En hjælpers vigtige værktøj.

Relaterede dokumenter
En hjælpers vigtige værktøj.

Træningsplanlæning for formtopning og præstationsoptimering

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Vil du have minutter mere om dagen?

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

Formålet med Situationsbestemt Ledelse

Introduktion til projekter

Leg er læring & læring er leg. Mette Guldager Ledelse af læring, kvalitet i pædagogik

Styrkeprofil iflok. Din arbejdsplads som helhed. Udarbejdet for Din Arbejdsplads. af iflok marts 2013

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

Forandringsledelse. At gøre det nye og anderledes almindeligt. Sabine Madsen, RUC. 15. Marts 2012

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for mennesker.

Watt i træning og konkurrence. Troels Panduro Panduro Cycling

At give og modtage konstruktiv feedback

rottespærre tx11 stopper rotterne før de GØr skade

Max løft. Af Fitnews.dk - onsdag 04. juli,

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Tryg base- scoringskort for ledere

LØN- OG PERSONALE- ADMINISTRATION I DANSKE VIRKSOMHEDER

NLP Metaprogrammer. -scoringshæfte profil og beskrivelser

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Pathfinder. intensive. en intensiv indføring i centrale Stifinderværktøjer og indsigter

Hvad skal De vælge? Protema

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Evalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium

5 veje til et godt liv

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

Læseleg som pædagogisk redskab i alle Helsingør kommunes dagtilbud KL konference den 20. juni 2017

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet

Opdrage abesindet. Ruske op i tingene

_ áxäéààx ^Ü çxü Éz _t Ät `twáxç

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

1. Grebet : Formen på pilens krop er mange og har mange navne, men her er 3 begreber der kan bruges om pilens krop og det er følgende.

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Leder- & talentudvikling i Energistyrelsen

Hurtigere sårheling Kvantemekanisk bio-teknologi

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

Kursus den 23.april Gentofte Centralbibliotek

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Nordisk innovation Porduktkatalog

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

ROTTESPÆRRE TX11 STOPPER ROTTERNE FØR DE GØR SKADE

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

SKOLEGØRELSE ELLER PRAKSISGØRELSE HVAD SKAL VI VÆLGE? AF: LENE TANGGAARD, CAND.PSYCH., PH.D., PROFESSOR, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION

Introduktion. Kort om oplæget

Kreativitet Velkommen

Dagens emner. Effektivitet kræver godt samarbejde. Merete Lehmann Andersen. Ledelse. Forskellighed og forventninger

HVAD ER SELV? Til forældre

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Kontaktcentret

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

CSR Corporate Social Responsibility. Glenn Madsen Corporate Account Manager, F&B INDUSTRY 25 Januar 2018

Plan i eget arbejde. På kurset arbejder du med at: Bliv god til planlægning af dit arbejde. Hvem deltager på kurset? Øg din personlige effektivitet

Sådan oversætter du centrale budskaber

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til gruppedeltagere. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 5

5 veje til et godt liv

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

ROTTESPÆRre TX11. STOPPER ROTTErne FØR DE GØR SKADE

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

introduktion tips og tricks

Samsø Efterskole. Undervisningsmiljøundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Den læringsmålstyrede undervisning

Alle børn bevæger sig i skolen

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Overspisning Teori og Praksis

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Bilag 1: Neuropsykologiske tests anvendt i de inkluderede studier

Positiv Adfærd i Læring og Samspil

Min Guide til Trisomi X

Så skal der trænes! Hvordan Hvor meget Hvornår Hvorfor Hvad med vægttab Løbe, cykle, styrketræne?

Ledelse af læring og Visible learning

Formand, Majbrit Berlau

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Introduktion til Shaping og brugen af klikker.

Nyhedsbrev for oktober 2009

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

5 veje til et godt liv

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS

Medarbejder udvikling og øget effektivitet i. Borgerservice centret

Brugermanual for Reck MOTOmed viva1

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Transkript:

En hjælpers vigtige værktøj.

Denne præsentation trækker sit materiale fra forskning og viden fra bevægelsesområdet. Jeg er dog ikke i tvivl om, at disse overvejelser også kan bruges på andre områder af livet. F.eks: Opdragelse Pædagogisk virke Ledelse Parforhold Læs derfor det næste (også) som generelle overvejelser over feedback.

Al (sensorisk) information En klassifikation af sensorisk information om bevægelse Ikke relateret til bevægelse Relateret til bevægelse Til stede før bevægelse Til stede som resultat af bevægelse: Feedback Indre feedback (Intrinsic Feedback) Ydre feedback (Extrinsic Feedback) Syn Hørelse Følelse Proprioception Kræfter Lugt Viden om resultat (knowledge of results) Viden om udførelse (knowledge of performance)

Ydre Feedback Et tveægget sværd man kan Blive dygtigere Blive afhængig

Give energi og øge motivation Styrke læringen af den korrekte udførelse Ydre (extrinsic) feedback kan tjene flere forskellige samtidige funktioner bl.a: Gøre de lærende afhængige af feedback, så deres udførelse lider under det, når feedbacken bliver fjernet Give de lærende information om typen og størrelsen af fejl og foreslå måde at rette dem.

Sensorisk feedback Hvilken feedback hvornår?? Det grundlæggende mønster i bevægelsen. F.eks. rækkefølge af bevægelser, relativ timing Er deltageren erfaren? Nej Er opgaven enkel? Nej Forstår deltageren de grundlæggende mønstre i bevægelsen? Nej Giv program feedback Ja Indre (intrinsic) feedback er tilstrækkeligt Ja Ja De variable dele af det grundlæggende mønster i bevægelsen. F.eks.kraft, hurtighed, retning Giv parameter feedback Giv mere præcis feedback Giv mindre hyppig feedback Giv feedback, når den ønskes

nogle under inddelinger

I det følgende vil du bl.a. møde Deskriptiv Præskriptiv Fokus på fejlretning Resultat Fokus på forbedring / det rigtige Proces Grad af detaljer Mængde af detaljer Timing

Når man giver feedback: Hvilken information skal feedback en indeholde? Data Hvor meget information skal feedback en indeholde? Hvor præcis og detaljeret skal feedback en være? Tid Hvornår skal man give feedback en? Hvor hyppigt skal man give feedback en?

DATA DATA HVAD man kan sige HVILKE OMRÅDER

DATA Ydre feedback (Extrinsic Feedback) Viden om resultat (knowledge of results) Viden om udførelse (knowledge of performance) KR kan være til stede (redundant) så den lærende selv er i stand til at få fat i denne viden. KR er kun hjælpsomt, hvis den giver information, som den lærende ikke er i stand til at skaffe sig selv. F.eks. 1) Hvis man ikke har viden/færdigheder i at bruge informationen. 2) Hvis man ikke kan se resultatet af sin handling. KP kan forøge den indre feedback, som den handlende har adgang til. KP kan tilføre information, som den handlende ikke har direkte adgang til

DATA Feedback om Fejl Korrekt udførelse Hvis målet er at lette læring af færdighed kan man give information om fejlen Hvis målet er at støtte udvikling og(eller opmuntre til at blive ved (udholdenhed), kan det være godt at betone de positive og korrekte dele af udførelsen At kombinere begge er optimalt

DATA Feedback Deskriptiv Præskriptiv Beskriver blot hvad der hændte Fortæller hvad der skal gøres anderledes næste gang Ved at kombinere disse kan man hjælpe den lærende til at danne forbindelser mellem fejlene og hvordan man korrigerer dem Præskriptiv feedback som informerer den lærende om de konkrete og specifikke ændringer, de bør foretage er mere effektivt end deskriptiv feedback, som kun fortæller den lærende om hvilke fejl han har lavet.

DATA Når man overvejer typen af information i sin feedback, så husk Feedback om timingen eller rækkefølgen af et bevægelsesmønster fører til forandringer i den fundamentale struktur i af mønstret. Dette kaldes også GMP det generaliserede motoriske program. Feedback om træk ved programmet (f.eks. den relative timing af armenes og benenes bevægelser) er nogle gange svært for den lærende at bruge, men den er nødvendig for at ændre de uhensigtsmæssige træk ved bevægelsen. Feedback om parametre (f.eks. bevægelsens fart) og parameterværdier (f.eks. langsom,medium og hurtig hastighed) lader selve grundprogrammet være intakt og den lærende kan forholdsvis nemt bruge denne information til at tilpasse deres bevægelser til de øjeblikkelige krav fra omgivelserne og opgaven.

DATA Nogle vigtige principper for præcisionen af feedbacken er bl.a. de følgende At øge feedback ens præcision øger kun læringen til et vist punkt (f.eks. Det er bedre at fortælle en person, at hans tennisslag var lidt til venstre end at det ikke var særlig godt). Ud over dette punkt giver en øgelsen af præcisionen meget lille (eller ingen) ekstra læring. (F.eks. Dit slag lå lidt til venstre er bedre eller lige så godt som Dit slag lå 25 cm til venstre og 29 cm for kort ) Feedback om retningen af den lærendes fejl er mere brugbart end feedback om størrelsen af fejlene. Båndbredde (bandwidth) feedback at man kun giver feedback når fejlen er af en vis størrelse er en effektiv måde at styre præcisionen i feedbacken og mindske den lærendes afhængighed af ydre information. FB her OK område her FB

DATA Feedback Kompleksitet Dem optimale mængde af information i en feedback mindskes når opgavens kompleksitet øges. Når man overvejer mængden information i sin feedback, så husk Opsummerende (summary) feedback og gennemsnits (average) feedback er særlig effektive måde at give den lærende en optimal mængde information uden at skabe en afhængighed af feedback Opsummerende Handlinger 1 2 3 4 1 2 3 4 Gennemsnit

TID TID Hvornår Hvor tit

TID Frekvens af feedback Feedback kan være hyppigere i begyndelsen af en læring, men bør så reduceres ( faded ) så den lærende kan blive dygtigere til at udføre selve opgaven alene Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback Feedback

TID Timing: Hvornår skal man give feedback? 1 Tid mellem handlinger (Inter response inteval) 2 Feed Handling 1 Handling 2 Back Tid EFTER handling Tid til egen vurdering Tiden mellem udførelse og feedback Giver den lærende mulighed for at bruge sin egen indre (intrincsic) feedback FØR man får ydre feedback Det kan være godt at bede den lærende om at vurdrere sin egen handling før den ydre feedback det styrker egen læring Tid FØR næste handling Tid til egen planlægning Tiden fra feedback til næste forsøg Det bør være tid nok til at den lærende kan bearbejde informationen og planlægge næste handling Det kan være vigtigt at minde den lærende om at tænke sig om, så man overvejer før næste forsøg

TID Timing af feedback Øjeblikkelig feedback mindsker læring. Sandsynligvis fordi den griber ind i den lærendes egen forarbejdning af sin indre (intrinsic) feedback og dermed i udviklingen af evnen til selv at opdage fejlene. 1 Tid mellem handlinger (Inter response inteval) 2 Feed Feed Handling 1 Handling 2 Back Back

Litteratur Alle påstandene i dette materiale er hentet fra de tunge drenge inden for bevægelse. Alting bygger på flere forsøg og undersøgelser. Især har jeg bygget på: Haywood, Kathleen M & Getchel, Nancy Life Span Motor Development Human Kinetics Schmidt, Richard A & Wrisberg, Craig A (2004) Motor Learning and Performance a problembased learning approach. Human Kinetics Der kan I selv finde mere stof, hvis I har brug for det