Bilag - Projektforslag for fjernvarmeforsyning i Haarby

Bilag - Projektforslag for fjernvarmeforsyning i Haarby Høringssvar og sagsforløb Nedenfor er en gennemgang af hovedessensen i parternes synspunkter i høringssvarene, samt sagsforløb. 7. juni 2013 - Høringsvar fra Naturgas Fyn Distribution A/S Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter Naturgas Fyn) mener, der er en række væsentlige fejl i det fremsendte projektforslag. Blandt andet mener Naturgas Fyn, at der er uklarhed vedr. varmebehovet, beregning af følsomheder er forkert, forudsætninger vedr. tilslutning, beregning vedr. brugerøkonomi, indregnet inflation, indregnet stigning i afgifter, investeringer, levetider, scrapværdi, drift og vedligehold, udviklingen i energiforbruget, virkningsgrader, indregning af gebyrer m.v. Naturgas Fyn har gennemført en samfundsøkonomisk beregning, hvor der anvendes de forudsætninger, som Naturgas Fyn finder, er de rigtige. Resultatet af denne beregning viser en negativ samfundsøkonomi på 9,2 mio. kr. Naturgas Fyn mener på denne baggrund, at projektet ikke kan godkendes. Naturgas Fyn mener desuden, at der ikke kan godkendes en fliskedel af den angivne størrelse på 3,9 MW før end der foreligger underskrevne kontrakter med forbrugerne, der dokumenterer at behovet er til stede vedr. starttilslutningen. 2. juli 2013 Administrationen har fremsendt Naturgas Fyn s bemærkninger til Haarby Kraft-Varme, og der er modtaget svar fra Haarby Kraft-Varme ved brev fra COWI, dateret 2. juli 2013. COWI mener, at de anvendte forudsætninger er korrekte. Der anføres: Realistisk set kan der dog højst argumenteres for en marginal reduktion i den samfundsøkonomiske fordel til projektet, en ændring som mere end udlignes af den øgede samfundsøkonomiske fordel ved en diskonteringsrente på 4% i stedet for 5%.

31. juli Naturgas Fyn fremsender yderligere informationer i hovedsagen vedrørende de tidligere kommentarer til forudsætninger, som Naturgas Fyn mener er forkerte. Naturgas Fyn stiller desuden spørgsmål ved, om brug af f.eks. træflis skal være en del af den grønne omstilling i Danmark. September 2013 - ændring af projektforslag Administrationen fremsender den 5. september et brev til Glamsbjerg Fjernvarme (som også har indsendt et konverteringsprojekt til godkendelse) og Haarby Kraft-Varme en anmodning om, at Fjernvarmeværkerne undersøger muligheden for at etablere én fælles fliskedel, herunder transmissionsledning, i stedet for to fliskedler i henholdsvis Glamsbjerg og Haarby. Administrationen anmoder Fjernvarmeværkerne om at udarbejde en samfundsøkonomisk analyse af scenariet med én fælles fliskedel, jf. projektbekendtgørelsens 21, stk. 1, nr. 10. Såfremt det viser sig, at denne ændring i projektforslagene udviser en bedre samfundsøkonomi, vil kommunen anmode om, at der udarbejdes et tillæg til projektforslagene med denne løsning. Ovenstående anmodning skal endvidere ses i lyset af, at Glamsbjerg Fjernvarme og Haarby Kraft-Varme har etableret et I/S, og at der tidligere er udarbejdet et projektforslag, som bl.a. omfattede en transmissionsledning mellem de to værker. Det er Administrationens formodning, at det er en bedre samfundsøkonomisk løsning at forbinde de to fjernvarmeværker og etablere én fliskedel, i stedet for to selvstændige fliskedler. Administrationen mener derfor, at denne løsning skal undersøges og vurderes samfundsøkonomisk. Notat vedr. anvendte forudsætninger i beregningerne På baggrund af de indkomne bemærkninger, hvor der er konstateret uenighed mellem parterne vedrørende visse forudsætninger, udarbejdes et notat fra kommunens rådgiver vedrørende anvendelse af bestemte forudsætninger i beregningerne. Notatet fremsendes til varmeværkerne den 13. september 2013 med anmodning om at gennemføre supplerende beregninger i overensstemmelse med forudsætningerne i notatet. Fjernvarmeværkerne anmodes således om følgende: At gennemføre supplerende beregning, idet fliskedlen etableres i samarbejde med Glamsbjerg Fjernvarme. Side 2 af 3

At der gennemføres beregninger med anvendelse af de forudsætninger som kommunens rådgiver og administrationen har fundet relevante set i lyset af de indvendinger, der har været til de først anvendte forudsætninger. Brevet fremsendes ligeledes til Naturgas Fyn, idet de er part i sagen. 1. oktober 2013 På vegne af Haarby Kraft-Varme fremsender COWI notat med beregning på et samlet biomassefyret anlæg på 8 MW i Glamsbjerg med en forbindelsesledning fra Glamsbjerg til Haarby i stedet for et anlæg i hhv. Glamsbjerg og Haarby. Det forudsættes, at forbindelsesledningen etableres samtidig med etablering af en vandledning og cykelsti/kantbane mellem byerne. Af notatet fremgår, at der vil være en yderligere samfundsøkonomisk gevinst på 1,8 mio. kr. ved, at der etableres et samlet anlæg i stedet for 2 anlæg. 7. oktober 2013 Naturgas Fyn fremsender brev vedr. etablering af fælles flisværk. Naturgas Fyn mener, der er anvendt forkert virkningsgrad, forkerte investeringer og forkerte driftsomkostninger, og endvidere at der er tale om et nyt projektforslag. 22.oktober 2013 Glamsbjerg Fjernvarme fremlægger dokumentation vedrørende den anvendte virkningsgrad. 23.oktober 2013 COWI fremsender på vegne af Haarby Kraft-Varme og Glamsbjerg Fjernvarme supplerende beregninger, hvor forudsætninger i ovenfornævnte notat er anvendt. Beregningerne viser, at fordelen ved projektet fortsat er positiv, idet der er en samfundsøkonomisk fordel på 7,5 mio. kr. Der er desuden gennemført en række følsomhedsberegninger. Beregningerne viser, at selv om varmebehovet reduceres med 1% årligt, eller investeringerne reduceres 10% eller hvis virkningsgraden for naturgaskedler er højere end forudsat, så reduceres den samfundsøkonomiske gevinst til mellem 7,1 og 7,3 mio. kr. Side 3 af 3

Sendt pr. e-mail: mjoha@assens.dk Assens Kommune Rådhus Alle 5, 5610 Assens 7. juni 2013 Att.: Mette Brogaard Høring over projektforslag for biomassekedel og udvidelse af forsyningsområdet i Haarby (sags id: 13/1251) Assens Kommune har ved henvendelse 10.05.2013 bedt om Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter NGF Distribution ) bemærkninger til Haarby Kraft-Varmes projektforslag af december 2012. NGF Distribution Fyn har regnet projektforslaget igennem og skal i den anledning bemærke, at der er en række faktuelle, afgørende og væsentlige fejl i projektforslagets økonomiske forudsætninger og beregninger der vil medføre, at projektet reelt vil føre til et samfundsøkonomisk tab. Der er også forudsætninger der helt er undladt og som skal regnes med ind i samfundsøkonomien. Disse fejl og konsekvenserne heraf gennemgås i det følgende: Generelt: Generelt er det svært at se, hvilket varmebehov der regnes med da der på bilag 2 side 1/7 er regnet med et nettovarmebehov i projektet og et andet (højere) i referencen. Dette gør det vanskeligt at gennemregne projektet for kontrol af værdierne. Haarby Kraft-Varme skriver, at de udregner et nettovarmebehov vha. BBR-oplysninger. Det bør dokumenteres, hvilke tabeller/enhedstal de benytter, da nettovarmebehovet IKKE fremgår af BBR-oplysningerne. De følsomhedsanalyser der er lavet i projektet, regnes hver for sig men uden samtidighedsfaktor. Det betyder, at der enten regnes på lavere tilslutningsgrad, øget investering eller stigende brændselspriser. For at se den virkelige følsomhed, bør alle disse følsomheder regnes ind i modellen på samme tid. Samtidig med, at man regner med, at følsomheden for anlægsinvesteringen stiger med 20 %, regnes der også med, at udskiftningsinvesteringen i referencen stiger med 20 %. Dette er ikke den korrekte måde at regne en følsomhed ud på, da det er projektet der er ukendt, hvorimod den simple udskiftning i referencen bør fastholdes til de kendte værdier, som beskrevet i referencen. Ved beregning af følsomheden vedr. brændselspris forudsættes det, at alle brændsler stiger med 20 %. Dette er heller ikke den korrekte måde at regne følsomhed på, da det er brændslet i projektet (flis), der er ukendt - ikke de brændsler, der bliver brugt i referencen. Vi opfordrer Assens Kommune til at vurdere på følsomheden og hvilke ting, der skal regnes med ind og på hvilken måde. Projektet undlader at konvertere ét eneste elopvarmet hus i området, da investeringen i et vandbåret varmesystem vil forringe projektets samfundsøkonomi. Modsat er nettovarmebehovet i de elopvarmede huse regnet med som potentielt nettovarmebehov. Ørbækvej 260 Postboks 567 5220 Odense SØ Tlf.: +45 63 15 64 15 Fax: +45 66 15 51 27 info@ngf.dk www.naturgasfyn.dk Naturgas Fyn koncernen består af Naturgas Fyn Holding A/S, CVR-nr. 10 12 35 18, Naturgas Fyn A/S, CVR-nr. 27 11 64 69, Naturgas Fyn Forsyning A/S, CVR-nr. 10 12 69 16, Naturgas Fyn Distribution A/S CVR-nr. 29 21 48 24 og Bionaturgas Danmark A/S, CVR-nr. 34 61 40 91.

Projektet regner med, at naturgaskedlen i fjernvarmeværket kører med en årsnyttevirkningsgrad på 108 %. Dette bør Haarby Kraft-Varme dokumentere, da det ikke er NGF Distribution bekendt, at kedler med den ydelse kan opnå sådanne årsnyttevirkningsgrader. Projektforslaget konkluderer, at projektet vil medfører øget anvendelse af lokale biomasseressourcer, der vil bidrage til skabelse af lokale arbejdspladser. Vi opfordrer Assens Kommune til at få belyst, hvor biomassen vil komme fra og hvilke arbejdspladser, der er tale om. Brugerøkonomi: Haarby Kraft-Varme regner med en naturgaspris (Bilag 1 side 2) taget fra gasprisguiden november 2012 på 7,31 kr./m 3. I forbindelse med udbudspris på forsyningspligten, er gasprisen efterfølgende sat ned til 7,26 kr./m 3, der bør derfor regnes med denne pris i stedet. Yderligere indregner Haarby Kraft-Varme et abonnement på 120 kr./år, men der er ikke abonnement på forsyningspligtsgas. Disse små rettelser har ikke betydning for samfundsøkonomien, men kun indvirkning på brugerøkonomien, men bør dog tages med for fuldstændighedens skyld. Samfundsøkonomi: Nedennævnte punkter er enten fejlagtige eller undladt i projektforslaget. Alle punkter har direkte indvirkning på samfundsøkonomien, og de skal rettes til i forhold til en endelig beregning. De punkter, hvor emner er undladt, skal regnes ind i projektet inden en endelig beregning er fyldestgørende. Alle nedenstående priser er ekskl. moms Inflation: Inflationen er i projektforslaget fastsat til 2,13 % i alle årene. Dette er for højt, og en høj inflation påvirker mest på omkostninger, der ligger langt henne i projektperioden og knap så meget i investeringer, der ligger i starten af projektperioden. Dette giver en bedre samfundsøkonomi for fjernvarmeprojektet kontra referencen. Den inflation, der skal bruges i projekter er beskrevet i Energistyrelsens fremskrivninger og er i gennemsnit 2,08 %. Yderligere regner Haarby Kraft-Varme med at statsafgifterne stiger med 1,8 % om året hvilket ikke fremgår af energistyrelsens fremskrivninger. Brugerinvestering i referencen: Haarby Kraft-Varme regner med, at det koster 35.000 kr. at udskifte en gammel gaskedel til en ny kondenserende kedel. Dette er en pris som NGF Distribution ikke kan genkende fra det fynske VVSmarked. Vi har i forbindelse med vores energispareindsats modtaget kopi af regninger for udskiftning af gamle kedler til nye kedler hos 1.200 fynske kunder i 2012. En gennemgang af disse fakturaer dokumenterer, at kunderne betaler ca. 27.200 kr. ekskl. moms for en total installation af en ny kedel. Gennemsnitsprisen indeholder 9.725 kr. i arbejdsløn og 17.433 kr. i materialer. NGF Distribution kan fremlægge dokumentation for disse tal. En korrekt investeringspris vil forringe samfundsøkonomien væsentligt for fjernvarmeprojektet. Haarby Kraft-Varme regner med, at det koster 45.000 at skifte en gammel oliekedel ud med en ny kedel. Dette er ligeledes ikke priser som NGF Distribution kan genkende fra det fynske VVS-marked. Da der fra 2015 ikke må skiftes oliekedler ud i kollektivt forsynede områder, bør der regnes med en pris som indeholder en ny gaskedel: 27.200 + et gasstik mm. 12.500 = 39.700 kr. En korrekt investeringspris vil forringe samfundsøkonomien væsentligt for fjernvarmeprojektet. Haaby Kraft-Varme regner med, at de store olie- og gaskedler i området koster henholdsvis 175.000 kr. og 125.000 kr. at udskifte. Ved gennemgang af gaskedlerne til varmeforbrug i området viser det sig, at størstedelen af kedlerne i erhvervsbygningerne har omtrent samme størrelse som villaked- Høringssvar Haarby Juni 2013 2

lerne. Som gennemsnitspris for erhverv, bør der derfor regnes med dobbelt pris i forhold til villakedlerne altså 79.400 kr. for en olie kedel og 54.400 kr. for en gaskedel. En korrekt investeringspris vil forringe samfundsøkonomien væsentligt for fjernvarmeprojektet. Geninvestering og levetid i individuel opvarmning: Haarby Kraft-Varme regner med, at alle kedler i referencen bliver skiftet i løbet af de 6 år, som projektet forventer som udbygningstid. Dette er en fejl. Referencen skal regnes, som hvad det ville koste, hvis der ikke kom fjernvarme til Haarby. Da gas- og oliekedlerne har en levetid på min. 20 år i gennemsnit, skal der regnes med, at 1/20 af kedlerne omfattet af projektet skiftes pr. år og ikke som Haarby Kraft-Varme har gjort, hvor alle kedlerne skiftes i løbet af de næste 6 år. Dette vil ændre markant på samfundsøkonomien. Til oplysning regner Teknologikataloget med en levetid på 22 år. Nedenstående graf viser kedelalderen på de 129 naturgaskedler, der er i området. Som det ses af grafen er mere end 68 % af kedlerne under 10 år gamle. Hvorfor disse kunder skulle skifte til en ny kedel i løbet af de næste 6 år, såfremt der ikke kommer fjernvarme, giver ikke mening. 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Fordeling af kedeltype og alder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 18 19 20 22 23 25 28 Åben forbrændning Lukket forbrænding Kondenserende kedel Scrapværdi af den individuelle opvarmning: Haarby Kraft-Varme undlader at regne en scrapværdi ud på investeringen i referencen, men har den med i projektet. Der skal regnes med scrapværdi for den investering, som ligger ud over projektperioden på de 20 år. Skiftes der en gaskedel i år 2032 er investeringen 27.200 kr., men da det forventes at kedlen har en levetid på 20 år, vil scrapværdien være 19/20 * 27.200 kr. = 25.840 kr. som skal fratrækkes investeringen i år 2032. Dette vil ændre markant på samfundsøkonomien. Fjernvarmeprojektet regner med en levetid på distributionsnettet på 40 år og en lineær afskrivning, hvilket giver en scrapværdi på ca. ½ af investeringen. Denne modregnes i den oprindelige investering, hvilket forbedre fjernevarmeprojektet, det samme skal gøres på den individuelle opvarmning. Drift og vedligehold i referencen: Haarby Kraft-Varme regner med at det koster 1.900 kr./år i drift og vedligeholdelse af en villa- gaskedel. Da 97 % af gaskedlerne i området er af en type, hvor der ikke er krav om lovpligtigt service mener vi, at det er en urimelig høj pris for dette. Vores erfaringer viser, at et gasfyrsservice og drift koster ca. 1.500 kr. hvert år. Høringssvar Haarby Juni 2013 3

Tilsvarende for oliekedler er det vores erfaring, at et oliefyrsservice koster ca. 2.000 kr./år og skal lovpligtigt foretages hvert år. Til sammenligning regner Haarby Kraft-Varme med 2.500 kr./år. Alle disse for høje driftsomkostninger i referencen har væsentlig indflydelse på samfundsøkonomien. Energibesparelser: Haarby Kraft-Varme regner med at nettoenergibehovet i de berørte bygninger forbliver det samme i de næste 20 år. Dette er urealistisk, da alle energiselskaber, herunder Dansk Fjernvarme, i Energispareaftalen af 13/11 2012 har forpligtiget sig til at spare 3,06 % i 2013 og 2014 og derefter 3,49 % om året indtil 2020. Der bør derfor minimum lægges et faldende nettovarmebehov ind i beregningerne svarende til 2 %. Dette giver mindre varmesalg, hvorimod investering i distributionsnet samt nettab forbliver det samme, hvilket forringer samfundsøkonomien for fjernvarmeprojektet, og forværrer selskabsøkonomien væsentligt. Drift af fjernvarmeunit: Haarby Kraft-Varme har regnet med at det koster 250 kr./ år i drift og vedligeholdelse af en villafjernvarmeunit. NGF Distribution kender ikke til den aktuelle pris i området for drift af en unit, men Energistyrelsen teknologikatalog regner med 1.117 kr./år. Kigger man på priser for fjernvarmens serviceordning, som Dansk Fjernvarme anbefaler, ligger omkostningen på ca. 800 kr./år. I fjernvarmeprojektet regnes der med at husinstallationen inkl. varmtvandsbeholderen har en levetid på 40 år. Dette virker urealistisk, specielt taget i betragtning af at Teknologikataloget foreskriver en levetid på 20 år. Virkningsgrad for individuelle kedler: Haarby Kraft-Varme regner med, at naturgasfyrene har en gennemsnits virkningsgrad på 95 % gennem hele projektperioden. Som det ses af nedenstående graf, er sammensætningen af kedeltyper, omfattet af projektet, fordelt med 58 % kondenserende kedler, 39 % lukket kedler og kun 3 % kedler med åben forbrænding. Disse kedler har en årsnyttevirkningsgrad på 91,5 % som det er nu, men vil i slutningen af projektperioden ligge på over 100 %. En gennemsnitsværdi vil derfor skulle være 95,8 % alternativt 96,0 %, hvis Energistyrelsens standardværdikatalog skal bruges. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Totale antal af kedeltyper 75 50 4 Kondenserende kedel Lukket forbrænding Åben forbrændning Kondenserende kedel Lukket forbrænding Åben forbrændning Høringssvar Haarby Juni 2013 4

Oliefyrene har en gennemsnitsvirkningsgrad på 85 % jfr. projektforslaget. Disse vil også stige gennem perioden, som følge af nye oliekedler eller konvertering til gaskedler og vil ende omkring 100 % i årsnyttevirkningsgrad. En gennemsnitsværdi til beregningerne bør derfor være 92,5 % Afkoblingsgebyr naturgas: Haarby Kraft-Varme har fejlagtigt brugt et afkoblingsgebyr på 3.500 kr. pr. gaskunde der konverterer til fjernvarme. Den korrekte pris som skal bruges er 6.500 Kr. Virkningsgrad på fjernvarmeinstallationen samt pris på fjernevarme installation: I projektet regnes der med, at fjernvarmeinstallationen har en årsnyttevirkningsgrad på 100 %. Dette er ikke korrekt, da der vil være tab fra varmtvandsbeholder og rørinstallationen, som ikke udnyttes. Energistyrelsens teknologikatalog regner med en årsnyttevirkningsgrad på 95 %. Dette bør indregnes i projektet. Projektet regner med en brugerinvestering på 9.000 kr. pr. bolig for installation af fjernvarme. Denne pris skal indeholde nedtagning af olie- eller gasfyr, reetablering af skorsten/aftræk, ny varmtvandsbeholder og unit samt arbejdsløn for den VVS er, der skal lave opgaven. Prisen er anslået af COWI. Andre projekter på Fyn viser, at de faktiske omkostninger for ovennævnte arbejde udgør 20.000 kr. Dette skal indregnes i projektet. Parallelberegning: NGF Distribution har lavet en parallelberegning med de data, som er trukket ud af projektforslaget, men korrigeret med: Den rigtige inflation jfr. Energistyrelsen. Levetid på 20 år på gaskedlerne i referencen. Gen-investering på 1/20 af kedlerne om året. Indregnet scrapværdien af investeringen på den individuelle opvarmning. Den rigtige afkoblingspris for naturgaskunderne Alene de fem ovenstående punkter forringer samfundsøkonomien med ca. 10.216.000 kr. Som med ovenstående redegørelse, mener NGF distribution at kunne dokumentere, at nedenstående forudsætninger ligeledes skal inkluderes i beregningerne. Regnes der med at brugerinvesteringen i referencen ligger på 27.200 for gasfyr og 39.700 for oliefyr, forringes samfundsøkonomien med yderligere 600.000 kr. Regnes der med at brugerinvesteringen på erhvervskedler er henholdsvis 79.400 kr. for oliekedler og 54.400 kr. for gaskedler, forringes samfundsøkonomien med 1.858.000 kr. Regnes der med at driftsomkostningerne på gasfyr er 1.500 kr./år og på oliefyr 2.000 kr./år, forringes samfundsøkonomien med yderligere 1.205.000 kr. Regnes der konservativt med at nettovarmebehovet i området falder med 2 % om året, giver det en forringelse af samfundsøkonomien med 520.000 kr. Regnes der med en virkningsgrad på 95,8 % på gaskedler og 92,5 % på oliekedler, forringes samfundsøkonomien med 1.684.000 kr. Regnes der med, at det koster 800 kr./år i drift og vedligeholdelse af en fjernvarmeinstallationen, forringes samfundsøkonomien med 1.504.000 kr. Høringssvar Haarby Juni 2013 5

Regnes der med at fjernvarmeinstallationen har en årsnyttevirkningsgrad på 95 %, forringes samfundsøkonomien med 2.003.000 kr. Regnes der med at fjernvarmeinstallationen koster 20.000 kr. (brugerinvestering), forringes samfundsøkonomien med 2.321.000 kr. De ovenstående punkter kan ikke umiddelbart summeres, da de har indflydelse på hinanden, men lægges de ind i beregningsmodellen, giver det sammenlagt et samfundsøkonomisk underskud på 9.199.000 kr. over en 20 årig periode. Til sammenligning regner Haarby Kraft-Varme med et samfundsøkonomisk overskud på 12.200.000 kr. altså en forskel på 21.399.000 kr. Se nedenstående for resultatet. (Bemærk at alle priser er i 2012 niveau, da projektforslaget oprindeligt er regnet i dette niveau. Det forudsættes i beregningerne at fjernvarme projektet har sit første driftsår i 2013 for at kunne sammenligne direkte med projektforslaget) Resultat Samfundsøkonomi Nutidsværdi (2012-prisniveau - 1.000 kr.) Projekt Reference Projektfordel Forskel i pct. Brændselskøb netto 24.251 29.084 4.834 17 % Forbrugerinvestering 8.589 4.623-3.966-86 % Selskabsinvestering 9.831 365-9.467-2.596 % Driftsomkostninger 6.751 8.957 2.206 25 % CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger 161 2.449 2.288 93 % SO 2 -omkostninger 550 220-330 -150 % NOx-omkostninger 1.527 467-1.060-227 % Afgiftsforvridningseffekt -125-3.829-3.704 97 % I alt 51.534 42.335-9.199-22 % Baggrundsberegningerne findes som bilag 1 til dette høringssvar. Den 31/5 2013 blev det vedtaget at kalkulationsrenten kan regnes til 4 % i stedet for 5 %. Dette vil selvfølgelig give en ændring i samfundsøkonomien. Regnes den ændrede kalkulations rente ind i ovenstående vil det give en forbedring på 486.000 kr. til 8.633.000 kr. Konklusion: Ovenstående viser entydigt, at der er en markant negativ samfundsøkonomi i at lægge endnu et kollektivt forsyningsnet parallelt med det eksisterende kollektive net. Da der er negativ samfundsøkonomi i projektet, kan kommunen ikke godkende projektet til etablering af biomassekedel og udvidelse af forsyningsområdet og projektet skal derfor afvises. I ovenstående er der end ikke taget hensyn til følsomheder, som f.eks. varmebehov, investering, varmepris og kompensation mm. Indregnes disse, forværres projektet yderligt. Flisværkets godkendelse afhængigt af et øget varmebehov: Det følger af fast praksis fra Energiklagenævnet, at der alene kan etableres en biomassedrevet kedel til at dække et øget varmebehov i det omfang, det er nødvendigt, dvs. i det omfang det øgede behov ikke kan dækkes af den eksisterende produktionskapacitet. Det fremgår af projektforslagets pkt. 3.4, at Haarby Kraft-varme har en samlet produktionskapacitet på i alt 13,0 MW. Haarby Kraft-Varme har imidlertid op- Høringssvar Haarby Juni 2013 6

gjort den til 10,9 MW, da de i opgørelsen fratrækker en gasmotor ud fra en betragtning om potentielt driftsstop. Dette er ikke berettiget. Den fulde, samlede produktionskapacitet skal medregnes. Da det nye, samlede effektbehov opgøres til 14,8 MW er der ikke grundlag for en biomassekedel på over 1,8 MW. Der er derfor ikke hjemmel i 15, stk.4, til at godkende opførelse af en fliskedel på 3,9 MW. Såfremt Haarby Kraft-Varme mener, at det vil være hensigtsmæssigt at øge produktionskapaciteten, må dette ske i overensstemmelse med brændselsreglerne i 15, stk. 1-3. Da Haarby Kraft-Varme, som følge af et øget varmebehov, ønsker at etablerer et flisfyret værk, skal Assens Kommune sikre, at opførslen af et evt. nyt flisværk ikke påbegyndes, før der er underskrevne aftaler på at leverer energimængden svarende til starttilslutningen. I dette projekt udgør starttilslutningen 3.858 MWh ud af de 5.899 MWh mulige varmebehov (65 %). Påbegyndelsen af evt. gravearbejde kan ligeledes også først påbegyndes, såfremt der er aftaler svarende til 3.858 MWh. Er dette ikke opfyldt, skal der laves nye samfundsøkonomiske beregninger, da starttilslutningen er essentiel for hele beregningen. Vi opfordrer Assens Kommune til at sætte en minimumsgrænse på tilsluttet nettovarmebehov, før et eventuelt projekt må igangsættes. Assens Kommunes pligt til at træffe afgørelse på et korrekt grundlag. Assens Kommune er ifølge almindelige forvaltningsretlige regler, herunder navnlig officialprincippet, forpligtet til at sikre, at sagen afgøres på et korrekt faktuelt grundlag, jf. f.eks. Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, s. 449f: Officialprincippets formål er som nævnt at bidrage til at sikre at forvaltnings- myndighedernes afgørelser bliver materielt lovlige og rigtige. Det forudsætter ikke alene at alle relevante forhold er belyst ved det foreliggende materiale, men også at oplysningerne er pålidelige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sags oplysningen at søge denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen. Det bemærkes, at projektbekendtgørelsen også stiller krav om, at afgørelsen baseres på konkrete oplysninger. Af projektbekendtgørelsens kapitel 3 om forudsætninger for kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, fremgår således af 6: 6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. 24. Det fremgår videre i 24: 24. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Vurderingen skal ske på baggrund af planlægningen efter kapitel 2, de i kapitel 3 fastsatte forudsætninger og de i 21, stk. 1, nr. 10, nævnte samfundsøkonomiske analyser samt de efter 23 modtagne bemærkninger. Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Stk. 2. Forudsætter projektet anvendelse af de i lovens 6, stk. 3, og 7 nævnte regler, skal kommunalbestyrelsen vurdere reglernes anvendelse i forhold til projektets økonomi og opfyldelsen af energipolitiske målsætninger mv. Høringssvar Haarby Juni 2013 7

De samfundsøkonomiske beregninger er helt centrale i grundlaget for kommunens godkendelse. Det er derfor helt afgørende, at de anvendte forudsætninger og parametre er korrekte. Projektbekendtgørelsen og almindelige forvaltningsretlige regler om sagsoplysning stiller i den forbindelse krav om, at kommunen så vidt muligt baserer sin afgørelse på faktiske, konkrete oplysninger for det pågældende område og ikke på usikre, estimerede tal. Hvor faktuelle oplysninger ikke er tilgængelige, kan det selvfølgeligt i nogle enkelte tilfælde være nødvendigt at estimere, men det bør være undtagelsen. Er der spørgsmål til ovenstående, kan Henrik Mygind Søndergaard kontaktes på telefon 2421 0193. Med venlig hilsen Naturgas Fyn Distribution Henrik M. Søndergaard Direktør Høringssvar Haarby Juni 2013 8

Høringssvar Hårby juni 2013 Side 1 Bilag 1

Haarby Kraft-Varme A.m.b.a. ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 02. juli 2013 SIDE 1/8 REF jsb PROJEKTNR A001133 Kommentar til høringssvar dateret 7. juni 2013 fra Naturgas Fyn Distribution A/S vedrørende projektforslag for Biomassekedel og udvidelse af forsyningsområde i Haarby, november 2012. Hermed vores kommentarer til høringssvar fra NGF Distribution A/S (NGFD) vedrørende ovennævnte projektforslag. Ad. Generelt Varmebehov NGFD er usikker på hvilket varmebehov der er regnet med, og forstår ikke nettovarmebehov på bilag 2 side 1/7. I projektforslaget er der redegjort for hvorledes forbrugergrundlaget og nettovarmebehovet fremkommer. På side 10 i projektforslaget vises det samlede antal bygninger og deres areal i området opdelt på oliefyr, gasfyr og elvarme. På side 11 er vist det opgjorte nettovarmebehov. På side 18 er vist hvor stor en procentdel af dette samlede potentiale, som forudsættes tilsluttet i hhv. startåret og maksimalt. Som det fremgår på side 18 er starttilslutningen for f.eks. naturgas på 55 % for boliger, 40 % for erhverv og 55 % for offentlig, mens sluttilslutningen er på henholdsvis 85 %, 60 % og 100 %. Elvarme forudsættes ikke tilsluttet. I bilag 2 side 1/7 ses det resulterende nettovarmebehov der starter med 3.858 MWh i første år og stiger til 5.899 MWh over seks år. Denne opgørelse af forbrugergrundlaget er fælles for referencen og projektet. Nettovarmebehovet er beregnet på baggrund af BBR oplysninger om areal og alder, påregnet erfaringsværdier for varmebehov pr. m². Gennemsnittet for bygningskategorierne er bolig 0,114 MWh, erhverv 0,077 MWh/m² og offentlig 0,120 MWh/m². Disse enhedsværdier svarer til værdierne i Varmeplan Danmark. Nettovarmebehovet er den varmemængde der skal anvendes bygningens rumopvarmning og opvarmning af varmt vand. I referencen skal der anvendes en større mængde brændsel til dækning af tab i fyringsanlæg i tilfælde af at virkningsgraden er under 100 %. I projektet indgår også en virkningsgrad på fjernvarmanlæg, og der er endvidere et varmetab fra fjernvarmenettet frem til bygningerne, som skal dækkes.

SIDE 2/8 Følsomhedsanalyser Følsomhedsanalyserne i projektforslaget er præsenteret på den måde vi finder bedst egnet til at anskueliggøre, hvorledes centrale forudsætninger hver især påvirker projektet. Følsomhederne er vist til den kritiske side, som er mest interessant, for at vise hvorvidt økonomien fortsat hænger sammen i projektet. Usikkerheder i forudsætningerne kan lige så vel være til den gunstige side, hvilket så vil yderligere forbedre projektet. Af samme grund giver det ingen mening at indregne alle usikkerheder til den kritiske side samtidigt, som NGFD ønsker. NGFD skriver, at projektet er det ukendte, mens referencen er kendt. Det er kendt hvordan situationen har været frem til projektets udarbejdelse. Med hensyn til udviklingen i fremtidige er referencen også ukendt, både mht. brændselspriser, hvornår forbrugerne skifter varmeanlæg og hvorvidt de skifter til gasfyr eller til f.eks. varmepumpe m.v. Ofte vælges det ikke at inddrage el-opvarmede huse i projektet for kollektiv varmeforsyning, da disse forbrugere har en ekstra udgift til et vandbåret varmesystem. Det betyder f.eks. at disse ikke kan kræves tilsluttet i tilfælde af tilslutningspligt. Varmebehovet i el-opvarmede huse udgør ca. 6 % af potentialet. NGFD mener, at et vandbåret varmesystem vil forringe projektets samfundsøkonomi mere end references samfundsøkonomi. Det må bemærkes, at et vandbåret varmesystem også er nødvendigt for at kunne skifte til naturgasfyring. Et manglende vandbåret anlæg er derfor ikke et argument for at området skal forblive naturgasområde. NGFD anfægter en årsnyttevirkningsgrad på 108 % på fjernvarmeværkets naturgaskedel. Gaskedlers virkningsgrad afhænger af især returtemperaturen og omfanget af røggaskondensering. Imidlertid dækker kedlen ca. 3 % af fjernvarmeproduktionen til projektområdet (bilag 2 side 2), og har en ganske marginal indflydelse på resultatet. En følsomhedsberegning med en virkningsgrad på 100 %, medfører at den samfundsøkonomiske fordel ændres fra 12,21 mio. kr. til 12,16 mio. kr. Ad. Brugerøkonomi NGFD oplyser at n-gasprisen er faldet fra 7,31 kr./m³ til 7,26 kr./m³ (uden moms) samt at der ikke betales abonnement på forsyningspligtig n-gas på 120 kr./år. For en gennemsnitlig eksisterende bolig betyder dette et fald i fyringsomkostningen med 236 kr. fra 20.633 kr. til 20.397 kr. (inkl. moms). Besparelsen ved overgang til fjernvarme bliver herved 1.553 kr. i stedet for 1.789 kr. Ad. Inflation NGFD mener, at der er anvendt en inflation på 2,13 % i alle årene. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Haarby\Haarby-jsb0002126.docx

SIDE 3/8 Energistyrelsens priser er angivet 2011 prisniveau. Energistyrelsen angiver faktorer, som skal anvendes for at fremskrive priserne til aktuelt prisniveau. 1,02 er den faktor der skal anvende for at fremskrive til prisniveau 2012. Denne faktor er derfor anvendt over alle årene. Den fremtidig inflation der skal anvendes fremgår ligeledes af Energistyrelsens forudsætninger, og den varierer lidt over årene. Beregningerne udføres i faste priser iht. Energistyrelsens anvisninger. Ifølge lovgrundlaget skal afgifter stige 1,8 % p.a. (i løbende priser) frem til og med 2015, hvorefter de skal følge inflationen. I projektforslaget regnes afgifterne imidlertid også i faste priser. Ad. Brugerinvestering i referencen NGFD mener generelt, at reinvesteringerne i referencen skal være lavere (uden moms): Villa Naturgasfyr: 27.200 kr. i stedet for 35.000 kr. Oliefyr: 39.700 kr. for gasfyr og stik, i stedet for 45. 000 kr. Store Naturgasfyr: 54.400 kr. i stedet for 87.500 kr. Oliefyr: 79.400 kr. i stedet for 112.500 NGFD' pris for udskiftning af naturgasfyr synes for lav. I følge Energistyrelsens teknologikatalog fra maj 2012, koster en ny villainstallation af et naturgasfyr 35.000 kr. Der må formentlig indgå en mængderabat da NGFD' pris er ved udskiftning af 1.200 fyr. NGFD mener, at der skal regnes, at oliefyr omstilles til naturgasfyr idet der ikke må udskiftes oliefyr efter 2015 i kollektivt forsynede områder. Bemærk, at det er efter 2016 der ikke må udskiftes oliefyr. Endvidere må oliefyr der er etableret fortsat anvendes efter 2016. Ifølge den forudsatte udskiftningstakt vil hoveparten af oliefyrene være udskiftet inden udgangen af 2016. Storforbrugerne er en mere uensartet gruppe, hvad angår valg af anlægstype og faciliteter. Hvis der anvendes ovennævnte investeringer, så reduceres den samfundsøkonomiske fordel fra 12,21 mio. kr. til 6,8 mio. kr. Projektet vil herved fortsat være det mest fordelagtige. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Haarby\Haarby-jsb0002126.docx

SIDE 4/8 COWI er ikke enig i, at NGFD' priser kan gøres gældende i Haarby. Følsomhedsberegningerne i dette notat udføres alene for at belyse betydningen heraf. Ad. Geninvestering og levetid i individuel opvarmning NGFD mener, at naturgasfyr og oliefyr har en levetid på min. 20 år i gennemsnit, og at reinvesteringen derfor skal indregnes med 1/20 pr. år. Levetiden på en kedel afhænger af om den vurderes ud fra en teknisk eller økonomisk betragtning. Den tekniske levetid vil normalt være længere end den økonomiske, idet vedligeholdelsesomkostningerne vil være stigende med kedlens alder. NGFD oplyser således på sin hjemmeside, at det ofte kan være økonomisk fordelagtigt at skifte gaskedlen tidligere. Det må endvidere bemærkes at DONG tilbyder en reservedelsforsikring for naturgasfyr på op til maksimalt 13 år. Det giver en indikation af den forventede økonomiske levetid. Det ses også af NGFD' graf om fordeling af kedeltyper og alder, at kedlernes aldersfordeling ikke er jævn over 20 år. Den overvejende majoritet er under 10 år. Der er endvidere kun få kondenserende kedler der er ældre. Sammen med kedler der er over 10 år, indikerer dette, at det ikke er usandsynligt med en udskiftning af kedlerne over de næste 6 år som forudsat i projektet. Ad. Scrapværdi af den individuelle opvarmning NGFD efterlyser en scrapværdi i referencen. Ved en levetid på 20 år bliver scrapværdien 0,17 mio. kr. Scrapværdien er ikke indregnet, da der heller ikke er indregnet reinvesteringer i naturgaskedler som har en kortere levetid end 20 år. NGFD efterlyser endvidere en beregning med 30 år levetid på fjernvarmenet i stedet for 40 år. Den europæiske norm for præisolerede fjernvarmerør kræver minimum levetid på 30 år ved konstant temperatur på 120 C. Distributionsnet drives ved en noget lave temperatur. Et fjernvarmesystem efter dagens standard anses for at have en levetid på i størrelsesordenen 40-50 år. Det er derfor ikke urealistisk at anvende en levetid på 40 år. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Haarby\Haarby-jsb0002126.docx

SIDE 5/8 Ad. Drift og vedligehold i referencen NGFD mener, at drift og vedligehold for naturgaskedel er 1.500 kr./år i stedet for 1.900 kr./år, og oliekedler 2.000 kr./år i stedet for 2.500 kr./år. Det fremgår, at NGFD baserer disse priser på serviceaftaler på oliefyr og naturgasfyr. Omkostningerne til drift og vedligehold skal ses som gennemsnit til at holde fyrene kørende over 20 år, set fra forbrugernes side, inklusive el til fyr og cirkulationspumpe. Vedligeholdelsesomkostningerne vil være stigende over årene og en stor del af disse omkostninger er ikke omfattet af serviceaftaler. Der må derfor påregnes ekstra udgifter til tilkald af reparatør og til reservedele. Det er derfor COWI' vurdering, at de anvendte omkostninger svarer til hvad forbrugerne vil have i udgifter som gennemsnit over fyrets levetid. Ad. Energibesparelser NGFD mener, at som følge af energisparekravene til forsyningsselskabernes skal nettovarmebehovet som minimum reduceres med 2 % pr. år. Det svare til næsten en halvering af varmeforbruget over 20 år i eksisterende byggeri, det anses ikke for realistisk i eksisterende byggeri. Energisparekravet er et krav til forsyningsselskaberne og ikke til forbrugerne. F.eks. kan konvertering af oliefyr til fjernvarme medfører en energibesparelse, svarende til virkningsgradstabet i oliefyr, uden at nettovarmebehovet ændres. Der kan således ikke sættes lighedstegn mellem energiselskabernes energispareforpligtelser og den fremtidige reduktion af varmebehovet i den eksisterende bygningsmasse. Ad. Drift af fjernvarmeunit NGFD mener, at omkostning til drift og vedligehold af fjernvarmeunits bør indeholde en serviceordning. En serviceordning er et relativt nyt tilbud til fjernvarmeforbrugere. Det er endvidere ikke en lovpligtig ordning, og kan derfor ikke regnes for normalsituationen. Endvidere skriver NGFD, at der regnes med en levetid på 40 år. Det er ikke korrekt, analogt til naturgaskedlerne er der regnet med 20 år levetid, og der er ikke indregnet scrapværdi for fjernvarmeunits. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Haarby\Haarby-jsb0002126.docx

SIDE 6/8 Ad. Virkningsgrad for individuelle kedler NGFD mener, at virkningsgraden for naturgaskedler skal være 95,8 %. I projektforslaget er anvendt 95 %, altså ikke en afgørende forskel. Endvidere mener NGFD, at virkningsgraden for oliefyr bør være 92,5 % i stedet for 85 %. COWI vurderer at en årsvirkningsgrad på 92,5 % for et oliefyr over fyrets levetid i praktisk drift er højt sat. En følsomhedsberegning viser imidlertid, at ved denne ændring reduceres den samfundsøkonomiske fordel fra 12,2 mio. kr. til 10,1 mio. kr. Der er således fortsat en attraktiv samfundsøkonomisk fordel til projektet. Ad. Afkoblingsgebyr naturgas NGFD mener, at afkoblingsgebyret skal være 6.500 kr. i stedet for de anvendte 3.500 kr. Afkoblingsgebyret tager udgangspunkt i Tariffer og gebyrer pr. 01.02.2012, dvs. i den tarif som var tilgængelig på projektforslagets udarbejdelses-tidspunkt. På side 5 afsnit 3 i tarifblad står der: Ønsker kunder selv at fortage opgravning i forbindelse med demontering, skal dette ske så tæt på skel som muligt og på egen grund. Omkostningerne til overskæring og afpropning af stikledningen, samt nedtagning af måler og regulator vil da udgøre kr. 3.500,00 (kr. 4.375,00 inkl. moms). Ad. Virkningsgrad på fjernvarmeinstallationen samt pris på fjernvarmeinstallation NGFD mener, at fjernvarmeinstallationer har en årsnyttevirkningsgrad på 95 %. Det er en lavere virkningsgrad end for en naturgaskedel! Varmetabet for en ny isoleret installation med gennemstrømningsvandvarmer vil være ganske minimal. NGFD mener, at prisen på en fjernvarmeunit skal være 20.000 kr. i stedet for 9.000 kr. Der ses store forskelle i prisen for fjernvarmeunits afhængig af hvor avancerede de er og de lokale markedsforhold. Ved opstart af området med mange samtidige konverteringer må forventes en vis konkurrencesituation, hvilket er forudsat for den anvendte pris. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Haarby\Haarby-jsb0002126.docx

SIDE 7/8 En følsomhedsberegning på 20.000 kr. medfører at det samfundsøkonomiske overskud reduceres fra 12,2 mio. kr. til 9,8 mio. kr. Der er således fortsat en attraktiv samfundsøkonomisk fordel til projektet. Afsluttende bemærkninger Reduceret diskonteringsrente Den 31. maj 2013 sænkede finansministeren kalkulationsrenten fra 5 % til 4 %. Det resulterer i, at den samfundsøkonomiske besparelse i projektet øges fra 12,2 mio. kr. til 14,4 mio. kr. NGFD' parallelberegning NGFD har lavet en parallelberegning med de ændrede forudsætninger som NGFD mener, bør anvendes. Som nævnt i det første afsnit om følsomhedsberegninger kan usikkerheder i forudsætningerne lige så vel være til den gunstige side, som til den kritiske side for projektet. Af samme grund giver det ingen mening at indregne alle usikkerheder i forudsætningerne til den kritiske side samtidigt, som NGFD ønsker. Endvidere er COWI langt fra enig i, at NGFD' betragtninger for flere af forudsætninger kan gøres generelt gældende. De udførte følsomhedsberegninger på NGFD' forudsætninger har alene til formål at belyse betydningen heraf. Vi må derfor henvise til den forudgående kommentering af de enkelte forudsætninger. For de supplerende forhold, hvor der kan være en vis usikkerhed i forudsætningerne er der lavet følsomhedsberegninger. Realistisk set kan der dog højst argumenters for en marginal reduktion i den samfundsøkonomiske fordel til projektet, en ændring som mere end udlignes af den øgede samfundsøkonomiske fordel ved en diskonteringsrente på 4 % i stedet for 5 %. Samlet set må det konkluders at gennemgangen af NGFD' bemærkninger, og de supplerende følsomhedsberegninger i den forbindelse, ikke har ændret ved, at projekt fortsat er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Ad. Flisværkets godkendelse afhængigt af et øget varmebehov NGFD har endvidere en betragtning om at den samlede produktionskapacitet er udgøres af summen af effekt på de enkelte produktionsanlæg. O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Haarby\Haarby-jsb0002126.docx

SIDE 8/8 Dette er ikke en korrekt betragtning. Produktionskapaciteten skal altid sammensættes under hensyn til den fornødne forsyningssikkerhed. I projektforslagets afsnit 3.4 er der redegjort for produktionskapaciteten. Heraf fremgår at der er en reservekedel med en effekt på 3,8 MW. Det er den mindste reservekapacitet der er behov for, dels udgør den ca. 1/3 af spidslastbehovet og dels er den mindre end biooliekedlen der har en varmeeffekt på 5,0 MW. Produktionskapaciteten i en normalsituation og i en reservesituation er i tabellen i afsnit 3.4 vist til hhv. 9,2 og 10,9 MW. Det vil sige, at ved udfald af den end kraftvarmemotor er reservekapaciteten lidt større end i normalsituationen. Effektbehovet inden for det eksisterende område til fjernvarmeforsyning er 10,5 MW. Det betyder, at med udvidelsen af forsyningsområdet, som er omfattet i projektforslaget, øges effektbehovet med 4,3 MW (vist i projektforslagets tabel 4), dvs. et samlet effektbehov på 14,8 MW (10,5 MW + 4,3 MW). Denne effekt kan hverken helt eller delvist dækkes med nuværende produktionsanlæg, hverken i en normalsituation eller i en reservesituation. Under hensyn til opretholdelse af den fornødne forsyningssikkerhed er det derfor nødvendigt at etablere ekstra produktionskapacitet. Dette kan sikres ved at etablere en biomassefyret kedel på 3,9 MW, da den alene dimensioneres til at dække det øgede varmebehov samtidig med at der tages hensyn til den ekstra kapacitet på 0,4 MW der ses i reservelastsituationen i forhold til spidslastbehovet (10,9 MW 10,5 MW). O:\A020000\A023286\SAGER\2013\Fyn\Haarby\Haarby-jsb0002126.docx

Sendt pr. e-mail: mjoha@assens.dk Assens Kommune Rådhus Alle 5, 5610 Assens 31. juli 2013 Att.: Mette Brogaard Høring over projektforslag for biomassekedel og udvidelse af Forsyningsområdet i Haarby (sags id: 13/1251). Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter NGF Distribution) er af Assens Kommune i mail af 09.07.2013 blevet bedt om kommentarer til brev fra Haarby Kraftvarme (COWI) dateret d. 02.07.2013. Ad. Generelt Varmebehov. Haarby Kraftvarme mener, at der er overensstemmelse mellem de forskellige tabeller/bilag i projektforslaget. Laves der en simpel beregning ud fra tabel 3 på side 11 sammenlignet med tabellen fra side 18, giver det et varmebehov på 3.882 MWh. (Se bilag 1 for beregning). Til sammenligning bruger Haarby Kraftvarme jfr. projektforslagets Bilag 2 side 1, 3. boks = 3.858 MWh. Samtidig regnes bruttoenergien ud i referencen, jfr. projektforslagets Bilag 2 side 1, 4. boks, til 4.311 MWh. Bruges de årsnyttevirkningsgrader som Haarby Kraftvarme foreslår, vil dette tal være 4.346 MWh (se bilag 1 for beregning). Der er således ikke overensstemmelse mellem det skønnede varmebehov og beregningerne. Varmesalget i de gasforbrugende bygninger i Haarby/Strandby. Projektforslaget har via BBR og enhedstal skønnet, at der er et varmebehov på 3.846 MWh i de gasopvarmede bygninger i projektområdet (jfr. tabel 3 på side 11 i projektområdet). Dette er dog langt fra den energimængde, der bliver distribueret til disse kunder af NGF Distribution. Gennemsnittet i de sidste 4 år ligger på 2.729 MWh for disse bygninger, hvilket betyder, at Haarby Kraftvarme regner med et varmesalg, der er ca. 41 % større end det reelle varmesalg. Korrigeres de faktiske tal med graddage, bruger disse bygninger 2.831 MWh/ år, hvilket vil sige, at der regnes med 35 % for stort varmesalg på gaskunderne. Dette giver projektet en kunstig oppustet samfundsøkonomi. Nedenstående tabel er en sammenfatning af Bilag 8, der viser solgte gasmængder i projektområdet i 2009 2012. Disse gasmængder ganget ind med energiindholdet i gassen og årsnyttevirkningsgraden er den solgte nettovarme. Bilag 8 er anonymiseret ved at fjerne hus-nr., men data er tilgængelige for Assens Kommune såfremt det ønskes. Ørbækvej 260 Postboks 567 5220 Odense SØ Tlf.: +45 63 15 64 15 Fax: +45 66 15 51 27 info@ngf.dk www.naturgasfyn.dk Naturgas Fyn koncernen består af Naturgas Fyn Holding A/S, CVR-nr. 10 12 35 18, Naturgas Fyn A/S, CVR-nr. 27 11 64 69, Naturgas Fyn Forsyning A/S, CVR-nr. 10 12 69 16, Naturgas Fyn Distribution A/S CVR-nr. 29 21 48 24 og Bionaturgas Danmark A/S, CVR-nr. 34 61 40 91.

Normalår 3.112 graddage År Kunder Solgte m 3 gas (inklusiv proces og madlavning) Nettovarme MWh/år (årsnyttevirkningsgrad) Graddage Nettovarme korrigeret Projektets nettovarme i gasbygninger MWh 2009 125 254.268 2.650 2.857 2.887 3.846 2010 126 293.829 3.059 3.490 2.728 3.846 2011 126 231.095 2.403 2.733 2.736 3.846 2012 129 255.950 2.669 2.918 2.846 3.846 Gennemsnit 2009-2012 (korrigeret for nye kunder) 262.051 2.729 2.999,5 2.831 3.846 Beregning af nettovarmebehov via BBR-oplysninger påregnet erfaringsværdier. Brugen af enhedstal er en indikator for, hvad nettovarmeforbruget maksimalt kan blive for et område og kan f.eks. bruges til at dimensionere et kommende varmesystem. Men når samme maksimale værdier lægges til grund for et fremtidigt varmesalg fra et fjernvarmeværk nu og 20 år frem, kan de ikke umiddelbart bruges. Enhedstallet tager kun højde for bygningens alder og arealet, men tager ikke højde for efterisolering/renovering. Ud over dette regnes der med, at hele nettovarmebehovet i projektet skal komme fra fjernvarme modsat nu, hvor husene opvarmes individuelt evt. med supplerende opvarmning fra brændeovne, varmepumper mm. Der er ingen indikation eller dokumentation for, at beboerne i området vil ændre fyringsvaner eller nedlægge brændeovne, blot fordi der kommer andet varmt vand i deres radiatorer. Vedr. konvertering af el-opvarmede huse. Haarby Kraftvarme undlader at konverterer et eneste el-opvarmet hus i projektområdet. En konvertering til fjernvarme vil kræve et vandbåret varmesystem, som i runde tal løber op i 100.000 kr. Denne udgift vil i givet fald påvirke projektets samfundsøkonomi negativt. Haarby Kraftvarmes svar, der konkluderer, at der også skal bruges et vandbåret varmesystem, hvis der skiftets til naturgas i referencen er ikke aktuel, da referencen IKKE konverterer el til gas, men skal vise situationen, hvis der IKKE kommer fjernvarme til Haarby /Strandby 2

Kedelvirkningsgrad for Haarby Kraftvarme. Det er ikke en følsomhedsberegning at ændre kedlens årsnyttevirkningsgrad fra urealistiske 108 % til realistiske 100 %. Dette er en forudsætning, som skal indregnes, inden der laves følsomhedsberegning. Ad. inflation. Haarby Kraftvarme har anvendt faktor 1,02 til fremskrivning til 2012 prisniveau over alle årene (se projektforslagets bilag 2 side 5, 1. boks). I projektforslag skal der bruges Energistyrelsens fremskrivninger. Et uddrag af disse er indsat her og det fremgår, at der hen over projektets løbetid skal bruges forskellig inflation. De fulde tabeller kan ses på Energistyrelsens hjemmeside http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analyser-modeller/samfundsokonomiskeberegnings-forudsaetninger Generel inflation (BVT-deflatoren) Prisindeks 2011=1 2000 0,762 Stigning i % 2001 0,781 2,44 % 2002 0,798 2,22 % 2003 0,812 1,80 % 2004 0,835 2,73 % 2005 0,859 2,90 % 2006 0,877 2,15 % 2007 0,899 2,45 % 2008 0,942 4,81 % 2009 0,954 1,28 % 2010 0,995 4,28 % 2011 1,000 0,53 % 2012 1,020 1,97 % 2013 1,033 1,28 % 2014 1,059 2,53 % 2015 1,083 2,28 % 2016 1,104 1,96 % 2017 1,126 1,96 % 2018 1,148 1,94 % 2019 1,171 2,04 % 2020 1,195 2,00 % 2021 1,220 2,10 % 2022 1,245 2,04 % 2023 1,272 2,22 % 2024 1,299 2,13 % 2025 1,327 2,12 % 2026 1,355 2,12 % 2027 1,383 2,11 % 2028 1,413 2,11 % 2029 1,443 2,12 % 2030 1,473 2,12 % 3

2031 1,504 2,12 % 2032 1,536 2,11 % 2033 1,569 2,12 % 2034 1,602 2,11 % 2035 1,636 2,12 % Ad. Brugerinvestering i referencen. Haarby Kraftvarme har i deres kommentarer misforstået høringssvaret fra NGF Distribution. Udskiftning fra en ældre gaskedel til en ny kondenserende kedel koster i gennemsnit på Fyn 27.200 kr. ekskl. moms. Denne pris er gennemsnittet af gennemgang af over 225 fakturaer for kedeludskiftninger på Fyn ultimo 2012. Det er individuelle kunder, der har fremsendt disse fakturer til NGF Distribution og der er således IKKE tale om mængderabat, men om den faktiske pris på kundernes fakturaer. Grunden til at kunderne indsendte disse fakturaer er, at de har søgt energisparetilskud hos NGF Distribution, som sammen med Bolig-jobordningen yderligere har reduceret investeringen. Tilskud og Bolig-jobordning indgår IKKE i de samfundsøkonomiske beregninger eller i prisen på de 27.200 kr., der er de faktiske omkostninger for kunden. Bilag 2 viser dokumentationen for disse tal. Der er angivet et id-nr. som henviser til NGF Distributions sagsbehandling. Adresser er anonymiseret, da disse priser er konkurrenceparametre i det Fynske VVS-marked, men NGF Distribution har kopier af alle fakturaer det omhandler, og vil med glæde vise disse til Assens Kommune. NGF Distribution behandlede 1.200 sager i 2012. Udskiftning af oliefyr regner Haarby Kraftvarme til 45.000 kr. ekskl. moms. NGF Distribution mener, at investeringsprisen for oliekunderne bør være 39.700 kr. ekskl. moms. Denne pris indeholder enten en ny oliekedel (indtil udgangen af 2015, da det fra ultimo 2015 ikke længere er tilladt at udskifte oliekedler til nye i kollektivt forsynede områder) eller en gaskedel + en gasstikledning. Angående store kedler: NGF Distribution kender hver eneste gaskedel i området og størrelserne på disse. Efter en gennemgang viser det sig, at størsteparten af kedlerne til erhverv i området er under 30 kw. En 30 kw kedel er ca. 20-25 % dyrere end en villakedel, det er derfor urealistisk at regne med en installationspris på 87.500 for alle gaskedler til erhverv. Ad. Levetid på individuelle kedler. Gennemsnitslevetiden for en gaskedel på Fyn er over 20 år. Til kommentarerne fra Haarby Kraftvarme: Grafen er et øjebliksbillede af de installerede kedler i projektområdet. At fordelingen ikke er jævn over 20 år siger ikke noget om kedlernes levetid, da der hele tiden kommer nye kunder på gassystemet samtidig med, at nogle af de første kedler, der blev installeret i området tilbage i 1984-1985, hvor gassen kom til Haarby, er skiftet sidenhen. At der ikke er mange kondenserende kedler ældre end 15 år har heller ikke noget at gøre med levetiden, men årsagen er, at den kondenserende teknik ikke var standard før efter 2006, hvor det blev et lovkrav ved installation af gaskedler. Haarby Kraftvarme forudsætter 6 års levetid på kedlerne og at de kedler, der er skiftet/opsat i 2012 og 2013 er teknisk udtjente i 2019, dette er en uacceptabel forudsætning. 4