Små skridt til varigt vægttab

Små skridt til varigt vægttab Indsats for overvægtige i Svendborg Kommune 11/17652 Jesper Eilsø

Konceptet kort fortalt Erfaringerne fra SMUK og Små skridt har vist, at en stor del af deltagerne taber sig. De gennemsnitlige vægttab er ikke store, men konceptet Små skridt bygger netop på, at vægttabet skal være roligt og gradvist og foregå over lang tid. Små skridt er en livsstilsomlægning, ikke en kur. Det er det fordi der er gjort mange dårlige erfaringer med store vægttab. Ofte er store forandringer svære at fastholde, og derfor opnås de bedste langsigtede resultater med små forandringer. Små skridt indsatsen har vist, at der kan være sundhedsmæssige gevinster at hente, såfremt den positive udvikling efter 3 måneder fortsætter de efterfølgende måneder. Små skidt har ligeledes vist, at der efter 3 måneders vægtstopindsats er færre, som er i reel risiko for at have depression eller langvarigt stress. Der er derfor trivselsmæssige gevinster ved at tilbyde borgerne en vægtstopindsats ud fra Små skridt metoden. Udviklingen i samfundet er, at stadig flere bliver overvægtige og især svært overvægtige. Det er gruppen af svært overvægtige, der vil have den største sundhedsmæssige gevinst ved indsatsen, men det er også den gruppe, der har sværest ved at bryde vanerne. Svær overvægt er socialt betinget og derfor er derfor vil en indsats for svært overvægtige også medvirke til at nedsætte den store sociale ulighed i sundhed. Baggrund Forekomsten af overvægt (BMI 25) i de vestlige lande, herunder også Danmark har været stigende de sidste 60 år. Danske undersøgelser af befolkningens sundhed viser, at forekomsten af overvægt er steget siden 1987 (figur 1). Figur 1: Andel overvægtige (BMI 25) Svær overvægt (BMI 30) er forbundet med en lang række fysiske, psykosociale og samfundsmæssige problemer og specielt udviklingen af svær overvægt har været stigende siden 1987. Graden af overvægt og især svær overvægt, samt længden af den periode overvægten har været til stede, har betydning for risikoen for at udvikle fedmerelaterede sygdomme. Tabel 1 herunder viser risikoen for fedmerelaterede sygdomme, når man er svært overvægtig kontra når man er normalvægtig. Tabel 1: Fedmekomplikationer (Den danske fedmeepidemi) 2

Overvægtige har, ud over de fysiske gener, oftest også psykosociale problemer. De psykosociale problemer kan for den enkelte person være større end de umiddelbare fysiske gener. Fede personer er underlagt en række fordomme, som kan føre til diskrimination af voksne på arbejdsmarkedet. Der er en øget forekomst af manglende selvværd, social isolation, depression og angst blandt personer med fedme. Fedme har, ud over de personlige konsekvenser, også konsekvenser på samfundsplan. Det viser sig i de fedmerelaterede sundhedsudgifter, men også på udgiftsniveauet i forbindelse med andre kommunale services, idet den enkelte kan have nedsat funktionsevne både arbejdsmæssigt og privat. Det kan bl.a. være til hjælpemidler, førtidspensioner og genoptræning. Effekten af vægttab og vægtstop Der har været forsket meget i vægttab gennem de sidste år, og derfor har man efterhånden en del viden om effekten af vægttab på risikofaktorer og effekten af vægttabsinterventioner, især på kort sigt (1 år). Mange studier er blevet gennemført med gennemgribende og pludselige omlægninger af vaner og livsstil og her ses sædvanligvis store initiale vægttab, men der ses som oftest tilbagefald til startvægten. Således tager 8-9 ud af 10 det hele eller næsten det hele (vægttab < 5 kg) på igen efter ca. 5 år. i. Det betyder ikke, at det ikke har en sundhedsmæssig effekt at tabe sig. Flere studier har vist, at vægttab på omkring 5 % i løbet af ét år og bevarelse af halvdelen i løbet af de følgende 4-5 år kan halvere forekomsten af diabetes ii. Andre studier har vist, at vægttab på ca. 5 % giver markante forbedring på en række blodparametre, der har indflydelse på type-2 diabetes og hjertekar sygdomme. Vægttab på 10 % af udgangsvægten har vist sig, at have stor betydning for sundhedstilstanden både fysisk og psykosocialt. Små skridtkonceptet er afprøvet som metode til vægttab, men også til vægtstop. Vægtstop kan af flere grunde være et fornuftigt mål. Mange overvægtige har været gennem en eller flere kure for at tabe de overskydende kilo. Ofte giver disse kure store vægttab, men 8-9 ud af 10 oplever at tage på igen og ofte tage mere på, end man i første omgang tabte. Denne effekt kaldes yoyo vægt og har vist sig at have en uhensigtsmæssig helbredseffekt. Når man ser på udviklingen af fedme i Danmark siden 1987 (figur 1, s. 2) kan man se, at forekomsten af svær overvægt er stigende. Det man imidlertid også kan se er, at BMI stiger med alderen. Derfor kan et vægtstop, for den enkelte person, have betydning for sygdomsrisiko og videre udvikling af BMI. Det kan det fordi alternativet med sandsynlighed vil være vægtstigning. Vægtstop er vigtig fordi, risikoen for at udvikle fedmerelaterede sygdomme, stiger eksponentielt med BMI, hvilket illustreres i figur 2. Figur 2: Sammenhæng mellem risiko for diabetes og BMI (Den danske fedmeepidemi) Små skridt metoden Mange vægtinterventionsstudier har set et næsten total tilbagefald til udgangsvægten efter ca. 5 år. Derfor udviklede Per Brændgaard i samarbejde med Sundhedsstyrelsen metoden Små skridt. Små skridt har en anden 3

tilgang til vægttab end tidligere studier og diverse mirakelkure har haft. Man tager ved denne metode små skridt og derfor kan man ikke forvente store vægttab, men i højere grad mindre men langvarige vægttab. Med små skridt vil man kunne opnå vægttab på op til 10 kg om året iii. Små skridt tager udgangspunkt i, at: 1. Små skridt er skridt, der af borgeren opleves som små. Små skridt er ændringer i nuværende vaner ændringer, som borgeren selv har lyst til, og som han/hun let kan fortsætte med på lang sigt. Borgeren er i centrum og vælger selv sine små skridt. 2. Det er sundere med et langsomt og vedvarende vægttab, som giver en livsstilsomlægning, der helst skal vare ved resten af livet. Der arbejdes gennem forløbet målrettet med, at acceptere det langsommere vægttab, hvilket kan være vanskeligt, da der i vores kultur ligger en opfattelse af, at et vægttab helst skal foregår hurtigt/ over få måneder. 3. Det er let at integrere i familien/hverdagen. Hele familien kan være med, da der ikke er tale om kur, men en omlægning af vaner hvor alt er tilladt med måde. 4. Der tages udgangspunkt i den enkeltes niveau. Hver deltager laver sin egen plan og sætter sine egne mål. Det giver større mulighed for varigt vægttab da indsatsen er realistisk i forhold til mentalt overskud, deltagernes hverdag osv. 5. Komme væk fra alt/intet, skam/skyld, straf/belønning. Det gør det nemmer at fastholde de ændrede vaner i længden, da der er plads til at gøre noget af det forbudte. Det handler om, at have en balanceret hverdag. Når deltageren falder i, dvs. mislykkes med en plan, bruges erfaringerne til at lægge en ny plan (nyt skridt), i stedet for at genererer skyld. 6. Borgeren skal selv tage ansvar. Det giver en bedre udslusning fra kommunens støtte til hverdagen. 7. Det handler om vaner i stedet for regler - slankekurs i stedet for slankekur. 8. Styrke handlekompetencer, så man kan tage sunde valg resten af livet. Der arbejdes med opmærksomhed, som en vigtig kompetence i hverdagen. 9. Det lange forløb og konceptets metode giver et godt grundlag for holdningsbearbejdelse hos borgerne Svendborg erfaringer med vægtstop Svendborg Kommune deltog fra 2009 til 2012, med projekt SMUK i Sundhedsstyrelsens satspulje mod svær overvægt hos voksne. Satspuljen bestod af ca. 40 vægtstopprojekter, landet over. Satspuljen havde til formål at undersøge små skridt metoden, som vægttabs- og vægtstopmetode. SMUK Projekt SMUK optog i projektperioden 90 kvinder. Heraf gennemførte 47 kvinder projektforløbet på 15 måneder. Det svarer til, at 52 % gennemførte. Tabel 2 herunder viser projektdeltagernes profil ved projektets start. Tabel 3 viser resultaterne efter 15 måneder. Tabel 2: Beskrivelse af borgerne i projekt SMUK (gennemsnit med variation i parentes) Parameter Primær målgruppe Sekundær målgruppe Alder (år) 43 (30 67) 48 (32 68) Vægt (kg) 79,2 (61,6 113,3) 105,1 (85,1 141,2) Højde (m) 1,58 (1,47 1,72) 1,68 (1,57 1,78) BMI 31,5 (25,7 43,7) 37,5 (25,7 48,3) Talje (cm) 100 (80 127) 117 (96 146) Tabel 3: Resultater vist som gennemsnitlige ændringer efter 15 måneder (gennemsnit med variation i parentes) Parameter Primær målgruppe Sekundær målgruppe Vægtændring (kg) -1,1 (-21,9 6,7) -4,0 (-14,3 6,5) Vægtændring (%) -1,7 (-26,6 8,8) -3,9 (-15 5,5) BMI (kg/m 2 ) -0,5 (-8,4 2,6) -1,5 (-4,8 2,2) Talje (cm) -3,3 (-20,2 12) -3,9 (-12 14) Andel med vægtstop (%) 65 76 Andel med vægttab på mere end 5 % af start kropsvægt (%) 23 43 Andel med vægttab på mere end 10 % af start kropsvægt (%) 8 14 4

Af væsentlige resultater kan nævnes, at 72,3 % af projektets deltagere vægtstoppede efter 15 måneder, se figur 3. Den primære målgruppe opnåede ikke samme vægtændring som den sekundære målgruppe. Den sekundære målgruppe tabte i gennemsnit 4 kg, hvilket dog dækker over stor variation fra et vægttab på 14,3 kg til en vægtøgning på 6,5 kg. Figur 3: Vægtændring i projekt SMUK efter 15 måneder Når man ser nærmere på variationen i vægtændringerne hos den sekundære målgruppe er det positivt at se, at 43 % af deltagerne opnåede et vægttab på 5 %. Vægttab af den størrelse kan have positive effekt på blodparametre, der har indflydelse på type-2 diabetes og hjertekarsygdomme. Derudover opnåede 14 % af den sekundære målgruppe vægttab på minimum 10 %, hvilket kan have en positiv indflydelse på sundhedstilstanden både fysisk og psykisk. Fra SMUK har der været en række læringselementer. De er videreført i indsatsen Små skridt til varigt vægttab og vil blive videreført i en fremtidig indsats. De væsentligste læringspunkter i forhold til målgruppen i en fremtidig indsats er, at: Motivationen ved start er væsentlig for effekten og fastholdelsen. Der kan med fordel arbejdes videre med modeller for at rekruttere og inddele grupperne efter deres motivation. Gruppedynamikken er vigtig for fastholdelsen. Det er derfor vigtigt, at der er en form for homogenitet på de enkelte hold. Det er borgerens handlekompetencer, der er afgørende for den langvarige effekt af indsatsen. Der er behov for at udvikle indsatsen hele tiden. Vi har med denne indsats gjort nogle erfaringer, men har ikke løsningen. Små skridt til varigt vægttab I 2011 besluttede Sundheds- og Forebyggelsesudvalget at forlænge projekt SMUK. Projektet blev forlænget til udgangen af 2012 og samtidig ændrede projektet målgruppe. Målgruppen blev, alle svært overvægtige voksne, og samtidig blev projektet omdøbt til projekt Små skridt til varigt vægttab. Små skridt tilbyder således vægtstopforløb for tre hold i løbet af 2012. I februar startede det første hold med 30 svært overvægtige kvinder. Hold 2 startede i begyndelsen af maj og til september afprøver Små skridt det første hold udelukkende for mænd. Hold 1 afsluttede deres 3 måneders forløb i slutningen af april. Resultaterne efter 3 måneder er derfor analyseret og kan ses herunder. Normalt skal der gå 12-15 måneder før det er muligt at konkludere noget mht. de langvarige effekter af et vægtstopforløb og i Norge anbefales nu livslang opfølgning. Det er derfor ikke muligt at lave konklusioner, men en sammenligning med resultater i SMUK og med andre projekter kan give en pejling om projektets resultater. De borgere, der gennemførte alle 3 måneder på hold 1 havde følgende profil (tabel 4). Det ses, at gruppen var en smule yngre end den sekundære gruppe i SMUK, hvilket er den bedst sammenlignelige gruppe mellem de to projekter. Deres udgangsvægt og udgangs BMI var en smule mindre. Gennemsnitligt var de i den BMI gruppe, der ifølge World Health Organisation (WHO) har en svært forhøjet risiko for følgesygdomme (BMI 35). Tabel 4: Beskrivelse af borgerne på hold 1 i projekt Små skridt (gennemsnit med variation i parentes) Parameter Borgere Alder (år) 41 (21 60) Vægt (kg) 97 (74 134) Højde (m) 1,67 (1,55 1,80) BMI (kg/m 2 ) 35,2 (29,8 45,3) Talje (cm) 110 (94 133) Kvindelig procesoperatør på 41 år fra Små skridt indsatsen i Svendborg. Har ændret på flere ting omkring mad og drikke i hverdagen og cykler nu til og fra arbejde samt lange ture i området med en medkursist. Hun sætte pris på at kunne feste osv. i weekenden men vælge nu aktivt hvornår der skal være plads i hendes liv til de knap så sunde ting og hvornår der skal holdes igen. Hun har tabt 5,2 kg. efter 4 mdr. 5

Efter 3 måneder havde deltagernes profil ændret sig, se tabel 5. Tabel 5: Resultater vist som gennemsnitlige ændringer efter 15 måneder (gennemsnit med variation i parentes) Kvinde på 45 år fra Små skridt indsatsen i Svendborg. Hun er hjemmegående og har, før hun kom ind i Små skridt indsatsen, mistet troen på, Parameter Samlet resultat hun (variation) kan gøre noget ved sin overvægt Vægtændring (kg) -1,9 (-6,5 hun 1,2) synes det er uoverskueligt. 13 ud af 27 Har tabte nu Vægtændring (%) integreret Små skridt-metoden vægt overalt i sin -2,0 (-6,71 1,30) hverdag og lavet mange små ændringer som BMI (kg/m 2 ) -0,7 (-2,4 har 0,4) betydet vægttab på 7,3 kg efter 4 mdr. Talje (cm) -3,5 Hun er meget stolt over sin indsats og overbevist om, at hun kan tabe sig mere og Andel med vægtstop (%) 92 holde det. Andel med vægttab på mere end 5 % af start kropsvægt (%) 16 Deltagerne tabte i gennemsnit 1,9 kg. Det er en smule mindre end det gennemsnitlige resultat på alle projekter på landsplan, efter 3 måneder. Her var det gennemsnitlige vægttab på 2,3 kg iv. Vægttabet på gennemsnitligt 1,9 kg dækker over en variation, der går fra et tab på 6,5 kilo til en vægtøgning på 1,2 kg. Meget positivt er det, at 50 % tabte sig mere end 1 kg, og at 92 % af deltagerne vægtstoppede. Det er flere end der var på landsplan, hvor 85 % vægtstoppede efter 3 måneder 4. WHO har lavet et trivselsindeks, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til sundhedsindsatser (WHO-5). Indekset fortæller om den enkeltes trivsel og kan give indikationer på stress og depression. Deltagerne på hold 1 udfyldte WHO-5, se figur 4. Resultatet var, at der efter 3 måneder var ca. 25 % færre i den gruppe, der er i reel risiko for depression og langvarigt stress og som derfor bør søge læge for udredning. Det ser således ud til, at indsatsen kan være medvirkende til at nedsætte risikoen for depression og langvarigt stress. Figur 4: WHO-5 trivselsindeks Kvindelig sosu-hjælper på 28 år, fra Små skridt indsatsen i Svendborg. Er enlig mor og har i det indledende 3 måneders forløb været igennem en stressende tid på hjemmefronten: Før kurset ville jeg med sikkerhed have taget flere kilo på i sådan en periode siger hun Hun har nu tabt 2,4 kg efter 3 mdr. National Institute of Health, har på baggrund af WHOs klassifikationer af overvægt samt risikogrænserne ved taljemål, gennemgået eksisterende litteratur. På den baggrund har de udarbejdet en risikoprofil for udvikling af type-2 diabetes og hjertekar sygdomme. Når deltagerne i små skridt klassificeres ud fra denne risikoprofil ses, at færre af projektets deltagere er i ekstrem høj risikogruppen efter 3 måneder, se figur 5. Der ses kun mindre positive forskydninger i de andre grupper. Dette skyldes bl.a., at deltagerne far start havde store taljemål, og der kræves større ændringer i BMI eller talje mål før større forskydninger kan forventes. Figur 5: Risiko for udvikling af type-2 diabetes og hjertekar sygdom Konklusion I projekt SMUK vægtstoppede 76 % af deltagerne fra den sekundære målgruppe og i projekt Små skridt vægtstoppede 92 % efter 3 måneder. Vægtstop kan være en fordel idet man ved, at vægten stiger med alderen og dermed også risikoen for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. I projekt SMUK opnåede 43 % af deltagerne fra den sekundære målgruppe vægttab af en størrelsesorden (5 %), der kan give forbedret blodprofil, i forhold til udvikling af livsstilssygdomme. 14 % af deltagerne opnåede et vægttab (10 %) der kan have stor sundhedsmæssig betydning. 16 % af deltagerne i Små skridt havde efter 3 måneder opnået et vægttab på 5 %. 6

Indsatserne har således en positiv effekt på deltagernes vægtudvikling og risiko for udvikling af livsstilsrelaterede sygdomme. Der er ikke et stort sammenligningsgrundlag i form af lignende projekter, men Vejle Kommune har set resultater, der minder meget om disse resultater. Små skridt indsatsen har på 3 måneder vist, at indsatsen kan have stor betydning for deltagernes risiko for udvikling af depression og langvarigt stress. Der er på nuværende tidspunkt ikke megen viden om, hvordan kommunerne bedst og mest effektivt kan lave indsatser for svært overvægtige voksne. Erfaringerne fra ca. 40 satspuljeprojekter forventes at være sammenskrevet i en evalueringsrapport medio 2013. Der er således behov for at kommunernes fortsat medvirker til at udvikle viden om, hvad der er best practice i forhold til overvægtsområdet. Samlet set har der været en stor læring ved at køre indsatserne og sekretariatets kompetencer på overvægtsområdet er øget. Det ses bl.a. i forhold til at sammensætte holdene rigtigt, og i forhold til vejledningssituationen med borgeren. Læringen afspejles i deltagernes vægtændring. Således ses en positiv udvikling i vægtændringerne efter 3 måneder fra SMUK til hold 2 i Små skridt indsatsen. De gennemsnitlige vægtændringer efter 3 måneder var: -0,9 kg i SMUK -1,9 kg på hold 1 i Små skridt til varigt vægttab -2,9 kg på hold 2 i Små skridt til varigt vægttab Fremtid indsats for overvægtige i Svendborg Kommune Der er gennem de sidste mange år lavet mange forsøg med indsatser for overvægtige. De varierer ofte i forhold til målgrupper, metoder og længde og det er derfor vanskeligt at sige noget konkluderende om, hvad der er den rigtige metode, målgruppe og længde. Indsatsen har to overordnede mål: At tilbyde svært overvægtige voksne en hjælp til at ændre livsstil og tabe sig At udvikle viden om best practice for kommuner der vil arbejde med svært overvægtige De borgere, der indtil nu har været i de to indsatser har for den største del været svært overvægtige. Omkring halvdelen af deltagerne i Små skridt havde en sygdomsdiagnose, eks. type-2 diabetes, hjertekarsygdomme, depression, angst, stress eller andre sygdomme og ca. 1/3 var i medicinsk behandling. Både i SMUK og Små skridt har deltagerne haft andre problemstillinger end overvægt. Den fremtidige indsats bygges op omkring metoden små skridt og den hidtidige procedure med undervisning og tilbudsaktiviteter fastholdes. Desuden fastholdes muligheden for, at borgere i overvægtindsatsen forsat kan benytte selvtrænertilbuddet fra træningsafdelingen. Hos personer med BMI 30 ses en tæt sammenhæng mellem overvægt og livsstilssygdomme. Det er også i denne gruppe, at små forandringer vil have den største sundhedsmæssige effekt. Der er således gode sundhedsmæssige grunde til at indsatsen skal fokusere på denne målgruppe. På baggrund af SMUK og Små skridt samt de andre vægtstopprojekter, rundt om i landet, er der dog også erfaring med, at det er den gruppe, hvor det vil være mest ressourcekrævende at opnå store forbedringer. Det betyder, at det er vigtigt at fokusere på fx mental sundhed og afledte effekter på familien og ikke blot vægttabet, når man planlægger indsatser som disse. 7

Målgruppe Målgruppen i indsatsen er svært overvægtige voksne (18+ år) med en BMI på 30 eller derover. Borgere med en alder fra 65 år, har ikke nødvendigvis behov for vægttab og vil derfor blive vurderet ud fra tabel 6, i forbindelse med visitation. Tabel 6: Anbefalinger for vægttab hos ældre (Adipositas v ) Alder 25-29,9 og ingen komplikationer 65-74 år Hold vægten 75+ år Hold vægten 25-29,9 og komplikationer Individuel vurdering Individuel vurdering BMI 30+ og ingen komplikationer Hold vægten Hold vægten 30+ og komplikationer Diætbehandling og træning Individuel vurdering SMUK og Små skridt har sammen med de andre projekter i landet fået erfaringer med at have borgere med psykiske lidelser i indsatserne. Det er en målgruppe, som kan have vanskeligt ved at arbejde med metoden små skridt. Derfor vil borgere med en diagnosticeret svær psykisk lidelse ikke kunne deltage i indsatsen. Det kan fx være borgere med borderline, manio depressiv diagnose, skizofreni, social angst etc. Borgere med lettere psykiske lidelser, så som depression og langvarigt stress, kan derimod have stort udbytte af at deltage. Indsatsens opbygning Forskning viser, at indsatser for overvægt er mest effektive på lang sigt, hvis de laves, så det kombinerer aktiviteter med kost, motion og arbejde med psyke/motivation og adfærd. Små skridt kombinerer netop disse aktiviteter. Indsatsen opbygges efter figur 6. 3 måneders intensivt forløb bestående af: Individuelle samtaler Gruppebaseret undervisning Motionsaktiviteter Madlavningskurser Fast forløb med temadag som borgeren kan benytte sig af indtil borgeren er klar til at stå på egne ben. Der er 5 temaer, som kører 2 gange årligt. Desuden kan borgeren benytte sig af 2 individuelle samtaler pr. halvår. Indsatsen dele: Figur 6: Skitse over et borgerforløb i Små skridt til varigt vægttab består af to En intensiv 3 måneders periode med kontakt til indsatsen mindst én gang ugentligt. Denne periode har til formål at undervise borgerne i metoden og give mulighed for at øge handlekompetencer i en ramme, hvor der er vejledning. Borgerne inddeles her i hold, således at gruppedynamikken udnyttes til fastholdelse. En temacirkel, hvor borgerne efter endt intensiv periode kan indgå i en cyklus af temamøder og individuelle samtaler. Erfaringerne fra Små skridt til varigt vægttab er, at der er stor forskel på, hvornår borgerne har forstået konceptet i så høj grad, at de føler sig klar til at klare sig selv. Der har både været efterspørgsel efter kortere forløb og efterspørgsel efter længere forløb. Med denne nye model vil det være muligt for borgerne at vælge. Temaforløbet har en cyklus på 6 måneder, hvorefter det gentages. 8

Denne model har den fordel, at den giver mulighed for højere grad af individuel tilpasning og åbner ligeledes op for en stor grad af opfølgning via elektroniske medier, så som sms og via e-mail. Der optages 15 borgere på hvert hold i den intensive periode. Det er planen, at der i løbet af de to år indsatsen kører, afprøves andre måder at opbygge indsatsen på, således, at der kan frembringes ny viden om, hvordan indsatsen kan opbygges mest effektivt. Rekruttering I de tidligere indsatser blev der primært anvendt rekruttering via annonceringer. Det viste sig meget effektivt, men i Små skridt vil der blive fokuseret mere på rekruttering via egen læge samt via andre kommunale områder. Det vil give bedre sammenhænge, hvis indsatsen integreres mere i de kommunale tilbud og derfor ønskes en anden rekrutteringsform. Desuden har de praktiserende læger efterspurgt et tilbud fra Svendborg Kommune, som de kan henvise til. Den interne rekruttering kan fx være via socialrådgiverne i Socialafdelingen og terapeuter i Træningsafdelingen. Det har også vist sig, at nogle borgere i kronikerindsatsen Mit liv kunne have gavn af Små skridt indsatsen, men også borgere der melder sig til Små skridt, der kunne have gavn af at deltage i Mit Liv. Økonomi Det foreslås, at små skridt indsatsen forlænges med to år. Forlængelsen giver mulighed for at fastholde de ca. 90 deltagere fra de tre hold i 2012 og derved følge deres vægtudvikling. Antallet af hold, der kan startes op i 2013 og 2014 vil være afhængig af den økonomiske prioritering. Der opstilles to modeller. Model 1 Der opstartes 3 hold med 15 borgere om året. Der optages derfor 45 borgere om året i Små skridt til varigt vægttab i 2012 og 2013. Desuden afprøves andre metoder til vægtstopindsats, se beskrivelse herunder. Indsatsen vil derfor kunne optage mellem 45-60 borgere årligt. 2013 2014 I alt 500.000 500.000 1.000.000 Model 2 Der opstartes 3 hold med 20 borgere om året. Der optages derfor 60 borgere om året i Små skridt til varigt vægttab i 2012 og 2013. Desuden afprøves andre metoder til vægtstopindsats, se beskrivelse herunder. Indsatsen vil derfor kunne optage mellem 60-90 borgere årligt. 2013 2014 I alt 750.000 750.000 1.500.000 Model 3 Der opstartes 5 hold med 15 borgere om året. Der optages derfor 75 borgere om året i Små skridt til varigt vægttab i 2012 og 2013. Desuden afprøves andre metoder til vægtstopindsats, se beskrivelse herunder. Indsatsen vil derfor kunne optage mellem 75-120 borgere årligt. 2013 2014 I alt 1.015.000 1.015.000 2.030.000 9

Udviklingsmuligheder Der er mange muligheder for at udbygge indsatsen. Det er planen, at der skal udvikles på indsatsen samtidig med, at der køres hold. Allerede i dag ses flere tværfaglige snit, hvor andre fagområder er opmærksomme på indsatsen. Følgende er forslag til, hvordan indsatsen kan udvikle sig i løbet af de næste år. Indsats for virksomheder Under Mens Health Week afprøvede Små skridt til varigt vægttab indsatsen, at tage kontakt til en række mandsdominerede virksomheder i Svendborg Kommune. Formålet var, at rekruttere mænd til hold 3, der startede 31. august samt at få erfaring med at samarbejde med virksomheder. Der var stor efterspørgsel efter en overvægtsindsats, der knyttede sig mere til virksomhederne i kommunen, og som var målrettet både mænd og kvinder. En virksomhedsrettet indsats kan relativt nemt kobles på den nye model, der afprøves i denne forlængelse. Der kan køre gruppebaserede indsatser på virksomhederne i 3 måneder og derefter kan de indgå i temacyklussen på linje med de øvrige deltagere. Beskæftigelse og sundhed Små skridt indsatsen kan udbygges i samarbejde med Jobcenteret således, at der i undervisningsforløbet indbygges beskæftigelsesrettede elementer. Den største barriere for beskæftigelse er for mange mennesker, deres sundhedstilstand. Det vil derfor være interessant at undersøge mulighederne for at samarbejde mellem sundhedsområdet og arbejdsmarkedsområdet med henblik på, om der kan skabes Mere helhed i opgaveløsningen En mere borgercentreret indsats Beskæftigelsesparate borgere Et besparelsespotentiale på både sundheds- og beskæftigelsesområdet Et interessant, men umage par Der er tendenserne i den videnskabelige litteratur, som peger på, at det kunne være interessant at koble små skridt metoden til en initiel lav kalorie diæt på 8 uger. Der er flere studier, der viser, at lav kalorie diæt med efterfølgende stort vægttab kan give gode resultater efter 5 år vi. Det vil derfor være interessant, at undersøge, hvorvidt koblingen af lav kalorie diæt og små skridt kan give en langvarig effekt. Svendborg Kommunes praksiskonsulent er interesseret i at deltage i afprøvningen af dette sammen med andre praksiskollegaer og gerne med et forskningssetup. Væsentligt er det, at lav kalorie diæten og små skridt sammentænkes i forhold til, at man med denne kobling vil skabe en indsats, der kolliderer med tankegangen bag små skridt. Lav kalorie diæter har en vægtfokuseret tilgang, hvor små skridt fokuserer mere på vaner. Erfaringer fra vægttabsindsatser med små skridt er, at det kan være vanskeligt at fastholde motivationen med små skridt, idet kun små vægtændringer ses. Det stiller således store krav til at kunne fastlægge de rigtige mål. Erfaringer fra anvendelsen af lav kalorie diæter i vægttabsindsatser er, at lav kalorie diæter kan være med til at motivere på grund af de initielle store vægttab. Samtidig er kroppens energiomsætning påvirket samtidig med at sultfornemmelsen også er påvirket positivt. Personer med BMI 25-29, stigende over en periode Der er største risiko for, at overvægt udvikler sig til en følgesygdom, når man er svært overvægtig. Samtidig har stigningen af svært overvægtige været stor de sidste 25 år. Der kan således være grund til at lave en indsats, der forebygger den uhensigtsmæssige udvikling. Det kan gøres ved, at lave en indsats for målgruppen med BMI 25-29, hvor BMI over en periode har været stigende. i Den danske fedmeepidemi, Ernæringsrådet ii Den danske fedmeepidemi, Ernæringsrådet 10

iii Små skridt til vægttab der holder, Sundhedsstyrelsen iv Vægtstop - resultater fra midtvejsevalueringen; Sundhedsstyrelsen 2011 v Adipositas; Svendsen, Ole Lander m.fl. kapitel 10 v/ Beck, Anne Marie; Munksgaard, København 2011 vi Anderson, James; Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies, The American Journal of Clinical Nutrition 2001, 74:579 84 11