Klimaændringer Hvad handler det egentlig om?

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen

Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? En introduktion for unge Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald. Ophavsret til fotos: Digital Vision Ltd, side 6; E. Johansson, side 12 (øverst); De Europæiske Fællesskaber, side 19; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Miljø, Mike St. Maur Sheil, side 17; De Europæiske Fællesskaber, Generaldirektoratet for Forskning, side 14; Hans Oerter (EPICA), side 10; International Institute for Sustainable Development (IISD), Earth Negotiations Bulletin, Leila Mead, side 13; PhotoDisc, omslag og side 3, 7, 8, 12 (nederst); Jack Stein Grove, side 9. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu.int). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2006 ISBN 92-894-8912-X De Europæiske Fællesskaber, 2006 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (WWW.EUROPA.EU.INT/ECOLABEL).

3 Indhold Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? 4 Hvad er årsagerne til klimaændringerne? 4 Drivhuseffekten 4 Hvilke drivhusgasser producerer vi? 5 Tegn på klimaændringer 7 Klimaændringerne og deres virkninger 8 Sådan arbejder klimaforskerne 10 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? 12 Hvad gør regeringerne? 12 FN s rammekonvention om klimaændringer 12 Kyoto-protokollen 13 Hvad gør EU? 14 Hvad gør virksomhederne? 17 Hvad kan du gøre? 18 Hvordan ser fremtiden ud? 19 Nyttige websteder om klimaændringer 20

4 Klimaændringer Hvad handler det egentlig om? Der er ved at ske klimaændringer, og virkningerne for os alle bliver større og større. Har du lagt mærke til, at du ser flere og flere storme og oversvømmelser i dit område eller på tv? Synes du, at vintrene bliver varmere med mindre sne og mere regn? Føler du, at foråret kommer lidt tidligere hvert år, med blomster, der springer ud, og fugle, der ankommer, før du forventer det? Det er alt sammen tegn på, at klimaændringerne eller den globale opvarmning, som det også kaldes er ved at tage til. Hvis vi ikke gør noget for at stoppe dette fænomen, vil det skade den verden, vi lever i, og ændre de livsformer, vi nu tager for givet. Hvad er årsagerne til klimaændringerne? Klimaet ændrer sig på grund af den måde, mennesker nu lever på, især i de rigeste og økonomisk udviklede lande og det omfatter Den Europæiske Union. De kraftværker, der producerer energi til at forsyne os med elektricitet og opvarme vores hjem, de biler og fly, vi benytter, de fabrikker, som producerer de varer, vi køber, landbruget, som dyrker vores mad alt dette bidrager til klimaændringerne. Drivhuseffekten Vores atmosfære fungerer som et gennemsigtigt, beskyttende skjold rundt om Jorden. Den lader sollys komme ind og holder på varmen. Hvis atmosfæren ikke var der, ville solens varme omgående blive stødt tilbage af Jordens overflade og forsvinde tilbage i rummet. I så tilfælde ville temperaturen på Jorden være 30 C koldere alt ville fryse. Atmosfæren fungerer derfor lidt som glasruderne i et drivhus. Det er derfor, man taler om»drivhuseffekten«. Denne effekt opstår på grund af»drivhusgasserne«i atmosfæren, som fanger og holder på varmen.

En del af energien reflekteres tilbage ud i rummet. Drivhuseffekten Solenergi fra solen trænger igennem atmosfæren. Jordens overflade opvarmes af solen og udstråler varmen mod rummet igen. Drivhusgasser i atmosfæren fanger og holder på noget af varmen. De fleste drivhusgasser forekommer naturligt. Men siden den industrielle revolution i det 18. århundrede har det menneskelige samfund også produceret drivhusgasser, og koncentrationen heraf i atmosfæren er nu højere, end den nogensinde har været i de seneste 420 000 år. Det forstærker drivhuseffekten. Og det betyder temperaturstigninger på Jorden dvs. klimaændringer. 5 Kilde: Canadas regerings websted om klimaændringer. Hvilke drivhusgasser producerer vi? Den vigtigste drivhusgas, som skabes af menneskets aktiviteter, er kuldioxid. Den tegner sig for ca. 75 % af alle»drivhusgasemissioner«i verden. Dette ord står for alle de drivhusgasser, der udledes i atmosfæren, og som stammer fra røg, damp og gasser fra udstødningsrør, skorstene, brande og andre kilder. Der udledes især kuldioxid, når fossile brændstoffer som f.eks. kul, olie og naturgas brændes. Og fossile brændstoffer er stadig den mest anvendte energikilde. Vi brænder dem for at producere elektricitet og varme, og vi bruger dem som brændstof til vores biler, skibe og fly. De fleste af os kender kuldioxid (CO 2 ) fra sodavand boblerne i sodavand og øl er faktisk CO 2 -bobler. Kuldioxid spiller også en vigtig rolle i åndedrætsprocessen: Vi indånder ilt og udånder kuldioxid, hvorimod træer og planter optager CO 2 for at producere ilt. Det er grunden til, at verdens skove er så vigtige. De bidrager til at optage noget af det overskydende CO 2, som vi producerer. Imidlertid finder der afskovning skovhugst, rydning og afbrænding af skove sted på alle kontinenter.

6 Af andre drivhusgasser, der udledes på grund af menneskets aktiviteter, skal nævnes metan og nitrogenoxid. De indgår i de usynlige gasser fra lossepladser, kvægavl, risdyrkning og visse gødningsmetoder i landbruget. Vi fremstiller også kunstigt nogle drivhusgasser, de såkaldte fluorholdige gasser. De bruges i køle- og luftkonditioneringsanlæg, men slipper ud i atmosfæren, hvis der er lækager, eller hvis apparaterne ikke håndteres korrekt, når de smides ud. Milliontedele (parts per million (ppm)) Global koncentration af CO 2 i atmosfæren Kilde: De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) og GRID Arendal.

7 Tegn på klimaændringer Klimaændringerne er allerede startet. I løbet af det seneste århundrede er den globale gennemsnitstemperatur steget med 0,6 C, og i Europa er gennemsnitstemperaturen steget med næsten 1 C. Globalt set har de fem varmeste år, der er registreret (dvs. siden ca. 1860, da vi fik instrumenter, som kan måle temperaturer forholdsvist præcist), været: 10 o 0 o -10 o -20 o 40 o 30 o 20 o 1) 1998, 2) 2002, 3) 2003, 4) 2004, 5) 2001. Denne opvarmningstendens skyldes den voksende mængde drivhusgasser, som udledes som følge af menneskets aktiviteter. Klimaeksperterne forudser, at denne tendens vil tage til, således at den globale gennemsnitstemperatur vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden 2100, og temperaturerne i Europa vil stige med mellem 2 og 6,3 C. Det synes måske ikke at være så meget, men hvis man sammenligner med den sidste istid, som sluttede for 11 500 år siden, så var den globale gennemsnitstemperatur dengang kun 5 C lavere end nu. Og alligevel var en stor del af Europa dækket af is. Nogle få grader har altså stor betydning for vores klima. De nuværende klimaændringer har allerede fået konsekvenser i Europa og i resten af verden (se næste side). På længere sigt vil de endda kunne udløse katastrofale begivenheder som f.eks. en hurtigt stigende vandstand i havene og oversvømmelser, kraftige storme og mad- og vandmangel i visse dele af verden. Klimaændringerne vil berøre alle lande, men udviklingslandene er de mest sårbare. Disse lande er ofte afhængige af klimabetingede aktiviteter såsom landbrug og har ikke tilstrækkeligt mange penge til at kunne tilpasse sig til virkningerne af klimaændringerne.

8 Klimaændringerne og deres virkninger Polariskappen er i færd med at smelte. De havområder, der er dækket af arktisk is ved Nordpolen, er i løbet af de seneste årtier svundet ind med 10 %, og istykkelsen over vandoverfladen er svundet ind med ca. 40 %. På den anden side af Jorden er iskappen over det antarktiske kontinent blevet ustabilt. Gletsjerne svinder. Det er sandsynligt, at 75 % af gletsjerne i de schweiziske alper vil være forsvundet inden 2050. Lederne af skisportsstedet Andermatt i Schweiz planlægger nu at dække gletsjeren Gurschen, som er et populært skiområde, med et enormt isolerende plastikdækken om sommeren for at forhindre, at den smelter og glider. Samtidig med at iskapperne smelter, stiger havenes vandstand. I det seneste århundrede er den allerede steget med 10-25 cm (afhængigt af målingen), og den forventes at ville stige yderligere med op til 88 cm inden 2100. Det vil betyde, at lavtliggende øer og kystområder som f.eks. Maldiverne, Nil-deltaet i Egypten og Bangladesh oversvømmes. I Europa vil ca. 70 millioner kystboere være i fare. Selv længere inde i landet vil havvandet kunne trænge ind i landbrugsjord og ferskvandskilder og forurene dem. Hvis den enorme grønlandsis smelter hvilket vil kunne ske inden for de kommende århundreder vil havenes vandstand kunne stige med op til 7 m. Klimaændringer forårsager ekstreme vejrsituationer som f.eks. storme, oversvømmelser, tørke og hedebølger. I det senest årti har der været tre gange flere vejrrelaterede naturkatastrofer (primært oversvømmelser og storme) i verden end i 1960 erne. Disse katastrofer medfører ikke alene store ødelæggelser, de skruer også forsikringsomkostningerne op. I mange dele af verden er der allerede knaphed på vand. Næsten en femtedel af verdensbefolkningen 1,2 milliarder mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Hvis de globale temperaturer stiger med 2,5 C over de førindustrielle niveauer, vil yderligere 2,4 til 3,1 milliarder mennesker verden over sandsynligvis komme til at mangle vand. En temperaturstigning på 2,5 C vil også indebære, at 50 millioner mennesker risikerer at sulte, ud over de 850 millioner mennesker, der allerede nu lider under kronisk hungersnød. I Europa er vækstsæsonen blevet forlænget med 10 dage i perioden 1962-1995. Dette har været gunstigt for landbruget i det nordlige Europa, men selv der vil afgrøderne begynde at svækkes, hvis først temperaturerne stiger mere end 2 C over de førindustrielle niveauer. Tropiske sygdomme som malaria vil måske sprede sig, fordi det område, hvor klimaforholdene er gunstige for malariasmittende myg, vil brede sig. En temperaturstigning på 2 C vil kunne bringe yderligere 210 millioner mennesker i fare. >>>

9 Fra og med ca. 2070 vil Europa kunne komme til at opleve en hedebølge som i 2003 hvert andet år. Den ekstremt varme sommer i 2003 bidrog til 20 000 for tidlige dødsfald blandt europæerne, udløste omfattende skovbrande i Sydeuropa og forårsagede landbrugstab for over 10 mia. EUR. Mange dyr og planter vil ikke kunne klare temperaturændringerne eller en flytning til områder, hvor klimaet er passende for dem. I en alarmerende undersøgelse konkluderes det, at klimaændringerne vil kunne føre til, at en tredjedel af Jordens arter uddør inden 2050. Pattedyr og fugle, som lever i kolde klimaer f.eks. isbjørne, sæler, hvalrosser og pingviner er særligt sårbare. I Amazon-skoven har forskerne bemærket, at større, hurtigtvoksende træer, som optager mere CO 2, breder sig på bekostning af andre træsorter. På lang sigt vil omfattende klimaændringer kunne udløse regionale konflikter, hungersnød og flygtningestrømme, efterhånden som der bliver mangel på mad, vand og energikilder. Et andet skrækscenario vil være en afbrydelse af Golfstrømmen, som fører varmt vand op nordpå i Atlanterhavet som i handlingen i filmen»the Day After Tomorrow«fra 2003. Selv om det er usandsynligt, at det vil ske i dette århundrede, er forskerne dog enige om, at det ville ophæve opvarmningstendensen og medføre meget koldere vejr i Nordeuropa (1). (1) Disse oplysninger og mange andre interessante fakta og tal stammer fra Det Europæiske Miljøagenturs rapport»impacts of Europe s changing climate«, august 2004, som kan findes på http://reports. eea.eu.int/climate_report_2_2004/en, og Europa-Kommissionens baggrundspapir»winning the battle against climate change«, februar 2005, som kan findes på http://www.europa.eu.int/comm/ environment/climat/pdf/staff_work_paper_sec_2005_180_3.pdf

10 Sådan arbejder klimaforskerne Den moderne klimaforskning beskæftiger sig med at studere fortiden og foretage en præcis observation og fortolkning af det, der sker nu. Forskerne bruger en imponerende mængde kilder til at undersøge tidligere forhold. F.eks. borer de gennem toppen af polernes iskapper ned til grundfjeldet og udtrækker iscylindre, som kaldes iskerner. I Antarktis udtog et hold europæiske forskere for nylig iskerner fra en dybde på mere end 3 km; disse iskerner har ikke været i kontakt med lys eller luft i over 900 000 år (1)! Ved at studere de fysiske egenskaber i isen og dens små luftbobler får forskerne svar på, hvordan klimaet og atmosfæren var på daværende tidspunkt. Andre kilder, som giver oplysninger om fortiden, er træringe og koraler fra gammel tid, stalagmitter og gamle rester af pollen, frø og blade. Ud fra disse undersøgelser ved vi, at der har været vekslen mellem istider og varmere perioder, og at gennemsnitstemperaturen på Jorden har bevæget sig op og ned mellem ca. 9 og 22 C (den nuværende globale gennemsnitstemperatur er 15 C). Denne vekslen havde naturlige årsager som f.eks. variationer i Jordens bane omkring solen og i Jordens akse, ændringer i solens aktivitet og vulkanudbrud. I de seneste 8 000 år har klimaet været forholdsvis stabilt, med små ændringer på mindre end 1 C for hvert århundrede. Disse stabile forhold har muliggjort udviklingen af samfund og økosystemer, som vi kender dem i dag. Men nu stiger temperaturerne hurtigt. De naturlige årsager kan ikke længere forklare en så hurtig opvarmning, som vi ikke har oplevet i mindst 1 000 (nogle undersøgelser taler endda om 2 000) år. Mange af de oplysninger, som forskerne har fundet frem til, bruges til at forudsige det fremtidige klima og virkningerne af klimaændringerne. (1) Der kan findes yderligere oplysninger om dette europæiske projekt kaldet EPICA på http://www.esf.org/esf_article.php?activity=1&article=85&domain=3

Afvigelser i forhold til gennemsnitstemperaturen ( C) i perioden 1961-1990. Temperaturer i de seneste 1 000 år (nordlige halvkugle) og forventet temperaturstigning i de kommende 100 år Rekonstrueret temperatur. Data fra træringe, koraler og iskerner (blåt), udjævnede data (sort) og fejlmargen (gråt). Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. År Forudset global middeltemperatur 2000-2100, beregnet i overensstemmelse med forskellige IPCC-scenarier (stiplet linje) og samlet resultatmargen (gråt). Termometermålte data (rødt). 11 Dette gøres ved hjælp af computermodeller og simulationer. Her taler vi ikke om almindelige pc er de computere, der bruges til at kigge 100, 200 eller 300 år ind i fremtiden, er komplekse systemer, som arbejder med mange variabler. F.eks. ved forskerne endnu ikke nøjagtigt, hvor følsomt vores klima er over for de voksende koncentrationer af drivhusgas, dvs. hvilke koncentrationer der udløser hvilke temperaturændringer. Dette afhænger også af andre faktorer som f.eks. luftforurening og skydannelser. Så forskerne arbejder med simulationer, som er baseret på forskellige antagelser. De er også nødt til at arbejde med mange andre antagelser, f.eks. hvor meget fossilt brændstof vi fremover vil forbrænde, hvor mange mennesker vi vil være på Jorden, og hvordan økonomierne vil udvikle sig. Det er grunden til, at der i alle prognoser for fremtidige klimaudviklinger arbejdes med en vis margen. I 1988 oprettede FN et klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)), som samler tusindvis af forskere fra hele verden. Deres opgave er at vurdere den eksisterende forskning og viden om klimaændringer og deres virkninger og udarbejde rapporter herom. IPCC har hidtil udgivet tre rapporter i 1990, 1995 og 2001. IPCC har på grundlag af alle de tilgængelige oplysninger konkluderet, at koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren primært er vokset som følge af menneskelige aktiviteter. IPCC vurderer også, at temperaturerne vil stige med mellem 1,4 og 5,8 C inden udgangen af 2100 (se s. 7).

12 Hvad skal vi gøre for at bremse klimaændringerne? Det er ganske enkelt: Vi skal mindske udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Nogle drivhusgasser har en lang levetid, og det betyder, at de forbliver i atmosfæren i adskillige årtier eller endnu længere. Selv om vi sætter handlekraftigt ind nu, vil temperaturerne fortsat stige en tid endnu. Men hvis vi ikke gør noget, vil temperaturerne stige endnu mere, og på et tidspunkt vil vi måske slet ikke kunne kontrollere klimaudviklingen. Hvis vi skal mindske drivhusgasemissionerne, vil det kræve investeringer og ændringer af den måde, vi producerer og bruger energi på. Ifølge en række nylige undersøgelser vil det koste meget mere, hvis der ikke gøres noget, fordi ukontrollerede klimaændringer vil medføre store skader og problemer. Hvad gør regeringerne? I løbet af 1980 erne blev det stadig tydeligere, at klimaændringerne tog til. Regeringerne indså, at klimaændringerne udgjorde en stor trussel, og at de måtte gøre noget. De indså også, at de var nødt til at samarbejde, hvis indsatsen skulle have en chance for at lykkes. Klimaændringer er et globalt problem, fordi alle lande i større eller mindre grad bidrager til udledningen af drivhusgasser, og alle lande er berørt heraf. Så der er ikke noget land, der kan løse problemet alene. FN s rammekonvention om klimaændringer I 1992 blev regeringerne enige om De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Hidtil er denne internationale konvention blevet anerkendt formelt af 189 lande dvs. næsten alle lande i verden. Konventionens endelige mål er: at opnå en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen [menneskeskabt] indvirkning på klimasystemet. Dette niveau bør realiseres inden for en tidsramme, der er tilstrækkelig til at sikre, at økosystemerne kan tilpasse sig naturligt til klimaændringerne, at fødevareproduktionen ikke trues, og at den økonomiske udvikling kan fortsætte på et bæredygtigt grundlag.

13 I henhold til konventionen skal de 189 lande føre tilsyn med og aflægge rapport om de drivhusgasser, de producerer, udarbejde strategier for bekæmpelse af klimaændringer og hjælpe de fattigste lande med at imødegå klimaændringerne. De mødes én gang om året for at drøfte problemerne og beslutte, hvad der så skal gøres. Konventionen blev udarbejdet som en ramme, inden for hvilken der kunne indgås aftaler om flere fremtidige tiltag. Kyoto-protokollen I 1997, i den japanske by Kyoto, tog regeringerne det næste skridt og nåede til enighed om den vigtige Kyotoprotokol. I denne protokol forpligter industrilandene sig indbyrdes til at nedbringe eller begrænse deres drivhusgasemissioner og til senest i 2012 at opfylde visse emissionsmål. Der er opstillet et mål for hvert land. Kyoto-protokollen fokuserer på de industrialiserede lande, fordi de er ansvarlige for størsteparten af de hidtidige og nuværende drivhusgasemissioner og har viden og penge til at nedbringe dem. F.eks. produceres der i EU hvert år 11 tons drivhusgasser pr. indbygger, mens der i udviklingslandene kun produceres ca. 1 ton pr. indbygger om året. Kyoto-protokollen trådte i kraft den 16. februar 2005. Hidtil har 150 lande, herunder alle 25 EU-lande, formelt godkendt den (1). 36 af disse lande er industrialiserede og er forpligtede til at opfylde Kyoto-mål, som for de flestes vedkommende indebærer, at de senest i 2012 skal have reduceret drivhusgasserne med 5-8 % i forhold til niveauerne i 1990. Kun USA og Australien har besluttet ikke at deltage i Kyoto-protokollen, selv om de oprindelig havde planlagt det. (1) Antal ratifikationer pr. 29. april 2005.

14 Kyoto-protokollen er kun et første skridt allerede under forhandlingerne stod det klart, at den ikke var nok til at standse klimaændringerne. Men protokollen er væsentlig, fordi den signalerer til resten af verden, at langt størsteparten af de industrialiserede lande er villige til at ændre kurs for at redde Jordens klima. Den har også indført forskellige mekanismer for internationalt samarbejde om at nedbringe emissionerne, hvilket vil mindske omkostningerne. Hvad gør EU? EU spiller en ledende rolle i den globale kamp mod klimaændringerne. EU er af den opfattelse, at det som en vigtig økonomisk magt har pligt til at foregå med et godt eksempel. Under forhandlingerne om Kyoto-protokollen satte de 15 lande, der på det tidspunkt udgjorde EU (markeret med gult, se næste side), sig et særligt ambitiøst mål: at nedbringe deres samlede drivhusgasemissioner med 8 % i forhold til 1990-niveauerne inden 2012. De besluttede da, hvor meget hvert enkelt land skulle gøre for at nå dette kollektive mål, idet der blev taget hensyn til hvert enkelt lands økonomiske situation og industristruktur. De fleste lande skal mindske deres emissioner, nogle har lov til at øge dem op til en vis grænse, mens andre igen skal holde deres emissioner på samme niveauer som i 1990. De 10 lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004 (markeret med blåt), har individuelle mål i henhold til protokollen, undtagen Cypern og Malta, som ikke har nogen mål.

15 Kyoto-mål i EU EU-medlemsstater, som tilsammen skal opfylde målet om at opnå en 8 %-nedbringelse i henhold til Kyoto-protokollen EU-medlemsstater med individuelle mål i henhold til Kyoto-protokollen Østrig 13 % Tjekkiet 8 % Belgien 7,5 % Estland 8 % Danmark 21 % Ungarn 6 % Finland 0 % Letland 8 % Frankrig 0 % Litauen 8 % Tyskland 21 % Polen 6 % Grækenland +25 % Slovakiet 8 % Irland +13 % Slovenien 8 % Italien 6,5 % I marts 2000 lancerede EU det europæiske Luxembourg 28 % klimaændringsprogram (ECCP). EU har Nederlandene 6 % sammen med repræsentanter for erhvervslivet, Portugal +27 % miljøsammenslutninger og andre interessegrupper Spanien +15 % indkredset 42 foranstaltninger, som kan hjælpe Sverige +4 % medlemsstaterne med at nedbringe deres drivhusgasemissioner på en omkostningseffektiv Det Forenede Kongerige 12,5 % måde. Alle disse foranstaltninger er allerede blevet omsat i lovgivning eller er ved at blive vedtaget. En af hjørnestenene i EU s klimapolitik er EU s emissionshandelsordning, som blev lanceret den 1. januar 2005. EU-regeringerne har fastsat grænser for, hvor meget CO 2 ca. 12 000 kraftværker og energiintensive fabrikker må udlede pr. år. Disse anlæg tegner sig for næsten halvdelen af EU s CO 2 -emissioner. De anlæg, der udleder mindre CO 2, end de har lov til, kan sælge uudnyttede emissionskvoter til andre fabrikker, der klarer sig mindre godt. Dermed er der et finansielt incitament til at nedbringe emissionerne. Systemet sikrer også, at der er købere til emissionskvoterne. Virksomheder, som overskrider deres emissionsgrænser og ikke dækker deres udledninger med emissionsrettigheder, som de har

16 Drivhusgasemissioner i EU i 2001 Energiesektoren 28 % Andet 4 % Landbruget 10 % Husholdningerne & små og mellemstore virksomheder 17 % Kilde: Det Europæiske Miljøagentur. Transportsektoren 21 % købt af andre, skal betale store bøder. Emissionshandelsordningen vil sikre, at emissionerne nedskæres der, hvor det er billigst, og at de samlede omkostninger dermed bliver så lave som muligt. Andre ECCP-foranstaltninger tager f.eks. sigte på at forbedre brændstofeffektiviteten i biler og energieffektiviteten i bygninger (bedre isolering kan mindske opvarmningsomkostningerne med 90 %!), at øge anvendelsen af vedvarende energikilder som f.eks. vind, sol, tidevand, biomasse (organiske materialer som træ, restprodukter fra forarbejdningsindustrien, planter, husdyrgødning osv.) og geotermisk energi (varme fra varme kilder og vulkaner), at fremme kombineret kraftvarmeproduktion, fordi der kræves mindre energi hertil, at kontrollere de fluorholdige drivhusgasser, der bruges i luftkonditioneringsanlæg, at mindske udledningen af metan fra lossepladser, at øge bevidstgørelsen om klimaproblematikken og styrke forskning og udvikling samt anvendelse af klimavenlige teknologier. Der findes allerede mange klimavenlige teknologier, som blot skal forbedres yderligere for at kunne anvendes i større målestok. Industrien 20 % F.eks. er det muligt at opsamle noget af det kulstof, der udledes, når fossilt brændstof brændes, og så nedgrave det i gamle miner eller nedlagte oliefelter. Denne teknologi kaldes»carbon capture and storage«og begrænser udledningen af CO 2 i atmosfæren. En anden lovende teknologi, som der imidlertid skal forskes betydeligt mere i, er produktion af brint fra vedvarende energikilder og dens anvendelse i»brændselsceller«. Brændselscellen omdanner brint og ilt til vand og producerer derved elektricitet. Hvis alle de foranstaltninger, EU og medlemsstaterne har planlagt, gennemføres, er EU godt på vej til at nå sine Kyoto-mål for 2012. I 2002, som på tidspunktet for udarbejdelsen af denne brochure er det seneste år, der foreligger data for, havde de tidligere 15 EU-lande reduceret deres drivhusgasemissioner med 2,9 % i forhold til 1990-niveauerne (deres Kyoto-mål er 8 %). Tilsammen havde de 25 EU-lande reduceret deres emissioner med 9 %.

17 Hvad gør virksomhederne? Virksomhederne spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaændringer. De er ved at forstå, at hvis de mindsker deres drivhusgasemissioner, beskytter de ikke alene klimaet de kan også spare penge, få god reklame og dermed opnå fordele i forhold til deres konkurrenter. F.eks. har et stort multinationalt selskab, der producerer et bredt spektrum af produkter i forskellige dele af verden, siden 1990 sparet 1,5 mia. EUR ved at mindske sit energiforbrug og installere nye klimavenlige teknologier i sine fabrikker. Desuden sparer det årligt mellem 7 og 11 mio. EUR ved at benytte vedvarende energi. Hermed har det siden 1990 mindsket sin udledning af drivhusgas med 67 % (1). Sammenslutningerne af europæiske, japanske og koreanske bilfabrikanter har frivilligt påtaget sig at mindske de gennemsnitlige CO 2 -emissioner fra nye personbiler, der sælges i Europa, med ca. en fjerdedel af 1995- niveauerne inden udgangen af 2008 (europæiske bilfabrikanter) eller 2009 (japanske og koreanske fabrikanter). Udviklingen af klimavenlige teknologier skaber også nye job og nye markeder. Takket være adskillige EU-landes støtteordninger for vindkraft tegner de europæiske virksomheder sig nu for 90 % af forsyningen til det globale marked for vindkraftudstyr, som er i stærk fremgang. I Tyskland har indførelsen af vindkraft skabt 40 000 nye arbejdspladser. Hvis de europæiske virksomheder er hurtige til at udvikle nye klimavenlige teknologier, vil de have en konkurrencemæssig fordel, når den globale efterspørgsel på sådanne teknologier vokser. (1) Se»Less is more: 14 pioneers in reducing greenhouse gas emissions«fra The Climate Group, en sammenslutning af organisationer, der arbejder på at mindske deres drivhusgasemissioner. Dokumentet findes på http://www.theclimategroup.org/tcg_lessmore.pdf

18 Hvad kan du gøre? Klimaændringer er et globalt problem, men vi kan alle hver især gøre en forskel. Selv små ændringer af vores adfærd kan bidrage til at forebygge udledninger af drivhusgas, uden at det berører vores livskvalitet. Samtidig kan vi tilmed spare penge. Genbrug. Hvis man genbruger 1 kg gamle aluminiumsdåser, bruges der 10 gange mindre energi, end hvis dåserne nyfremstilles, og fabrikkerne bruger langt mindre energi til at fremstille papir, hvis de genbruger gamle aviser i stedet for at anvende træmasse. Opvarm kun det vand, du har brug for, når du tilbereder en varm drik. Spar på det varme vand tag et brusebad i stedet for et karbad; dermed bruger du fire gange mindre energi. Husk at slukke for lyset, når du ikke har brug for det. Husholdningerne tegner sig for 30 % af elforbruget i EU, så hvis vi alle sparer på elektriciteten, vil det gøre en stor forskel. Når du køber nye pærer, så prøv at købe de energibesparende de holder længere og bruger fem gange mindre elektricitet end de almindelige pærer. Lad være med at lade dit tv, stereoanlæg eller din computer stå på standby dvs. med den lille kontrollampe tændt. Gennemsnitligt bruger et tv 45 % af sin energi på standby. Hvis alle europæere slukkede helt for deres apparater, ville de spare nok elektricitet til at forsyne et helt land på størrelse med Belgien. Husk også at tage din oplader ud af stikket, når du ikke oplader din mobiltelefon. Hvis du lader den blive i stikket, går 95 % af elektriciteten tabt der bruges faktisk kun 5 % til selve opladningen af din telefon. Hvis du eller dine forældre køber et nyt elektrisk husholdningsapparat, f.eks. et køleskab eller en vaskemaskine, så kontrollér, at der på det europæiske energieffektivitetsmærke, som alle husholdningsapparater skal være forsynet med, står»a«. Bogstavet»A«betyder, at apparatet er meget energibesparende. Kig efter varer med det europæiske miljømærke, som er symboliseret ved en lille blomst (se øverst til venstre i denne indramning), i forretninger og supermarkeder. Mærket betyder, at varerne er fremstillet i overensstemmelse med strenge miljøstandarder. Skru ikke varmen for højt op derhjemme. Hvis du sætter temperaturen bare 1 C ned, kan du spare op til 7 % på din energiregning. Når du lufter ud, er det bedst at lade et vindue stå vidt åbent i nogle få minutter og så lukke det igen i stedet for at lade varmen slippe ud over en længere periode. 10 % af EU s CO 2 -emissioner stammer fra personbiler. Det er billigere og sundere at bruge den offentlige transport, cykle eller gå. Hvis dine forældre vil købe en ny bil, så bed dem om at købe en lille og brændstofeffektiv model. Bilfabrikanterne skal i henhold til den europæiske lovgivning tydeligt angive, hvor meget CO 2 deres biler udleder. Flytrafikken er verdens hurtigst voksende kilde til CO 2 -emissioner. Brug alternative transportformer som f.eks. tog og busser, hvis du kun skal rejse nogle få hundrede kilometer. Plant et træ i skolen, i din have eller i dit kvarter. Fem træer vil almindeligvis optage ca. 1 ton CO 2 i deres levetid.

19 Hvordan ser fremtiden ud? EU er overbevist om, at vi kan nedskære vores udledning af drivhusgasser og samtidig fortsætte med at forbedre vores levestandard og livskvalitet. Der er ikke tale om to uforenelige processer. Men det vil betyde, at vores levemåde og den måde, vi producerer og bruger energi på, skal tilpasses. De europæiske ledere er enige om, at de globale temperaturer ikke bør have lov til at stige med mere end 2 C over de førindustrielle niveauer for, hvis de gør det, vil der være meget større risiko for mad- og vandmangel og miljøkatastrofer i verden. For at nå dette andet mål vil det være nødvendigt at gøre en omfattende indsats efter 2012, når Kyoto-protokollens mål skal være opfyldt. Måske vil det være nødvendigt, at industrilandene nedbringer deres drivhusgasemissioner med ca. 15-30 % i forhold til 1990- niveauerne inden 2020 og med 60-80 % inden 2050. Men det er også vigtigt, at de udviklingslande, som klarer sig godt økonomisk, deltager i en fremtidig aftale, for deres udledninger er i kraftig stigning. Man er ved at indlede internationale drøftelser om den fremtidige ordning vedrørende klimaændringer. Europa- Kommissionen har allerede offentliggjort et dokument, hvori den understreger en række grundelementer, som den nye ordning bør indeholde, herunder bred inddragelse af alle lande, som udleder store mængder drivhusgasser, og et beslutsomt fremstød for nye klimavenlige teknologier. Klimaændringerne forsvinder ikke straks, men jo hurtigere vi alle bliver bevidste om problemet og gør noget for at løse det, desto bedre vil vi være i stand til at kontrollere vores skæbne, leve behageligt og beskytte vores planets skønhed og mangfoldighed fremover.