ANALYSE Natur- og Kystturisme på Langeland Bagenkop set ud fra et sundhedsfremme aspekt og med udgangspunkt i turisternes ønsker og behov DGI Faciliteter & Lokaludvikling 1
Charlotte Hvid Analysekonsulent charlotte.hvid@dgi.dk Bruger- og borgeranalyser, jura, organisation, drift og aktivitet Stine Berg Lokaludviklingskonsulent stine.berg@dgi.dk Turisme, fundraising, Blomstrende Landsbyer Erik Muff Reinert Art director/grafiker erik.reinert@dgi.dk Digital visualisering og håndtegning DGI Faciliteter & Lokaludvikling Organisations- og driftsmæssig udvikling af idrætsfaciliteter Hjælp i forhold til organisations- og driftsmæssig udvikling af idrætsfaciliteter. Opgaven kan eksempelvis have fokus på bedre kapacitetsudnyttelse (mere aktivitet for pengene), analyse af økonomi, analyse af organiseringen, borger- og brugerundersøgelser, beskrivelse og analyse i forhold til fremtidens aktiviteter/ faciliteter og analyse af udviklingspotentialer i forhold til udvidelse/etablering af idrætsfaciliteter. Udvikling af rum og rammer for idræt, bevægelse og fælleskaber Hjælp i forhold til den fysiske planlægning samt udvikling og design af rum og rammer. DGI Faciliteter & Lokaludviklings tegnestue kan eksempelvis hjælpe med: Planlægningsprojekter Skitse- og programmeringsprojekter Byrumsprojekter og kvarter/landsbyprojekter Landskabs/uderum projekter Hal/kulturhusprojekter Udviklingsplan og strategi for lokalsamfund Hvordan sikrer vi, at det til stadighed er attraktivt at bo i vores lokalsamfund? Hvordan laver vi en fælles plan, der gør at vi udvikler vores lokalsamfund med opbakning til en klar strategi? Styring og facilitering af en proces, der skaber et fælles sigte og de nødvendige handlinger. Processen kan indeholde analyser, workshops, strategiseminar, udarbejdelse af handleplaner m.m. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 2
Indhold 1.Baggrund for analysen 4 2. Sammenfatning af analysen 8 2.1. Det sundhedsfremmende aspekt 8 2.2. Natur- og kystturisme 8 3. Tekst- og diskursanalyse på sundhedsfremmeområdet 10 3.1. Fakta om Langeland Kommunes demografi 10 3.1.1. Uddannelse, beskæftigelse og ledighed 10 3.1.2.Livskvalitet 10 3.1.3.Sygdom 10 3.1.4. Generelt om sundhedstilstanden i Langeland Kommune 10 3.2. Hvad kan sættes i værk for at få flere aktive borgere på idræts-, bevægelses- og motionsområdet i Bagenkop og omegn? 12 3.2.1. Børn den afhængige livsfase 12 3.2.2. Unge den uafhængige livsfase 12 3.2.3. Voksne den frie 1. fase 12 3.2.4. Voksne livsfasen som forældre 14 3.2.5. Voksne den frie 2. fase 14 3.2.6.Ældre 14 3.3. Konklusion og anbefaling fra DGI 14 4. Tekst- og diskursanalyse på Natur- og kystturismeområdet 16 4.1. Fakta om fremtidens aktive turist 16 4.2. Fakta om turisterne på Fyn og Øer 16 4.3.Rejsebehov 18 4.3.1.Specialisering 18 4.3.2.Udforskning 18 4.3.3.Reconnect 18 4.4.Turisme erhverv 18 4.4.1.Turguidning 18 4.4.2. Action i naturen 18 4.4.3.Grejbank 18 4.4.4. Naturen som læringsrum 18 4.4.5. Tilbud til Speciel Interest Turisterne 18 4.5.Segmenter 20 4.5.1. Segmentet Det Gode Liv 20 4.5.2.Segmentet lystsejlere 22 4.6. Anbefalinger fra Naturturisme I/S 22 4.7. Konklusion og anbefalinger fra DGI 24 5.Litteraturliste 26 3
1. Baggrund for analysen Langeland Kommune bevilgede i forlængelse af et projekt, der var støttet af Nærhed i nærmiljøet, midler til en fase II i udviklingsplanen specielt rettet mod Natur- og Kystturisme og sundhedsfremmende aspekter i forhold til lokalbefolkningen i Bagenkop. Analysen i fase I tog udgangspunkt i udviklingspotentialer og perspektiver der: Sætter Bagenkop på landkortet som én af de foretrukne byer i Danmark, når bevægelsesaktive oplevelser og/eller ferier er på dagsordenen. Gør Bagenkop unik i forhold til udøvelse af udemotion og friluftsliv. Gør det nemt og attraktivt at dyrke idræt og motion i Bagenkop. Gør det attraktivt at bosætte sig i Bagenkop. Udviklingsplanens fase I støttet af Nærhed i nærmiljøet konkluderede, at der er et stort behov og potentialer i forhold til at forbinde de oplevelser og muligheder, der faktisk allerede er i Bagenkop og omegn. Den nedsatte følgegruppe om udviklingsplanens fase I var enige om, at der skulle arbejdes med at forbinde disse mange udviklingspotentialer og perspektiver i et stisystem Ildsjæle Fodsporet. Det er det denne analyse i Fase II handler om. Figur 1: Fase I - Illustration af Ildsjæle Fodsporet DGI Faciliteter & Lokaludvikling 4
Analysen afdækker de muligheder, der er i forhold til at tiltrække flere turister med attraktive tilbud på kyst- og naturkystturismeområdet og potentialer i forhold til at optimere mulighederne for bevægelse og motion for den enkelte borger. Herunder bl.a. de mange muligheder Ildsjæle Fodsporet og dets nedslagspunkter har af udviklingspotentialer og perspektiver. I udviklingsplanens fase II har der været nedsat en følgegruppe. DGI Faciliteter & Lokaludvikling har understøttet følgegruppen i arbejdet med konceptet for Ildsjæle Fodsporet, Nedslag på Udeområdet ved hallen og børnehavenen og Færgehavnen samt nærværende analyse. Følgegruppens sammensætning: Navn Repræsenterer E-mail adresse Anne Marie Hedegård Langeland Kommune amhelangelandkommund.dk Strategi og Forebyggelse Anne Mette Wandsøe Turist & Erhvervsforeningen Langeland amw@langeland.dk Britta Andersen Turist & Erhvervsforeningen Langeland brittabager2010@gmail.com Søren Strandgaard Naturstyrelsen sks@nst.dk Rico Jensen Naturturisme I/S riro.jensen@svendborg.dk Jens Øyås Møller Naturturisme I/S jens.moller@svendborg.dk Nis Rattenborg Naturfredningsforeningen langeland@dn.dk Peer Henrik Hansen Koldkrigsmuseum Langelandsfort peerhenrikhansen.lmr@gmail.com John Criddle Koldkrigsmuseum Langelandsfort - criddle@vip.cybercity.dk venneforening Katrine Vinding Ungerepræsentant katrine.vinding@gmail.com Leif Esbensen Borger i Bagenkop bagenkop@gmail.com Erhvervslivet i Bagenkop Centrum for Innovativ Udvikling Bagenkop Bylaug Ivan Nielsen Borger i Bagenkop ivanbagenkop@gmail.com Foreninger i Bagenkop Centrum for Innovativ Udvikling Steffen Nielsen Borger i Bagenkop steffenbagenkop@gmail.com Bagenkop Hallen Bagenkop Bylaug Birger Andersen Borger i Bagenkop ban@bukkehave.com Centrum for Innovativ Udvikling Kristian Skov Hansen Borger i Bagenkop kristian_skov_hansen@hotmail.com Centrum for Innovativ Udvikling Ulrik Kølle Hansen Formand for Beskæftigelse, Erhverv ulkh@langelandkommune.dk og Turisme, Langeland Kommune Brian Dalsgaard Kommunalbestyrelsesmedlem og brda@langelandkommune.dk Langeland Kommunes repræsentant i Naturturisme I/S Analysen her er en tekst- og diskursanalyse på turisme- og sundhedsfremmeområdet. Analysen bygger på: Den forskning og viden der allerede er på området. DGI Faciliteter & Lokaludviklings viden og erfaring på området. En speciel tak til Naturturisme I/S og Strategi og Forebyggelses i Langeland Kommune, der har understøttet følgegruppen og DGI Faciliteter & Lokaludvikling i arbejdet med at indsamle fornøden litteratur til analysearbejdet. 5
mod St Havne-promenade langs stranden mod Hatbakkerne, De Vilde Heste, naturstyrelsens afmærkede stier mod Ha natursty DGI Faciliteter & Lokaludvikling 6
randen, De Vilde Heste, Ristinge mod De Vilde Heste mod Langelandsfortet og det øvrige Langeland 2,7 km 1 km tbakkerne, De Vilde Heste, relsens afmærkede stier omkring Åbjerg 7
2. Sammenfatning af analysen 2.1. Det sundhedsfremmende aspekt Den demografiske sammensætning på Langeland og i Bagenkop kunne ønskes langt bedre. Det er en stor udfordring, men potentialerne og perspektiverne i Ildsjæle Fodsporet : De tre nedslagspunkter (udeområdet ved Bagenkophallen, Fredsbjerg og havnebassinnet). De muligheder der ellers kan åbnes op for på Ildsjæle Fodsporet i forhold til natur- og kystturisme. Vil kunne gavne det sundhedsmæssige perspektiv. Ildsjæle Fodsporet vil appellere til både den idrætsaktive og den ikke-idrætsaktive borger. Bagenkop har allerede meget af det som borgere, turister og gæster efterspørger og med Ildsjæle Fodsporet vil de mange allerede eksisterende og mange nye attraktive muligheder kunne forbindes og synliggøres for både borgere og turister. Ildsjæle Fodsporet og mulighederne på ruten vil være attraktive for alle livsfaser (se afsnit 3). Både i forhold til den allerede idrætsaktive og i forhold til den ikke-idrætsaktive. Her er plads til både høj puls, hvilepuls, elite og bredde. 2.2. Natur- og kystturisme Bagenkop syntes særdeles attraktivt for segmentet Det Gode Liv, der er et stort potentiale på det danske marked for at øge turismen. Men konkurrencen er stor. Det stiller krav til destinationen om at udvikle aktiviteter, service, komfort samt sikre målrettet formidling mod de ønskede og eksisterende segmenter. Potentialeplanen for det Sydfynske Øhav udpeger, i tråd med Naturturisme I/S friluftsstrategi, en række specialiserede områder, som bl.a. Bagenkop kan arbejde med at udvikle. I sær er det interessant, at man ved at udvikle aktiviteter rettet mod nichesegmenterne tillige kan tiltrække masseturisme. Vi ser en stigende tendens til at turisterne i ferien søger at være aktive og dyrke deres fritidsaktiviteter. Hvad enten det er den specialiserede turist, der tager på en speciel aktiv-ferie fx kajak, eller det er parret uden børn, som gerne vandre i ferien. Ildsjæle Fodsporet kan ikke i sig selv fungere som attraktor eller reason-to-go attraktion, men det kan fungere som reason-to-stay, fx ved at lystsejlere bliver en ekstra dag. Samtidig ved vi fra potentialeplanen, at turister skal ledes rundt til oplevelserne, mens Naturturisme I/S anbefaler, at man fokuserer på at formidle den lokale identitet. Ildsjæle Fodsporet kan både lede turisterne rundt til de forskellige attraktioner samt formidle den lokale kulturhistorie. En formidlingsmetode der tages fat på i udvikilngsplanens Fase III, hvor MBBL s landdistriktspulje har bevilget kr. 185.000 til udvikling og etablering af et sti- og kommunikationssystem. Foruden den formidling Ildsjæle Fodsporet kan stå for lokalt, bør der i Bagenkop tillige arbejdes på synliggørelse og markedsføring af produktet på flere kanaler. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 8
9
3. Tekst- og diskursanalyse på sundhedsfremmeområdet Af forebyggelsespakken fremgår det, at kommunerne i Danmark afholder 1.068 mio. kr. af sundhedsvæsenets nettoomkostninger som følge af fysisk inaktivitet. For en gennemsnitskommune svarer det til 9,6 mio. kr. årligt (Christensen et al, 2013). Det er rigtig mange penge, og derfor er der sund fornuft i at arbejde med det sundhedsfremmende område. I afsnittet her beskrives derfor de potentialer, der ligger i Ildsjæle Fodsporets muligheder for at få flere til at bevæge sig eller bevæge sig mere. Først beskrives den faktiske demografiske sammensætning på Langeland, hvorefter udviklingspotentialerne sættes i perspektiv i forhold til at skabe flere og mere attraktive muligheder for idræt, motion og bevægelse, for de målgrupper der i dag betragtes som inaktive. 3.1.2. Livskvalitet I Region Syddanmarks rapport Hvordan har du det? fra 2013 påvises det, at Langeland har en af de laveste procentsatser (75,5 %) af borgere med særdeles god eller god livskvalitet. Langeland ligger forholdsvis højt, når borgerne skal udtale sig om, hvorvidt deres livskvalitet har været negativt belastet af deres økonomi de sidste 12 måneder (Christensen et al, 2013). 3.1. Fakta om Langeland Kommunes demografi Bagenkop by er en del af det gamle Sydlangeland Kommune, der bebos af godt 3.500 borgere fordelt på et 120 km 2 stort område. Området er kendt for et initiativrigt lokalmiljø. Undersøgelser viser imidlertid også, at området er præget af en demografi med mange ældre, relativt få erhvervsaktive og et lavt uddannelses- og indkomstniveau. Borgerne har bl.a. som følge heraf en række udfordringer i forhold til sundhed, trivsel og velfærd (Forebyggelsescentret, Langeland Kommune, 2011). Pr. 1. januar 2014 er der 486 indbyggere i Bagenkop (Langeland Kommune, 2014). 3.1.1. Uddannelse, beskæftigelse og ledighed Langeland Kommune er blandt de kommuner, som har den mindste andel af borgere, der har en fuldført længerevarende uddannelse, og tilmed den kommune der har den største andel af borgere (39,9 %), hvor længste uddannelse er grundskolen (Langeland Kommune, 2013). Lønmæssigt ligger Langeland i bunden sammenlignet med resten af landets kommuner med en gennemsnitsløn på 33.377,- kr. om måneden (Pedersen et al, 2013). Langeland ligger i toppen, hvad angår antal ledige i arbejdsstyrken. Danmarks Statistik påviste, at ledigheden iblandt arbejdsstyrken var over 7 % i 2012. Billedet så ligeledes ud på Lolland, Bornholm og Sydfyn. Dertil kommer, at Langeland samt flere andre danske øer har flest personer på offentlig forsørgelse (30 %) i gruppen af 16 64 årige i 2013 (Zimmermann, 2013). 3.1.3. Sygdom Rygning: På Langeland findes en af Region Syddanmarks største andel af rygere hele 24,7 % (Christensen et al, 2013). Alkohol: Langeland ligger i toppen regionalt set, når det drejer sig om et alkoholforbrug i højrisikogruppen (over 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd). Fysisk aktivitet og overvægt: Langeland ligger iblandt den gruppe med højst forekomst af overvægt i region Syddanmark. Ligeledes er Langeland en af de kommuner med den mindste andel af indbyggere, som dyrker moderat til hård fysisk aktivitet (Christensen et al, 2013). 3.1.4. Generelt om sundhedstilstanden i Langeland Kommune Region Syddanmark og de syddanske kommuner opstiller seks udvalgte risikofaktorer (daglig rygning, alkoholindtagelse, usundt kostmønster, dårligt mentalt helbred, svær overvægt og stillesiddende fritidsaktiviteter) og rangerer kommunerne derefter. Langeland Kommune er placeret som værende den kommune, der scorer de højeste forekomster i 4 ud af de 6 risikofaktorer (Region Syddanmark/De Syddanske Kommuner, 2014). DGI Faciliteter & Lokaludvikling 10
11
3.2. Hvad kan sættes i værk for at få flere aktive borgere på idræts-, bevægelses- og motionsområdet i Bagenkop og omegn? Disse fakta-informationer om Langeland Kommunes demografi, som indledning til de udviklingspotentialer og perspektiver der kan sættes i værk i forhold til at aktivere flere borgere i Bagenkop og omegn på idræts-, bevægelsesog motionsområdet. Breddeidrætsudvalgets rapport Idræt for alle inddeler befolkningen i livsfaser frem for aldersgrupper. Det afhænger meget af det enkelte individ, hvorvidt man opfatter sig selv som ung, voksen eller gammel (Breddeidrætsudvalget, 2009). Aldersbegrebet er ikke det afgørende i forhold til valg af idræts- og motionsaktiviteter. Der opereres med 6 livsfaser: 1. Børn den afhængige livsfase 2. Unge den uafhængige livsfase 3. Voksne den frie 1. fase 4. Voksne livsfasen som forældre 5. Voksne den frie 2. fase 6. Ældre Når man kigger specifikt på disse 6 livsfaser og på de barrierer, motiver og udfordringer der er i forhold til at dyrke idræt og motion, ser vi (Breddeidrætsudvalget 2009) følgende: 3.2.1. Børn den afhængige livsfase Barrierer De mister interessen for aktiviteten, får andre interesser og aktiviteten bliver for kedelig. Specielt socialt udsatte, overvægtige, motorisk svage eller utilpassede børn med dårlig trivsel kan være begrænset af blufærdighed eller angst for at udstille sig selv. De reflekterer ikke over sport eller motions i hverdagen. Motiver Fordi det er sjovt. For at være sammen med venner. Fordi de kommer i god form og bliver sundere. For at blive god til sport. Udfordringer At skabe rammer og muligheder for, at de i forvejen inaktive børn kan føle sig trygge ved at deltage i sport eller motion under de institutionelle rammer (forening, skole m.v.). Læringskulturen (skole, forening m.v.) kan være demotiverende i den obligatoriske form. Valget mellem venner/familie og sporten/ motionen kan være svær. 3.2.2. Unge den uafhængige livsfase Barrierer De bruger tiden på vennerne, andre fritidsinteresser/arbejde. De gider ikke, og mangler nogle at følges med. Vil ikke lægge sig fast på særlige skemalagte aktiviteter. De ønsker at være uafhængige. Motiver Det er sjovt. Man er sammen med venner. At komme i form og være sund. Fællesskabet er trygt og godt. Trænerne skal være gode. Udfordringer At fastholde dem til idrætten. Skabe tilbud der tilgodeser de unges interesse specielt for dem der ikke har talent eller ønsker præstationsoptimering. Manglende tilbud specielt for pigerne der gerne vil kombinere sport og motion med det sociale element. At tilbuddene skal skabes og igangsættes i samarbejde med de unge. De ønsker varierende, fleksible, spontane og fællesskabsorienterede tilbud. 3.2.3. Voksne den frie 1. fase Barrierer De bruger tiden på arbejdet, mangler nogle at følges med og bruger tiden på andre fritidsinteresser. Har ikke råd (fitness). Savner passende tilbud. De ikke-idrætsaktive frygter at idrætten/ motionen fører til fysisk svækkelse eller sygdom. Motiver De idrætsaktive motiveres af at bruge kroppen, for at holde sig sund. Fordi det er rart/sjovt og for at koble af. De ikke-idrætsaktive motiveres af sociale faktorer, billigere tilbud og fleksible tilbud. De ikke-idrætsaktive motiveres, hvis de ikke skal udstilles. Udfordringer At tilbyde fleksible idrætter, der kan dyrkes i fællesskaber. At få ikke-idrætsaktive til at overskue at skulle involvere sig i sport/motion. Forebyggende tilbud vil kunne få dem, der afholder sig fra idræt og motion p.g.a. dårligt helbred - aktive. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 12
13
3.2.4. Voksne livsfasen som forældre Barrierer De bruger tiden på familien, arbejde eller holder midlertidig en pause. De ikke-idrætsaktive har svært ved at få børnene passet. Motiver At bruge kroppen. At holde sig sund. Fordi det er rart/sjovt. Udfordringer At skabe tilbud hvor børn og voksne dyrker idrætten/motionen sammen. Skabe tilbud med reduceret tidsforbrug i en periode. Skabe fleksible tilbud. Eksempelvis med forholdsvis høj intensitet. 3.2.5. Voksne den frie 2. fase Barrierer Bruger tiden på andre interesser, arbejdet og dårligt helbred. De ikke-idrætsaktive opfatter idræt/motion som noget, der kræver stor fysisk formåen. Motiver At holde kroppen sund. Imødegå kroppens aldringsproces. Udfordringer Fysiske barrierer har stor indflydelse på de ikke-idrætsaktive. Så også i denne livsfase vil forebyggende tilbud være gavnlige. Tilbud til de ikke-idrætsaktive der tilgodeser skader eller tager højde for dårlig grundform. 3.3. Konklusion og anbefaling fra DGI på sundhedsfremmeområdet Ildsjæle Fodsporet, og de mange oplevelser og aktivitetsmuligheder, der kan etableres på sporet vil give borgerne både de idrætsaktive og ikke-idrætsaktive - mange og nye muligheder for attraktive bevægelse, motion og oplevelser. Ildsjæle Fodsporet lever i høj grad op til målgruppernes motiver i forhold til at være idræts- og motionsaktive. Ildsjæle Fodsporet vil have attraktive tilbud til både dem, der ønsker motion og oplevelser med høj puls, og dem der ønsker motion og oplevelser med mindre høj puls. Ildsjæle Fodsporet spænder bredt, således at hele befolkningen har mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet. Som så flot formuleret af Christensen et al. (2013) Citat: Christensen et al, 2013. Befolkningens forudsætninger, behov, muligheder og interesser for fysisk aktivitet er forskellige. Det anbefales derfor, at indsatserne til fremme af fysisk aktivitet spænder bredt, således at hele befolkningen har mulighed for at være fysisk aktive gennem hele livet. Udover at have fokus på forskellige tilbud om sport, idræt og motion både til borgerne generelt og til særligt udsatte grupper, anbefales det endvidere, at rammerne, det vil sige de steder hvor børn, unge, voksne, ældre og særligt udsatte grupper færdes og opholder sig i løbet af dagen, understøtter muligheden for at være fysisk aktiv. 3.2.6.Ældre Barrierer De føler sig for gamle til sport eller motion. De har dårligt helbred. De er i dårlig form. Motiver For de ikke-idrætsaktive handler det måske i højere grad om at skabe indhold i hverdagen, gode oplevelser og en følelse af velvære. Udfordringer At gøre eksisterende tilbud synlige. Fokus på en holdningsændring. De ser sig ikke som målgruppe i forhold til idræt og motion. Udbud af tilbud med lav intensitet. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 14
15
4. Tekst- og diskursanalyse på Natur- og kystturismeområdet 4.1. Fakta om fremtidens aktive turist I takt med at vores levevilkår ændrer sig, vi får en højere levestandard, højere materiel standard, øgede livsforventninger og en oplevelse af manglende fritid, oplever vi også en øget stigning for immaterielle oplevelser. Forbrugerne søger i højere grad oplevelser væk fra hverdagen og dens stress, hvor de kan tilbringe tid med familien og fordybe sig i deres hobbys og interesser. Desuden har forbrugerne prøvet mangt og meget og søger det unikke. Fra at vi før, når vi tog på ferie, søgte afslapning og var iagttager og objekt i oplevelserne, deltager vi i dag som subjekter i oplevelsen. Det er netop her muligheden for udendørs aktiviteter (outdoorturisme) af forskellig karakter bliver interessant. Det giver turisten rig mulighed for at deltage i og beskæftige sig med sine interesser. De bliver subjekter i oplevelsen (Visit Denmark, 2011). 4.2. Fakta om turisterne på Fyn og Øer En undersøgelse af det danske turismepotentiale fra 2014 viser, at 15 % af danskerne har holdt ferie på Fyn og øer. 23 % har haft en weekendtur og 22 % har været på dagsudflugter til Fyn og Øer inden for de sidste 3 år. Fyn og Øer er her med godt placeret i toppen af feriemål for danskere i Danmark. Undersøgelsen har også kortlagt potentialet for turismefremgang inden for de næste 3 år. Her angiver godt en fjerdedel, at de overvejer at tage ferie, weekendtur eller dagstur på Fyn og Øer (Exometric, 2014). Nedenstående figur 2 viser den eksisterende volumen af besøgende de foregående 3 år, samt det eksisterende potentiale de kommende 3 år. Det er et potentiale for at øge turismen på Fyn og Øer med henholdsvis 45 %, 20 % og 2 %. Dog forudsætter dette, at destinationen vinder kampen om gæsterne over de andre destinationer. Figur 2: Samme undersøgelse har ligeledes udpeget en demografi over personer, som vil tage til Fyn og Øer de næster 3 år. Karakteristisk for den demografiske profil er, at de er par over 50 år, der rejser uden børn. De har en mellemlang uddannelse og en indkomst på mellem 200.000,- og 799.000,-. Dagstursgæsterne kommer primært fra Syddanmark, mens de som tager på weekend-ture og ferie på Fyn og Øer typisk kommer fra Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland (Exometric 2014). DGI Faciliteter & Lokaludvikling 16
17
4.3. Rejsebehov Fremtidens rejsebehov udpeger tre overordnede rejsebehov for fremtidens turister (Visit Denmark, 2011): Specialisering Udforskning Reconnect 4.3.1. Specialisering Specialisering af turismeproduktet betyder, at produktet koncentreres om et specifikt emne fx sportsrejser, kønsspecialiserede produkter, ro og spa. Jævnfør ovenstående målrettes destinationen på nichemålgrupper fremfor at strø bredt. 4.3.2. Udforskning Her rejser folk for at opleve noget anderledes, end det de oplever i hverdagen. Oplevelserne skal være autentiske og udfordrende gerne på grænsen til det farlige. Desuden skal turisterne naturligvis deltage i oplevelsen og gerne være i centrum. 4.3.3. Reconnect Det er ferierejser, hvor det primært handler om at komme tæt på familie og venner. Fokus kan være far-søn, mor-datter, mor-far osv. Man rejser også gerne på tværs af generationerne. At reconnecte handler i høj grad også om at komme i kontakt med naturen. Destinationen skal for denne type turister give dem mulighed for at kunne koncentrere sig om hobbys sammen med familie og venner. Specialisering vurderes umiddeltbart til at være det rejsebehov, der for Bagenkop er mest interessant at arbejde med. Dette uddybes længere nede i afsnittet og understøttes af Potentialeplanen for det Sydfynske Øhav. Da naturen omkring Bagenkop er helt unik med store vider (ved De Vilde Heste ), skov og udfordrende farvand er potentialet for at igangsætte tiltag, der henvender sig til enten segmentet inden for udforskning eller re-connect tilstede. Naturturisme har allerede iværksat initiativer, der fokusere på segmentet inden for udforskning og specialisering. 4.4. Turisme erhverv I Landdistrikternes potentiale for Outdoor turisme (Poulsen et al. 2014) defineres en række turismeerhverv, som eksisterer i landdistrikterne. I afsnittet her nævnes de som umiddelbart skønnes interessante og unikke for Bagenkop i forhold til at udøve udemotion og friluftsliv i ferien. 4.4.1. Turguidning Turguidning vil sige, at turismeproduktet tilføjes merværdi, idet en fortælling eller historie fortælles af en guide, med stort kendskab til det specifikke emne. Turguidning kan også give turisten adgang til sjældne natursyn eller oplevelser. I Bagenkop kan det kommende ildsjæle Fodspor netop være eksempel på en interaktiv guidet tur i naturen, hvor gæsten får adgang og viden om Bagenkops natur, kultur og historie. Et initiativ som der tages fat på i udviklingsplanens fase III. 4.4.2. Action i naturen Action i naturen indbefatter alle actionprægede elementer, der kan udleves i naturen (MTB, surfing, kajak, træklatring, tarzanbaner osv.). Disse aktiviteter er ofte forbundet med udlejning af udstyr, kurser, faciliteter og sociale rammer. Her er Naturturisme I/S særdeles aktive og de etablerer bl.a. faciliteter til turister inden for dette segment. 4.4.3. Grejbank Udleje af outdoor-grej giver sig selv. Det er virksomheder, som udlejer udstyr til turister, der ofte ikke selv ejer eller har mulighed for at medbringe forskellige former for udstyr. De er muligvis heller ikke bekendte med aktiviteten på destinationen. For Bagenkop vil det her være naturligt at arbejde på udlejning af udstyr til vandaktiviteter (kajakker, både, undervandsjagt, surfing og deslige) eller cykler og MTB til transport rundt på Ildsjæle Fodsporet. 4.4.4. Naturen som læringsrum Naturen som læringsrum kan bl.a. handle om at tilbyde kurser og anden undervisning til turister, hvor formålet er at beherske og lære outdoor teknikker. Det kunne være kurser i at ro i kajak, surfe osv. 4.4.5. Tilbud til Speciel Interest Turisterne Potentialeplanen for det Sydfynske Øhav (Kvistgaard Consulting og Hird & Ko, 2013) udpeger de samme tendenser som ovenstående. Planen lægger i sær vægt på Special interest Turisme. Special interest turisme er de turister, der specifikt rejser for at udøve en af deres interesser. Naturturisme I/S har i deres Friluftsstrategi for Det Sydfynske Øhav, 2012-2016 udpeget følgende områder: Havkajak, cykling, vandring, dykning, lystsejlads, lystfiskeri, fødevare i naturen. Dog understreger potentialeplanen, at Special interest turisme er de rigtig gode udøvere altså specialisterne. Hvor Aktiv Turisme mere henvender sig til masseturismen. Ved at fokusere på samt igangsætte projekter og DGI Faciliteter & Lokaludvikling 18
19
aktiviteter, der fokusere på nichesegmenterne inden for Special interest turisme, vil det have en gavnlig effekt på masseturisterne (Kvistgaard et al, 2013). Potentialeplanen lister tillige en række indsatsområder, som kan styrke turismeproduktet. De som vurderes interessante for Bagenkop nævnes her. Special interest pakker, hvor en eller flere aktører går sammen og tilbyder et klart defineret produkt inden for et interesseområde. Sæsonforlængende aktivitet, hvor der fokuseres på aktiviteter og tiltag, der er optimale at benytte i fx enten forår eller efterår. Signaturoplevelser en oplevelse der underbygger niveauet i en Special interest aktivitet. Desuden peger potentialeplanen på, at der bør etableres et kraftcenter med diverse faciliteter (kursus, event, handel, udstillinger mv) i det Sydfynske Øhav. Her kunne Bagenkop med havnen i centrum netop arbejde på et blive et kraftcenter. Dog bør der her laves en vurdering i forhold til at centrene placeres så de bedst muligt understøtter hele området. Potentialeplanen peger også på nogle tiltag, der kan igangsættes på formidlingsdelen. Bl.a. bør destinationen være sammenhængende med entydig skiltning, der binder området sammen og giver identitet. Turisterne bevæger sig ikke rundt, hvis det ikke er let. Desuden skal det særligt Sydfynske formidles igen og igen på en ensartet konsekvent måde via alle informationskanaler. Igen et godt argument for, at det har været fornuftigt at igangsætte fase III i udviklingsplanen. 4.5. Segmenter Dette afsnit vil belyse de to segmenter, som i forhold til undersøgelsens resultater, skønnes relevante for den fremtidige turismeudvikling i Bagenkop og omegn. De to segmenter er Det Gode Liv og Lystsejlere som betragter båden som en campingvogn. 4.5.1. Segmentet Det Gode Liv Målgruppen Det Gode Liv er defineret som par, venner og vennepar uden børn, der tager på kystog naturferie i hele landet, med undtagelse af hovedstaden. (Visit Denmark, 2014). Afsnittet her vil se lidt nærmere på dette segments valg, når det kommer til at holde ferie i Danmark. Målgruppens primære motiver for at vælge Danmark som feriedestination er mulighed for strand, kyst og hav samt naturoplevelser. Op mod 85 % af de udenlandske feriegæster angiver disse faktorer som deres primære motiver for at besøge Danmark. Af de danske feriegæster scorer naturoplevelser og strand, kyst eller hav højst med lidt over halvdelen af respondenterne. Desuden nævner både udenlandske og danske feriegæster gode overnatningssteder (Visit Denmark, 2014). De udenlandske feriegæster, såvel som de danske feriegæster, foretrækker følgende fem aktiviteter (i ikke prioriteret rækkefølge) i deres ferier: Korte gåture. Shopping. Besøge byer. Spise på restaurant, café eller lignende. Udflugter i naturen. Ovenstående aktiviteter nævnes af mellem 70 og 90 % af de adspurgte, som aktiviteter de foretager sig på ferien. Desuden kan nævnes at cirka 25 % af alle feriegæster i Danmark cykler i deres ferie (Visit Denmark, 2014). Uden for højsæsonen (Højsæson: Juni, juli, august. Ydersæson - resten af året) rejser næsten halvdelen af feriegæsterne i segmentet efter wellness. Det er især de tyske og hollandske gæster, som motiveres af wellness. Denne gruppe holder også af vandreture i ydersæsonen. De udenlandske feriegæster rejser også efter wellness, men i højsæsonen er det kun knap 30 %. Også de danske feriegæster i segmentet nyder wellnessaktivitet i deres ferie, omend andelen lidt mindre med cirka en femtedel. Langt de fleste feriegæster har tidligere holdt ferie i Danmark, og de er således erfarne med det danske ferieprodukt. Mange søger derfor heller ikke informationer om ferien inden afrejse. Når de gør, er der lidt forskel på de danske og de udenlandske feriegæster. De danske feriegæster søger i langt højere grad deres informationer om Danmark på internettet, mens de udenlandske i højere grad vurderer ud fra egne erfaringer og anbefalinger fra familie, venner og bekendte, ligesom de henter information fra forskellige kilder (Visit Denmark, 2104). Del konklusion Målgruppen Det Gode Livs primære motiv for at besøge Danmark er naturoplevelser og muligheden for at være tæt på stranden, kysten og eller havet. Når de er på ferie, er det også vigtigt for dem, at de har mulighed for at overnatte et godt sted, spise ude og besøge byer. Når Bagenkop skal udvikle sit turismepotentiale er det derfor vigtigt at se på hardwaren og sikre at byen fremstår ren og pæn, og at byens små butikker er synliggjorte. Hvis ønsket er overnattende gæster, skal Bagenkop se på overnatningsmulighederne, og sikre at de lever op til segmentets standarder. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 20
21
Med de planlagte wellnessaktiviteter på havnen er der gode muligheder for at arbejde på sæsonforlængelse af turismen på Bagenkop Havn. Især hvis der fokuseres på de tyske og hollandske feriegæster. 4.5.2. Segmentet Lystsejlere I dette afsnit behandles lystsejlerturister, der overnatter på egen båd og bruger den som transportmiddel. Disse betragter båden lidt som en campingvogn. Det skønnes, at disse er de mest relevante for Bagenkop. I dette segment findes også lystsejlerturister, der overnatter på land samt endagslystsejlere. I analysen, Lystsejlerturisme udarbejdet af Teknologisk Institut, 2014, for region Danmark, analyseres lystsejlerturisme segmentet i Region Syddanmark. Denne rapport danner baggrund for afsnittet her. I Syddanmark var der i 2013 422.000 overnatninger for lystsejlerturister, der overnatter i egen båd. 82 % af disse foretages i havnene syd og vest for Fyn. Havnedestinationerne i dette område ligger i stor konkurrence med de tyske havne. Segmentet består primært af danske og tyske turister (hh. 49 og 45 %). Deres bopæl ligger inden for en radius af 5-600 km af feriestedet. Målgruppen er Det Gode Liv. Det vil sige det er par uden børn, de er typisk over 50 år. Segmentet er kendetegnet ved: At de motiveres af at være tæt på naturen. Mulighed for frihed og fleksibilitet. Stigende krav til serviceniveauet i havnen. Stigende krav til komfort på båden og i havnen. Stigende lyst til at besøge interessante attraktioner, festivaller og oplevelsesparker. 90 % motiveres af at sejle. 70 % motiveres af naturen og naturoplevelser. 80 90 % motiveres af at besøge og opleve havne og slappe af. Der ses en tydelig efterspørgselstendens til segmentet med fokus på events og oplevelser, der kan kombineres med lystsejlads. Dette stiller krav til udviklingen af haven og opland. Desuden stiger andelen af naturnyderne med hang til underholdning i lystsejlerturistsegmentet. Det åbner muligheder for at fokusere på naturoplevelser og udvikle og markedsføre dette produkt yderligere. Som med fremtidens turist ses også tendenser til at denne målgruppe bliver mere og mere aktive i deres ferie. De fokuserer bl.a. på velvære og wellness samt søger bæredygtige løsninger. Delkonklusion Med knap en halv million lystsejlere i Syddanmark, er der et godt potentiale for at fokusere på lystsejlerturismesegmentet i Bagenkop. Man skal dog være opmærksom på, at konkurrencen er hård både fra tyske havnedestinationer, men også fra andre danske havne. Skal Bagenkop positionere sig og øge andelen af lystsejler overnatninger, skal der bl.a. fokuseres på at forbedre standarden på havnen i forhold til et bedre serviceniveau og komfort på havnen. Da mange lystsejlere motiveres af naturoplevelser og turister generelt ikke bevæger sig rundt med mindre det er nemt at finde oplysninger, kan der arbejdes med informations- og formidlings standarden på havnen. Så det bliver let for lystsejleren at finde attraktionerne eller bliver fristet til at blive en dag ekstra. Igen her vil Fase III i udviklingsplanen være oplagt at implementere. De planlagte wellness aktiviteter på havnen i Bagenkop kan tillige være en motivationsfaktor for lystsejlerene til at besøge havnen eller blive en dag ekstra. 4.6. Anbefalinger fra Naturturisme I/S Efter ønske fra følgegruppen blev der afholdt et møde med Naturturisme I/S. Mødet forgik som en dialog mellem DGIs konsulent og 2 centrale personer fra Naturturisme I/S. Anbefalingerne fra Naturturisme I/S kan inddeles i 3 fokus områder, som gennemgås nedenfor. Fokus områderne er: Lokalidentitet Produktudvikling Formidling (markedsføring) Lokalidentitet Her havde Naturturisme I/S en klar anbefaling til Bagenkop. At man i Bagenkop bør arbejde med at styrke lokalidentiteten. Bl.a. bør der tages udgangspunkt i de stedbundende potentialer som Bagenkop besidder. Her nævnes en meget unik natur, som ikke findes andre stede i Danmark, Bagenkops historie (og kultur) som fiskerby med et maritim miljø samt adgangen til vand og en fantastisk kyststrækning. Konkret bør Bagenkop igangsætte initiativer der kan styrke og skabe lokale traditioner og stolthed. Initiativerne må gerne inspirere unge, så flere unge får lyst til at flytte til Bagenkop. Men især skal initiativerne skabe en stærk lokal identitet. Lidt efter mottoet: Du bliver, hvad du spiser, så Er du, hvad du formidler. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 22
23
Produktudvikling Naturturisme I/S nævnte behovet for at udvikle turisme produktet i Bagenkop frem for at markedsføre, det der er nu. Bl.a. bør der arbejdes ud fra: Reasons to go vs Nice to have. Der bør fokuseres på: Reasons to go. Havnefronten og De Vilde Heste blev udpeget, som de to vigtigste Reasons to go, og der kan med fordel arbejdes hen i mod, at de bliver centre for aktiviteter og information. Især havnefronten har et udviklingspotentiale, som centrum for information og aktivitet. Bl.a. kan der fokuseres på de mange lystsejlere, der gæster Bagenkop hver sommer. Lystsejlerene skal fristes af et spændende havnemiljø til at komme ud af bådene og op på land. I forhold til udvikling af havnefronten kan der med fordel arbejdes med at kommercialisere brugen af vandet. Her nævner Naturturisme bl.a. en grejbank med udleje af udstyr til bl.a. kajak, lystfiskeri mv, aktiviteter som guidede ture på vandet, surfing og undervandsjagt til nichesegmenterne. De Vilde Heste trækker hvert år mellem 50.000 og 70.000 besøgende. Derfor er det oplagt også at arbejde for at gøre denne attraktion til centrum og én af formidlingsstationerne for Bagenkops øvrige seværdigheder og muligheder. Udover De Vilde Heste og Havnefronten udtaler Naturturisme I/S at nye tiltag og aktiviteter bør tage udgangspunkt i naturen og kulturhistorien. Formidling Når produktet er i orden, skal det formidles ud til målgruppen. Målgruppen er Det Gode Liv, som er beskrevet ovenfor. Bagenkop er lidt det hemmelige sted, og der bør gøres opmærksom på de muligheder, der faktisk er. Naturturisme udtaler at Ildsjæle Fodsporet ikke kan stå alene, men at formidlingen og markedsføringen skal nå bredere ud. Formidlingen kan bl.a. ske ved, at der igangsættes op til 3 kampanger, som skal placere Bagenkop i folks (borgeres, gæsters og turisters) bevidsthed. Kampagnerne bør have udgangspunkt i den lokale identitet og kan bl.a. fokusere på De Vilde Heste, Musvågetræk og Hatbakker (Bagenkop har Danmarks største koncentration). Naturturisme I/S påpeger, at Bagenkop bør have en stærk identitet omkring De Vilde Heste. 4.7. Konklusion og anbefalinger fra DGI på turismeområdet Hvad kan sættes i værk for at positionere Bagenkop i forhold til andre destinationer samt styrke destinationen i forhold til at sikre nuværende og tiltrække nye turister. Det er forsøgt besvaret i afsnittet her. Analysen påpeger, at der er store potentialer i forhold til at øge turismen på Fyn og Øer, hvis man positionere sig i forhold til konkurrenterne. Analysen har ligeledes vist, at der er et potentiale for at udvikle turismeproduktet i Bagenkop ydereligere. Bagenkop har derfor mulighed for gennem udvikling, at positionere sig i forhold til konkurrenterne. Bagenkop bør i sær fokusere på: I. Special Interest Turisme For Bagenkop ligger der er stort potentiale i at udvikle faciliteter og aktiviteter målrettet dette segment. Som potentialeplanen viser, fokuseres der allerede på dette segment i det Sydfynske Øhav. Formår man at trække specialisterne, trækker man samtidig den bredere turisme. Bagenkop kan evt. vælge at fokusere på 1 til 3 af de af Naturturisme I/S udpegede aktive turisme områder. Fx er det oplagt, at satse på lystsejlads, wellness og vandring. Faciliteter og aktiviteter kan eksempelvis tage udgangspunkt i havnen, hvorfra turisten ledes via Ildsjæle Fodsporet til andre steder i byen. Fx ved Bagenkop Hallens udeområde. II. Det nuværende segment Undersøgelsen viser, at den turisme der er i dag i Bangenkop er repræsenteret ved segmenterne Det Gode Liv og Lystsejlerturisme. Vores vurdering er dog, at faciliteterne, i sær på havnen, kan forbedres på kvaliteten og servicen. Formidlingen på Havnen og ved De Vilde Heste skal forbedres, så de besøgende bliver gjort opmærksomme på mulighederne i området. Det Gode Liv vil gerne shoppe og besøger gerne byer i deres ferie. Synliggørelse af de mindre kunsthåndværkerforretninger eller salg af lokale fødevarer samt Bagenkop By vil derfor være oplagte potentialer. Disse segmenter nyder også i større stil at være aktive i deres ferie. Fx cykel- og vandreturer. Derfor bør der fokuseres på at skabe mulighederne for dette. Igen et godt argument for, at Ildsjæle Fodsporet vil kunne formidle de mange muligheder, man har som turist i byen. Især de Tyske og Hollandske turister rejser for wellness og gerne uden for højsæsonen. Fokuseres der på at give disse turiser mulighed for at benytte wellness i deres ferie, så har Bagenkop en mulighed for at arbejde med sæsonforlængelse. DGI Faciliteter & Lokaludvikling 24
III. Ildsjæle Fodsporet Er en allerede planlagt markeret rute, der går rundt i Bagenkop og ud til de omkringlæggende attraktioner. Ildsjæle Fodsporet bør have to formidlingshubs. 1. Ved De Vilde Heste og 2. Ved Havnen. Ruten bør bl.a. formidle den lokale kulturarv og Bagenkops natur, gøre det lettere for turisten at bevæge sig ud til attraktionerne, aktiviteterne, faciliteterne, spisesteder og indkøbsmuligheder mv. Det bør overvejes, om der kan gøres noget for specielt at henvende sig til vandre- og cykelturister, for i højere grad at tiltrække disse. IV. Synlighed og identitet Anbefalingerne fra Naturturisme går især på, at Bagenkop: 1. Skal formidle og fokusere på det særlige der gør Bagenkop til Bagenkop - den lokale identitet og 2. Der skal igangsættes flere kampager, som skal placere Bagenkop i turisternes bevidsthed og virke som pull-faktor og trække turister til Bagenkop. 25
5. Litteraturliste Breddeidrætsudvalget (2009). Idræt for alle Baggrund og analyse. København: Kultur-ministeriet. Christensen A., Davidsen M., Ekholm O. (2013). Hvordan har du det?. Trivsel, sundhed og sygdom i Region Syddanmark 2013. Vejle: Region Syddanmark. Christensen H. (2013). Danmarks Statistik. Hentet via www den 2. september 2014 fra: http://www.dst.dk/pukura/epub/nyt/2013/nr276. pdf Exometric 2014. Dansk markedsanalyse en Conzoom segmentering af potentielle kysttu-rister. Den Europæiske Union & Oplevelsesbaseret Kystturisme Forebyggelsescentret, Langeland Kommune 2011. Projekt Nærvær i Nærmiljøet - Lokalsamfundsanalyse. Rudkøbing: Langeland Kommune. Kirstine Tolstrup Nielsen (2014). Det Gode Liv - Målgruppe profil 2014. København: Visit Denmark. KvistgaardConsulting og Hird&Ko (2013). Oplæg til Turisme- og potentialeplan for det Sydfynske Øhav 2014 2020 Naturturisme I/S. Friluftsstrategifor det Sydfynske øhav 2012 2016. Svendborg: Natur-turisme I/S Pedersen B., Schneider B.M., Østberg (2013). Befolkningens løn. København: Danmarks Statistik. Region Syddanmark/de syddanske kommuner (2014). Fælles Fremtidsbillede 2014 for region Syddanmark og de syddanske kommuner Sundhedsaftalen 2015 2018. Odense: Region Syddanmark og de syddanske kommuner. Teknologisk Institut (2014). Lystsejlerturisme del analyse Aktiv Turisme i region Syd-danmark. Taastrup. Teknologisk Institut. Visit Denmark 2011. Fremtidens rejsebehov ændringer i forbrugeradfærd påvirker frem-tidige rejsebehov. København: Visit Denmark. Zimmermann M. (2013). NYT fra Danmarks Statistik. Hentet via www den 2. september 2014 fra Danmarks Statistik: http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2013/nr054. pdf. Langeland Kommune (2013). Langeland Kommunes Sundhedspolitik 2013 2017. Rudkø-bing: Langeland Kommune. Langeland Kommune (2014). Befolkningsprognose 2014-2026. Rudkøbing: Langeland Kommune. Louise Skovbo Petersen (2014). Danske Turister i Danmark Turistprofil. København: Visit Denmark DGI Faciliteter & Lokaludvikling 26