Planstrategi 2015. Erhvervsområderne i Hillerød Kommune. Status for anvendelsen og udbud af ledige lokaler og byggegrunde.



Relaterede dokumenter
Erhvervsstrukturen i Egedal

SALGSOPSTILLING GRUNDAREALER PÅ RØNNEKROGEN 3400 HILLERØD

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 for erhvervsområderne i Lejre Kommune

Udkast til standard rammebestemmelser

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Tillæg 30. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Erhverv og beskæftigelse

Hillerød - Nordsjælland Attraktive erhvervsgrunde til salg. RØNNEVANG SYD Rønnekrogen

Tillæg 17. Til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Tillæg 11 til Kommuneplan 2014

TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

TIL VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012 VEJLE KOMMUNEPLAN PLAN2012

Tillæg nr. 8 til kommuneplan 2009

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

Erhvervsområde ved industrivej i Ringe FORSLAG

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Kommuneplan for Langeland Kommune

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Tillæg nr 12 - Centerområde på østsiden af Jernbanegade, Hjørring

Tillæg 25 til Kommuneplan Centererhverv ved Messingvej. Status: Vedtaget

1 T T T B1, 5 T H1, 7 T H2, 9 T I1, 11 T R1,

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 122 ET OMRÅDE VED HERLUFDALSVEJ

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra d. 4. juli 2012 til d. 29. august 2012 TILLÆG 29

Tillæg nr. 7 til kommuneplan Erhvervsområde ved industrivej i Ringe

Forslag til tillæg 8 til Kommuneplan 2017 Udpegning af områder til produktionsvirksomheder

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Kommuneplan for Odense Kommune

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

Kære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord

carl jacobsens vej tillæg nr. 1

Kommuneplantillæg. Kommuneplantillæg nr 5 til Sønderborg Kommuneplan

Opsamling på arbejdet med Brammings Erhvervsområder

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

Godkendelse af salg af erhvervsgrunde

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Byg nyt i hjertet af Nordsjælland. Nybolig Erhverv København A/S NYBOLIG ERHVERV. Rønnekrogen 3400 Hillerød Sag. JA0839S

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

10E Bestemmelser. Status 2 / 395. Vedtaget. Plannummer 10E Plannavn Lemvig Kommuneplan Anvendelse generelt.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Befolkning og boliger

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Tillæg nr. 43 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 1 til Herning Kommuneplan

Startredegørelse Lokalplan 2.13 og Kommuneplantillæg 31

Høringssvar til. Forslag til Kommuneplanstrategi 2018 for København. Fokus Asset Management A/S. 20. november Lasse Kronholm

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 20 til Kommuneplan

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42

Tillæg nr. 8 til kommuneplan Ryslinge Erhvervspark. Rys.BE.5 FORSLAG

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg nr. 60 til Herning Kommuneplan

Notat vedr. anvendelse af delområder

Kommuneplantillæg nr. 23 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervs- og rekreativt område, Jyllandsvej, Brande

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

år: 2018 Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

FOR HENHOLDSVIS BILLUND OG VEJLE KOMMUNER

Kommuneplantillæg nr. 019 Udvidelse af erhvervsområdet Pedersholmparken. Vedtaget den 24. juni 2008

Greve Kommune. Tillæg nr. 4 til. Kommuneplan Ændrede rammebestemmelser for område 1E27, Kildebrønde Industri

Tillæg nr. 14 til Herning Kommuneplan

Salg af erhvervsgrunde.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

TILLÆG NR. TIL KOMMUNEPLAN

Hjørring Kommuneplan 2016

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Tillæg nr. 97 til Herning Kommuneplan

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR SKANDERBORG KOMMUNE

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 018

FORSLAG. Tillæg nr. 11 til Lemvig Kommuneplan Rammer til offentlige formål på Lemvig Østhavn

Tillæg nr. 22 til Herning Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

Kommuneplantillæg 22/2009 for Kongevejen

Velkommen

Sporbyen Scandia. VVM Kommuneplantillæg uden VVM. Plannavn Sporbyen Scandia. Plannummer 1. Høring start 14. juni Høring slut 23.

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Informationsmateriale Falkevej, Thisted. Ledelsessekretariatet Thisted Kommune Telefon

Transkript:

Planstrategi 2015 Erhvervsområderne i Hillerød Kommune Status for anvendelsen og udbud af ledige lokaler og byggegrunde. 1

1.0 Ledige arealer og lokaler sammenhæng med efterspørgsel. Erhvervsområderne i Hillerød Kommune er planlagt og udviklet over en lang årrække. En gennemgang af områderne viser, at nogle områder har ændret karakter og fremtræder i dag anderledes og med en lidt anden type virksomheder end da de blev planlagt. I andre områder har udviklingen betydet, at der kan være behov for en ændring af anvendelsen, fx til boliger. Derfor har vi i forbindelse med udarbejdelsen af denne planstrategi gennemgået erhvervsområderne i kommunen med henblik på at vurdere om der er behov for ændringer som skal indgå i den kommende kommuneplanrevision og sikre at de eksisterende erhvervsområder fortsat kan være attraktive områder, som opfylder virksomhedernes behov for velfungerende erhvervsområder. I forbindelse med forarbejdet til Planstrategi 2015, er der for temaet Erhverv redegjort for hvad virksomhederne efterspørger på erhvervsejendomsmarkedet og for hvilke arealer der er til rådighed. Formålet er at klarlægge om der er overensstemmelse mellem ønsker og udbud og om arealudlæggene understøtter erhvervsstrategien og Byrådets Vision Læring og Livskraft. Derudover indgår en gennemgang af de enkelte erhvervsområder med henblik på at belyse på hvad de eksisterende erhvervsarealer indeholder og ud fra analysen af disse vurdere om det giver anledning til ændring af rammerne. For at vurdere om der er behov for ændring af rammerne i kommuneplanen skal vi sammenholde de ledige lokaler med hvad der efterspørges. Datagrundlaget for redegørelsen er en samtale med erhvervsorganisationen C4 samt en markedsrapport udarbejdet af Nybolig Erhverv A/S der er baseret på situationen her og nu samt på erfaringer fra året 2014. Vi har medtaget grunde Kommunen selv ejer og grunde der er ejes af et udviklingsselvskab eller ejendomsselskab, hvor man kan formode, at grunden er til salg. Opgørelsen af ledige lokaler og byggegrunde på erhvervsområdet opdeles i ejendomstyperne - kontor, lager og produktion, samt byggegrunde til erhverv. 1.1 Kontor Der er ca. 18.000 ledige m2 kontorlokaler til rådighed og efterspørgsel efter kontorlokalerne er meget begrænset. Der har været en svag interesse, primært efter mindre enheder i størrelsesordenen 100-200 m2. Det vurderes ikke sandsynligt, at der vil blive udlejet til store enheder og til en enkelt bruger. Konklusion: Behovet for kontorlokaler er pt dækket. 1.2 Lager og produktion Højloftede lager -og produktionsejendomme tæt på det overordnede vejnet efterspørges i stigende grad. Det vurderes at enheder i størrelsesordenen 150 m2 lager og 50m2 kontor, ville blive efterspurgt, hvis det blev opført. En opgørelse fra foråret 2015 af ledige lokaler til lager/produktion er ca 6.600 m2 Der er Ledige lokaler i Meløse Erhvervsområde, samt i Skævinge og Gørløse. Lokalerne i Meløse ligger relativt tæt på det overordnede vejnet. Derudover er der enkelte ledige lokaler på industrivængets 2

sideveje, egnet til mindre håndværksvirksomheder. De ledige lokaler er omfattet af lokalplaner der muliggør både lager og produktion Konklusion: Der er behov for at undersøge mulighederne for at udbyde lokaliseringer til etablering af højloftede lager- og produktionsejendomme, da der kun er et meget begrænset udbud. I arbejdet med kommuneplanen skal det vurderes om der er mulighed for placering af højloftet lager i de eksisterende erhvervsområder eller i de nye arealer i Favrholm. 1.3 Ledige grunde til erhverv I dette afsnit belyses udbuddet af tomme erhvervsgrunde i Hillerød Kommune. Med en tom Erhvervsgrund forstår vi en ubebygget grund, der er til salg, hvor der kan opføres en virksomhed. Vi har medtaget grunde Kommunen selv ejer og grunde der er ejes af et udviklingsselskab eller ejendomsselskab, hvor man kan formode, at grunden er til salg. Rønnevang I erhvervsområderne i og omkring Rønnevang, er der ca. 13,4 ha ledig erhvervsjord, hvoraf det meste er byggemodnet. 13,4 ha svarer til at der kan opføres 65.500 etagemeter erhvervsbyggeri, med de gældende bebyggelsesprocenter for området. Den nordlige del af området er udlagt til håndværksvirksomhed, mindre fremstillingsvirksomhed, lager- og engrosvirksomhed, forsknings- og laboratorievirksomhed, samt bebyggelse til salg af særligt pladskrævende varegrupper, svarende til miljøklasse 1 4. Grundstørrelserne i dette område er fra 1500m 2 til 3000 m 2. I den sydlige del af området kan placeres virksomheder indenfor håndværk, mindre fremstillingsvirksomhed, herunder IT-, medico- og miljøvirksomheder, lager- og engrosvirksomhed, forsknings- og laboratorievirksomhed svarende til miljøklasse 1 4 og 5. På kortet ses placeringen af de grunde der var til salg i april 2015. Konklusion: Der er ledig erhvervsjord til både håndværksvirksomheder, lager og engros som er det der efterspørges. Der mangler afklaring af hvor der er mulighed for at placere højloftet lager. Det vil indgå i den 3

næste kommuneplanrevision. Trollesminde kontorpark Der er ca 2,1 Ha ledig erhvervsjord i Trolleminde Erhvervspark. Grundene er centralt placeret og kan anvendes til offentlig og privat service. På kortet ses placeringen af de ledige grunde markeret med rødt. Konklusion: Der er ledige kontorlokaler og ikke stor efterspørgsel efter dem. Udover de allerede opførte kontorbygninger er der rummelighed til yderligere kontorer i Trollesminde kontorpark. Der er ikke behov for at udlægge yderligere arealer til kontorer. 4

1.4 Erhvervsområder under planlægning Erhvervstrekanten I det trekantede område bag Bauhaus, hvor Hillerødmotorvejen møder Herredsvejen er 18,7 ha udlagt til Mindre håndværksmæssige virksomheder. Staten stiller krav om, at nye arealer udlægges til transporttunge virksomheder, af hensyn til nærheden til motorvejen. Heraf er ca. 8,9 ha Købt af J. Jensen Miljø ApS (Hillerød Upcyklingcenter). Det er svært at sige hvor meget og hvornår de resterende 9,8 ha kommer i handel som erhvervsjord. På kortet er erhvervstrekanten markeret med blåt. Favrholm I den sydlige del af Hillerød udvikles et nyt byområde Favrholm. Her forventes udlagt 249.000 m 2 til blandet bolig og erhverv og 116.000 m 2 til kontorerhverv På kortet nedenfor er Favrholm bydel markeret med gråt i områder hvor der kan bygges og de grønne kiler mellem bebyggelserne er markeret med grønt. 5

2.0 forholdet til erhvervsstrategien og visionen for Hillerød Kommune 2.1 Hvordan understøtter de eksisterende arealudlæg målene i erhvervsstrategien Styrkepositionerne i Hillerød Kommune målt på antal virksomheder er bygge- og anlægsvirksomheder, lifescience- og handelsvirksomheder. Hillerød er en aktiv handelsby og omkring hospitalet er der mange virksomheder, der beskæftiger sig med sundhed, ligesom der over de sidste 20 år er sket en markant stigning i virksomheder indenfor medicinalindustrien. De mange virksomheder indenfor bygge og anlæg, hvilket kan føres tilbage til Hillerøds stærke uddannelsesmæssige position indenfor de tekniske- og håndværksmæssige erhvervsuddannelser. Langt størsteparten af virksomhederne er mindre virksomheder med 1-4 ansatte. I Hillerød er der særligt indenfor medicinalindustrien og elektronik en høj erhvervsspecialisering. Det betyder, at koncentrationen af job indenfor medicinalbranchen i Hillerød er mere end 11 gange større end i en dansk gennemsnitskommune (Kilde: Analyse af erhvervsstrukturen i Hillerød Kommune 2012, udarbejdet som grundlag for erhvervsstrategien). Erhvervsstrategien for Hillerød Kommune lægger vægt på at kommunen skal være attraktiv for forskellige typer af virksomheder. For at fastholde de styrkepositioner er der udlagt nye arealer i Favrholm som sikrer udviklingsmuligheder for virksomhederne indenfor de styrkepositioner vi har i Hillerød Kommune og som er af et omfang der gør det interessant for virksomheder at etablere sig i kommunen. Derudover er der, blandt andet i Rønnevang Erhvervsområde, fortsat ledig erhvervsjord, hvor bygge-og anlægsvirksomheder kan etablere sig Derudover efterspørges fra virksomhederne mulighed for etablering af en international skole og at der skal arbejdes for at tiltrække universitetsafdelinger ud over Skovskolen. Det understøttes af at der er mulighed for etablering af uddannelser i Campusområdet omkring Hillerød Station i alt ca 100.000 m 2. Erhvervslivet peger også på et behov for boligmiljøer, der er attraktive for såvel udenlandske medarbejdere som højtuddannede. De efterspørger bl.a. store komfortable lejligheder. Samtidig understreger erhvervslivet nødvendigheden i at skabe boligtyper, som tiltrækker og understøtter de unges behov. Det stationsnære campusområde kunne med fordel designes til boligformer for de unge. En yderligere anbefaling lyder, at bykernen bliver underlagt en fortætning og at Slotssøkarré projektet gennemføres. 2.2 Forholdet til visionen Læring og livskraft I Byrådets vision Læring og livskraft for Hillerød Kommune er det langsigtede mål at Hillerød skal være en førende erhvervskommune og en uddannelsesmetropol. Etablering af den nye bydel Favrholm understøtter skabelsen af gode rammevilkår for virksomhederne. Sammen med de øvrige erhvervsområder i kommunen giver det et godt udgangspunkt for at Hillerød Kommune i fremtiden kan tiltrække de stærkeste virksomheder og den bedste arbejdskraft. 6

3.0 Samlet vurdering Erhvervsområderne i Hillerød Kommune har en stor andel af administration, liberalt erhverv og butikker med pladskrævende varegrupper. Der er forskel på bygningsstrukturerne, de ældste områder har generelt mindre grunde og bygningsmasser end de områder der er udlagt de seneste 20 år. Trollesminde erhvervsområde adskiller sig ved at der er placeret store produktionsvirksomheder indenfor medico- og levnedsmiddel branchen. Den lokale efterspørgsel efter grunde og ejendomme er overvejende mindre enheder som, fx kontorlokaler, lagerlokaler eller byggegrunde og beliggenheden tæt på det overordnede vejnet har meget stor betydning. I Hillerød Kommunes erhvervsstrategi peges på, at Hillerød Kommune skal være attraktiv for alle typer af virksomheder, herunder vores styrkepositioner indenfor bygge- og anlægsvirksomheder, lifescience- og handelsvirksomheder. Der er ledige lokaler i Meløse Erhvervsområde som ligger relativt tæt på det overordnede vejnet og har en størrelse som gør dem velegnede til håndværksvirksomheder. Enkelte ledige lokaler på industrivængets sideveje, er også velegnede til mindre håndværksvirksomheder. I Skævinge og Gørløse ligger de ledige ejendomme ikke tæt på overordnet infrastruktur som motortrafikvej, men dog tæt på offentlig transport. De lever derfor ikke op til de ønsker der er fra virksomhedernes side. Der er grunde beliggende tæt på det overordnede vejnet, fx i Rønnevang og i det nye byudviklingsområde Favrholm, som vurderes at kunne dække behovet for udviklingsmuligheder for de tre virksomhedstyper som er dominerede i Hillerød Kommune, nemlig handel, bygge og anlæg, samt lifescience. Grundene er beliggende i og omkring Hillerød by. Erhvervsområderne i den vestlige del af Hillerød er udviklet over de sidste 40-50 år, under forskellige regler på planområdet. Virksomhedsstrukturen i området har ændret sig, så det er aktuelt at se på om det eksisterende plangrundlag er udformet på en måde som kan være med til at sikre, at området også fremover er et tidssvarende erhvervsområde, som er attraktivt for virksomhederne at lokalisere sig i. Der tages udgangspunkt i den nuværende anvendelse og bygningsstruktur, med henblik på at fastholde de funktioner der ønskes, og skabe rammerne for at udvikle og omdanne området. Samlet set har vi et bredt udbud af forskellige grunde, dels i eksisterende erhvervsområder dels i områder under planlægning. Det understøtter de mål der er i både vision og erhvervsstrategi om at tiltrække de bedste virksomheder og understøtte de styrkepositioner vi har på erhvervsområdet. 7

Bilag: Besigtigelse af erhvervsområderne i Hillerød Kommune 8

Besigtigelse af erhvervsområder i Hillerød Kommune Dette notat indeholder en gennemgang af erhvervsområderne i kommunen. Formålet er at få kortlagt hvor der er ledige arealer og lokaler i erhvervsområderne i Hillerød Kommune, og hvilke virksomhedstyper der er lokaliseret i områderne. Derudover foretages en vurdering af om der er overensstemmelse med anvendelse og plangrundlag og der redegøres for omfanget af ledige lokaler i de enkelte områder. Virksomhederne er grupperet i 10 grupper og for hver lokalplan er det via oplysninger fra CVR registret belyst hvilke virksomheder der er placeret i de enkelte lokalplanområder.virksomhedsgrupperne fremgår af figuren nedenfor. Signatur Virksomhedskategori Administration og liberalt erhverv Kultur Industri og fremstilling Pladskrævende varegrupper Transport virksomheder Bygge-og anlægdsvirksomheder Forsyningsvirksomheder Overnatnings- og restaurantvirksomheder Råstofindvinding Uoplyst 9

Industrivænget, Rønnevang og Tolvkarlevang, Herredsvejen 2 og erhvervstrekanten: Området er et sammenhængende erhvervsområde som er udbygget fra omkring 1960 og helt op til nu. En del af området har forandret sig og er tilpasset den type virksomheder der lokaliserer sig tæt på bymidten. Fra oprindeligt at være mindre lokale håndværksprægede virksomheder og lettere produktion, til nu at være et område af mere blandet karakter, hvor især industrivænget er præget af butikker med pladskrævende varegrupper, hvor en stor del af dem også forhandler ikke pladskrævende varegrupper. Lp 280 Lp 244 Lp 255 Lp 186 Lp 332 Lp378 Lp 255 Lp 306 Lp 347 Industrivænget (Kommuneplanramme: EO.E.7, EO.E.8, E.O.E9; lokalplan 255 juni 1997, lokalplan 244 januar 1996 og lokalplan 186 april 1986): Der er 3 lokalplaner i om rådet med lidt forskellige anvendelsesbestemmelser: Bestemmelserne i Lokalplan 255 udlægger området til håndværksvirksomhed, mindre fremstillingsvirksomhed, transportvirksomhed, lager, engroshandel, samt administrations- og servicevirksomhed. Der er begrænsede muligheder for detailsalg som ellers normalt hører til i bymidten. Det kan tillades hvis det udgør en lille del af virksomhedens aktivitet. 10

Bestemmelserne i Lokalplan 244 udlægger området til erhverv som lettere industri, laboratorier og edb virksomheder, værksteder, trykkerier og en-gros handel. Bestemmelserne i Lokalplan 186 udlægger området til erhverv i form af lettere industri, lager, værkstedsog håndværkspræget virksomhed, administrations-, kontor og undervisningsvirksomhed, offentlige tekniske anlæg, samt anden virksomhed som efter byrådets skøn naturligt finder plads i området. Samlet giver de 3 lokalplaner mulighed for en bred vifte af forskellige virksomheder, også bredere end den nuværende planlovgivning giver mulighed for. Industrivænget er en blanding af virksomheder som forhandler pladskrævende varer og varer som ikke er pladskrævende. Sidevejene indeholder mange bilrelaterede virksomheder og mindre håndværksvirksomheder. Området har over tid ændret karakter, så det fra at bestå primært af mindre produktionsvirksomheder nu er domineret af en gros virksomheder og virksomheder med pladskrævende varegrupper med detailsalg. En del af de virksomheder som forhandler pladskrævende varer forhandler også varer som ikke er pladskrævende. Denne problemstilling er aktuel på især Industrivænget fx i forbindelse med køkkenbutikker, udstyr til hestesport, salg af maling, møbler og VVS udstyr. På den anden side har udviklingen i detailhandelsstrukturen medført, at der ofte sammen med pladskrævende varer sælges ikke pladskrævende varer, et forhold som også er meldt ind i forbindelse med de overvejelser der er om at revidere planloven. På Huginsvej er der lokaler beregnet til administration og laboratorier. Her ligger bl. a trykkeri, tandlæge, bandagist. Der er kun få tomme lokaler i erhvervsområdet, beliggende på sidevejene til Industrivænget og en enkelt på Huginsvej med facade mod industrivænget. Den markedsføres som showroom. På Industrivængets sideveje er der generelt mindre grunde og mindre bygninger end på selve industrivænget, hvilket er helt i overensstemmelse med den gældende lokalplan. Det bør overvejes frem mod kommuneplanen at undersøge om der er behov for at ændre kommuneplanrammen og efterfølgende ændre lokalplanen, med henblik på at der fremover ikke lokaliseres butikker med salg af ikke pladskrævende produkter. Analysen af behovet for ændring af kommuneplanrammen bør ses i sammenhæng med den struktur der ønskes i forhold til detailandel. Rønnevang erhvervsområde nord (Kommuneplanramme EO.E.15; lokalplan 306 december 2003): Området er udlagt til håndværksvirksomhed, mindre fremstillingsvirksomhed, lager- og engrosvirksomhed, forsknings- og laboratorievirksomhed, samt bebyggelse til salg af særligt pladskrævende varegrupper, der i henhold til Planloven kan placeres udenfor kommunens centerområder, samt den til disse virksomheder hørende administrations- og servicevirksomhed, svarende til miljøklasse 1 4. Grundstørrelserne i dette område er fra 1500m 2 til 3000 m 2.. 11

Virksomheder til særligt pladskrævende varer, især bilforhandlere med behov for synlighed ligger ud til Egespurs Alle. Inde bagved alle ligger en gros og lager, samt håndværks virksomheder og flere bilforhandlere. Rønnevang erhvervsområde er stort set udbygget og har relativt store grunde og store bygninger Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Rønnevang erhvervsområde syd (Kommuneplanramme EO.E.16; lokalplan 347 august 2008): Inden for delområderne må der kun udøves og opføres eller indrettes bebyggelse til håndværksvirksomhed, mindre fremstillingsvirksomhed, herunder IT-, medico- og miljøvirksomheder, lager- og engrosvirksomhed, forsknings- og laboratorievirksomhed samt den til disse virksomheder hørende administrations- og servicevirksomhed, svarende til miljøklasse 1 4 og 5, Der er ikke mulighed for at etablere butikker med detailsalg, undtagen for pladskrævende varegrupper som skal placeres udenfor bymidten. Området fremtræder som erhvervsområde hvor de virksomheder med pladskrævende varegrupper dominerer. Der er ledige grunde i området Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Tolvkarlevang erhvervsområde (Kommuneplanramme EO.E.11; lokalplan 332 november 2005): Der kan etableres virksomheder indenfor klasse 3-4, lager- og transportvirksomhed, engroshandel, detailhandel med pladskrævende, varegrupper iht. planlovens bestemmelser, samt herudover privat service, restaurant café eller lignende, og den til virksomheden knyttede administrations- og servicevirksomhed, klasse 1. En del af arealet til pladskrævende varegrupper er forbeholdt fx auto-, campingvogn- eller bådforhandlere med værkstedsvirksomhed. Den enkelte butik må ikke indrettes med et butiksareal, der overstiger 1.500 m2. Delområdets samlede butiksareal må ikke overstige 4.500 m2. Der er etableret virksomheder for pladskrævende varegrupper, liberalt erhverv og administration i forbindelse hermed, i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanen for området. Der er enkelte ledige grunde 12

Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Erhvervsområde ved Harløsevej (Kommuneplanramme EO.E.12; lokalplan 280 januar 2000) Der kan opføres eller indrettes bebyggelse til laboratorier, servicevirksomheder, en gros handel, restaurant eller lignende virksomheder, svarende til klasse 1-3 Området er beliggende op til Herredsvejen. Den eksisterende anvendelse er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Området er fuldt udnyttet. Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Erhvervstrekanten (Under planlægning) En del af området forventes udlagt til klasse 6 og 7 virksomheder, som er virksomheder der giver anledning til væsentlig påvirkning af omgivelserne. De skal placeres i kanten eller i midten af erhvervsområder, længst væk fra boliger. J. Jensen søgt om tilladelse til at etablere en virksomhed til rensning af byggematerialer for PCB. Området zoneres således at de mest belastende aktiviteter ligger i miden af området. 13

Derudover er der areal til flere tunge virksomheder, samt lettere industri i kanten af området. Forventes at blive domineret virksomheder som genererer meget trafik og som har en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Der foretages en vurdering af de virksomheder som ønsker at placere sig i område, som skal sikre at virksomheden kan overholde gældende miljølovgivning. Erhvervsområde ved Rønnevangs Allé med Genbrugsstation og materielgård (Kommuneplanramme EO.E.10; lokalplan nr 378 januar 2011) Området må anvendes til erhverv i miljøklasse 5 som eksempelvis genbrugsstation og materielgård og til virksomheder i miljøklasse 3-4 Området er fuldt udbygget og anvendes til genbrugsstation og materielgård. Begge aktiviteter flyttes til Energi-, Klima-, og Miljøparken på Solrødgård i løbet af 1 til 2 år. Derudover er der etableret varmeværker i området. På baggrund af udflytningen af genbrugsstation og materielgård skal det frem mod kommuneplan 2017 overvejes om der er behov for ændring af rammeområdet. Den nuværende virksomhedsklasse anbefales opretholdt. Erhvervsområde nord for Herredsvejen (Kommuneplanramme EO.E.13; lokalplan 241 maj 1997 ) 14

Engros virksomheder, produktion liberalt erhverv samt virksomheder med pladskrævende varegrupper. Områdets kkarakter: Området er delt i 2. Herredsvejen 2 som er et sammenhængende virksomhedskompleks bygget i 1960 erne, hvor der primært er lokaliseret lettere produktion. Den anden del er mere sammensat og indeholder blandt andet virksomheder med pladskrævende varegrupper.og dagligvarer Området skal indgå i arbejdet med den kommende kommuneplan hvor erhvervsområdet i vestbyen gennemgås med henblik på den fremtidige anvendelse. Falkevej og Høgevej (Kommuneplanramme UL.E.2 og UL.E.2; lokalplan 60 marts 1986) Lokalplanen udlægger området til erhverv. Der kan etableres boliger i tilknytning til de virksomheder som er beliggende syd for Falkevej. Der kan etableres virksomheder indenfor lettere industri, lager-, værksteds-, og servicevirksomheder. Falkevej har blandet bolig og erhverv på den ene side, grundene er små og virksomhederne meget blandede. Lige fra catering til oplag af byggematerialer. På den anden side af vejen er det kun virksomheder, grundene er lidt større og virksomhederne er hovedsaglig relateret til biler. Derudover ligger Unicon Beton på den side af vejen. 15

På Høgevej er der ikke mulighed for boliger og anvendelsen er virksomheder relateret til biler og en gros. For enden af vejen ligger Berendsens vaskeri. Der er en enkelt ledig ejendom. Området på Falkevej som er kombineret bolig og erhverv med forholdsvis små grunde er velegnet til håndværkerby. Dette kan ske indenfor den eksisterende lokalplan. Skævinge erhvervsområde (Kommuneplanramme SV.E.1; Deklaration nr 5 december 1964): Parcellerne skal benyttes til sådanne industri- og erhvervsvirksomheder som naturligt finder plads i et industriområde, og der kan i forbindelse hermed på hver parcel opføres een bolig for een familie (ejer, driftsleder el»lign«). En gros virksomheder og vognmandsforretninger og enkelte fremstillingsvirksomheder. Området er fuldt udbygget men har enkelte ledige lokaler. Anvendelsesbestemmelsen er meget bred. Det anbefales at fastholde den nuværende anvendelse. Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen. 16

Gørløse erhvervsområde (kommuneplanramme GL.E.3): Området er ikke lokalplanlagt. Kommuneplanrammen giver mulighed for kontor- og servicevirksomheder Området er lavt beliggende og ved planlægning skal der ske en klimasikring af området. Fremtidig anvendelse Uændret Gørløse (kommuneplanramme GL.E 1; Lokalplan 11, august 1986): Området må kun anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til lettere industri og værkstedsvirksomhed, udstilling samt lagervirksomhed Mindre område med ledige lokaler, egnet til lager og let produktion. Uændret, 17

Erhvervsområde ved Vinkelvænget i Gørløse (Kommuneplanramme GL.E.2; Lokalplan nr 23 februar 1992) Lokalplanområdet er udlagt til erhvervsformål, bestående af fremstillings-, lager-, service og engros - handelsvirksomhed, som ikke eller kun i ubetydelig grad medfører gener i form af røg, støj, lugt eller rystelser. Der kan indrettes bebyggelse til administration, kontorer o.lign. Nedlagt virksomhed beliggende ud til hovedgaden i Gørløse. Virksomheden er lukket. Placeringen af erhvervsområdet midt i byen sætter nogle begrænsninger for hvilke virksomheder der kan etableres i området. Området er under omdannelse til boliger Erhvervs- og boligområde ved Borup(Kommuneplanramme BO.-E.1; lokalplan 2.45.E januar 2003, 18

Området må kun anvendes til erhverv i miljøklasse 1-4, dvs. erhverv, der kun i ubetydelig, ringe, mindre eller nogen grad påvirker omgivelserne. Erhvervene kan eksempelvis være klinikker, kontorer, service og mindre miljøbelastende former for engroshandel, trykkerier, transportfirmaer, oplagsvirksomheder, værksteder og mindre industri. Erhvervsområderne zoneres for at forebygge mod miljøproblemer mellem erhvervene og omkringliggende forureningsfølsomme anvendelser. Let industri i form af, bilværksted grovvarehandel og flaskegenbrug i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Borup Mejeri (Kommunaplanramme BO.E.2; Lokalplan 352 februar 2008): Området må anvendes til erhvervsformål. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til virksomhed inden for klasse 3-4, der relaterer sig til landbruget, mejeridrift, med tilhørende administration og butik. Der må indenfor området maksimalt opføres eller indrettes 5 boliger, inden for de på kortbilag A angivne byggefelter. Boligerne skal bebos af medarbejdere med relation til mejeriets produktion. Der er PT ingen virksomhed lokaliseret i området Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen, men en ny virksomhed kan forudsætte tilvejebringelse af en ny lokalplan. 19

Meløse erhvervsområde (Kommuneplanramme ML.E.1; Deklaration nr 18 februar 1974 På parcellerne må kun opføres bygninger til håndværksværksteder, mindre industrivirksomheder eller andre forretningsmæssige virksomheder. Butikker må ikke indrettes på parcellerne, ligesom der ikke må drives produkthandel eller handel med brugte varer (bygningsmaterialer, motorkøretøjer eller lignende). På parcellerne må opføres en bolig til ejeren eller en funktionær. Blandet bolig og erhverv indenfor auto og en gros virksomheder. En del ledige lokaler. Området ligger uden tilknytning til bysamfund. Området kan rumme mindre håndværksvirksomheder. Uændret, eller fjernelse af mulighed for boliger Trollesminde kontorpark(kommuneplanramme EO.E.1 og EO.E.4; lokalplan 350 marts 2008, lokalplan 360 oktober 2008 og lokalplan 166 juni 1986) 20

Områdets anvendelse: Lokalplan 116, 350 og 360 udlægger areal til til erhverv indenfor miljøklasse 1 og 2, offentlig og privat Service, samt offentlige formål. Området er udbygget i overensstemmelse med lokalplanernes bestemmelser. Der er 2,1 Ha ledig jord i området. Uændret Trollesminde erhvervs område (Kommuneplanramme EO.E.1og EO.E.3; lokalplan 293 december 2001, lokalplan 226 juni 1993 og lokalplan 254 marts 1997) Lokalplan 293 Lokalplan 226 Lokalplan 254 Anvendelse i henhold til lokalplaner: Lokalplan 226, 254 og 293 udlægger areal til erhverv med stort arealbehov, klasse 1-4 og 5. Området må kun anvendes til fremstillingsvirksomhed, herunder IT-, medico eller miljøvirksomhed, samt lager- og transportvirksomhed, engroshandel, forskning og uddannelse, samt administration i tilknytning til disse aktiviteter. Udlægges til erhverv med stort arealbehov klasse 1-2 i delområde 1 og klasse 4-5 i delområde 2. Virksomhederne skal være fortrinsvis indenfor medicinalindustrien, miljø eller IT virksomhed samt virksomheder indenfor service, forskning laboratorier eller uddannelse. 21

Trollesminde erhvervsområde er domineret af store virksomheder som NOVO, Biogen og Foss. Der er ikke ledig jord i dette erhvervsområde idet virksomhederne har købt erhvervsjord med henblik på at sikre en fortsat udvikling af virksomheden på lokaliteten i Hillerød. Erhvervsområdet har en høj arkitektonisk kvalitet og er en flot indkørsel til Hillerød med NOVOs kursuscenter på Favrholm ved Roskildevej og Biogen og Foss som ligger ud til Peder Oxes Allé. Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Det nye Favrholm Anvendelse: Det nye byområde Favrholm syd for Hillerød er under planlægning. Der er udlagt rammer for områder med blandet bolig og erhverv, samt område til et nyt hospital og en ny station. Rammerne giver Hillerød Kommune de arealer der er nødvendige for at kommunen kan tilbyde attraktive erhvervsgrunde og områder til fremtidens boliger. 22

Kongens vænge (Kommuneplanramme KV. E.2 ; Lokalplan 233 oktober 1993) Lokalplan og byplanvedtægt udlægger området til kontor-og serviceerhverv, samt offentlige og private institutioner Området er udbygget i overensstemmelse med intentionerne i planlægningen. Virksomhederne i området er store arbejdskraftintensive virksomheder som Region Hovedstaden, ATP og Udbetaling Danmark. Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Milnersvej (Kommuneplanramme SB.E.1; Lokalplan nr 28 juni 2000, lokalplan 307 februar 2003, lokalplan 265 marts 1997, lokalplan 177A januar 1992 og byplanvedtægt 19 juni 1968) lokalplan 265 lokalplan 283 lokalplan 307 Byplanvedtægt 19 lokalplan 177A 23

Området er i lokalplaner og byplanvedtægt udlagt til service, hotel, administration, kursus og undervisningsformål, samt til laboratorier og klinikker. Området er udbygget i overensstemmelse med intentionerne i planlægningen, hvor virksomhederne som tilbyder kursus og undervisning dominerer. Derudover er der etableret et hotel. Der er ejendomme til salg i området og forespørgsler i forhold til at etablere mindre boliger i området. En vurdering af den fremtidige anvendelse af området skal indgå i det kommende arbejde med kommuneplanen og kommuneplanrammerne skal tilpasses så boligerne på Tennisvej inddrages i boligområdet fremfor som nu at være placeret i et erhvervsområde. Stationszonen - Campus ved Hillerød Station (Kommuneplanramme SB.C.50 og SB.C.52; lokalplan 373 september 2010 og lokalplan 373.1 juni 2014) Området omkring Hillerød station er udlagt til uddannelse, boliger og kontorvirksomheder Lokalplanens formål er, at give mulighed for en omdannelse af tidligere banearealer til et centrum i Stationszonen, at området kan omdannes til et campusområde med uddannelsesinstitutioner og videns erhverv som de bærende funktioner. Den stationsnære lokalisering ved Hillerød Station skal udnyttes ved at give mulighed for byggeri med en høj tæthed ogt skabe et byområde, hvor stræder og pladser definerer den overordnede bebyggelsesstruktur, og skaber de rum hvor livet i bydelen skal finde sted 24

Der er en rummelighed i området på 100.000 m2. En del er lokalplanlagt resten er omfattet af kommuneplanens rammer. Professionshøjskolen UCC har etableret sig i området og der er opført ungdomsboliger i området, som alle er lejet ud. Der er stadig byggemuligheder. Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen Erhvervsområde nord for Hillerød Station (Kommuneplanramme SB E. 3) Området må anvendes til Virksomhedsklasse 1-2, offentlig og privat service samt uddannelse og kulturelle og sociale formål..området er fuldt udbygget og anvendes til administration og liberalt erhverv Det er ikke behov for ændringer eller tilpasning af kommuneplanrammen 25