Cabi Fastholdelse af stress-sygemeldte på arbejdspladsen og forebyggelse af stress. Af Psykolog Pernilla Aadal Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik,

Relaterede dokumenter
8 brancher og stress Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet

Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Tilbage på arbejde efter stresssygemelding

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Guide til praktisk stresshåndtering

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Sådan spotter du stress og mistrivsel

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Lederes håndtering af stress-sygemeldte medarbejdere

Sådan gør du, når en medarbejder har stress

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Stresshåndtering. Den 8. februar 2017

8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik

Vær på forkant - spot stress. Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard Mobil

Stress. Erhvervspsykolog Anja Dahl Vejle 18/08/16. Hvad kan du som leder være opmærksom på. Tlf.: dahl.dk


Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest

Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Efter stress? - om at komme tilbage på arbejde efter stress. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Efter stress. - om at komme tilbage på arbejde efter stress. En guide til borgere med stress

STRESS FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF SYGEMELDINGER OG TIDLIG OPSPORING PÅ ARBEJDSPLADSEN DANMARKS LÆRERFORENING

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund

APV: Det psykiske arbejdsmiljø

Tidlig Indsats overfor trivselsproblemer

Behandling af arbejdsbetinget stress

forebyggelse og håndtering af stress

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Fra stress til trivsel SIGNE TØNNESEN, CHEFKONSULENT LEDERNE

Stress STRESS STRESS STRESS STRESS STRESS L I N D H O L M L I N D H O L M. info@lindholm.com 1

8 brancher og stress. Arbejdsmedicinsk Klinik

FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Hvordan tager arbejdspladsen bedst hånd om medarbejdere, der oplever psykisk mistrivsel?

Spørgsmålene herunder vises kun for at du kan læse spørgsmålene inden de er aktive i spørgeskemaet via SafetyNet det web-baserede APV-system.

Stress er en tilstand

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Svært ved at holde fokus?

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Stress, smerter i bevægeapparatet, astma, eksem og arbejde: Hvad kan Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik hjælpe din patient med?

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

Retningslinjer i forhold til stress

Stress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent

Forandring, stress og trivsel

Trin for trin tilbage

Skabelon for fastholdelsesplan

Spørgeskemaundersøgelse: Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred (SATH) 2015

Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress

Stressbehandlingskonference

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdsrelateret stress

UNGE OG UDDANNELSESSTRESS

Psykisk APV, Trivselsmåling og Ledelsesevaluering 2017 Koncernrapport Politiet og anklagemyndigheden (Koncernen)

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

BUPL Sydjyllands politik for god pædagogfaglig ledelse. Side 1 af 7

Du er ikke ved at blive sindssyg, du skal nok blive normal igen. Det tager bare tid ofte meget længere tid, end du havde regnet med.

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

STRESS. En guide til stresshåndtering

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

Fra stress til trivsel - et fælles ansvar. Få viden og værktøjer til at forebygge og tackle stress gennem et godt psykisk arbejdsmiljø

Arbejdspladsvurdering for plejefamilier i Struer Kommune

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde

Spørgeguide for religiøse institutioner og foreninger

Nedbringelse af sygefravær i Drift.

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Følelsesmæssige krav i arbejdet mellem meningsfuldhed og magtesløshed

Forandring og stress. forebyggelse og håndtering af stress

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Antal besvarelser: I-1 MÅLING Dragør Kommune Svarprocent: 75,5% Totalrapport

Arbejdsmiljøseminar 2016, workshop. Konflikt mellem arbejde og privatliv d. 1. december 2016

Guide til Lederen SÅDAN FÅR DU DEN STRESS- SYGEMELDTE MEDARBEJDER GODT TILBAGE

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ MARTS 2015

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

STORT ARBEJDSPRES? SÅDAN KAN DET DOKUMENTERES. Dansk Sygeplejeråd. Et redskab til at at afdække ubalance mellem arbejdsmængde og personaleressourcer

Nogle medarbejdere er mere syge end andre

Den skal revideres mindst hvert tredje år. Men den skal også revideres, når vi laver noget nyt.

Lær at forebygge, spotte og håndtere stress hos andre!

Tilstedeværelsespolitik Støttecentret for Senhjerneskadede


Børn i flygtningefamilier

Sygedagpengereformen Samarbejde om fastholdelse. Mette Bøgehus, MSc. Psychology. Aut. Health and Safety Advisor, Corporate Health and Safety

Arbejdsmiljøværktøjer i praksis

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver. Hvad er sunde arbejdsrytmer? BAR-social og sundhed Hindsgavl slot, den 4.

Oplæg om stresshåndtering Sine efterskole. November 2016, kl Lykke Mose, cand. psych., konsulent i Perspektivgruppen.

Rapport for Sekretariat (Inkluder underafdelinger) Rapporten er trukket:

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

Grænser for og i arbejdet Konference Professionel kapital i praksis

Transkript:

Cabi Fastholdelse af stress-sygemeldte på arbejdspladsen og forebyggelse af stress Af Psykolog Pernilla Aadal Lund, Arbejdsmedicinsk Klinik,

Kirsten 48 år Uddannet pædagog i 1991 Altid været indenfor daginstitutionsområdet Siden 2003 ansat ved Børnehaven Mariehønen 45 børn 4 pædagoger 1 pædagogmedhjælper 1 leder

BUPL's beskrivelse af de typiske belastninger 1. Manglende økonomiske ressourcer til håndtering af særligt de vanskelige børn. 2. Modstridende krav i arbejdet. Pædagogerne oplever det vanskeligt samtidigt at varetage pædagogiske opgaver for henholdsvis normale børn og børn med sociale, adfærdsmæssige eller udviklingsmæssige problemstillinger. Problemstillingen er således centreret om at udføre arbejdsopgaver i forhold til de standardkrav, der er beskrevet for området, og samtidig tage hånd om ekstraordinære arbejdsopgaver, eksempelvis børn med særlige behov.

3. Begrænsede muligheder for at planlægge fremadrettede aktiviteter grundet få personalemæssige ressourcer. 4. Begrænsede efteruddannelsesmuligheder grundet få ressourcer til vikardækning. 5. Timer som støttepædagog for vanskelige børn, hvilket kan medføre risiko for trusler, vold og andre traumatiske hændelser.. 6. Typisk ingen supervision.

Belastninger To nye børn med særlige problemstillinger Modstridende krav, nærhed ved det enkelte barn og samtidig interaktion med de øvrige børn Få ressourcer til at håndtere ændrede krav Manglende social støtte fra leder Manglende supervision eller faglig sparring på en konkret sag Stor arbejdsmængde

Kirstens symptombillede Nedsat faglig selvtillid Søvnproblemer, gennemsovningsbesvær Forværring af eksisterende smerteproblematik Enkelte sygedage til restitution Grådlabil Nedsat energi, tiltagende træthed

Advarselssignaler Øget irritabilitet Bliver mere ineffektiv Humørforandringer Svær at få øjenkontakt med Forøget sygefravær Klager over forstyrret nattesøvn Klager over fysiske skavanker

Tilbagevenden til arbejdet Gradvis optrapning af arbejdstid Ugentlige korte møder med leder Friholdelse for: Kontakt med mange samarbejdspartnere Mødedeltagelse Støjende situationer eks. Spisesituationer, fri leg mv. Aflevering/afhentning af børnene Vejledning af pædagogstuderende

Tilbagevenden til arbejdet I stedet skal hun fokusere på kontakten med et enkelt barn elle få børn af gangen Lave praktiske og afgrænsede opgaver Være til stede uden forventninger om deltagelse i bestemte aktiviteter

Hanne 53 år Kontorassistent i 31 år Tidligere: 15 år som PA for en direktør i en mindre virksomhed Siden december 2011 ansat ved et større rådgivningsfirma, hvor hun yder support til for et team bestående af 15-15 medarbejdere og 2 ledere.

HK s beskrivelse af de typiske belastninger 1. At der ofte tildeles opgaver fra flere ledere, hvor deadline præsenteres uden, der er overblik over de samlede arbejdsopgaver, og hvordan de skal prioriteres. 2. At der er mange deadlines i arbejdet, hvor der samtidig er krav om præcision i arbejdsopgaverne. 3. Arbejdsfunktionerne for den administrative medarbejder er ofte meget mere omfattende end den faktiske funktionsbeskrivelse.

Belastninger En virksomhed, der lige har afsluttet en større organisationsændring Stor arbejdsmængde Svingende arbejdsmængde Ingen indflydelse på arbejdsmængden Hyppige og kortfristede deadlines for komplekse opgaver Uklar ledelsesstruktur Mange forstyrrelser og afbrydelser

Hannes symptombillede Urolig søvn Tidlig morgenvågning Koncentrationsbesvær Hukommelsesbesvær Tiltagende træthed Ingen energi Trækker sig fra sociale ting

Advarselssignaler Bunker på skrivebordet Udskyder opgaver og deadlines Svært ved at få en opgave færdiggjort Virker forvirret Springer frokost over Ubesvarede mails Ineffektiv Lettere opfaren Manglende kontakt, eller kun sporadisk kontakt med Hanne

Tilbagevenden til arbejdet Opstart på 20 timer Begrænset arbejdsmodificering Stadig besvare mails og telefonopkald Hurtig optrapning af arbejdstid

Tilbagevenden til arbejdet - anbefalinger Start på et lavere timeantal Minimering af kontakten til eksterne samarbejdspartnere, dvs. skærmning Fysisk skærmning ved placering i et mere stille kontormiljø Klarhed i forhold til hvem der er nærmeste leder Opgavernes prioritering foretages af leder Mindre opgaver, der kan afsluttes samme dag Indføre kontortid hvor mails besvares

Erfaringerne fra stress-projektet og klinikken viser: Behandling såvel som forebyggelse synes mere optimal hvis man tilretter dette til den specifikke jobgruppe Særligt i forhold til TTA synes det relevant at udarbejde specifikke retningslinjer ved hver enkelt jobgruppe At der er et behov for et konkret redskab til dialogen med stress-sygemeldte Læger Jobcentre Ledere AMR/HR-folk

Fremtidige retningslinjer De fremtidige udfordringer ligger i at få beskrevet og evidensforankre flere jobgrupper Samt en kontinuerlig revurdering af disse