemstillinger der er store for de raske søskende, kan virke som bagateller for forældre, sammenlignet med det syge barns problemer.
Når barnet ændrer adfærd hvad kan det være for nogle ændringer Uro, angst Trækker sig mere ind i sig selv/bliver stille Konfliktsøgende/vrede Lav tærskel for frustration Træthed/opgivelse Stiller urimeligt høje krav til sig selv.
14 Når sygdom ændrer dagsordenen og barnets ret til at bestemme over sin egen krop er sat på prøve Træthed Smerter Ledpunktur Medicingivning og bivirkninger Operationer Tandregulering Diæter/ specialkost. Traumer efter operation og procedurer. (C) Maiken Bjerg
Den grundlæggende konflikt 15 At kunne være sig selv Konflikt Symptomer: Uønsket adfærd Emotionelle reaktioner Fysiske reaktioner Være værdifuld for andre for andre/samarbejde C) Maiken Bjerg
Hvad mindsker smerter/ubehag 16 Hvad forstærker smerte/ubehag Manglende kontrol Manglende information Manglende tidsperspektiv Angst utryghed. Hvad mindsker smerte/ubehag Medbestemmelse under proceduren Tidslinie, start, mellemfase og slut. Afledning, Fokus på belønning. visualisering (C) Maiken Bjerg
Reparation af grænser 17 hvad kan hjælpe Direkte indirekte At få afløb for ubehaget At barnet forestiller sig at skubbe det ubehagelige væk Karateleg, ( hugge aviser over med handkantsslag) Slå sæbebobler i stykker At være bevidst om at støtte barnet i at sætte grænser i andre situationer. At lade barnet vælge det, som det kan vælge At have respekt for barnets nejér (C) Maiken Bjerg
Meningsperspektivet 18 og forældrenes svære dobbeltrolle Det er vigtigt at holde fokus på at sygdommen er dum, ikke forældrene!! Det er svært/traumatisk for barnet når forældrene skal gøre noget ved barnet, der ikke er rart. Det er svært/traumatisk for forældrene at udføre behandling på barnet der er ubehagelig og smertefuld. (C) Maiken Bjerg
Professionel hjælp hvornår er der brug for det? Med kronisk sygdom kan der følge både sårbarhed og styrke Fysiske reaktioner Følelsesmæssige reaktioner Adfærdsmæssige reaktioner Indsæt billede/ figur
Fysiske reaktioner Nedsat appetit Kvalme Vægttab Ondt i maven Ondt i hovedet søvnproblemer
Adfærdsmæssige reaktioner Isolerer sig/ bliver mere indelukket Søger meget ud af hjemmet/ altid sammen med venner. Har sværere ved at følge med i skolen, sværere ved at engagere sig i leg i børnehaven. Konflikter, lav frustrationstærskel At barnet i en periode virker yngre, har mere brug for forældre, sværere ved adskillelse, m.m.
Følelsesmæssige reaktioner Trist og vedvarende ked af det Vred og anspændt Angst og angstprægede reaktioner At barnets selvfølelse og selvværd er tydeligt ændret, f.eks. tvivl på eget værd og egne evner.
Følelsesmæssige problemer & Traumer hvad er forskellen Følelsesmæssige problemer Følelser som er uhåndterlige for barnet. Indre og ydre konflikter Sorg tab Sårbar selvfølelse/ føle sig forkert. Traumer Angstreaktioner Kommer efter oplevelser af hjælpeløshed, angst og smerte. Kraftig reaktion på uforudsigelige ting. Når grænser er blevet brudt/ procedure.
Hvad skal der til Støtte spejling og at rumme Hjælpe barnet med at rumme følelsen. Omsorg og trøst ved tab. Hjælpe barnet med at kende og skille forskellige følelser ad At barnet kan dele sin bekymring og ikke være alene om det. Specialiseret hjælp Få forløst frygt fastfrosset i kroppen. Reparation af grænser. Hjælpe til kontakt med styrke Få hjælp til at håndtere angst.
Forældrereaktioner det gør ondt når barnet har ondt Bekymring (over)-beskyttelse Kontrol Angst Sorg Vrede Afmagt Resignation
Få støtte til at rumme dine egne følelser F Ø L E L S E R Det hjælper dig til bedre at kunne se: Hvordan dit barn har det. Hvad der er din smerte og hvad der er dit barns smerte. Mindsker trang til at kontrollere barnet Øger din evne til at lytte til dit barn Øger din evne til at følge dit barn.
Hvad er barnets smerte - og hvad er forældrenes smerte S M E R T E Børn mærker som regel hvordan deres forældre har det. Børn tager hensyn til og forsøger at beskytte deres forældre, mod smerte Hvis barnet mærker at det er svært for forælderen at rumme barnets smerte, er det almindeligt at barnet forsøger at nedtone den. Børn der ikke deler smerte, kan opleve ensomhed
Og så er der lige parforholdet 28 (C) Maiken Bjerg
Relationen til din partner...kan være præget af Makkerskab om at få koordineret aftaler og behandling af sygdom. Stolthed over mestre situationen sammen, trods udfordringer Dårlig samvittighed over for andre søskende. Savn af tid til parforholdet. At føle at hver gang en svær ting er overstået, kommer der en ny. Overlevelse fremfor at leve livet sammen.
At tage vare på parforholdet 30 Sæt tid af til: at snakke voksentid Nærvær intimitet oplevelser Til alene tid Hvad der nu giver netop jeres forhold benzin. (C) Maiken Bjerg
Links Maiken Bjerg (Traumeterapeut) Ryesgade 29, 3.th 8000 Århus C www.maikenbjerg.dk Charlotte Jensen (psykolog) Ryesgade 29, 3.th 8000 Århus C www.charlottejensen.dk