Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition



Relaterede dokumenter
Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.

Fysikrapport Kogepladen. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai & Martin

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

1 v out. v in. out 2 = R 2

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

Dæmpet harmonisk oscillator

Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Brombærsolcellens Fysik

Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.

HN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.

MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel

Elektrodynamik Lab 1 Rapport

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

Modellering af elektroniske komponenter

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

Indre modstand og energiindhold i et batteri

BRUGSANVISNING MODEL

Resonans 'modes' på en streng

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

HN Brugervejledning. Læs brugervejledningen omhyggeligt før multimeteret tages i brug, og gem brugervejledningen til senere brug.

DM13-1. Obligatoriske Opgave - Kredsløbs design

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Fysikrapport Joules lov. Gruppe Nr. 232 Udarbejdet af Nicolai og Martin

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

Fysikrapport Nyttevirkning og vands specifikke fordampningsvarme

Grätzel Solcellen. - Fremstil din egen solcelle

Laboratorieøvelse Kvantefysik

Undervisningsbeskrivelse

Projekt. Analog Effektforstærker.

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

Julehygge. Stearinlys

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Øvelser til multimeter: 1. Indre modstand: 2. DC spændingsmåling. 3. DC strømmåling

THEVENIN'S REGEL (DC) Eksempel

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

Thevenin / Norton. 1,5k. Når man går rundt i en maske, vil summen af spændingsstigninger og spændingsfald være lig med 0.

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Indsvingning af 1. ordens system

Undervisningsbeskrivelse

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Bevægelse op ad skråplan med ultralydssonde.

Undervisningsbeskrivelse

ELEKTRISKE KREDSLØB (DC)

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E

Solcellelaboratoriet

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Grätzel Solcellen. - Fremstil din egen solcelle. Hvis I er to eller flere i gruppen kan step 1A og step 1B eventuelt udføres samtidigt.

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamen i fysik 2016

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

3.3 overspringes. Kapitel 3

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Opførslen af LCR lavpasfiltre undersøges gennem udmåling af frekvensgang og steprespons for en række af disse.

Simulator DS-6100 journal. Modificering af simulator til Siemens SC 9000XL.

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Undervisningsbeskrivelse

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling

Øvelse i termisk analyse

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Måleteknik Effektmåling

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Integreret energisystem Elevvejledning

Undervisningsbeskrivelse for Fysik 3+ 4 semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

Undervisningsbeskrivelse

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj Emitter

Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.C

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

MOBIL LAB. Den mobile mølle VIND ENERGI. Introduktion Om den mobile mølle Opgaver og udfordringer Links og efterbehandling

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Teknisk Notat. Støj fra miniventilatorer Type MicroVent 2-8. Udført for InVentilate. TC Sagsnr.: T Side 1 af

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

inspirerende undervisning

Multimeter ABC Multimeteregenskaber og funktioner

Gruppemedlemmer gruppe 232: Forsøg udført d. 6/ Joule s lov

E l - Fagets Uddannelsesnævn

Thevenin / mayer-norton Redigeret

Transkript:

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/10-2002 Side 1 af 5

Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og at designe et kredsløb. Forberedelse: s-princippet er som følger: Ved at regne hver enkelt strøm/spændingskildes bidrag til kredsløbet og derefter summe de to bidrag, kan man beregne den samlede tilførsel af strøm/spænding. Del 1: Beregn spændingsfald over og strømme igennem modstandene R 1 til R 4, for følgende tre tilfælde: 1) U 1 = 12 V og U 2 = 0 V 2) U 1 = 0 V og U 2 = 12 V 3) U 1 = 12 V og U 2 = 12 V 1. Vi benytter os af maskemetoden for at finde strømmene I 1, I 2, I 3 og I 4 i tilfælde 1. i 11 = i 21 = U 1 / (R 1 + R 4 R 3 + R 2 ) = 2,34 ma i 41 = i 1 * R 3 /(R 3 + R 4 ) = 0,96 ma i 31 = i 1 i 2 = 1,37 ma Side 2 af 5

2. Vi benytter os af maskemetoden for at finde strømmene I 1, I 2, I 3 og I 4 i tilfælde 2. i 42 = -U 2 / (R 4 + R 3 (R 1 + R 2 ) = -1,9 ma i 32 = -i 42 * ((R 1 + R 2 )/(R 1 + R 2 + R 3 ) = 0,93 ma i 12 = i 22 = -i 42 * (R 3 /(R 1 + R 2 + R 3 )) = -0,96 ma 3. For at finde strømmene i tilfælde 3 skal vi bare summere strømmene fra de to første tilfælde: I 1 = I 2 = 2,34 ma - 0,96 ma = 1,38 ma I 3 = 1,37 ma + 0,93 ma = 2,3 ma I 4 = 0,96 ma 1,9 ma = -0,94 ma Side 3 af 5

Del 2: Dimensioner kredsløbet således at strømmene i 1, i 2 og i 3 bliver henholdsvis 1 ma, 2mA og 3mA. R 4 er 1 kω. I 4 = i 1 + i 2 + i 3 = (1+2+3)mA = 6 ma V 4 = 0,006 A * 1 kω = 6V Spændingsfaldet over de tre resterende modstande må altså være 10 V 6 V = 4 V V AB = i AB * R AB V AB = i 4 * (R 1 R 2 R 3 ) R 1 R 2 = R 3 R 1 = 2 * R 2 4 V = 0,006 A * R 3 R 3 = 0,006 A ((R 3 * R 3 )/(R 3 + R 3 )) = 0,006 A * (R 3 /2) R 3 = (4 V * 2)/(0,006 A) = 1,33 kω = R 1 R 2 R 1 R 2 = ((R 1 *R 2 )/(R 1 +R 2 )) = ((2R 2 *R 2 )/(2R 2 +R 2 )) = (2R 2 )/3 = 1,33 kω => R 2 = 2 kω R 1 = 2 * R 2 = 4 kω Side 4 af 5

Del 3: Spændingsforskelle måles over modstandene vha. et multimeter. Strømmene måles ved at sætte et multimeter ind i serieforbindelse med modstandene. Denne metode anvendes for alle kredsløbene. Målinger: Måleopstillingerne en som tidligere vist(se forgående sider). Vi byggede kredsløbene op på en kredsløbspladeting og modstandene er fra E24-rækken. Strømme og spændingsfald blev målt med et standart multimeter fra E113. Resultater: Resultaterne er ved lagt som bilag 1. Her er både de teoretiske beregninger og de målte data. Databehandling: Konklusion: Ved at kigge på teori og praksis, ses det tydeligt at det hænget sammen. Dog er der afvigelser på første og anden decimal, disse er dog ikke ret store. Dette skyldes flere ting, temperatur, strømkilde og mange andre ting. Men i vores tilfælde skal vi dog nok skyde skylden på strømkilde. Indstillingsmulighederne er få og displayet er upræcist. Ser vi på vores beregninger ses det at spændingen bruges øverst i den brøk som vi bruger til at beregne strømmen med, dette betyder at den potentielt kunne få stor indflydelse på resultatet, men da vi bruger modstande i kω-størelse, er afvigelsen begrænset, hvilket også ses. I del 2 er der dog også en anden faktor som spiller ind. Brugen af en for lille modstand i stedet for den oprindelige. Men som det ses er det begrænset hvor meget det betyder for resultatet. Del 1: Del 2: Det formålet med øvelsen var at eftervise superposition og opbygge et kredsløb. Vi har efter at have målt hvert bidrag fra de to spændingskilder, kunne se, at summen af de to bidrag rent faktisk er lige med det samlede bidrag til kredsløbet, når begge spændingskilder bidrager til kredsløbet samtidig. Så vi må sige at superpositionsteorien er eftervist, dog med minder afvigelser, som tildels kan tilskrives apparaturet. Ved at have opbygget kredsløbet og dimensioneret det rigtigt, har vi vist at vi ved hvordan en simpelt kredsløb skal opbygges. Alt i alt må vi sige at øvelsen gik over al forventning, da alle resultater passede og den teori som skulle eftervises blev eftervist. Bilag: 1 bilag med måleresultater. Ingen lir uden blær Side 5 af 5

Bilag 1: Del 1: Beregnede resultater: U1 = 12 V U2 = 0 U1 = 0 U2 = 12V V ma V ma V11 2,34 i11 2,34 V11-0,96 i11-0,96 V21 5,148 i21 2,34 V21-2,112 i21-0,96 V31 4,521 i31 1,37 V31 3,069 i31 0,93 V41 4,512 i41 0,96 V41-8,93 i41-1,9 U1 = 12V U2 = 12V V ma V1 1,38 i1 1,38 V2 3,036 i2 1,38 V3 7,59 i3 2,3 V4-4,418 i4-0,94 Målte resultater: U1 = 12 V U2 = 0 U1 = 0 U2 = 12V V ma V ma V11 2,5 i11 2,23 V11-1,1 i11-0,95 V21 5,05 i21 2,23 V21-2,1 i21-0,95 V31 4,5 i31 1,3 V31 3,1 i31 0,93 V41 4,5 i41 0,9 V41-8,96 i41-1,9 U1 = 12V U2 = 12V V ma V1 1,45 i1 1,29 V2 2,8 i2 1,29 V3 7,5 i3 2,26 V4-4,6 i4-0,97 Del 2: Vi har brugt en 3,9 kiloohm modstand i stedet for en 4 klioohm ma i4 6 i3 2,99 i2 1,92 i1 0,97

ELA Rev. dato: 27. august 2001 Øvelse 4.. Formål. Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet. At designe et kredsløb. Forberedelse. R 1 R 4 U 1 R 3 U 2 R 2 R 1 = 1,0 kω R 2 = 2,2 kω R 3 = 3,3 kω R 4 = 4,7 kω 1. Beregn samtlige spændingsfald over og strømme igennem modstandene R 1 til R 4 for følgende 3 tilfælde: a: U 1 = 12 V og U 2 = 0 V b: U 1 = 0 V og U 2 = 12 V c: U 1 = 12 V og U 2 = 12 V 2. Dimensioner kredsløbet nedenfor således, at strømmene i 1, i 2 og i 3 bliver henholdsvis 1 ma, 2 ma og 3 ma. Modstandene vælges fra E24-rækken, og R 4 vælges til 1 kω. R 4 i 1 i 2 i 3 10 V R 1 R 2 R 3 3. Hvordan vil du gennemføre målingerne? 4. Opstil tabeller for både teoretiske og målte størrelser. Laboratoriearbejde. 1. Opbyg kredsløbet fra punkt 1 i forberedelsen på en monteringsplade. 2. Mål derefter samtlige spændingsfald og strømme for de 3 tilfælde a, b og c. 3. Sammenlign de teoretiske og de målte værdier. Vurder og kommenter afvigelser. 4. Opbyg kredsløbet fra punkt 2 i forberedelsen. 5. Mål derefter strømmene. 6. Kommenter eventuelle afvigelser ud fra komponenttolerancer og instrumentnøjagtighed. Øvelse 4.doc