På sporet med VÆKSTmidt. Region Midtjylland Regional Udvikling



Relaterede dokumenter
VÆKSTmidt. Et program for virksomheder, der kan og vil vokse

7. december VÆKSTmidt Accelerator

MEA 12.november 2008 VÆKSTmidt

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne

KKR Midtjylland 10. juni Status 1. januar 31. maj Strategi

CODE OF DEN GODE VEJLEDNING CONDUCT

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt Accelerator 16. januar

VÆKSTmidt og VÆKSTmidt Accelerator

SKIVEKOMMUNE Budget Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi.

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf

Status og perspektiver for arbejdet i Vækstforum Midtjylland

Opfølgning pr. 1.september 2009

Direktørens beretning 2015

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

VÆKSTHUS NORDJYLLAND VILJE TIL VÆKST

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Netværksinitiativet Midtjysk Klyngeprogram. Informationsmøde om netværksmæglerfunktionen

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. september KLYNGEmidt Vækst via Visualisering

Innovationsfonden, Region Midtjylland og. Væksthus Midtjylland

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts KLYNGEmidt Vækst via Visualisering. 1. september december 2013 Journalnummer:

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Randers + Radius: Bæredygtighed handler om at gøre os klar til fremtidens krav.

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Nogle resultater af undersøgelsen af virksomhedernes internationalisering og globaliseringsparathed i Region Midtjylland

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl ca

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Energioptimerede filterkomponenter til dine behov

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

KlyngeMIDT

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Professionel pladebearbejdning Alsidig Fleksibel Præcis

Entreprenørskab i uddannelserne

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Fremtidige indsatser målrettet industrien. Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Victor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Vi hjælper med at gøre udfordringer til muligheder. Væksthus Sjælland 1

Vækstforums indsatsområde Landdistrikter -Iværksætteri og virksomhedsudvikling i landdistrikter. Baggrund

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

Bestyrelsespartnerskabet

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Fokuseret indsats for udvikling af produktionsrelaterede mikrovirksomheder

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

VORES KUNDER VOKSER MERE. Har du en gazelle i blodet, og vil du videre med din virksomhed, så brug Væksthus Hovedstadsregionen

Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser

Sammenhængende erhvervsservice

Energioptimerede filterkomponenter til dine behov

Kickstart din virksomheds digitale rejse

Midtjysk Eksport og Internationaliseringsprogram

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

Beskæftigelsesregion Midtjylland Konsulentdagen, 28. november Erhvervsservicesystemet bud på samarbejde og Best Practice

Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.

Etisk leverandørstyring

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Resultatkontrakt. Vedrørende. Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt. 1. august december 2009 Journalnummer:

Præsentation af. Værdiskabende virksomheds- & IT rådgivning. Vi ta r temperaturen, stiller diagnosen og sikre korrekt behandling - af din virksomhed

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

OPI Lab - Open Innovation. 27. maj 2014

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

10 gode råd om. Strategisk salg

Fra vandflaske til 100 procent genanvendeligt tæppe

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

Workform: Rethink Business gav værdifuld inspiration til alle dele af vores forretning

HR-uddannelser Grundlæggende, Videregående og Strategisk niveau

Salg og prissætning Vækstgruppe

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU

360º TALENTUDVIKLING MOD, VILJESTYRKE OG AMBITIONER. BLIV TRAINEE I BDO OG FÅ UDVIKLET DIT TALENT 360

Virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt

Vækst Brønderslev d. 18. maj 2016

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.

Baggrundsinformation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Rose Holm A/S. Vækststrategi Eksport til Sverige

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts KLYNGEmidt - Netværksinitiativ. 1. januar december Journalnummer:

Private rådgivere leverer unikke og værdifulde ydelser til det offentlige

HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Vi engagerer os mere. Revision Rådgivning Skat

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

SKIVEKOMMUNE Budget Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi, drift

Transkript:

På sporet med VÆKSTmidt Region Midtjylland Regional Udvikling

INDHOLD Indledning... 5 BE Installationer A/S & BE CableCon A/S... 6 Brimas A/S... 8 Brøndborerfirmaet Poul Christiansen A/S... 10 fibo intercon... 12 House of Jacob Jensen... 14 Nordisk Company A/S... 16 Nordisk Granit Import A/S... 18 Seelen Care ApS... 20 VÆKSTmidt Accelerator... 22 2 På sporet med VÆKSTmidt

MIDT I VÆKSTEN Et konkurrencedygtigt erhvervsliv er fundamentet for et stærkt velfærdssamfund. Dette var udgangspunktet, da Vækstforum i Region Midtjylland tilbage i 2007 igangsatte en række initiativer, der som en samlet vifte skulle styrke virksomhedernes muligheder for vækst, skabe flere arbejdspladser og øge kompetenceniveauet. Og det er fortsat udgangspunktet. Væksthus Midtjylland har varetaget operatørfunktionen for det regionale virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt i perioden 2007-2009. Knap 300 små og mellemstore virksomheder har deltaget i programmet og resultaterne herfra viser, at indsatsen virker. Virksomheder, der har fået rådgivning fra programmet, klarer sig nemlig væsentligt bedre end andre virksomheder, især på eksport og værditilvækst. Den midtjyske model har vist sig at være velfungerende. Det tætte samspil mellem de offentlige aktører væksthus, lokale erhvervsserviceenheder, innovationsnetværk, innovationsmiljøer m.fl. er afgørende for, at virksomhederne oplever tilbuddene som let tilgængelige og benytter sig af dem. En model, som understøtter Vækstforums satsning på en bred og sammenhængende programstruktur målrettet iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Fra 2009 og 3 år frem er afløseren for VÆKSTmidt VÆKSTmidt Accelerator igangsat. Det er stadig et program, der retter sig mod virksomheder med vækstpotentiale. Men hvor tilbuddene tidligere mest gik på specialiseret rådgivning og deltagelse i netværks- og sparringsforløb, fokuserer programmet nu også på at koble virksom hederne med kapitalressourcer. I dette casekatalog kan du møde otte af VÆKSTmidtvirksomhederne og læse om, hvad de fik ud af tilbuddene. Derudover kan du læse lidt om den midtjyske model og endelig afsluttes med en kort præsentation af de enkelte forløb i VÆKSTmidt Accelerator. God læselyst! Bent Mikkelsen Afdelingschef, Regional Udvikling, Region Midtjylland November 2010 På sporet med VÆKSTmidt 3

Geografisk Geografisk fordeling fordeling af projekter af projekter Grøn=individuelle forløb Orange=kollektive forløb forløb 21 1 3 6 9 11 11 3 1 2 15 20 20 8 11 3 19 10 3 10 6 11 1 15 15 11 1 4 8 37 37 2 3 1 1 6 2 Kilde: Væksthus Midtjylland 4 På sporet med VÆKSTmidt

INDLEDNING Erhvervsfremmesystemet i Region Midtjylland er enkelt og velfungerende. Her kan virksomheder og iværksætter få vejledning og rådgivning uanset hvor de henvender sig. Væksthus Midtjylland er som netværksorganisation det centrale omdrejningspunkt. Idéen er, at ved at samarbejde med en lang række private og offentlige aktører sikres, at de nødvendige kompetencer er tilgængelige. Og at virksomhedens behov er udgangspunktet. Aktørerne er lokale erhvervsserviceenheder, forsker- og udviklingsparker, innovationsnetværk, innovationsmiljøer, GTS er, kompetencecentre, private rådgivere m.fl. Typisk henvender en virksomhed sig til den lokale erhvervsserviceenhed. Her tilbydes generel vejledning, og virksomheden vejledes videre i systemet. Har virksomheden et vækstpotentiale tilbydes virksomheden en mere specialiseret vejledning i Væksthus Midtjylland. Væksthusets konsulenter analyserer virksomhedens potentiale og på baggrund af denne vurderes i samarbejde med virksomheden hvilken form for rådgivning eller hvilket udviklingsforløb, virksomheden kunne have behov for. Herefter tilknyttes en ekstern konsulent virksomheden og et programforløb igangsættes. Knap 300 midtjyske virksomheder har siden 2007 taget imod et eller flere tilbud fra det regionale virksomhedsudviklingsprogram VÆKSTmidt. De har således fået tilskud til specialiseret rådgivning samt mulighed for at deltage i forløb med netværk og sparring. Forløbene i VÆKSTmidt har omfattet såvel individuelle som kollektive forløb. På kortet side 4 ses den geogra fiske fordeling af virksomheder i Region Midtjylland, som har modtaget tilskud via VÆKSTmidt i perioden 2007-2009. På sporet med VÆKSTmidt 5

6 På sporet med VÆKSTmidt BE Installationer A/S & BE CableCon A/S Historik: Virksomheden har rødder tilbage til 1932, men fik den nuværende form i 1984 ved en sammenlægning af virksomhederne O. F. Mortensen og Erik Kønigsberg, som startede i 1980. Lige siden har begreber som udvikling og nytænkning været centrale elementer. I 2007 startede BE afdelingen BE CableCon og siden da har der været en rivende udvikling. BE CableCon råder nu over en af Danmarks mest moderne maskinparker inden for kabelbearbejdning. Antal ansatte: 14 Produkter: Kabler af mange forskellige typer. Kunder: Blandt andet vindmøllebranchen i Danmark og resten af verden. Geografisk placering: Viborg VÆKSTmidt forløb: Tjek på teknologi. En ekstern konsulent rådgiver om teknologiudvikling og hjælper til med at få udviklet en idé til et nyt produkt. Eksempelvis hjælp til markedsundersøgelser, hjælp til proces og styring af produktudviklingen eller værditilvækst gennem design. Hjemmeside: www.be-cablecon.dk

Når kunderne stiller krav Kvalitet i hverdagen er vigtig for mange arbejdspladser. Ligeledes er det sværere og sværere at få samarbejdspartnere, hvis man ikke er kvalitetscertificeret. Sådan har virksomheden Be CableCon i Viborg oplevet virkeligheden på det seneste. I lang tid har vi næsten kun arbejdet med en enkelt større kunde. Men da vi skulle udvide vores kundeportefølje, oplevede vi, at kunderne spurgte til, om vi var ISO 9001 certificeret, forklarer Klaus Møller, medejer og direktør hos Be CableCon. Da behovet for kvalitetscertificeringen opstod, gjorde et bestyrelsesmedlem for Be CableCon opmærksom på, at det var muligt at søge tilskud til specialiseret rådgivning via VÆKSTmidt programmet. I sommeren 2009 søgte virksomheden om tilskud til projektet. Jeg var meget spændt på proceduren. Det skulle jo helst være nemt og uden for meget papirarbejde, fortæller Klaus Møller. Heldigvis viste det sig, at proceduren helt igennem var meget enkel. Først til sidst skulle vi rapportere tilbage. Dette er naturligvis også helt i orden projektet skulle jo helst munde ud i et konkret resultat. Og nu har vi en slags manual for virksomheden, der kvalitetssikrer opgaveløsningen rundt i hele organisationen. Det var Boutrup Consulting i Grenå, der hjalp med at få kvalitetsstyringen sat i værk. Resultatet er, at der i dag kun mangler få detaljer, før den endelige ISO 9001 godkendelse af virksomheden kan finde sted. På sporet med VÆKSTmidt 7

Brimas A/S Historik: Brimas A/S har siden starten i 1998 udviklet sig til en topmoderne smede- og maskinfabrik med stor fleksibilitet i produktionen. Antal ansatte: 30 Produkter: Opgaverne spænder vidt fra laserskæring og CNC kantbukning til totalløsninger i form af specialmaskiner, transportbånd og meget andet inden for bl.a. levnedsmiddel- og fødevareindustrien. Virksomheden har samtidig en industrimontageafdeling, der udfører rørsvejsning, service og vedligeholdelse af maskiner, samt en afdeling for forarbejdning og levering af bygningsstål. Kunder/markeder: Fødevareindustrien og bygningsindustrien. Geografisk placering: Horsens VÆKSTmidt forløb: Vækstsparring. Dette tilbud giver en virksomhedsleder mulighed for at få tilknyttet en mentor til at sparre med om sin virksomheds udvikling og drift. Sparringspartneren vil typisk selv tidligere have været leder af en større virksomhed. Hjemmeside: www.brimas.dk 8 På sporet med VÆKSTmidt

Én at spille bold med Virksomhedens udvikling er gået stærkt. Så stærkt, at der var behov for lige at standse op, trække vejret og tænke over, om der ikke var brug for et par øjne udefra. Her kunne VÆKSTmidt programmet hjælpe, fortæller direktør Thomas Iversen. Brimas fik med hjælp af en vækstkonsulent fra Væksthus Midtjylland kortlagt vækstpotentialet og fik efter følgende bevilget et Vækstsparringsforløb under VÆKSTmidt programmet. Målet med at tilknytte en ekstern sparringspartner var at få hjælp til at styrke og styre virksomhedens massive fremgang. Der var brug for en professionel håndtering af virksomhedens udvikling. Jeg tror, at alle virksomheder kunne have gavn af en privat konsulent. Det er sundt at få nogen til at se virksomheden ude fra, mener Thomas Iversen. Vi har virkelig kunnet bruge den enorme viden, som konsulenten sidder inde med. Han har hjulpet os med at systematisere hele vores organisation fra strategi over handlingsplan til afrapportering, fortæller direktøren. Man skal dog være opmærksom på, at man får en at spille bold med ikke én, der dribler selv. Men sætter man konsulenten godt ind i de forhold, der er i ens virksomhed, og betror ham de relevante oplysninger, så kan det gøre en stor forskel, understreger Thomas Iversen. Virksomheden Brimas A/S har været i rivende udvikling siden starten for 12 år siden. Allerede efter det første år blev forretningskonceptet for virksomheden udvidet og ændret til primært at omfatte underleverandørarbejde i rustfrit stål og aluminium i Horsens og omegn. Og i 2001 måtte virksomheden flytte fra de første ca. 100 kvm. til nye lokaler på ca. 650 kvm. Igen i 2007 flyttede virksomheden denne gang til en nybygget 2.000 kvm. stor fabrik. Aktiviteterne blev yderligere udvidet til at omfatte leverancer af bygningsstål, herunder altaner, trapper mv. Ligeledes er selskabsformen ændret flere gange, fra et I/S til et ApS og nu et aktieselskab. Og væksten slutter ikke her. I marts 2011 står en ny hal på yderligere 1500 kvm. klar til indflytning. Brimas beskæftiger 30 medarbejdere og har stort fokus på personalepleje. Og en spændende arbejdsfilosofi hver enkelt medarbejder skal være ekspert på samtlige maskiner i virksomheden hvilket har været medvirkende årsag til de ryk, Brimas har taget fremad. På sporet med VÆKSTmidt 9

10 På sporet med VÆKSTmidt Brøndborerfirmaet Poul Christiansen A/S Historik: PC brøndborer- og ingeniørfirma blev grundlagt i 1898. Firmaet startede med fremstilling af pumper, filtre og vandmotorstativer og supplerede i 1905 med brøndboring. Antal ansatte: 10 Produkter: Vandforsyninger, geologiske undersøgelser, opbygning, renovering og service af vandforsyninger, fundering og grundvandssænkning. Kunder: Miljøcentre, vandforsyninger, entreprenører. Geografisk placering: Højslev ved Skive VÆKSTmidt forløb: PLATO-gruppe. Et 2-årigt gruppeforløb, hvor ca. 10 ledere af mindre virksomheder i fælles skab arbejder med strategi- og forretningsudvikling. Til hver gruppe er tilknyttet funktionschefer fra større virksomheder, der gennem faglige input til gruppen tilfører deltagerne nyt syn på virksomhedsledelse. Hjemmeside: www.pcdrill.dk

Nu ved vi, hvilken vej vi skal gå Det var gennem Væksthus Midtjylland, at brøndborervirksomheden Poul Christiansen A/S fik tilbud om at komme med i en PLATO-gruppe. Det takkede han ja til, og han har ikke fortrudt. For mit vedkommende har det vigtigste emne været forretningsplaner og handlingsplaner. Det er ikke altid man tænker i de store linjer i en virksomhed på vores størrelse. I den retning har rådgivningen været rigtig god. Og det, at man skal være forberedt til hvert møde gør også, at man får et skub fremad, fortæller Christian Christiansen. Han er direktør i den familiebaserede brøndborervirksomhed, Poul Christiansen A/S. Konkret betyder det, at vi har fået udviklet en forretningsplan og en handlingsplan for virksomheden. Vi er også blevet bekræftet i, at det har været rigtig godt med en professionel bestyrelse. Nu ved vi, hvilken vej vi skal gå, siger Christian Christiansen. Kort beskrevet er PLATO vækst og udvikling gennem ledelsestræning og gruppebaseret rådgivning. Det er et toårigt netværksbaseret udviklingsforløb, hvor en række virksomhedsledere fra ikke-konkurrerende virksomheder mødes en gang cirka hver måned. Grupperne består af cirka 10 virksomhedsledere, der sparrer med hinanden og samtidig får kompetent rådgivning fra en funktionschef eller en direktør fra en større virksomhed. Hos Poul Christiansen A/S er det ikke kun ekspertrådgivningen, som har givet udbytte. Også samværet med de andre virksomhedsledere har været til stor gavn, siger direktør Christian Christiansen. På sporet med VÆKSTmidt 11

fibo intercon Historik: fibo intercon har eksisteret som arbejdsplads siden 1935. I starten var det et reparationsværksted, men i de seneste 40 år har virksomheden været en egentlig maskinfabrik. Antal ansatte: 70 Produkter: Udvikler, producerer og leverer mobile, semimobile og stationære blande anlæg samt maskinudstyr og komplette produktionsanlæg. Kunder/markeder: Betonindustrien, byggeindustrien, entreprenørvirksomheder. Geografisk placering: Videbæk VÆKSTmidt forløb: Udviklingskompas. Virksomheden får støtte til en konsulent, der løser en konkret udviklings opgave i virksomheden, f.eks. strategiudvikling, produktionsplanlægning eller vurdering af nye markedsmuligheder. Hjemmeside: www.fibointercon.com 12 På sporet med VÆKSTmidt

Hul igennem til nye markeder På baggrund af et godt salg og gode erfaringer i Mellemøsten, Frankrig, Nordafrika og specielt i Rusland ønskede virksomheden fibo intercon at øge eksporten endnu mere. Vi kom i dialog med Væksthus Midtjylland, fordi vi gerne ville afdække, hvilke nye markeder der kunne være spændende for os i den del af virksomheden, der laver betonblandeanlæg. Altså anlæg hvor produktionen foregår på selve byggepladsen, forklarer Erik Roos, salgschef hos fibo intercon. På den måde kom vi frem til, at markederne i Sverige, Polen og Norge var interessante for os. De to førstnævnte på grund af stor vækst i byggesektoren. I Norge fordi de store afstande i dele af landet gør vores produkter relevante, fortæller Erik Roos. Med hjælp fra VÆKSTmidt programmet blev der gennemført detaljerede undersøgelser af markederne i de 3 lande. Flere hundrede virksomheder i de pågældende lande blev kontaktet og udspurgt om deres interesse i betonblandeanlæg. Vores hitrate var rigtig god. Så god at vi turde springe ud i det. Og det betyder, at vi for øjeblikket er i gang med at følge op på kontakter og afgive tilbud i de pågældende lande. Forarbejdet et blevet lavet godt og grundigt, og tålmodigheden har været stor. Men det betaler sig, siger Erik Roos. Hjælpen fra VÆKSTmidt programmet har været rigtig god for virksomheden, men også kontakten til Væksthus Midtjylland har givet virksomheden et ekstra skub. Det gode ved et sted som Væksthuset er, at man kan ringe og få en god samtale. Måden, det foregår på, er helt nede på jorden. Det har givet os et stort udbytte, fortæller Erik Roos. På sporet med VÆKSTmidt 13

14 På sporet med VÆKSTmidt House of Jacob Jensen Historik: Jacob Jensen etablerede tegnestuen Jacob Jensen Design i 1958, med speciale inden for industrielt design, som sønnen Timothy Jacob Jensen overtog i 1990. Timothy oprettede Jacob Jensen Brand i 1999, efter at han i 1998 havde oprettet Jacob Jensen Holding. Gennem årene har arbejdsområderne udviklet sig til også at omfatte arkitektur og design inden for rundkørsler, køkkener, tv-studier, logoudvikling mv. Antal ansatte: 7-10 Produkter: Industrielt design, grafisk design, produktdesign, branding, værdiafklaring, kommunikation, arkitektur, Urban design mv. Kunder: Industrivirksomheder, servicevirksomheder, organisationer m.fl. i Danmark og udland. Geografisk placering: Højslev ved Skive. VÆKSTmidt forløb: Global guide. Hjælp fra en rådgiver til at løse en konkret opgave i forbindelse med virksomhedens globaliseringsproces eller eksportbestræbelser. Hjemmeside: www.jacobjensenholding.com

Fælles guidelines letter samarbejdet Virksomheden Jacob Jensen ønskede tilbage i 2008 at udvikle sit samarbejde med sine licenstagere. Ønsket var at skabe større gennemskuelighed mellem Jacob Jensen Brands og licenstageres aktiviteter. Tanken var derfor at implementere Corporate Social Responsibility (CSR). CSR går ud på, at virksomhederne også tillægger sig et socialt ansvar for måden, der ageres på i hverdagen inden for områder som klima, miljø og menneskerettigheder. I samarbejde med Steen Hintze fra CSR Consulting fik virksomheden udarbejdet fundamentet til udviklingen af en Code of Conduct. Det er en række guidelines, som virksomhedens partnere kan bruge til at blive bedre i arbejdet med CSR. CSR-projektet er stadig i gang. Vi har fået udarbejdet nogle værktøjer, som har til formål at hjælpe i det daglige arbejde med CSR. Både over for vores partnere og deres leverandører, men vi bruger det også til selv at holde fokus i vores ambitioner på området, fortæller Betina Nielsen, salgs- og marketingdirektør i House of Jacob Jensen. Jacob Jensens formsprog har vist sig at rumme et udsædvanligt stort potentiale. Det har vokset og bredt sig i snart 50 år, sprunget fra generation til generation, og er nu så stærkt, at det danner grundlag for det internationale varemærke JACOB JENSEN. Med over 700 produkter formgivet fra starten af 50 erne til i dag, er Jacob Jensen sandsynligvis den designer, som er mest repræsenteret i danske hjem. Eksempler er B&O anlægget, Margrethe-skålen, vejrstationen, Nilfisk-støvsugeren, telefonen eller senest serien af kister. Med et stærkt brand, et flot design koncept, høj kendskabsgrad samt vækst ambitioner, har virksomheden et godt udgangspunkt for fortsat positiv udvikling. På sporet med VÆKSTmidt 15

Nordisk Company A/S Historik: Gennem mere end 40 år inden for outdoor branchen er NORDISK blevet kendt for det brede sortiment af outdoor-udstyr i høj kvalitet. I dag er NORDISK en international virksomhed på de nordlige og centraleuropæiske markeder. Antal ansatte: 5 Produkter: Kvalitets outdoor udstyr, bl.a. liggeunderlag, soveposer, telte og kogegrej. Kunder/markeder: High end butikker i Europa. Geografisk placering: Silkeborg VÆKSTmidt forløb: Udviklingskompas. Virksomheden får støtte til at anvende en konsulent til at løse en konkret udviklingsopgave i virksomheden, f.eks. strategiudvikling, produktionsplanlægning eller vurdering af nye markedsmuligheder. Hjemmeside: www.nordisk.eu 16 På sporet med VÆKSTmidt

Analyse resulterede i egen marketingafdeling I foråret 2009 stod virksomheden Nordisk Company A/S over for en ny og spændende opgave. Direktør Erik Møller havde en fornemmelse af, at det kunne lønne sig at insource virksomhedens marketingarbejde. Tidligere havde virksomheden i Silkeborg outsourcet denne funktion. Men forarbejdet skulle naturligvis gøres inden. Vi kontaktede det lokale erhvervsservicecenter erhvervsilkeborg og blev henvist til Væksthus Midtjylland. Her kortlagde en konsulent vores vækstpotentiale, og efterfølgende fik vi bevilget tilskud til Udviklingskompasset under VÆKSTmidt programmet, fortæller Erik Møller. Med hjælp fra en konsulent fra Kraftwaerk Reklamebureau i Silkeborg fik vi udarbejdet en strategianalyse af virksomhedens marketingafdeling. Arbejdet med virksomhedens strategi viste, at Erik Møller havde haft den rigtige fornemmelse i forhold til virksomhedens marketingarbejde. Resultatet er, at der i dag sidder to ekstra ansatte hos Nordisk Company A/S en med ansvaret for grafisk arbejde og en med ansvaret for kreativt arbejde. Tilsammen udgør de to nyansatte en intern marketingafdeling. På sporet med VÆKSTmidt 17

Nordisk Granit Import A/S Historik: Etableret i 1994. En stadig større interesse for anvendelse af naturstenprodukter nødvendiggjorde behovet for import. Virksomheden begyndte med engrossalg til stenhuggerier i både ind- og udland, og sideløbende hermed etablerede den detailsalg i en butik i Skive. Antal ansatte: 7 Produkter: Tilhugning, tilskæring og bearbejdning af sten samt udsmykning/renovering af områder. Kunder/markeder: Virksomheder, institutioner, offentlige myndigheder i Danmark. Geografisk placering: Skive VÆKSTmidt forløb: Chef til leje. Virksomheden får tilbudt ekstra ledelsesressourcer i en periode til at løse en udfordring i virksomheden, der kræver en særlig intensiv eller længerevarende indsats. Hjemmeside: www.nordiskgranit.dk 18 På sporet med VÆKSTmidt

Lærerigt forløb med positivt udbytte Forløbet var rigtig godt. Strategien var den rigtige, hjælpen var den rigtige og de bedste intentioner var til stede fra Væksthuset og vores eksterne konsulent. Det var en god ressource at få tilført virksomheden, siger Palle Jepsen, stenhugger i Nordisk Granit Import. Virksomheden Nordisk Granit Import stod med et ønske om vækst og mersalg. Derfor blev et møde med det lokale erhvervskontor Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter tilbage i 2008 en katalysator for at deltage i den såkaldte Chef til leje ordning under Væksthus Midtjylland. Virksomheden ønskede med sin deltagelse i ordningen at styrke sin salgsorganisation. Derfor fik de kontakt til en konsulent fra Saphiens A/S, som skulle lave en analyse af hele virksomhedens personale og opbygning med særligt fokus på salgsafdelingen. Samtlige medarbejdere fik udarbejdet en personprofil, og hermed blev det meget klart, hvilke styrker og svagheder de ansatte havde. Resultatet var, at salgsafdelingen i første omgang blev styrket. Blandt andet med intern omrokering, da analysen viste, at der blandt personalet var særlige kompetencer udenfor salgsafdelingen, som kunne anvendes inden for salgsarbejdet. Desværre satte finanskrisen og lavkonjunkturen en stopper for fremdriften, og salgsafdelingen måtte igen ned justeres. Dette er ærgerligt, men forløbet har været meget lærerigt. Og en dybdegående analyse af virksomhedens personale er noget, vi kan bruge fremadrettet. For analysen af personalets styrker og svagheder har givet os nye muligheder også på det sociale plan siger Palle Jepsen. På sporet med VÆKSTmidt 19

20 På sporet med VÆKSTmidt

Seelen Care ApS Historik: Lise von Seelen overtog Seelen Læge- og hospitalsartikler efter generationsskifte i 2007. Hendes far, Kurt von Seelen, overtog selv virksomheden i 1977 efter sin far, Karl Gustav von Seelen, der etablerede virksomheden i 1947. I dag er navnet Seelen Care. Antal ansatte: 17 Produkter: Læge- og hospitalsartikler. Kunder: Praktiserende læger og speciallæger. Geografisk placering: Holstebro VÆKSTmidt forløb: IT til vækst. En ekstern rådgiver tilknyttes virksomheden med henblik på at analysere virksomhedens brug af IT og efterfølgende rådgive med henblik på for eksempel effektivisering af eksisterende IT-anvendelse, udarbejdelse af en IT-strategi eller benyttelse af e-business. Hjemmeside: www.seelen-care.dk Vi fik viden i stedet for fornemmelser Som ejer og leder af en virksomhed gælder det om at turde tage i mod de kritiske spørgsmål, hvis man vil sikre virksomhedens fortsatte fremdrift. Sådan konkluderer Lise von Seelen, ejer og direktør af Seelen Care. Seelen Care er en af Danmarks største leverandører af forbrugsvarer, instrumenter og udstyr til læger og deres medarbejdere. Virksomheden fik hjælp fra IT Bizz, der har til huse i Birk Centerpark ved Herning, til at kigge itsystemet igennem. Hele systemet blev analyseret og processerne for medarbejderne optimeret. I en virksomhed med 15-20 medarbejdere er jeg som leder med i adskillige processer. Og både jeg og medarbejderne er naturligvis involveret i it-projektet. Men vores konsulent udefra agerede tovholder på hele projektet og skrev blandt andet løbende referater, så det behøvede jeg slet ikke tænke på. Det betyder rigtig meget i en travl hverdag, siger Lise von Seelen. Samarbejdet med IT Bizz har blandt andet resulteret i, at Seelen Care nu kan målrette sin markedsføring meget præcist efter kundernes indkøbsmønstre. De tal, vi kan trække ud af systemerne, er guld for os. Før havde vi meget på fornemmelsen. Nu har vi en konkret viden om kunderne, som vi bruger systematisk, fortæller Lise von Seelen. På sporet med VÆKSTmidt 21

VÆKSTmidt Accelerator Programmet VÆKStmidt Accelerator gennemføres i perioden 2009-2012. Væksthus Midtjylland er operatør på programmet. VÆKSTmidt Accelerator indeholder en række rådgivningspakker, der er tilpasset den enkelte virksomheds behov og vækststadie/-potentiale. Der kan igangsættes individuelle og kollektive forløb inden for ét eller flere felter af virksomhedens forretningsområde, eksempelvis inden for indkøb, certificering, organisationsudvikling, design, digitalisering, produktion, logistik, salg, eksport etc. Det giver virksomhederne mulighed for at afdække, løse og finansiere de udfordringer, der er forbundet med at gå ud på nye markeder eller på andre måder udvide deres forretningsområde. Programmets hovedaktivitet er således rådgivningspakker til køb af specialiseret rådgivning samt målrettede kompetenceudviklings- og netværksforløb, der skal lette innovative virksomheders adgang til hurtig vækst på internationale markeder. 22 På sporet med VÆKSTmidt

Programmet indeholder følgende forløb: Lille VÆKSTpakke: Rådgivningsydelser i op til 150 timer, der typisk fokuserer på udvikling af ét område i værdikæden, såsom markedsføring, produktion og salg. Involverer typisk en strategisk leder og/eller funktionschef. Stor VÆKSTpakke: Rådgivningsydelser i mindst 150 timer og op til 300 timer. Pakken fokuserer intensivt på flere områder i værdikæden, såsom eksport, produktion og miljø eller på hele virksomhedens strategiske udvikling. Involverer en leder fra strategisk niveau. Vækstsparring/mentorydelse: Ydelser i op til 75 timer, hvor ejeren/lederen af en virksomhed får adgang til brug af sparringspartner, med hvem ejeren/lederen kan drøfte forskellige ledelses- og udviklingstemaer og udviklingsproblematikker, eksempelvis ledelsesmåder, ledelsesudøvelse, strategisk fokus og planlægning m.m. Plato: Kollektive forløb i sammensatte vækstgrupper, hvor målet er at skabe vækst og udvikling gennem kompetenceudvikling, sparring og netværksdannelse, idet hele forløbet tager udgangspunkt i deltagernes egen virksomhed. Typisk henvendt til ledere i mindre virksomheder. Globus: Kollektive forløb i grupper af virksomheder, der har fælles interesser og behov. Målet er kompetenceudvikling med henblik på at udnytte globaliseringen i forbindelse med blandt andet eksport, outsourcing og netværksdannelse. Typisk henvendt til ledere i mindre virksomheder. Accelerace programmet: Kollektive, strukturerede udviklingsforløb for vækstpotentielle virksomheder af cirka 1½ års varighed. Forløbene består blandt andet af deltagelse i en række camps, adgang til rådgivning fra internationale eksperter mv. Involverer altid virksomhedens øverste, strategiske leder. Accelerator Vækstkapital: Kapitalindskud givet i direkte forlængelse af/som led i et accelerace udviklingsforløb. Dette skal booste vækstforløbet, således at virksomhedens potentiale får optimale realiseringsvilkår. Involverer altid virksomhedens øverste, strategiske leder. I programmet skelnes mellem 3 niveauer af vækstpotentiale, der har betydning for, hvilken vækstpakke virksomheden får adgang til. En konsulent fra Væksthus Midtjylland analyserer virksomhedens behov og på den baggrund tilknyttes virksomheden et forløb. Yderligere oplysninger ses på: www.vækstmidtaccelerator.dk På sporet med VÆKSTmidt 23

Vækstforums virksomhedsprogrammer Virksomhedsprogrammet VÆKSTmidt er afsluttet og afløses af VÆKSTmidt Accelerator. Casene i denne brochure fortæller historien om, hvad udvalgte virksomheder har fået ud af deltagelse i programmet. Hvis du vil vide mere: www.vhmidtjylland.dk www.ru.rm.dk Regional Udvikling Skottenborg 26, Viborg www.rm.dk