Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015

Relaterede dokumenter
Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Holbæk Kommunes. ungepolitik

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Politik for inkluderende læringsmiljøer

TILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Indhold. Dagtilbudspolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Den pædagogiske læreplan

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Center for Dagtilbud og Kultur. for Kirkeskovens børnehave Sputnik

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Den pædagogiske læreplan

Aftale mellem chefen for Dagtilbud og lederen af Lerbjerg Børnehus for 2013

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Dagplejen Skanderborg Udviklingskontrakt

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni Børn og Unge afdelingen

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Aug Kommissorium for ressourceteams

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Børnehaverne Støvring Syd

Udviklingsplan område Slangerup

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Professionel Pædagogisk

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Temperaturmåling 2010

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Årsplan 2018 NØDDEBO BØRNEHAVE SOLRØD KOMMUNE

Udviklingsplan for Frederikssund Nord

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Værdier Bjergsted Bakker

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Fælles - om en god skolestart

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

En Århus model. 1. november 2006

Kvalitetsrapport Dagplejen Delrapport

Kvalitetsstrategi. for evaluering og dokumentation

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Området retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Ny skole Nye skoledage

Transkript:

Støttepædagogkorpsets Udviklingsplan 2012-2015 Støttepædagogkorpset varetager følgende opgaver: Støtteopgave omkring et enkelt barn i 0-6 års institutionerne Støtteopgave omkring et enkelt barn i SFO Grupper af børn Udgående funktion (observationsopgaver, vejledning og konsultative opgaver) Dinosaurusklasse i børnehavegrupper (DUÅ) Forældreprogrammet Basic (DUÅ) Herudover tilfører støttepædagogkorpset timer til kub området og til enkelte institutioner og SFOér som har indskrevet børn med specifikke behov.

Støttepædagogkorpsets udviklingsplan for perioden 2012-2015 Indledning Den primære udfordring og opgave i udviklingsarbejdet omkring støttepædagogkorpset vil i den kommende periode handle om, at igangsætte drøftelse med henblik på at sætte retning og rammer om arbejdet. Der er stort behov for at få taget nogle overordnede beslutninger om, hvordan de specialpædagogiske ressourcer skal anvendes og fordeles, mellem de forskellige institutionsområder og mellem de forskellige indsatser. En proces som kan være kompleks da der er mange interessenter der skal høres og inddrages, og ledelsesmæssige beslutninger der skal træffes i forhold til fordeling af ressourcer indenfor støttepædagogkorpsets arbejdsfelter. Det støttepædagogiske arbejde er på landsplan under store forandringer. Fra at være knyttet an til en indsats omkring et enkelt barn, udført af en fast støttepædagog, arbejdes der nu i langt højere grad med konteksten og barnet som inkluderet i fællesskabet. Med et socialkonstruktivistisk grundsyn ses barnets vanskeligheder ikke isoleret men som en del af samspillet med omgivelserne. Fra at tale om et barn med vanskeligheder taler vi i dag om et barn i vanskeligheder. Samtidigt med dette er der et stort fokus på forebyggende indsatser og tidlig opsporing af særlige behov. Disse strømninger er ikke forbigået Frederikssund Kommune. I de senere år har der været arbejdet med en udgående funktion hvor fokus og indsatsen ikke er rettet mod det enkelte barn men mod konteksten. Der laves observationer af den pædagogiske praksis, vejledning og konsultativ bistand og der arbejdes gennem Dinosaurusklassen med den pædagogiske praksis i et forebyggende såvel som behandlende øjemed. At arbejde med at styrke forældreskabet gennem forældreprogrammet Basic er også en måde at arbejde med konteksten frem for alene med barnet. På hele dagtilbudsområdet i Frederikssund Kommune sættes der i den kommende periode fokus på den faglige udvikling. Med inspiration fra Regeringens arbejdsgruppe Task Force om Fremtidens dagtilbud er der særligt fem pejlemærker som skal sætte retning på denne fælles udvikling. God pædagogisk praksis tydelig pædagogik, evaluering, meningsfuld og målrettet dokumentation Forældreinddragelse forældresamarbejde Inklusion Læring og læringsmiljøer de fysiske rum God ledelse arbejdsfordeling Disse fem pejlemærker vil også være retningsgivende i forhold til det arbejde der udføres i støttepædagogkorpset i den kommende periode: Tydelig pædagogik er en nødvendighed når der arbejdes med støtteopgaver. Barnet, forældrene og samarbejdspartnere i institutionerne skal, for at det overhoved giver mening, have en klar fornemmelse af den pædagogiske tone støttepædagogen arbejder ud fra. Ligesom det arbejde der skal udføres, skal være i samklang med institutionens generelle pædagogiske praksis. Målrettet dokumentation og evaluering er ligeledes en nødvendighed i forhold til at vurdere, 2/6

om det er den rigtige kurs der arbejdes ud fra og om barnet fortsat har et støttebehov. For at kunne arbejde med et barns særlige behov, er det nødvendigt at det sker i et tæt samarbejde med forældrene. Også når det gælder forhold omkring familien som er medskabende til de problemstillinger der er omkring barnet. Støttepædagogerne skal derfor have mod, viden og strategier som inddrager forældrene i høj grad i arbejdet. Som udgangspunkt er inklusion målet for det støttepædagogiske arbejde. Der skal arbejdes på flere fronter med den kontekst barnet skal indgå i, med udvikling af særlige kompetencer og færdigheder hos barnet så barnet kan indgå i fællesskabet og med alternative måder som barnet kan indgå i fællesskabet på hvis barnet har begrænset udbytte af at være i fællesskabet. Læring og læringsmiljøer kan ses som den kontekst barnet er en del af i institutionen. Barnets relationer til andre børn og til voksne, hvordan et barn i vanskeligheder positioneres, hvilken organisering af dagen og af den pædagogiske praksis der arbejdes ud fra, har alt sammen stor betydning, når børn skal lære og udvikles. Med fokus på børn i vanskeligheder sætter den udgående funktion netop fokus på, hvordan konteksten i den enkelte institution på et givet tidspunkt, skaber muligheder og begrænsninger for nogle børns læring og udvikling. Arbejdet med Dinosaurusklassen handler også om at arbejde med udvikling af den pædagogiske praksis i institutionen. Ledelse handler i det pædagogiske felt også om ledelse af børn og af børnegrupper. Støttepædagogisk arbejde handler i høj grad om at tage ansvar og lede børnene på en reflekteret didaktisk og målrettet måde uden at fratage det enkelte barn indflydelse og medbestemmelse. 1. Ledelse Støttepædagogkorpset har haft et lederskrift i slutningen af 2011. Et skifte der har betydet at lederen af støttepædagogkorpset også har andre opgaver at varetage. Samtidig har mulighederne for fysisk tilstedeværelse ændret sig, da lederen også har kontor i Frederikssund. I den kommende periode vil der fortsat være behov for at arbejde med at finde en ny balancerende både i forhold til nærhed og kontakt til nærmeste leder og i forholdet mellem at blive ledet og selvledelse. Støttepædagogerne arbejder i forskellige institutioner, fysisk adskilt fra korpsets daglige leder. De opgaver støttepædagogerne varetager er meget forskellige og skal løbende tilrettes og tilpasses. Der kræves derfor en stor grad af selvledelse i støttepædagogjobbet. For at skabe tydelige beslutningsgange og fleksible rammer for håndtering af opgaverne, samt tilpasning af de nye vilkår, er der i 2012 sat en del små forandringsprocesser i gang. Disse mange små projekter skal landes, evalueres, tilpasses og tydeliggøres for alle deltagende parter. Dette gælder eksempelvis visitation, udarbejdelse af skriftligt materiale, styrings- og beslutningsprocesser omkring DUÅ og støttepædagogernes andre arbejdsopgaver. 3/6

Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Der udvikles nye former for kontaktflader mellem lederen og støttepædagogerne. Eksempelvis at lederen af støttepædagogkorps holder individuelle sparringsmøder med alle medarbejderne efter behov men mindst en gang mellem MUS samtalerne. At lederen kan komme på besøg i de institutioner hvor støttepædagogen arbejder. Tydelig udmelding af anvendelsen af de støttepædagogiske ressourcer fremover (fordeling mellem forskellige typer af opgaver) Klare retningslinjer omkring visitation (revisitation) af støttepædagogiske ressourcer (herunder også DUÅ) Klare retningslinjer for udarbejdelse af skriftligt materiale i støttesager Tilrettede retningslinjer omkring visitation, rapportskrivning etc. Revision af pjecen om støttepædagogarbejdet 2. Kommunikation I den kommende periode vil støttepædagogkorpset have et særlige fokus på opmærksomhedspunkter som vedrører kommunikation. For det første skal der forsat arbejdes med udfordringen i den interne kommmunikation på en arbejdsplads, hvor medarbejdere og leder arbejder mange forskellige fysiske steder og kun sjælden sammen sted på samme tidspunkt. Ligeledes vil vi sætte fokus på, hvordan vi har tilrettelagt vores mødevirksomhed. Nogle møder skal måske opprioriteres andre omlægges eller andet. I 2012 har der i støttekorpset, med afsæt i en pædagogiskdag, været fokus på, hvor og hvordan der kommunikeres med samarbejdspartnere om forhold i hverdagen som støttepædagogen oplever, bør forandres eller som er svært og dilemmafyldt. I forlængelse heraf, vil støttekorpset i den kommende periode sætte spot på egen rolle og ageren, når man arbejder i mange forskellige institutioner. Dette kræver en høj grad af etik og en ydmyghed overfor den enkelte institutions arbejde og vilkår. For at kunne være bevidste om, hvordan støttepædagogerne gennem handling kan være formidlere af vidensdeling og hvordan tidligere erfarede historier kan påvirke ens tilgang til en institution, såvel hvordan de historier man selv formidler til andre har betydning, er det nødvendig med løbende overordnede drøftelser i støttepædagogkorpset. De fysiske afstande hvorunder støttepædagogkorpset skal arbejde skaber behov for udvikling af alternative kommunikationsformer. Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Udmelding til institutionerne om klare forventninger omkring samarbejdsmøder etc. i forbindelse med tildeling af ressourcer fra støttepædagogkorpset opdatering af hjemmeside i forhold til det støttepædagogiske arbejde 4/6

udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale (opdatering af eksisterende) tema på et eller flere personalemøder om den særlige udfordring ved at arbejde på tværs af institutioner 3. Økonomistyring Ved kommunesammenlægningen blev der udfærdiget retningslinier for en fordelingsnøgle af de ressourcer der er i støttepædagogkorpset mellem 0-6 års området, sfo området og klub området. Flere forhold har i den mellemliggende periode ændret sig uden at retningslinjerne er blevet justeret. Ligeledes er der kommet nye typer af måder at arbejde på som eksempelvis arbejdet med DUÅ, som også omfatter forældreældrearbejde. Der er derfor brug for en afklaring af de overordnede prioriteringer. Støttepædagogerne arbejder løbende med deres faglige udvikling, både som korps og individuelt. Lysten og behovet til efter og videreuddannelse er stort i støttekorpset. For at understøtte denne lyst og samtidigt skabe klarhed over muligheder og prioriteringer, skal der laves tydelighed omkring udmøntning af kursusmidler og omkring timeforbrug på uddannelse og kursusdeltagelse. Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: afklaring af fordeling af ressourcerne i forhold til 0-6 års området, sfo og klub afklaring af økonomi i forhold til arbejdet med DUÅ fremover Udarbejdelse af en rammeplan i forhold til anvendelse af kursusmidler. Herunder en beskrivelse af, hvor mange medarbejdere der kan være under uddannelse samtidigt. Udarbejdelse af retningslinjer for institutionernes brug af vikar for støttepædagog 4. Digialisering Støttepædagogkorpset arbejder meget med de digitaliserede muligheder. Både i den interne kommunikation, vidensudvikling og i det pædagogiske arbejde I forhold til intern samarbejde, den interne daglige kommunikation i støttekorpset sker via mail og kalendersystemet. Men der er stadigvæk områder der kan arbejdes på at udvikle så de digitale muligheder udnyttes i højere grad. Brug af videooptagelse som afsæt for målrettet refleksion over egen praksis er en del af arbejdet med DUÅ. I arbejdet med børnene er støttepædagogerne allerede meget bevidste om brugen af forskellige it-værktøjer både i form af hardware som digitalkameraer og computere og i form af software som computerspil og internet. Men der er også specialpædagogiske muligheder, som endnu ikke er udforsket og taget i anvendelse. 5/6

Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Alle administrative forretningsgange vil blive elektroniske (indberetning af ferie, arbejdstidsskemaer etc.) Alt vedr. børnesagerne vil blive journaliseret i Captia alle støttekorpset (aktive og nye) dokumenter vil blive gemt i Captia Fokus på om støttepædagogkorpset skal indkøbe / udforske digitale medier til specialpædagogisk arbejde med børnene. Afsluttende bemærkninger Ovenstående 4 indsatsområder og de indledende beskrivelser af arbejdet med pejlemærker kan opleves som løsrevne udviklingsområder. Men det er støttepædagogkorpsets ambition, at udviklingsplanen netop med afsæt i de tidligere beskrevne afsnit, skal føre frem til en overordnet vision og fastsatte rammer for arbejdet fremover. Ambitionen er, at visioner og rammerne for arbejde skal være et produkt af en involvering af alle interessenter, således at der skabes et grundlag, som kan bygge på en fælles forståelse og en målrettethed til gavn for børnene. Centralt i dette arbejdet med at sætte rammer og visioner for fremtidens arbejde er naturligvis støttepædagogkorpset. Med afsæt i oplæg skal de forskellige interessenter inviteres med til en dialog om det fremtidige arbejde. Konkrete handlinger som skal kunne genfindes på området: Udarbejdelse af en visionær fremtidig plan for arbejdet med de specialpædagogiske ressourcer i Frederikssund kommune Støttepædagogkorpset og støttepædagog titlen udskiftes til noget der kan signalere, hvordan der arbejdes med området i Frederikssund Kommune. 6/6