UDDANNELSESBLADET #06 2015 KAN MAN OMFAVNE EN I-BOG? Tema om det digitale tigerspring

UDDANNELSESBLADET #06 2015 KAN MAN OMFAVNE EN I-BOG? Tema om det digitale tigerspring

Til grundforløb og hovedindgange på EUD Få fri adgang til ALLE ibøger Systime giver alle undervisere og elever fri adgang til alle EUD og EUX-henvendte ibøger. erhvervsfag.systime.dk idansk.systime.dk Prøveperioden løber frem til 1. januar 2016 og gælder kun EUD/EUX-afdelinger. engelskeud.systime.dk Skriv til os på systime@systime.dk. Se vores ibøger på shop.systime.dk afsc.systime.dk eo.systime.dk it-eud.systime.dk plusfrabasistild.systime.dk teknologieud.systime.dk organisation.systime.dk Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk Ring 70 12 11 00 Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk

KORT NYT af Lucas V. Engell Så mange kroners forskel er der på den billigste og den dyreste a-kasse - om måneden! Et pristjek, som Samlino.dk har foretaget for Søndagsavisen blandt 26 a-kasser, viser, at den billigste (Danske Sundhedsorganisationers A-kasse) koster 407 kroner, mens den dyreste (Dana) koster 568 kroner. De to a-kasser, som Uddannelsesforbundets medlemmer typisk er med i, er blandt de billigste: Lærernes a-kasse er tredjebilligst med 427 kroner og FTF-A er femtebilligst med 430 kroner kun henholdsvis 20 og 23 kroner dyrere end den billigste, men 141 og 138 kroner billigere end den dyreste. Lærerstemmer fra virkeligheden "... Det skaber frustrationer hos mange kolleger. Trods dette er alle indstillet på, at få tingene til ar fungere og som en kollega sagde til mig, så er der ingen tvivl om, at rigtig mange elever har haft en god opstart. Det er jo det, vi lærere er så fantastisk dygtige til, nemlig at være positive, når vi har med eleverne at gøre og så gemme vores frustrationer til pauserne." Sådan skriver faglærer Ruth Friis Linderod i en blog om den nye eud-reform på uddannelsesforbundet.dk. Med det nye skoleår i august kom en erhvervsuddannelsesreform, som betyder store ændringer i mange læreres hverdag. Vi har derfor bedt nogle erhvervsskolelærere om at dele deres erfaringer og tanker med os andre. På uddannelsesforbundet.dk blogger de om deres oplevelser, begejstring og frustrationer. Du kan læse de første indlæg allerede nu - det nyeste har overskriften "Tumultagtig start for lærerne". LC tabte lejrskolesag Lærernes Centralorganisation, som Uddannelsesforbundet er en del af, tabte den såkaldte lejrskolesag, det vil sige sagen om aflønning af lærere på lejrskoler og andre arrangementer for elever med overnatning. I arbejdstidsreglerne efter lov 409 står, at højst 14 timer per døgn kan medregnes i lærernes arbejdstid. LC mente derfor, at lærerne så også højst kunne pålægges 14 timers arbejde per døgn. Opmanden, som afgjorde sagen, gav imidlertid KL ret i, at lærerne ikke har fri efter 14 timers arbejde pr. døgn, men fastslog samtidig, at de ikke skal have løn for mere end 14 timer per døgn. faldt tilgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb i denne sommer. Faldet er en konsekvens af de nye adgangskrav som følge af eud-reformen. De 11 procent svarer til cirka 3.600 elever. Adgangskravene medførte, at cirka 4.300 unge skulle til optagelsesprøve. Omkring 2.800 deltog og cirka 1.700 bestod. Knap 200, der ikke bestod prøven, blev alligevel optaget, fordi skolen efter en samtale vurderede, at de var egnede. På handelsskolerne er faldet i elevtallet cirka 30 procent, mens det var cirka syv procent på de tekniske skoler. Derimod havde sosu-skolerne en samlet fremgang på 32 procent; fremgangen skyldes formentlig, at alle sosu-elever nu skal begynde på grundforløbet og ikke længere kan gå direkte til hovedforløbet. Trivsel Kilde: Undervisningsministeriet I de næste to måneder vil Undervisningsministeriet undersøge, hvordan eleverne trives på erhvervsuddannelserne. De første resultater får vi i begyndelsen af næste år. Du kan se spørgsmålene på uvm.dk UDDANNELSESBLADET 06 / 2015 3

mener: OKTOBER 2015 BESPARELSER RAMMER HÅRDT PÅ ALLE UDDANNELSER Af Børge Pedersen, næstformand i Uddannelsesforbundet REGERINGEN HAR VARSLET besparelser på to procent i 2016 i hele uddannelsessektoren og yderligere to procent om året de kommende tre år, således at alle uddannelsesområder i 2019 skal spare otte procent. Uddannelsesforbundet er af den klare opfattelse, at dette særlige "omprioriteringsbidrag" vil gå ud over kvaliteten af undervisningen på ungdoms- og voksenuddannelserne. Desuden vil det forringe lærernes arbejdsmiljø, så det igen - som det var ved OK13 - er lærerne, der skal løbe denne "effektivisering" (læs: besparelse) ind. Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, skriver ganske vist i internetmagasinet Ræson - raeson.dk - den 3. september, at "... der er ikke en modsætning mellem at prioritere uddannelse og behovet for højt kvalificeret arbejdskraft og samtidig stille samme krav om at effektivisere. Det er regeringens ambition, at vi hele tiden skal blive bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere også i uddannelsessektoren." Videre skriver ministeren, at "Effektivisering kan ske gennem smartere indkøb, stordriftsfordele, automatisering og digitalisering samt bedre organisering af arbejdet og dermed sikre høj kvalitet for eleverne." Desuden understreger hun, at "Ledelserne har mulighed for at prioritere på en måde, så både den løbende undervisning, særlige indsatser for de dygtigste og ekstra hjælp til dem, der har det svært, fortsat er muligt. Det ændrer omprioriteringsbidraget ikke på." UDDANNELSESFORBUNDET MÅ HERTIL sige, at det er skønne ord, som for os at se ikke har noget med realiteterne ude på skolerne at gøre. For smartere indkøb, automatisering og digitalisering kan givet give nogle få millioner kroner, men det er jo milliarder, der skal findes. Stordriftsfordele kan kun betyde, at de mindre uddannelsesinstitutioner enten skal nedlægges eller tvinges til at fusionere til større enheder. Eller også betyder det, at kun de meget store institutioner overlever denne udhuling af økonomien. DEN SIDSTE TING, ministeren peger på, er bedre organisering af arbejdet. Det betyder oversat til almindeligt dansk, at lærerne igen skal betale gildet ved, at der enten skal endnu flere elever/kursister på de enkelte hold, eller at lærerne igen igen skal undervise flere lektioner per uge. Her gør regeringen regning uden vært, idet både Uddannelsesforbundets egne undersøgelser og uafhængige undersøgelser viser, at det står meget skidt til med arbejdsmiljøet ude på skolerne. Det er omtalt i tidlige numre af Uddannelsesbladet. I den undersøgelse af arbejdsforholdene på skolerne, som Uddannelsesforbundet lavede op til OK15, svarede over halvdelen, at de oplevede, at arbejdsbelastningen var blevet større, efter at lov 409 trådte i kraft den 1. august 2014. Hvis man nu vil gennemføre endnu en effektivisering af arbejdet, vil endnu flere lærere få forringet deres arbejdsmiljø med mere stress og flere sygemeldinger til følge! UDDANNELSESFORBUNDET OPFORDRER DERFOR regeringen og partierne i Folketinget til at tage disse planlagte besparelser ud af finansloven for 2016 og i stedet satse helhjertet på det, som alle i Danmark er enige om er vores bedste konkurrenceparameter og det, der skal gøre, at vi kan klare os i den globale konkurrence nemlig uddannelse. UDDANNELSESFORBUNDET Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold UDDANNELSESBLADET #06 2015 42 Social mobilitet 06 "TABERDRENGENE" ER EN MYTE. Ligheden mellem drenge og piger, der får en uddannelse, har aldrig været større 08 08 TEMA: DET DIGITALE TIGERSPRING 08 NU PRØVER VI NOGET HELT ANDET 12 RAMMERNE HAR ÆNDRET SIG - MEN IKKE DET AT SKULLE LÆRE 16 LÆREMIDLER ER EN FULDSTÆNDIG OVERSET RESSOURCE 20 ER LÆRERNE KLAR TIL EN IT-PÆDAGOGISK REVOLUTION? 23 IT-UNDERVISNING GIVER HELT NYE NORMER 24 MAN SKAL TURDE GIVE SLIP SOM LÆRER 27 VOXPOP: LÆRERNE VIL FAKTISK RIGTIG GERNE 28 IT-ORDBOG 29 ANMELDELSE AF I-BOG 33 PAUSEN 34 FØLG UDDANNELSESFORBUNDET PÅ FACEBOOK 36 NYE BØGER & ANMELDELSER 40 STILLINGER 16 42 INTERVIEW MED PROFESSOR EMERITUS OM SOCIAL MOBILITET GENNEM UDDANNELSE 23 FORSIDEFOTO: COLOURBOX

TABERDRENGENE ER EN MYTE Ligheden har aldrig været større mellem andelen af piger og drenge, der får en uddannelse. Og vi bør ifølge eksperter derfor stoppe med at tale om "taberdrenge", fordi det enøjede fokus på køn fjerner fokus fra den sociale arv, der stadig er altafgørende for unges uddannelsesmuligheder. AF MARIE DISSING SANDAHL Så mange unge drenge og piger får en ungdomsuddannelse Undervisningsministeriets profilmodel er en statistisk fremskrivning af, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang uddanner sig i løbet af de næste 25 år. Modellen kan derfor bruges til at vurdere det samlede uddannelsessystems formåen i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse og til at sammenligne uddannelserne over tid. Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed. Andel af unge på en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse: Køn/År 1990 2013 Drenge 73,9 pct. 87,4 pct. Piger 79,5 pct. 90,7 pct. Forskel i procentpoint 5,6 3,3 ALDRIG HAR LIGHEDEN mellem kønnene på ungdomsuddannelserne været så stor. I 2013 forventes kun 3,3 procentpoint flere unge piger end drenge ifølge Undervisningsministeriets profilmodel at gennemføre en ungdomsuddannelse. For næsten 25 år siden var forskellen 5,6 procentpoint. Alligevel bruger politikere og medier ofte begrebet taberdrenge til at dække over, at især drenge skulle have det vanskeligt i folkeskolen, droppe ud af erhvervsuddannelser og ende som forarmede stakler i udkantsdanmark. Og netop fordi ligheden mellem kønnene faktisk vokser på ungdomsuddannelserne, bør man sløjfe begrebet helt, mener Anne Mia Steno, der netop har forsvaret sin ph.d. på Roskilde Universitet om blandt andet køn på erhvervsuddannelserne. - Man bør aflyse taberdrengene som begreb, for det skaber nogle uheldige forståelser af, hvad problemet er, og nogle homogene fremskrivninger, som siger, at alle drenge skulle klare sig dårligt og det gør de jo langt fra, siger hun. Løkkes drengeakademi skaber blindhed Snakken om taberdrenge giver uhensigtsmæssige forestillinger om, at køn er den primære årsag til, at man ikke gennemfører en uddannelse og ikke den unges sociale baggrund, forklarer hun. Som eksempel nævner hun DrengeAkademiet, som Lars Løkke Rasmussen oprettede i 2012 som en del af LøkkeFonden for at hjælpe de "alt for mange drenge, der falder ud af fællesskabet og ender med et liv på kanten". - Vi skal have blik for køn, og hvilken betydning det har for læring og uddannelsesvalg, men vi skal også have blik 6 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

for, i hvilke kontekster køn skabes og at det ikke sker i tomrum. De unge kommer ikke til skolen som blanke ark, men har alle ting med hjemmefra og er præget af deres sociale klasse og kulturelle opvækst, siger hun. Tanken om taberdrenge er altså med til at skygge for sociale uligheder, som der er uvilje mod at acceptere stadigvæk findes, mener Anne Mia Steno. Og med Løkkes drengeakademi og begreber som taberdrenge kan vi risikere at glemme de udsatte piger, som også har svært ved at gennemføre en uddannelse. - Adskillige undersøgelser viser nemlig, at det fortsat er forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, som er det mest afgørende for de unges chancer for at gennemføre en uddannelse. Men det er så kedelig en pointe, fordi vi har den tanke, at skolen skaber lighed i Danmark. Og det gør den ikke i det omfang, man måske kunne ønske sig, siger Anne Mia Steno. Også seniorforsker og statistiker Inge Henningsen fra Københavns Universitet, som forsker i køn og uddannelse, mener, man bør droppe snakken om taberdrengene. - Det er en ideologisk konstruktion. Jeg opfatter det som en måde for veluddannede mænd fra eliten at skille sig ud fra dem i udkantsdanmark og forstæderne, siger hun. At der findes drenge, som klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, er ingen hemmelighed, forklarer hun, men det vigtige er jo at overveje hvorfor. - Og der er ingen tvivl om, at forældrenes uddannelsesniveau og elevens socioøkonomiske baggrund vejer meget tungt for både drenge og piger, siger hun. De stille piger blev udkonkurreret af taberdrengene Taberdrengene er ikke de første til at blive udråbt som problembørn på et helt køns vegne. I 1980'erne var det de stille piger, som ikke kunne tænke selvstændigt og hævde sig selv i skolen, mens det i dag er drengene, der er taberne. - Der er en tendens til, at det ene køn udråbes til vinder, for at det andet kan udnævnes til taber. I dag skabes paralleller mellem, at der er flere kvindelige lærere og pædagoger til, at skolen skulle være særligt feminiseret og mindre i stand til at rumme drenge og at de derfor taber, forklarer Anne Mia Steno. Hun kalder det en fejlslutning, at lærere af det ene køn ikke skulle kunne rumme drenge i undervisningen, og det synspunkt får opbakning fra Inge Henningsen, som påpeger et paradoks i argumentationen om taberdrengene: - På den ene side argumenterer man for, at drengene ikke kan sidde stille og koncentrere sig i den skole, vi kender i dag. Og samtidig sammenligner man med den tid, hvor drengene klarede sig bedst i skolen, men som jo netop var kendetegnet ved stillesiddende undervisning og ingen bevægelse, lyder det fra Inge Henningsen. ENGELSK: Grammatik med øvelser Step by Step En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard Grammatik til venstre og øvelser til højre så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en Basics-boks, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. Step by Step, 80 sider i stort format (A4), 99 kr. Facithæfte, 44 sider, 48 kr. NYT! Forlagets e-bøger til engelsk er nu interaktive Step by Step som interaktiv e-bog, enkeltlicens 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år. Eleverne kan nu skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. F A (priserne er ekskl. moms) Forlaget Andrico Mossøbrå 5 8660 Skanderborg Tlf 86 57 92 19 forlaget@andrico.dk www.andrico.dk UDDANNELSESBLADET 06 / 2015 7

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING NU PRØVER VI NOGET HELT ANDET AF DORTHE PLECHINGER - FOTO: HELENE BAGGER 8 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

VUC Syd har taget det helt store digitale skridt. Al undervisning foregår med ipad, det er slut med faste klasselokaler, og lærebøgerne producerer lærerne selv. Som i-bøger. Og kursisterne ser ud til at få udbytte af det også demokratisk, mener udviklingschefen. PANIKKEN BREDER SIG lidt i undertegnede, da der skal bruges et stykke papir til at skrive navnene på Hanne Østergaards kursister i ordblindeundervisningen ned. Papirblokken og iphonen er ikke taget med på rundvisningen. Og alle de øvrige klapper sig på lommerne og kigger sig lidt forvildede omkring. Men der er intet papir i sigte. Så bliver vi reddet af en ipad: - Kan I ikke skrive jeres navn på mail til journalisten? spørger Hanne Østergaard sine kursister. Og det gør de så. Tak for det i øvrigt! Vi er på VUC Syd med sloganet Fremtiden er din ved indgangen. Det burde være efterfulgt af et: - hvis du altså bruger digitale læremidler. For er man kursist her, får man udleveret en ipad, som man kan låne eller købe, men ikke lade være med at have. Bortset fra madpakken udgør den nu hele skoletasken. Og hele skolebygningen ved Haderslev Fjord og dens smagfulde, lidt futuristiske indretning - blandt andet med iglo-lignende dialogrum på etagerne for science-, kultur- og sprogundervisning er tænkt, så den bedst understøtter læring med digitale værktøjer. Man har ganske enkelt opløst klasselokalerne og indrettet efter den enkelte undervisnings funktion og såkaldte GODS-principper: G står for grupperum, O for oplægslokaler, D for dialogrum og S for stillezoner til fordybelse. Lektioner er ændret til undervisningsblokke, lærerne underviser ofte to og to, så ja, man har virkelig forsøgt at gabe over fremtidens undervisning i én stor mundfuld men altså husket at spytte papiret ud. Helt bogstaveligt. For med det nye undervisningsår er kopier og bøger af papir om ikke bandlyste, så dog ildesete i en grad, så man nu også er ved at afvikle biblioteket. Hvorfor dog gå så drastisk til værks? - Fordi vi netop ikke skal give vores kursister mere af det samme det vil sige den samme lek- UDDANNELSESBLADET 06 / 2015 9

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING tie i de samme rammer med de samme undervisningsmetoder. Vi oplever jo, at mange af dem er gået lidt "uberørte" gennem folkeskolen og ikke er lykkedes med deres uddannelsesprojekter, så her forsøger vi at give dem noget helt andet, siger vicedirektør Susanne Fricke og tilføjer, at det da godt kan være, at nogle af kursisterne synes, at hold da op, hvordan skal jeg overhovedet finde mig tilpas i det? - Men så må vi sige til dem, at jamen, du har jo heller ikke fundet dig tilpas i det andet, du har prøvet. Når vi også afskaffer biblioteket, er det en helt naturlig følge af det. Vi har haft et meget omfattende bogdepot, men rent statistisk kan vi se, at antallet af udlån fra biblioteket er faldet drastisk, efter at vi har indført ipad'en. Kursisterne gider altså ikke at få udleveret papir og bøger mere, siger hun. Flere fortsætter i uddannelse Tallene tyder på, at kursisterne vænner sig til det: I 2010 var knap 26 procent af kursisterne på VUC Syd i gang med en uddannelse et år efter VUC, i 2014 var det 42 procent. I de samme fire år er andelen af kursister, der et år efter er kommet i gang med en universitetsuddannelse steget til 159 procent, fortæller udviklingschef Vinnie Lerche. Hun er kommet ind til os under besøget på vicedirektørens kontor på fjerde sal med den formidable udsigt over Haderslev Fjord for at fortælle om sit arbejde med kompetenceudvikling af lærerne og om kursisternes omstilling. Og også hun tilskriver disse tal med pil op ad ipad-undervisningen kombineret med de nye rammer, undervisernes tilgang og den måde, undervisningen bliver afviklet på: - Det har helt klart betydning, selv om det altid er svært at måle sådan noget præcist. Kan det ikke også afskrække nogle kursister, at al undervisning foregår på ipad? - Det har jeg ikke oplevet. Nogle kursister kan i starten føle sig lidt famlende over for det, men størstedelen af vores kursister er SU-modtagere og har iphone med næsten samme programflade som ipad, så de kender den, siger Susanne Fricke og tilføjer, at selv om det i så høj grad er en generation, der er opvokset med digitale medier, ved de dog ofte ikke, hvordan de så i øvrigt bruger de digitale værktøjer. - Når nu alle skal køre digitalt i samfun- Jeg kan se, at lærerne og kursisterne finder nye veje til at røre og gøre i samspil med deres ipad. Det er en misforståelse, at man skal have et stykke papir for at kunne mærke, at man lærer noget. Det kinæstetiske og taktile ligger ikke i et stykke papir. VINNIE LERCHE UDVIKLINGSCHEF PÅ VUC SYD VUC Syd har fire afdelinger i Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Tønder samt fjernundervisning i samarbejde med VUC Fyn. Antallet af kursister på VUC Syd er steget med 40 procent siden 2010. Cirka 2.000 nye kursister begyndte på VUC Syd i august, så der nu i alt går mellem 3.500 og 4.000 kursister om året. VUC Syd har systematiseret lærernes kompetenceudvikling, fortæller vicedirektør Susanne Fricke (tv.) og udviklingschef Vinnie Lerche. Desuden er bygningen i Haderslev indrettet, så den understøtter læring med digitale værktøjer. 10 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Mange af kursisterne på VUC Syd er gået lidt "uberørte" gennem folkeskolen og er ikke er lykkedes med deres uddannelsesprojekter, så lærerne forsøger at give dem noget helt andet og med andre undervisningsmetoder. Her er det ordblindeunderviser Hanne Østergaard (th.) med kursisten Christina. Det koster... 300 kroner at låne en ipad på VUC Syd. Hvis man vil købe en, koster det 1.000 kroner i depositum, hvorefter den bliver afskrevet, så man kan købe den for næsten ingen penge efter to år. Kursisterne skal påregne 300-400 kroner til køb af apps i et skoleår. - Men man skal jo huske, hvad de ikke betaler mere. De skal ikke bruge penge på ordbøger, regnemaskine, ringbind og alt muligt andet skrammel. Tidligere udleverede vi otte bøger til kursisterne, nu får de én ipad med alle otte bøger i og adgang til alle de materialer, de skal bruge, siger vicedirektør Susanne Fricke. det, kan det jo ikke nytte noget, hvis vi ikke lærer dem at gebærde sig der. Også derfor er vi nødt til at give dem et digitalt univers at lære i. Hverken hun eller Vinnie Lerche mener, at man risikerer at smide noget ud med badevandet ved en total indførelse af digitale værktøjer. Tværtimod. På skolen taler man ofte om, at der faktisk er en slags demokratiseringsproces for kursisterne med ipad. Det sker dels ved, at de i højere grad lærer at navigere i det digitale samfund, dels ved at de får flere muligheder for at deltage på deres egne måder i klassesammenhænge, men også ved at få nogle redskaber til at kunne producere noget kreativt på et højt niveau. - På den måde synes jeg, det har givet en bredere gevinst. Overskriften for det hele er, at kursisterne selv skal producere deres viden, og når man skal det, skal man også kunne præsentere og formidle noget, man gerne vil have ser ordentligt ud. For mig ligger der noget værdighed i at give kursisterne redskaber til det. Fra teknik til pædagogik Og det sker, synes Vinnie Lerche. Hun modtager kursisternes produktioner og kan se, at der dels bliver flere af dem, og dels at de bliver bedre. Så ipad har efter hendes vurdering været med til at højne niveauet for flere. VUC Syd lægger også vægt på en tolærerordning i undervisningsblokke af to en halv time hvor det giver mening. Det vil sige, at der både er en primær og en assisterende lærer, forklarer Susanne Fricke. Alt andet lige må det være en styrke for kursisterne, da lærerne kan have forskellige kompetencer, og derfor vil der typisk være en større rummelighed, mener hun. Det har altså på alle måder været en kæmpe omstilling ikke bare for kursisterne, men også for lærerne, at man for fem år siden besluttede at blive en 1:1-konceptskole. Det vil sige med én computer pr. kursist. Dengang hed den MacBook, men da det viste sig, at en ipad var nemmere at bruge og mere fleksibel, valgte man at skifte. Og for to år siden flyttede hele mand- og kvindskabet så til de nye arkitekttegnede lokaler, der var udformet til den nye it-baserede undervisning. Udfordringen har været, at VUC Syd var en af pionererne i brugen af ipad til læring, og derfor var der ikke udviklet alle de nødvendige programmer og materialer til den. Det er også en af grundene til, at skolens lærere nu selv udvikler i-bøger på VUC Syds eget forlag, men ellers buldrer det nu derudad med nye programmer og apps, fortæller de. Men hvordan har I arbejdet med at omstille lærerne til en ny arbejdsproces? - Det første år var der fokus på teknik, men de efterfølgende tre år har vi fået et pædagogisk fokus, siger Vinnie Lerche og fortæller, at øvelsen blev sat i gang ved at uddanne superbrugere blandt lærerne - icoaches - som blandt andet helt lavpraktisk kan deltage i undervisningen. Systematisk uddannelse af lærerne Men nu lægger man vægt på andre kompetencer hos disse coaches; de skal kunne tænke pædagogisk og ikke længere nødvendigvis vide, hvor ledningerne skal sidde. - Vi har systematiseret kompetenceudviklingen, fordi vi har skullet have så mange undervisere igennem, fortæller Vinnie Lerche og slår over i en mere teknisk forklaring på, hvordan man derfor arbejder med noget, der hedder SAMRmodellen. Den inddeler dem, der arbejder med digital undervisning, i fire kategorier: I kategori 1 og 2 bruger man stadig kun de digitale værktøjer som substitut for pen og papir. I kategori 3 og 4 kan man noget med sin undervisning, som man ikke kunne uden de digitale værktøjer. - Vi vil gerne have alle undervisere op i kategori 3 og 4. Cirka 65 procent af lærerne vurderer da også, at det er her, de nu befinder sig. Det er utroligt, at man kan løfte en så stor lærerflok så meget på så kort tid. Vi taler om 200 lærere over en fireårig periode, siger hun og tilføjer, at de øvrige lærere ligger i kategori 2, men er i bevægelse opad, og at det også skyldes, at der er kommet så mange nye lærere, der skal løftes. Alene i august kom 40 nye. - Som ny underviser skal man finde sine ben i det og have lov at være i kategori 2 og lige samle nogle erfaringer. Det er der ikke noget odiøst i. Det er bare problematisk, hvis man forbliver der, siger hun. UDDANNELSESBLADET 06 / 2015 11

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING LÆRERNE: RAMMERNE HAR ÆNDRET SIG MEN IKKE DET AT SKULLE LÆRE To lærere - en kvindelig og en mandlig fra hver sin generation og med hvert sit fag - er enige om én ting: Med den helt nye digitale undervisning på VUC Syd er det blevet lettere at være lærer rent praktisk. Men ikke i forhold til indholdet tværtimod. AF DORTHE PLECHINGER FOTO: HELENE BAGGER JYTTE ISAKSEN UNDERVISER i dansk og dansk som andetsprog og har været lærer i 40 år heraf 38 år på samme VUC så hun har været med i hele udviklingen og fortæller, at hun nu også kan kalde sig forfatter. Skolen søger jævnligt lærere til at producere en ny i-bog, og Jytte Isaksen har nu søgt og fået go i alt ti gange. Det betyder, at hun hver gang får en måned, hvor hun kan arbejde halvtids med bogproduktion og halvtids med undervisning (se mere på uddannelsesforbundet.dk om i-bøgerne på VUC Syd). Jakob V. Duedahl underviser i matematik og har været ansat på VUC Syd i tre år. Han fungerer som pædagogisk icoach for sine kolleger på alle afdelinger og kan fortælle, at hele omstillingen selvfølgelig ikke er foregået uden gråd og tænders gnidsel: - Men jeg tror, at hver gang der sker forandringer uanset hvilken arbejdsplads man er på så kræver det en omstilling. Det er dog på mange måder gået forbavsende let, siger han. Selv om de to lærere har forskelligt udgangspunkt og funktion er de dog begge glade for at undervise med ipad. Især har Jytte Isaksen stor fornøjelse af den, mens Jakob V. Duedahl har haft flere faglige udfordringer med den i matematik. - Da vi startede for tre år siden, var ipad-undervisning meget nyt. Jeg har manglet nogle værktøjer gode geometri-apps og graf-apps. Så jeg har da nogle gange spurgt mig selv, hvorfor man partout skal bruge en ipad, hvis det er lettere 12 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Lærerne skal stadig skabe opgaver, som er udfordrende, problemorienterede, og hvor kundskaber og færdigheder er tænkt ind. Det er rammerne, der har ændret sig, ikke dét med at skulle lære, siger VUC-lærer Jakob Duedahl for bordenden. i hånden, siger han, men tilføjer, at der er sket store forbedringer i perioden, og at en ipad på mange måder er mere fleksibel og hurtigere end en computer. Hvordan har kursisterne reageret på, at I nu ikke længere bruger papir i undervisningen? - Hvis de virkelig har brug for det, og det fastholder koncentrationen hos dem, så Herregud, må de for min skyld gerne have et stykke papir med hjemmefra, siger Jakob Duedahl, der grundlæggende er af den holdning, at hvis en kursist ikke er tryg i relation til ham som underviser eller til de arbejdsredskaber, han eller hun får, så kan vedkommende ikke lære noget: - Så bruger man al sin energi på det, man ikke kan finde ud af. Derfor er det også hammervigtigt, at de kommer godt i gang med at bruge deres ipad. Når jeg får nye kursister, skal de kunne gå hjem med en ipad, der fungerer. Den skal være sat op, så de får en eller anden succesoplevelse. Det kan være bare det at vide, hvor de kan finde nettet, mailen, Mit VUC og Facebook, så de får en fornemmelse af, at ja, nu er jeg inde. Det betyder rigtig meget. Lettere at være lærer Er der én, der er glad for at slippe for papir, er det imidlertid Jytte Isaksen. Når hun førhen delte papirer ud, var nogle kursister ikke til stede, eller de glemte papirerne. Nu ved de altid, hvad de har lavet, og hvor de kan finde det. Det er en kæmpe hjælp, mener hun. Når uheldet er ude Gør man sig ikke frygtelig sårbar, når man har alt sit undervisningsmateriale på ipad og helt har ekskluderet bøgerne? Til det svarer udviklingschef på VUC Syd Vinnie Lerche: - Det er ikke et problem, hvis der er strøm eller netnedbrud. Vi kører på batteriopladede enheder. Vi har oplevet to gange i løbet af de fire år, at nettet har været nede. Sidste gang var faktisk for nylig, da et uvejr skabte netproblemer i Region Syddanmark. Men det har ingen betydning for undervisningen, da vi kan bruge materialet uden netadgang. Vi kan altså fortsætte med og uden net og on- og offline. UDDANNELSESBLADET 06 / 2015 13

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING Fagligt dygtige kursister er ikke nødvendigvis gode til ipad. Derfor flyttes nogle hierarkier rundt i klasserne, hvor det kan være attraktivt at komme i gruppe med en, der måske er god til at lave film, men ikke er fagligt dygtig. Man får nogle andre grupperinger og en anden rollefordeling, siger VUC-lærer Jytte Isaksen. Du har været lærer i 40 år. Synes du, det er blevet lettere at være lærer med ipad? - Ja, for mig er det. Jeg behøver ikke stå bag kopimaskinen klokken 7.30 og kopiere papirer i en uendelighed! Som lærer har jeg også altid alt mit materiale med mig; jeg står ikke pludselig i en time og tænker, at bare jeg dog lige havde haft den og den bog med. Pædagogik og didaktik er dog lige så svært, som det altid har været, indskyder Jakob Duedahl: - Om det foregår på et stykke papir, en ipad eller noget helt tredje, skal man stadig være en professionel lærer, for at kursisterne kan lære noget. Læreren skal være klædt didaktisk godt på, så vedkommende kan bruge værktøjet som et læringsredskab. Vi skal stadig skabe opgaver, som er udfordrende, problemorienterede, og hvor man som lærer også tænker kundskaber og færdigheder ind. Det er rammerne, der har ændret sig, ikke dét med at skulle lære, siger han. I har også fået helt åbne lærerrum, har det medført kritik fra lærerne? - Vi har jo i mange år været på vej væk fra den privatpraktiserende lærer. Jeg tror mere, at det, vi især har oplevet, er en forandring i vores egen lærerrolle i og med, at det faste holdepunkt er skiftet. Før havde kursisterne en fast ramme i form af et rum og en fast stol, og det var mig, der kom på besøg i deres klasse. Sådan er det ikke mere. Da vi rykkede herned, blev jeg det faste holdepunkt. Så på en eller anden måde har jeg fået mere kontakt til mine kursister, siger Jakob Duedahl og tilføjer: - Men man skal være opmærksom på, at man let kan forsvinde for kursisterne, når man ikke har et fast lokale, som man kan sætte sig ind i. Og på, at man er den, der leder. Faktisk er klasserumsledelse blevet endnu vigtigere, fordi vi ikke har et fast klasserum. Opløsningen af klasselokalestrukturen betyder også noget andet for kursisterne, mener Jytte Isaksen: - De fagligt dygtige er ikke nødvendigvis gode til ipad. Det vil sige, at man flytter nogle hierarkier rundt i klasserne, hvor det kan være attraktivt at komme i gruppe med en, der måske er god til at lave film, men ikke er fagligt dygtig. Man får nogle andre grupperinger og en anden rollefordeling, siger hun. 14 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Pædagogiske og didaktiske redskaber på HF & VUC HF & VUC målgrupper, pædagogik og udvikling Udgivelsen giver indsigt i sektorens særlige karakteristika med fokus på de pædagogiske og didaktiske udfordringer. Bogen fokuserer på praksis og giver konkrete eksempler på, hvordan man arbejder med fx klasseledelse, innovation og undervisningsdifferentiering. Materialet opfordrer og udfordrer læreren til didaktisk refleksion over egen undervisningspraksis uanset om man arbejder med kursister på fvu, obu, avu, hfe eller 2-årigt hf. Bog 250 sider Kr. 296,- ibog uddan.systime.dk Gunna Funder Hansen og Sophie Holm Strøm. Lene Trolle Schütter (red.) Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime 14 artikler 20 oversigtsskemaer 3 videoer 45 illustrationer 12 litteraturoversigter ca. 170 sider Licenspriser fra kr. 50,- Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk Ring 70 12 11 00 Skriv systime@systime.dk Deltag lab.systime.dk

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING Da alle andre forlag løb efter de penge, der blev afsat til den digitale udvikling på folkeskoleområdet, valgte Praxis Erhvervsskolernes Forlag at kaste sig over det samme område på erhvervsskolerne med den nye eud-reform. LÆREMIDLER ER EN FULDSTÆNDIG OVERSET RESSOURCE AF DORTHE PLECHINGER - FOTO: MIKKEL ØSTERGAARD - VI ER gået all in med noget, der rammer de forventninger, man kan have til et fuldbårent digitalt koncept anno 2015. Så store er ordene fra direktør Thomas Skytte, da han skal fortælle om et års intenst overarbejde med at få de digitale læremidler færdige til den spritnye eud-reform. Han slår dog ikke ud med armene ved ordene, for han sidder med hænderne på en laptop for at demonstrere, hvad det nye system kan. Man har taget udgangspunkt i de didaktiske pejlemærker, der er selve grundkonstruktionen i eud-reformen, forklarer han: differentiering, praksisrelateret læring, bevægelse og effektiv læring at eleverne skal lære noget mere på kortere tid: - Vi har sat os for at lave et samlet koncept, der tydeligt adresserer disse fire hjørnestene i de fremragende ideer, der ligger i den nye eud-reform, siger han, og fortsætter: - Vores tanke med det er ikke, at eleven skal sidde ved computeren dagen lang. Det digitale skal være med til at strukturere det, der skal foregå, og sørge for, at vi kommer alle læringsmålene rundt. Sådan! PraxisOnline nåede lige at gå i luften, da eud-reformen trådte i kraft, og kan nu tilbyde tre muligheder i én licens for skolerne: en digital grundbog med kernestoffet foreløbig til de nye grundfag og erhvervsfag, en række forslag til digitale forløb samt en app, der kan bruges til at bringe bevægelse ind i undervisningen. - Det har virkelig været en kamp mod tiden, og den er heller ikke helt vundet, men i det store og hele er vi nu kommet med en version 1, som vi kan bygge videre på, siger Thomas Skytte, da vi besøger ham og den ene del af forlaget, der ligger i midten af København helt oppe under taget. Direktøren på Praxis undrer sig over, at der ikke har været mere fokus på udviklingen af læremidler i eud-reformen. Og mens alle de andre forlag løb efter den milliard kroner, der tilsammen blev afsat til at udvikle digitale materialer på folkeskoleområdet, valgte Praxis altså erhvervsskolerne. - Vi lever i reformland, men hvis man Vi har alle kunnet se det åbenbart smarte i at bruge Facebook, og det er dér, vi skal hen: Vores tilbud skal være så åbenlyst værdiskabende og positivt forandrende, at man helt mister grunden til ikke at gøre det. Og der vil jeg påstå, at vi er ved at være. THOMAS SKYTTE, DIREKTØR I PRAXISONLINE 16 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Med digitale værktøjer får man transparens og gennemskuelighed, mener forlagsdirektør Thomas Skytte. kigger på de virkemidler, der skal føre reformerne ud i virkeligheden, er læremidlerne en fuldstændig overset ressource. Det er selvfølgelig ikke underligt, at jeg synes det, men læremidler er virkelig der, hvor du kan være med til at præge det, der foregår. Du kan uddanne lærere, tilføre midler, lave regler, nye mål i bekendtgørelserne, men læremidler er en fuldstændig overset ressource, siger han. Hvad blev der lige af lærerens rolle? Med de digitale værktøjer kan en lærer altså i højere grad udvikle og strukturere sin undervisning og samle materialet. Det kan hun kopiere og bruge næste gang, men hun kan også dele det med sine kolleger eller en vikar, der skal overtage klassen og føre et forløb videre. Den mulighed får man via en kode, som man kan sende og dele med andre. - En pointe med det digitale værktøj er, at du simpelthen får et samarbejdsværktøj. Og der er også noget kvalitetssikring i det: Man kan se, hvad hinanden laver på tværs både kollegialt, hvor man kan inspirere hinanden og i den pædagogiske ledelse, hvor man kan følge med i alt det, der foregår taktisk og strategisk på en skole. Med de digitale værktøjer får man transparens og gennemskuelighed, siger han. Men når det hele bliver så skematisk og rammelagt, hvad bliver så lærerens selvstændige rolle? - Som en mulighed blandt vores forløb er der lagt en tom skabelon ind. Her kan lærerne lægge deres egne ting ind, og det har de gjort. Lige nu er der 6.000 brugere - lærere og elever - der har oprettet sig i systemet. I halvdelen af de oprettede forløb er det sket på den tomme skabelon. De supporthenvendelser, vi har fået fra lærerne, har i stor udstrækning også gået på, at de gerne selv vil redigere i tingene. Jeg tror ikke, at der er mange lærere, der bare tager det materiale, der er udarbejdet, og bruger det, som det er. Filosofien er da også, at læreren selv skal kunne gøre noget ved materialet. UDDANNELSESBLADET 06 / 2015 17

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING Webbøgerne er i sig selv værker, som en forfatter står bag, og der kan man ikke gå ind og skrive i teksten selv. Men læreren kan lægge ekstra ting ind som kommentarer og opgaver. Og i selve kataloget med aktiviteter og forløb kan læreren redigere og kopiere eller lave noget helt andet. - Vi har forsøgt at lave et kompromis, hvor vi kan lukke de engagerede, kreative og aktive lærere ind og give dem et forslag og nogle muligheder. Og så kan de tage udgangspunkt i vores skabeloner og selv finde links, billeder, filer, overskrifter, tekst og lægge deres eget ind i, siger Thomas Skytte og tilføjer, at han ikke er bekymret for, om lærerne kan følge med i forhold til de nye læremidler. Generelt har alle flyttet sig voldsomt over de sidste tre-fire år og er blevet mere trygge ved at gå på netbank, Facebook, tage billeder og søge ting på nettet. - Alt det var jo en udfordring i sig selv for få år siden. Så grundforudsætningerne og -kompetencerne er jo bare et andet sted i dag. Vi forsøger så at gøre vores system så brugervenligt og nemt at bruge som muligt samtidig med, at det skal have mange muligheder. Det gør det jo lidt kompliceret, siger han. Hvad er det typisk for barrierer, lærerne har? - Der er jo en barriere over for alt nyt. Det her peger i en bestemt retning, og det er der nogle, der som udgangspunkt kan være uenig i. Der er også meget forskel på, hvordan skolernes ledelser har implementeret det. Det er ret vigtigt, i hvilket omfang lærerne har følt sig involveret, og i hvilket omfang der bliver bakket op og støttet. Der er jo kompetenceudvikling i det som en væsentlig ingrediens. De parametre vil være afgørende for succesen, siger Thomas Skytte. Han forklarer, at det er nogle dyre abonnementer og store investeringer, skolerne er ude i, men at licenserne nok er det mindste i forhold til de interne processer. Så Praxis tager ud og underviser skolerne og har endnu ikke forladt et sted, hvor lærerne ikke var klar til at bruge værktøjerne. - Mange af vores ting er som udgangspunkt nemme at bruge, men de kan virkelig mange ting, som man skal introduceres til. Derfor gør vi meget ud af at fortælle lederne på skolen, at hver afdeling altså skal have mindst én superbruger. Vi laver også webinarer på nettet, hvor folk kan blive instrueret af vores folk. Vi ved godt, at det er stort teknisk at skulle implementere det her. Det er en radikal forandring. Læs mere på nettet om: 1. Den alternative måde, praxisonline fik lærerne med på at udvikle materialet. 2. Hvad praxisonline egentlig er. 3. Og om der overhovedet er en fremtid for et traditionelt forlag. INKL. PROGRAMPAKKE BERLIN fra kun kr. 1.298,- Berlin er et af vores allermest populære rejsemål, og det er der flere grunde til. Nogle af de vigtigste er, at grupperne får lave priser, god kvalitet, spændende program og tryghed - også når eleverne er på egen hånd. PLUS - det nogle gange billigere, at tage til Berlin end at tage på studierejse i Danmark! BERLIN BILLIGST FRA KR. 698,- Busrejse - 3 dage /2 nætter 698,- Rutebus - 3 dage/ 2 nætter fra kr. 848,- (små grupper) SPECIALTILBUD! BERLIN INKL. PROGRAM FRA KR. 1.298,- I får: busrejse Berlin t/r, 4 overnatninger på hostel, 3 timers guidet cykeltur, éntre ved Museum am Check Point Charlie og guidet besøg ved Stasifængslet i Hohenschönhausen. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70. Tommy Iversen Heine Pedersen Kirsten Kallesøe VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE info@alfatravel.dk alfatravel.dk 8020 8870 18 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

BEGYNDERSYSTEMER Til DU2 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: Vi taler dansk 1 Niveau 2: Vi taler dansk 2 Allerede efter ét kapitel er kursisterne i stand til at kommunikere. Meget motiverende for dem. Dorthe de Neergaard, Kbh. s Sprogcenter, 2013 Til DU3 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: På vej til dansk Niveau 2: Videre mod dansk På allerhøjeste kvalitetsniveau... Vil sætte nye kvalitetsstandarder for grundbøger i dansk som andetsprog. Af anmeldelse fra Uddannelsesbladet 4/2012 To komplette begyndersystemer til sprogskolernes DU2 og DU3 og til Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Alle bøger dækker ministeriets obligatoriske emner for modulet: arbejde, uddannelse og hverdagsliv/medborgerskab. SOLGT TIL SPROGKURSER I MANGE LANDE Til systemerne hører: Lydfiler til praktisk udtaletræning Rettenøgle til selvstændigt arbejde med stoffet Stort udvalg af supplerende øvelser Projektorsider Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING ER LÆRERNE KLAR TIL EN IT-PÆDAGOGISK REVOLUTION? E-læring, QRkoder og interaktive instruktionsvideoer. En perlerække af nye it-redskaber kan gøre undervisningen bedre, mere differentieret og nå ud til flere elever. Men er lærerne klædt på til undervisning 2.0? Og bruger de de nye muligheder? AF MARIE DISSING SANDAHL DA IPHONEN BLEV opfundet, ændrede verden sig for altid. For med iphonen ændredes især unges adfærd sig: hvordan de ser tv og læser nyheder, hvordan de googler, hvordan de har relationer, hvordan de oplever sig som en del af verden. Også undervisningsredskaber og -metoder ændrede sig. I dag kan undervisere sammen med kursisterne på sprogskolerne skabe online ordbøger. Eller kursisterne kan på få sekunder uploade et billede af det skilt på arbejdspladsen, som de ikke forstår og få hjælp af medkursisterne i aftenens lektion. Erhvervsskoleeleverne kan afspille instruktionsvideoen på deres egne telefoner lige så mange gange, de har brug for, inden de selvsikkert kan færdiggøre den særligt udfordrende lodning. Og på VUC afleverer kursisterne den engelske stil som billedfortælling, mens underviseren får alle i bevægelse med QR-kode-orienteringsløb, som træner verbers nutidsendelser. Mulighederne er næsten flere, end der er sider på internettet. Men er landets lærere rustede til at tænke it-pædagogisk og formulere en digital didaktik? Svaret er både ja og nej, når det kommer til lærere på erhvervsskolerne, forklarer Mille Katrine Petersen fra EVA Danmarks Evalueringsinstitut. - Underviserne på erhvervsuddannelserne er positivt indstillede over for at bruge it som pædagogisk redskab i undervisningen, men de føler sig ikke altid klædt på. En del lærere ved ikke, hvad de overordnede it-strategiske sigtelinjer er, og hvad der konkret forventes af dem. Der er kommet mere fokus på det i de sidste par år, men der er stadig et stykke at gå, forklarer hun. Der er meget stor variation på tværs af erhvervsuddannelserne, for skolerne er meget forskellige, og der er stor forskel på, hvad der giver mening at gøre lokalt og fra fag til fag, forklarer Mille Katrine Petersen. Nogle satser på online-undervisning og blended learning, mens andre laver sprogscreening, så underviserne kender elevernes faglige niveau fra begyndelsen. Og andre igen bruger instruktionsvideoer og QR-koder i undervisningen. Få lærere har formelle kompetencer Selv svarer 79 procent af erhvervsskolelederne på kombinationsskoler, at opgradering af it-didaktiske kundskaber er et af de tre vigtigste ønsker for efteruddannelse. Tallet er 60 procent på tekniske skoler. 47 procent af lederne på kombinationsskoler angiver det som et af de tre mest presserende områder for kompetenceløft. Det viser EVAs kortlægning af erhvervsskolelærernes pædagogiske kompetencer fra 2014. Af det fåtal af erhvervsskolelærere på tekniske skoler og kombinationssko- 20 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Hvad er it-pædagogik? ler, som allerede har modtaget opkvalificering i 2013, er det omkring hver femte lærer, der er blevet undervist i netop it som et pædagogisk redskab. På landets AMU-centre er det nede på ni procent, mens det på landbrugsskolerne kun er seks procent af lærerne. Det er i høj grad et ledelsesansvar at sørge for, at der er sat strøm til og trykket på on-knappen for både it-læringsredskaber og lærerkompetencerne. Analyser viser, at det ofte har været ildsjæle blandt lærerne frem for strategisk planlægning, der har drevet udviklingen af it-pædagogikken på især erhvervsakademier og erhvervsskoler. - Der har tidligere været stort fokus på teknologi og på at få indkøbt hardware, og det er typisk ikke i tilstrækkelig grad blevet fulgt op med tilsvarende kompetenceudvikling af, hvordan lærerne overhovedet skal inddrage redskaberne i undervisningen på erhvervsskolerne, forklarer Mille Katrine Petersen. Udviklingen overhaler lærerne indenom Kunsten er at få tingene til at hænge sammen, understreger hun. Når man investerer i ny teknologi, så må man også udvikle lærernes kompetencer, så de helt konkret ved, hvordan de skal omsætte deres egen undervisning til at inkludere den nye teknologi. - Underviserne efterspørger mere kompetenceudvikling, og de efterspørger primært praksisnær og praksisudviklende efteruddannelse, sådan at den enkelte lærer kan se, hvordan han rent praktisk kan bruge it i en konkret undervisningssituation i morgen. Det er helt afgørende for, om det batter noget, siger hun og fortsætter: - Det handler også om at holde kompetencerne ved lige, for udviklingen går enormt hurtigt med it. It-pædagogiske kompetencer er ikke noget, man kan sætte flueben ved, når man har været på ét kursus. Tag et foto af det uforståelige På landets sprogskoler er underviserne langt fremme. It er smart, når man ikke kan læse og måske endda ikke kender det latinske alfabet; billeder, animationer og oplæsning af ord giver helt nye læringsmuligheder. Inddragelsen af moderne platforme som smartphones og cloud-computing har givet underviserne kreative og helt nye undervisningsmuligheder og muligheden for at ophæve klasseværelsets begrænsninger og gøre undervisningen tilstedeværende i kursisternes dagligdag og kursisterne til medproducenter af viden og ikke bare modtagere for eksempel ved at fotografere de ting, de ikke kender navnene på. Det forklarer Birgitte Ingsø Michelsen, der er pædagogisk konsulent på det Bliver it anvendt rigtigt, kan it-pædagogik højne læringsudbyttet. Det handler ikke bare om at finde en anden form for undervisningen, men om at man bedre kan imødegå eleverne ved for eksempel at skabe variation i undervisningen med en online quiz efter en lang gennemgang af stoffet. Det bryder tempoet, og giver rent faktisk også læreren mulighed for at justere sin undervisning, hvis det viser sig, at eleverne har svært ved noget andet end forventet.det skal hjælpe det primære formål på vej, nemlig elevens læring, for den papirløse skole er ikke et ideal i sig selv. Den analoge undervisning egner sig klart bedst til visse ting, så det handler om at finde balancen for, hvornår it kan bidrage med noget. Det skal ikke være digitalisering for digitaliseringens skyld. Inddragelsen af it i undervisningen bør altid være pædagogisk og didaktisk funderet. MILLE KATRINE PETERSEN EVALUERINGSKONSULENT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT, EVA Der er nogle potentialer i it, som skal udnyttes, så det bliver meningsfyldt. For it skal understøtte læringen og ikke omvendt. Det omvendte kunne være at sidde alene og træne verber foran en skærm, og det er udmærket, men det fornyr ikke meget, og man kunne lige så godt lave det på et stykke papir. Der skal være en ekstra dimension som for eksempel nye muligheder for undervisningsdifferentiering, at kursisterne selv kan bringe ny og selvvalgt viden i spil, at kursisterne kan samarbejde uafhængigt af tid og sted, at kursisterne kan lave klassefællesskaber med egne klassekammerater, men også med hold på andre skoler. Her er it et fantastisk fornyende redskab. For it skal være et redskab til at realisere vores pædagogiske mål. BIRGITTE INGSØ MICHELSEN PÆDAGOGISK KONSULENT LÆRDANSK ODENSE UDDANNELSESBLADET 06 / 2015 21

Tema DET DIGITALE TIGERSPRING private sprogcenter Lærdansk, der består af 15 sprogskoler med cirka 400 ansatte. - Vi oplever faktisk ofte, at det it-pædagogiske arbejde motiverer vores elever. For vi kan ved at benytte it langt lettere tage udgangspunkt i kursisternes verden. Noget som et fælles bogsystem ikke kan på samme måde. Med it er der kommet et væld af nye muligheder - noget helt nyt ind, som vi ikke kunne før, forklarer hun og peger på kursisternes mulighed for at tilgå både undervisningsmaterialer som chat med medkursister i bussen eller derhjemme. Sprogcentrene hos Lærdansk har altid brugt it i en vis udstrækning, men det tog for alvor fart for to og et halvt år siden, da ledelsen traf en beslutning om at arbejde målrettet med it i læringen. Siden har to tredjedele af underviserne været igennem et kompetenceløft, hvor de helt konkret lærer at lave et didaktisk design, der rammer en specifik målgruppe. - Det giver ud over nye teknologiske færdigheder også et bevidst læringssyn, hvor man hele tiden reflekterer didaktikken ind i anvendelsen af it. For læringen skal blive bedre, ellers er it irrelevant, mener Birgitte Ingsø Michelsen. ipad giver intuitiv læring Også de mindst ressourcestærke kursister på sprogskolerne som analfabeter og flygtninge har gavn af it-pædagogikken, for arbejdet med en ipad er ofte mere intuitivt end med traditionelt undervisningsmateriale. - ipads giver mange muligheder for at arbejde visuelt, og det er nemt for mange at lære i lyd og billeder. Man skal jo altid tage udgangspunkt i typen af kursister, og hvad læringsmålet er, og man skal altid spørge sig selv, om it giver bedre muligheder, end vi havde i forvejen, understreger hun. Én ting er dog it-pædagogikken, som en pædagogisk konsulent naturligvis interesserer sig for, men hun understreger også, at praktikken skal være i orden og man skal være klar til at improvisere. - Vi har brug for nogle virkelig kraftige internetopkoblinger. Og der er ikke altid, men ofte teknik, der spænder ben for noget, siger hun. Og netop når internettet er nede, og iphonen er løbet tør for strøm, bliver det helt tydeligt, hvor meget verden og undervisningen har ændret sig. Men dér bliver det også tydeligt, at der altid vil være brug for en lærer. 22 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015