BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark - Fem jobcentercases om matchningen mellem virksomheder og ledige AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA
Casebeskrivelser fra evaluering af Luk op for nye jobmuligheder INDHOLD INDLEDNING 3 1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER 4 Kampagnen som metode 4 Jobcentrenes organisering 4 Efter mødet: Udsøgning af kandidater til jobåbninger 5 2. CASEBESKRIVELSER 8 2.1 Jobcenter Skanderborg 8 Organiseringen: Virksomhedskonsulenterne har både virksomheds- og borgerkontakt 8 Efter mødet: Åbninger slås op i Skanderborgs Jobunivers 9 2.2 Jobcenter Slagelse 10 Et tæt samarbejde med de lokale virksomheder 10 Organiseringen: Et team-samarbejde med tydelig arbejdsdeling 11 Efter mødet: Høj datadisciplin skaber god matching 12 Klart definerede roller sikrer opfølgning på jobåbninger 14 2.3 Jobcenter Tønder 14 Organiseringen: Alt under samme leder 14 Metoder til målgruppen: Profilkatalog tages med ud på virksomhederne 15 Besøgenes forløb: Bredt fokus 16 Efter mødet: Udsøgningen af kandidater kan være vanskelig 16 Udsøgningen af kandidater er vanskelig 18 2.4 Jobcenter Vallensbæk 18 Politisk og ledelsesmæssig fokus på god virksomhedskontakt 18 Organiseringen: En særskilt enhed har varetaget kampagnen 19 Efter mødet: Samarbejdet omkring opgaven sikrer opfølgningen 19 2.5 Jobcenter Aalborg 21 Organiseringen: Arbejdsdeling efter lediges kvalifikationer 21 Central koordination af virksomhedsbesøg 22 Efter mødet: Ejerskab sikrer opfølgning 22 3. CASESTUDIERNES METODE 24 2 Epinion - August 2013
INDLEDNING Dette notat beskriver resultaterne fra fem casestudier, som Epinion har gennemført i forbindelse med evalueringen af Beskæftigelsesregionernes kampagne, Luk op for nye jobmuligheder. Casestudierne er gennemført i følgende jobcentre: Jobcenter Skanderborg Jobcenter Slagelse Jobcenter Tønder Jobcenter Vallensbæk Jobcenter Aalborg De fem cases er udvalgt med henblik på geografisk spredning på tværs af beskæftigelsesregionerne. Formålet er at gå mere i dybden med jobcentrenes erfaringer med den proces, som ligger efter møderne, hvor de mundtlige aftaler indgået på mødet, skal følges op med formalisering af aftalerne og en faktisk besættelse af stillingerne, som blev aftalt. Der zoomes således ind på efterspillet fra de frugtbare møder, dvs. på processen, hvor virksomhedskonsulentens indledende virksomhedskontakt overgår til egentlig sagsbehandling i form af indgåelse af konkrete aftaler om besættelse af de ledige stillinger. Hvordan følges op på møderne? Hvordan identificeres de ledige, som eventuelt skal besætte jobåbningerne? Hvordan fastholdes kontakten med virksomheden, så jobåbningen ikke forsvinder eller besættes ad anden vej? Derudover fokuserer casestudierne på de processer og organiseringer, som udgør konteksten for kampagnen i de enkelte jobcentre, og det beskrives, om jobcentrene har lagt en særlig strategi eller organiseret sig på en særlig hensigtsmæssig måde. I det følgende beskrives først de overordnede og tværgående konklusioner fra de fem cases. Derefter beskrives de fem cases enkeltvis i detaljen. 3 Epinion - August 2013
1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIO- NER De fem cases i fem forskellige jobcentre bekræfter evalueringens positive resultater. De fem jobcentre beretter samstemmende, at de har haft gavn af kampagnen, og jobkonsulenterne oplever, at de er blevet godt modtaget af virksomhederne. Samtidig peger de fem cases på en række fælles konklusioner om kampagnen generelt og mere specifikt om den proces, som ligger efter besøget på en virksomhed, hvor der er identificeret jobåbning(er). Kampagnen som metode På det generelle plan viser de fem cases som de øvrige delundersøgelser i evalueringen, at kampagner som metode med fordel kan anvendes i fremtiden. Dels på grund af resultaterne i form af de identificerede jobåbninger og virksomhedernes øgede velvilje i forhold til at ansætte ledige. Dels på grund af de positive effekter i forhold til virksomhedernes kendskab til jobcentrenes service og lovgivningens muligheder i forhold til at få målgruppen af langtidsledige i arbejde. Virksomhedsbesøgene har fungeret i et godt samspil med den intensiverede indsats for de (udfaldstruede) langtidsledige, som er en del af akutindsatsen. Flere steder påpeges, at den intensiverede indsats naturligt har sat de langtidsledige øverst på dagsordnen i jobcentret, og kampagnen har styrket den virksomhedsrettede kontakt, så der sikres en større sammenhæng i indsatsen. Jobcentrenes organisering De fem cases viser, at jobcentrene er meget forskelligt organiseret, eksempelvis i forhold til, om de udgående virksomhedskonsulenter også har borgerkontakt. Samtidig viser det sig dog også, at de forskellige jobcentre hver især peger på netop deres organisering som en del af fundamentet for en vellykket gennemførelse af kampagnen. Det viser, at en kampagne kan gennemføres succesfuldt i forskellige organisatoriske rammer. Samtidig er det dog væsentligt, at man inden for den gældende organisering sikrer en meget fast og eksplicit rolle- og kompetencefordeling blandt de medarbejdere, som er involveret i kampagnen, eller som får påvirket deres arbejdsopgaver af de mange møder og opfølgningen på disse. De fem cases peger samlet på, at det især er væsentligt at være opmærksom på de fordele og ulemper, som er forbundet med, om virksomhedskonsulenterne udelukkende har virksomhedskontakt eller om de har både virksomheds- og borgerkontakt: 4 Epinion - August 2013
Virksomhedskonsulenter med både borger- og virksomhedskontakt Virksomhedskonsulenter udelukkende med virksomhedskontakt FORDELE Kendskab til både borgere og virksomheder kan være en fordel i matchningen, fordi konsulenten kender begge Opfølgningen falder ikke mellem to stole Konsulenterne opnår høj grad af specialisering og stort netværk, fordi de kun skal beskæftige sig med virksomhedskontakten Forfordeling af konsulentens egne ledige undgås ULEMPER Der kan opstå tendens til, at konsulentens egne ledige forfordeles, og (måske) mere egnede ledige (hos andre medarbejdere) dermed ikke kommer i betragtning Stiller store krav til en præcis arbejdsdeling og ansvarsfordeling, så opfølgningen ikke falder mellem to stole Manglende borgerkontakt stiller krav til virksomhedskonsulentens præcision i beskrivelsen af jobåbningen, så jobformidleren kan foretage det rette match Efter mødet: Udsøgning af kandidater til jobåbninger På et mere specifikt plan viser de fem cases, at det kan være vanskeligt for jobcentrene at identificere den rette ledige kandidat efter, at der har vist sig en jobåbning på et virksomhedsbesøg. Det skyldes ifølge flere jobcentre, at systemerne hver for sig ikke rummer de nødvendige søgefunktioner og funktionaliteter. Eksempelvis beretter flere jobcentre, at de ikke kan søge på kompetencer og erfaringer med bestemte jobtyper, arbejdsopgaver eller inden for bestemte brancher andre steder end i Jobnet.dk. Omvendt rummer Jobnet.dk ikke alle nødvendige faktuelle oplysninger. Jobcentrene beretter, at de derfor er nødt til at krydstjekke de forskellige registre, hvilket betyder, at søgningen i registrene efter ledige kandidater til jobåbningerne bliver unødvendigt ressourcekrævende. Samtidig betyder det, at jobcentrene i et vist omfang forsøger at omgå systemerne ved indledningsvis at søge efter ledige kandidater ved hjælp af mere uformelle metoder som f.eks. dialog med de omkringsiddende kollegaer i teamet, rundsending af mails til deres kollegaer og lignende. Enkelte steder er der tillige oprettet særlige registre over de udfaldstruede ledige i forbindelse med akutpakken, som det kræver en del arbejde at vedligeholde. Der er dog også jobcentre, som har fundet metoder, som muliggør udsøgningen af de ledige med de eksisterende systemer og registre. Evalueringen viser således, at det kan lade sig gøre, men at udsøgningen af ledige til jobåbninger ikke foregår lige nemt i alle jobcentre. Neden for vises en oversigt over processen omkring udsøgningen af ledige, som sker, hvis der identificeres en jobåbning på et virksomhedsbesøg. For hvert trin i processen beskrives fordele og ulemper: 5 Epinion - August 2013
PROCESSEN BESKRIVELSE FORDELE OG ULEMPER Udsøgning af ledige forud for eller på selve mødet Dialog med kollegaer umiddelbart efter mødet Rundsending af mail med jobåbning Opslag af jobåbninger på intern webportal To jobcentre præsenterer ledige for virksomheden allerede på besøget, så man allerede kan påbegynde matchningen på selve besøget, hvis der er en åbning. I flertallet af jobcentrene påbegyndes søgningen efter egnede ledige til en jobåbning med, at virksomhedskonsulenten tager en dialog med de nærmeste kollegaer om, hvorvidt de har kendskab til en egnet ledig blandt deres ledige. I alle jobcentre laver jobkonsulenten umiddelbart efter mødet en beskrivelse af jobåbningen, som cirkuleres til de relevante medarbejdere, oftest de øvrige virksomhedskonsulenter, jobformidlere og sagsbehandlere. Når mailen er rundsendt til medarbejderne, henvender medarbejderne sig til den ansvarlige virksomhedskonsulent med egnede kandidater efter først-til-mølle-princippet. I et enkelt jobcenter er der udviklet en intern webportal, hvor alle jobåbninger slås op, så alle medarbejdere i jobcentret og andre relevante afdelinger i kommunen har adgang til dem. Af beskrivelsen af jobåbningen fremgår, hvilke kompetencer, som efterspørges, tidsfrister for besættelsen af jobbet, ansvarlig medarbejder mv. Samtidig er portalen forbundet med kommunens øvrige registre, så oplysningerne om virksomheden også ajourføres her, eksempelvis i KMD Opera. Fordelen er, at virksomheden allerede på mødet kan præsenteres for relevante kandidater. Fordelen kan også være, at der sættes ansigt på de ledige, hvilket kan stimulere virksomhedernes vilje til at hjælpe de ledige. Ulempen ved metoden er, at det kan være vanskeligt at forudse virksomhedens behov inden besøget. Fordelen er, at der relativt ofte og uden større administrativt tidsforbrug kan identificeres egnede ledige, som hurtigt kan matches med virksomheden. Ulempen er manglende systematik, fordi de ledige, som identificeres, er dem, som er top-of-mind. Derved er det ikke nødvendigvis de mest kvalificerede ledige, som identificeres. Ledige, som er top-of-mind er nemme at matche, fordi man kender deres personlighed. Og ofte er det de mest motiverede ledige, som er top-of-mind, hvorfor de tit kan placeres succesfuldt. Ulempen er igen manglende systematik, fordi medarbejderne søger efter ledige blandt egne ledige, hvorfor der ikke sker en systematisk søgning blandt alle ledige. Samtidig sikrer metoden ikke opfølgningen til virksomheden, fordi det er individuelt, om der identificeres ledige på denne facon, og hvor lang tid det tager. Det er således overladt til virksomhedskonsulenten at iværksætte det videre forløb i de tilfælde, hvor der ikke identificeres ledige. Herudover er det også en ulempe, at metoden ikke sikrer et samlet overblik over eksisterende og aktuelle jobåbninger, i og med der kan cirkulere flere mails med jobåbninger samtidigt. Metoden kan være uhensigtsmæssig for større jobcentre, hvis et stort antal medarbejdere skal bruge tid på at læse mails med jobåbninger Fordelen er først og fremmest synlighed, idet alle relevante medarbejdere kan se alle relevante jobåbninger, så længe de er aktuelle. Samtidig har metoden den fordel, at det sikrer systematikken. Dels ved at være forbundet til øvrige registre, dels ved at der er fastsat tidsfrister på forskellige led i opfølgningen. En jobåbning kan således ikke forsvinde i mailboksen. 6 Epinion - August 2013
PROCESSEN BESKRIVELSE FORDELE OG ULEMPER Søgning efter egnede ledige i registre I alle fem jobcentre foretages registerbaserede søgninger efter ledige, eksempelvis i Jobnet.dk, KMD Opera eller tilsvarende. Det varierer, hvornår søgningen foretages og af hvem. Oftest sker søgningen efter, at man gennem dialog eller mail har forsøgt at identificere egnede ledige. Som oftest er den ansvarlige virksomhedskonsulent eller den jobformidler/sagsbehandler, som jobåbningen er overdraget til, ansvarlig for at foretage søgningen Fordelen ved registerbaserede søgninger efter ledige er først og fremmest, at søgningen kommer til at omfatte alle ledige (og ikke kun de ledige, som den enkelte medarbejder kender). Ulemperne ved registerbaserede søgninger består i, at systemerne hver især - ifølge jobcentrene - ikke opfylder alle jobcentrenes ønsker til funktionaliteter. Således beretter de fleste af de interviewede jobcentre, at en søgning i et system (fx Jobnet.dk) må suppleres med søgninger i andre systemer, fordi alle nødvendige oplysninger om de ledige ikke kan hentes fra et system alene. De fem cases viser, at der er et meget stort spænd i, hvor ressourcekrævende det er for de enkelte jobcentre at foretage registerbaserede søgninger efter ledige. Der kan derfor med fordel etableres en erfaringsudveksling på tværs af jobcentre i relation til udsøgningen af egnede ledige til jobåbninger. 7 Epinion - August 2013
2. CASEBESKRIVELSER I dette afsnit beskrives de fem cases enkeltvis. Hver case er vinklet i forhold til de særlige kendetegn, der er for kampagnens afvikling i det pågældende jobcenter. Samtidig er tilstræbt en nogenlunde enslydende struktur i de fem casebeskrivelser, så eksempelvis organiseringen og processen efter virksomhedsbesøget beskrives i alle cases. 2.1 JOBCENTER SKANDERBORG Jobcenter Skanderborg havde på forhånd besluttet sig for at ville byde ind på mange møder i kampagnen, fordi kampagnen opfattes som en god løftestang for virksomhedskontakten. Oplevelsen i Skanderborg er, at virksomhederne er meget villige til at påtage sig et socialt ansvar. Virksomhederne vil med andre ord gerne være med til at hjælpe de udfaldstruede ledige. Om end det ikke er flertallet af virksomhederne, som mangler arbejdskraft, så er virksomhedskonsulenterne blevet godt modtaget, og kampagnen har været en god lejlighed til at præsentere jobcentret som en professionel samarbejdspartner. Jobcenter Skanderborg har mod slutningen af kampagnen lanceret Udvidet Erhvervsservice, som dog ikke direkte er affødt af kampagnen. Udvidet Erhvervsservice spiller godt sammen med kampagnen, fordi det netop går ud på at give virksomhederne én indgang til kommunen, som de kan kontakte, hvis de Et andet plus ved kampagnen var, at virksomheden forstod, at det handlede om udfaldstruede ledige, bl.a. på grund af informationsmaterialet. På selve mødet er det vigtigt at lytte til virksomheden og så gribe situationen. Det gælder om at afkode virksomhedens behov og så få præsenteret jobcentret som en professionel samarbejdspartner For det var jo ikke sådan, at de ubesatte stillinger lå og flød på bordene ved møderne. Virksomhedskonsulent, Jobcenter Skanderborg har behov for arbejdskraft. På trods af, at initiativet er relativt nyt, modtages omkring seks henvendelser om dagen fra virksomheder, der vil have jobcentrets hjælp til at finde arbejdskraft. Vurderingen i jobcentret er, at en del af disse henvendelser netop skyldes informationen, som blev givet på kampagnens mange virksomhedsbesøg. Jobcenter Skanderborg har gennemført omkring 135 møder fordelt på tre virksomhedskonsulenter. Organiseringen: Virksomhedskonsulenterne har både virksomheds- og borgerkontakt Jobcenter Skanderborg har fra start ønsket et tæt samspil mellem de medarbejdere, der gennemfører kampagnens virksomhedsbesøg, og de medarbejdere, der arbejder med akutpakkens udvidede indsats for de langtidsledige. Af samme grund har de virksomhedskonsulenter, som har gennemført virksomhedsbesøgene også deltaget i den udvidede indsats for de udfaldstruede ledige. Dermed 8 Epinion - August 2013
opnås den fordel, at virksomhedskonsulenterne får et indgående kendskab til både virksomhedernes behov og de lediges kompetencer og ønsker, ligesom virksomhedskonsulenterne kan have specifikke ledige top-of-mind allerede, når de er ude i virksomhederne. Efter mødet: Åbninger slås op i Skanderborgs Jobunivers Processen efter et virksomhedsbesøg forløber efter nedenstående trin: Beskrivelse af jobåbningen Umiddelbart efter mødet laver virksomhedskonsulenten en beskrivelse af jobåbningens indhold og de kompetencer hos den ledige, som efterspørges Virksomhedskonsulenten foretager desuden en søgning i KMD Opera Virksomhedskonsulenten følger skriftligt op til virksomheden og informerer om, at de kontaktes inden for 1-2 uger Rundsending pr mail Derefter sender virksomhedskonsulenten beskrivelsen af jobåbningen rundt til de cirka 20 kollegaer, som holder samtaler med ledige Dette resulterer ofte i, at der identificeres kandidater allerede samme dag Åbningen slås op i "Jobunivers" Hvis kandidaten ikke findes Inden for et døgn slår virksomhedskonsulenten tillige jobåbningen op på Skanderborgs Jobunivers, som er en webportal, Skanderborg Kommune selv har udviklet til formålet, og som blandt andet spiller sammen med KMD Opera Jobunivers rummer alle Jobcenter Skanderborgs jobåbninger til ledige og kan ses af alle afdelinger, herunder også sygedagpengeteamet osv. Hvis rundsendingen til medarbejderne og jobopslaget i Jobunivers ikke resulterer i egnede kandidater, sender virksomhedskonsulenten jobåbningen til Udvidet Erhvervsservice, som foretager en ny søging i Opera og kontakter Kompetencecenteret i Jobcenter Skanderborg. Hvis heller ikke dette resulterer i kandidater, kontakter virksomhedskonsulenten virksomheden med tilbuddet om, at jobåbningen kan slås op i Jobnet.dk I lighed med proceduren i de fleste andre jobcentre starter virksomhedskonsulenten med at lave en beskrivelse af jobåbningen, herunder de efterspurgte kompetencer, som rundsendes pr mail til de godt 20 virksomhedskonsulenter og jobformidlere, som har kontakten til de ledige. Det giver ifølge virksomhedskonsulenterne ofte gode bud samme dag. Sideløbende hermed foretager virksomhedskonsulenten tillige en søgning i Opera med henblik på, her at identificere eventuelle ledige med de rette kompetencer. Umiddelbart derefter - og altid inden for et døgn slår virksomhedskonsulenten tillige jobåbningen op på Skanderborgs Jobunivers. Jobunivers er en webportal, som Skanderborg Kommune selv har udviklet til formålet, og som blandt andet spiller sammen med KMD Opera. Jobunivers blev oprindelig udviklet for at sikre et systematisk overblik over de kommunale pladser (løntilskud, virksomhedspraktik, fleksjob osv.), men er efterfølgende blevet anvendt til alle jobåbninger for ledige også i private virksomheder. På Jobunivers slås alle jobåbninger op, så alle relevante medarbejdere i Skan- 9 Epinion - August 2013
derborg Kommune kan se dem, herunder også eksempelvis medarbejdere fra kompetencecentret og medarbejdere fra sygedagpengeteamet. Jobåbningen er således formidlet til alle relevante medarbejdere inden for maksimalt 1-2 døgn fra virksomhedsbesøget. I det hele taget lægges vægt på korte tidsfrister, så virksomheden opfatter, at der sker noget og dermed ikke mister interessen. I de fleste tilfælde leder disse tre kanaler til, at der kan identificeres 3-5 oplagte kandidater blandt kommunens ledige, som har de efterspurgte kompetencer. Disse kontaktes af virksomhedskonsulenten for deres samtykke til, at deres CV sendes til virksomheden. Sidstnævnte gøres også af virksomhedskonsulenten. I mailen med CV erne tilbydes som oftest, at virksomhedskonsulenten kan formidle kontakten, men i langt de fleste tilfælde foretrækker virksomhederne selv at stå for at kontakte de ledige og aftale samtaler mv. I de tilfælde, hvor der ikke kan identificeres egnede kandidater gennem disse tre kanaler, sender virksomhedskonsulenten jobåbningen til Udvidet Erhvervsservice, som foretager en ny søgning i Opera og kontakter Kompetencecenteret i Jobcenter Skanderborg for at få afklaret, om de har kandidater. I et mindretal af tilfældene sker det, at der ikke kan identificeres ledige med de kompetencer, som virksomheden efterspørger. I disse tilfælde er det fast procedure, at den ansvarshavende virksomhedskonsulent kontakter virksomheden, som ved denne lejlighed tilbydes hjælp til at slå stillingen ordinært op i Jobnet.dk. Netop i relation til, at det ikke altid kan lade sig gøre at finde den rette kandidat - uanset at Skanderborg faktisk har en relativt forskelligartet gruppe af ledige, herunder også ledige med forskellige uddannelsestyper - så er det ifølge virksomhedskonsulenterne væsentligt, at der sker en forventningsafstemning med virksomheden allerede på virksomhedsbesøget. Dels om, at det ikke er sikkert, at den rette kandidat findes. Dels om hvor lang tid der går, før virksomheden får en tilbagemelding. Dermed sikres, at den opfølgning, som sker, er i overensstemmelse med virksomhedens forventninger. Der følges altid op på virksomhederne, hvor der er en jobåbning. Ellers har vi jo ikke gjort vores job og været professionelle. Hvis vi ikke har den rette kandidat, så er det fast procedure, at vi tilbyder virksomheden, at stillingen kan slås op som ordinært job i Jobnet.. Virksomhedskonsulent, Jobcenter Skanderborg 2.2 JOBCENTER SLAGELSE Et tæt samarbejde med de lokale virksomheder Jobcenter Slagelse har traditionelt et tæt samarbejde med de lokale virksomheder. Det kan ifølge Jobcenter Slagelse både tilskrives, at der er etableret en række tiltag, som styrker samarbejdet, samt at man har en afdeling for virksomhedsservice, hvor virksomhedskonsulenterne entydigt har virk- 10 Epinion - August 2013
somhederne som deres kernekunder. Jobcentrets øvrige afdelinger har forskellige specialiserede medarbejdere, som alle har borgerne som deres kernekunder. De samarbejder også med virksomhederne i forhold til konkrete borgere. På jobcentret er der udbredt enighed om, at det har været helt væsentligt for successen med kampagnen Luk op for nye jobmuligheder, at der allerede før kampagnen var gode erfaringer med at skabe tætte samarbejdsrelationer med de lokale virksomheder. En væsentlig årsag til det tætte samarbejde er, at man siden etableringen af jobcentret i 2007 har arbejdet med partnerskabsaftaler, hvor virksomhederne tilknyttes en fast virksomhedskonsulent som kontaktperson, hvilket styrker relationen. Samtidig med denne service kan der laves en fast aftale om virksomhedspraktik, løntilskudsansættelse, voksenlærling, mentorordning eller kurser for Jobcenter Slagelses målgrupper med virksomheden. 1 Et element i disse partnerskabsaftaler er, at virksomhederne inviteres til at deltage i møder i jobcentrets virksomhedsnetværk. Disse møder afholdes på skift hos virksomhederne, og møderne giver jobcentret indblik i det lokale erhvervslivs situation, samtidig med at jobcentret kan præsentere mulighederne for at rekruttere medarbejdere til virksomhederne med hjælp fra jobcentret. Vi tilbyder alle virksomheder, som vi har partnerskabsaftaler med, at deltage i netværksmøder. Der hører vi blandt andet, hvad de efterspørger i erhvervslivet. Virksomhedskonsulent, Jobcenter Slagelse At man fra jobcentrets side længe har arbejdet med den nære relation mellem jobcenter og virksomheder, har ifølge Jobcenter Slagelse betydet, at der er gensidig tillid i samarbejdet. Organiseringen: Et team-samarbejde med tydelig arbejdsdeling I forbindelse med kampagnen har Jobcenter Slagelse valgt at arbejde ud fra en helt klar arbejdsfordeling, hvor virksomhedskonsulenterne har afviklet virksomhedsbesøgene, og jobformidlerne har stået for den efterfølgende matchning. Denne klare arbejdsfordeling har ifølge Jobcenter Slagelse været helt central for successen. Medarbejderne i Jobcentret Slagelse påpeger selv, at den interne organisering, hvor virksomhedskonsulenterne fuldt ud kan fokusere på de muligheder, der er i den enkelte virksomhed, gør det muligt for dem at synliggøre Vi startede med at holde møder omkring, hvad man skulle forvente af besøgene, og hvad besøgene skulle bestå af. Under møderne udarbejdede vi en procesplan, så alle vidste, hvilken vej det skulle gennem huset. Det blev lagt ud som en standardprocedure. Virksomhedskonsulent, Jobcenter Slagelse 1 For yderligere information om partnerskabsordningen: http://www.partnerskabslagelse.dk/ 11 Epinion - August 2013
virksomhedens behov. På den måde kan virksomhedskonsulenten kombinere virksomhedens behov med sin brede viden om jobcentrets målgrupper, og sammenholde dette med muligheder og begrænsninger i lovgivningen. Denne organisering betyder, at møderne med virksomhederne har været fordelt på færre medarbejdere, men til gengæld har disse medarbejdere arbejdet fokuseret med virksomhedsrelationerne og virksomhedens behov. Jobformidleren har på samme måde arbejdet fokuseret med relationen til borgerne i målgruppen. Dermed har jobformidleren fået et indgående kendskab til målgruppen og den enkeltes muligheder og forventninger, som har gjort jobformidleren i stand til at lave det rigtige match. Før de første besøg blev afviklet, blev der nedsat et team af virksomhedskonsulenter, jobformidlere og arbejdsmarkedskonsulenter, som sammen udarbejdede en procesplan, der gav en klar ansvarsfordeling i forbindelse med virksomhedsbesøgene og den efterfølgende matching af langtidsledige og virksomheder. Efter mødet: Høj datadisciplin skaber god matching Arbejdet med borgerne blev yderligere delt op, så nogle udelukkende arbejdede med jobformidling, hvor relevante kandidater til virksomhederne vælges, mens andre arbejdede med andre dele af sagsbehandlingen, som fx samtaler og tilbud. Processen efter mødet vises i nedenstående flowdiagram. Registrering af jobåbningen Organiseringen består i, at virksomhedskonsulenten afholder virksomhedsbesøget, hvor der identificeres eventuelle jobåbninger. For at hjælpe virksomhederne med rekrutteringen af personer til ordinær ansættelse, tilbyder jobcentret virksomhederne at afsøge kandidater til stillingen, mens de også tilbydes introduktion til søgning via Jobnet.dk. Ved andre jobåbninger, som eksempelvis virksom- Jobformidlerens matching Efter mødet registerer virksomhedskonsulenten besøget i KMD Opera Her registrer virksomhedskonsulenten, hvad der blev aftalt på mødet med hensyn til jobåbninger Samtidig noterer virksomhedskonsulenten, hvad der aftales om efterfølgende kontakt med virksomheden, og eventuelt hvad virksomheden på sigt kan få brug for Hvis der er tale om et akutjob, slår virksomhedskonsulenten eller jobformidleren jobbet op på Jobnet, og jobformidleren kontakter relevante ledige fra målgruppen Hvis der er tale om en anden jobåbning,slår virksomhedskonsulenten tilbuddet op, og sagen ovegår til jobformidleren Jobformidleren afsøger relevante kandidater på baggrund af CV'er fra jobnet, som trækkes fra KMD Opera, og jobformidleren etablerer kontakt mellem ledig og virksomhed Efter kandidaten er fundet Hvis der er tale om et ordinært job, et opkvalificeringsjob eller en stilling som voksenlærling, sender jobformidleren tilbuddet tilbage til virksomhedskonsulenten, som afgør det videre forløb sammen med virksomheden Hvis der findes en kandidat til løntilskud eller virksomhedspraktik, er det en sagsbehandler, som har kontakten med ledige og virksomheder 12 Epinion - August 2013
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud, tilbydes samme service med afsøgning af kandidater, og de relevante blanketter bringes med tilbage til jobcentret. Efter virksomhedsbesøget overlades den videre kontakt til virksomheden til jobformidleren, som afsøger KMD Opera for at finde relevante kandidater, idet Opera trækker oplysninger fra Jobnet.dk. Ledige, som kunne være relevante for virksomheden, kontaktes, og hvis den lediges kompetencer matcher virksomhedens behov, fremsendes deres cv, som det ligger på Jobnet.dk til virksomheden. Arbejdsdelingen i Jobcenter Slagelse er beskrevet i et flow-chart, hvor ansvarsfordelingen mellem jobcentrets medarbejdere beskrives, og hvor arbejdsgangene for en række udfald af virksomhedsbesøget fremgår, fx: Hvis jobåbningen er til et ordinært job, et akutjob, et opkvalificeringsjob eller en voksenlærling, skal jobformidleren i løbet af 2-4 dage finde relevante kandidater. Lykkes dette ikke, vil virksomhedskonsulenten herefter kontakte virksomheden og lave aftale omkring den videre søgning. Hvis der er mulighed for løntilskud eller virksomhedspraktik, annonceres tilbuddet i KMD opera, og det besættes inden for en uge. Lykkes dette ikke, aftaler virksomhedskonsulenten med virksomheden, hvorvidt søgning skal udvides til andre målgrupper. For at sikre en god relation til virksomhederne og et godt match mellem ledige og virksomheder er det væsentligt, at al information om jobcentrenes samarbejde med virksomhederne er tilgængeligt for alle medarbejdere. Derfor registreres også al virksomhedskontakt i KMD Opera (i lighed med oplysningerne om de ledige). Jobcenter Slagelse kan både se de informationer, som de ledige selv har skrevet ind i deres profiler på Jobnet.dk, og samtidig kan man følge, hvilke typer af ydelser de ledige har modtaget i løbet af de seneste tre år. Det gør det muligt for jobformidleren at vurdere, om der skal tages særlige hensyn til den ledige. Et eksempel herpå er, hvis den ledige har en kompliceret sygdomshistorie, som gør det vanskeligt at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er et tilsvarende system med registreringer for virksomhederne. Det kræver en meget høj grad af datadisciplin, men det gør, at man ved meget om virksomheden, når man kontakter dem det er en form for gensidig respekt. Jobformidler, Jobcenter Slagelse Virksomhedsoplysningerne trækker jobformidlerne i KMD Opera. Det nødvendiggør en høj datadisciplin fra virksomhedskonsulenternes side, fordi de skal registrere jobåbningerne fra virksomhedsbesøgene i Opera. Derfor skal virksomhedskonsulenterne registrere jobåbningerne hurtigt typisk samme dag, da det ellers bliver vanskeligt for jobformidlerne at sikre, at der følges op på jobåbninger inden for de fastsatte tidsfrister. Således er det internt fastsat, at der skal følges op overfor virksomheden inden for 2-4 dage, hvis der er tale om et ordinært job, et opkvalificeringsjob eller en stilling som voksenlærling. Samtidig skal der følges op overfor virksomheden inden for en uge, hvis der er tale om løntilskud eller virksomhedspraktik. Disse tidsfrister er med til at sikre et flow i sagsbehandlingen, og at virksomhederne ikke når at miste interessen. 13 Epinion - August 2013
Klart definerede roller sikrer opfølgning på jobåbninger Overordnet peger medarbejderne fra Jobcenter Slagelse på to centrale ting, som har betydet, at indsatsen i forbindelse med kampagnen er succesfuld. For det første påpeger medarbejderne, at det er centralt, at virksomhedskonsulenterne har virksomhederne som deres kernekunder, og derved kan have et udelt fokus på det potentiale og de muligheder, der er i virksomheden. Det gør det nemmere for dem at forstå virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, hvilket ifølge virksomhedskonsulenterne betyder, at virksomhedsbesøgene kan foregå på virksomhedernes præmisser. For det andet er det væsentligt for jobcenteret, at man har lagt opgaven med matchingen af borgere og virksomheder på få personer. Denne specialistfunktion gør det ifølge jobcenteret muligt at sikre det bedst mulige match, samt at der følges tæt op på de enkelte jobåbninger. Denne organisering, hvor man arbejder med specialistfunktioner, kræver et meget tæt samarbejde mellem teams og en høj grad af datadisciplin. Begge elementer er blevet sikret i løbet af kampagneperioden ved hjælp af ugentlige møder på tværs og mulighederne i KMD Opera. 2.3 JOBCENTER TØNDER Jobcenter Tønder havde på forhånd besluttet sig for at være ambitiøse omkring antallet af besøg, som skulle bookes og afholdes. Holdningen - belært af tidligere kampagner - er, at mødebookingen er en stor hjælp for jobcentret, da det jo ellers er en opgave, som jobcentret selv skal finde ressourcerne til. Derfor var ambitionen, at alle virksomheder i kommunen, som takkede ja, som udgangspunkt skulle besøges. Det har i sig selv været en stor fordel for Jobcenter Tønder, fordi man på den måde har fået kendskab til mange virksomheder, som man ikke kendte i forvejen. Samtidig er indtrykket, at kampagnen er kommet så bredt ud, at der i fremtiden vil komme mange nye henvendelser fra virksomheder, som de ikke tidligere har været i kontakt med. Jobcenter Tønder har allerede flere gange oplevet, at de besøgte virksomheder er begyndt at henvende sig. Organiseringen: Alt under samme leder Organisatorisk er kampagnen lagt i et team, hvor alle medarbejdere under samme leder arbejder med dagpengemodtagere. Det gælder de sagsbehandlere/jobformidlere, som arbejder med dagpengemodtagerne, det gælder virksomhedskonsulenterne og de sagsbehandlere, som styrer indkaldelserne og overholdelsen af rettidighedskrav mv. De i alt fem udgående virksomhedskonsulenter er desuden suppleret med en virksomhedskonsulent, som ikke er udgående, men som har en koordinerende funktion i alle virksomhedskontakterne, og som desuden også selv fungerer som en phoner, der kontakter virksomhederne og booker møder, 14 Epinion - August 2013
som de udgående virksomhedskonsulenter tager. På den vis har Jobcenter Tønder faktisk sin egen phonerfunktion i stil med den mødebooking, som er foregået i kampagneregi, hvorfor metoden med mødebooking i virksomhederne ikke er ukendt for Jobcenter Tønder. Det har samtidig den fordel, at eventuelle opfølgende aktiviteter til de virksomheder, hvor der har været afholdt besøg, kan forankres hos den pågældende virksomhedskonsulent. I forhold til kampagnen har det været en fordel, fordi denne virksomhedskonsulent har kunnet anvende egne erfaringer i forbindelse med koordineringen af besøgene i kampagnen, herunder kalenderkoordination, kontakt til phonerfirmaet, beskæftigelsesregionen mv. Fordelingen af møderne mellem de fem udgående virksomhedskonsulenter er foregået distriktsvis, fordi Jobcenter Tønder har ønsket, at virksomhederne så vidt muligt oplever kontinuitet i kontakten - også ved fremtidige kontakter og opfølgninger til virksomhederne. Metoder til målgruppen: Profilkatalog tages med ud på virksomhederne Tønder Jobcenter har udarbejdet et profilkatalog, som rummer en kort kompetenceprofil af alle de langtidsledige (udfaldstruede) dagpengemodtagere, som har sagt ja til at medvirke i kataloget. Alle de ledige har gennemgået et 10-timers forløb på Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole med det formål at udarbejde kompetenceprofilen for den enkelte ledige. Kompetenceprofilerne er samlet i et katalog, som virksomhedskonsulenterne har med ud på virksomhedsbesøgene. Virksomhedskonsulenterne vurderer, at det har været aktuelt at vise kataloget på cirka 80 pct. af alle besøgene, og omkring 40 pct. af de besøgte virksomheder ønskede at beholde kataloget. For hver ledig rummer profilkataloget: Navn, adresse og billede, hvilket betyder, at virksomhedskonsulenterne ofte har oplevet, at virksomhederne kender nogle af de ledige på forhånd, fordi det jo er en relativt lille kommune, hvilket er med til at stimulere virksomhedernes lyst til at hjælpe den ledige. Den lediges CV-nummer, så virksomheden selv kan slå deres fulde CV op i Jobnet.dk. En jobprofil med den lediges egne jobønsker. En kort faglig profil, som beskriver den lediges tidligere erfaringer, f. eks. brancher, certifikater mv. En kort personlig profil, hvor den ledige beskriver egne personlige styrker. Den lediges manglende timer i relation til dagpenge-optjening, hvilket også er med til at stimulere virksomhedernes lyst til at hjælpe den enkelte ledige. Profilkataloget opdateres jævnligt. Dels fordi nogle af de ledige får job, og derfor ikke længere er aktuelle at vise til virksomhederne. Dels kommer nye udfaldstruede ledige til, som nærmer sig dagpengegrænsen, og derfor er i kampagnens målgruppe. Disse inkluderes i profilkataloget, når de kommer igennem forløbet på Tønder Handelsgymnasium & Handelsskole. Aktuelt er Jobcenter Tønder oppe på 8. opdaterede version af profilkataloget. 15 Epinion - August 2013
Profilkataloget kan tages med ud til virksomhederne, som således kan få sat ansigt på de ledige allerede ved besøget. I og med de ledige i profilkataloget har givet tilsagn til at blive præsenteret for virksomhederne, er det muligt for virksomhedskonsulenterne at aftale med virksomheden, at de selv tager kontakt til relevante ledige. Det er ifølge Jobcenter Tønder ofte en fordel, fordi de ledige - ifølge virksomhedskonsulenterne - opfatter virksomhedens kontakt mere positivt og som en sejr for den ledige, end hvis de kontaktes af jobcentret. På baggrund af virksomhedernes reaktioner på profilkataloget, beretter virksomhedskonsulenterne, at virksomhederne ofte bliver overrasket over de lediges lave uddannelsesniveau, idet langt størstedelen af de ledige er ufaglærte. Af samme grund foretager virksomhedskonsulenterne altid en forventningsafstemning med virksomhederne, hvor det nævnes, at det ikke altid kan lade sig gøre at finde egnede kandidater, eksempelvis inden for mindre faggrupper. Hvis virksomheden selv ringer til en ledig fra profilkataloget, så siger de ledige jo ja lige med det samme. Hvis vi ringer for at formidle kontakten, så kan de tit have mange flere forbehold. Når vi ringer, så hører de ledige aktivering - når virksomheden ringer, så hører de job. Virksomhedskonsulent, Jobcenter Tønder Besøgenes forløb: Bredt fokus Virksomhedskonsulenterne har oplevet at blive taget godt imod af virksomhederne, som meget gerne har villet fortælle om, hvad de laver. Det er vigtigt for virksomhedskonsulenterne, fordi det er i denne proces, at virksomhedskonsulenterne kan identificere, om der er jobåbninger - eventuelt også jobåbninger, som virksomhederne måske ikke selv er opmærksomme på. Fokus på møderne har været bredt forstået på den måde, at der ikke har været snævert fokus på bestemte ordninger, målgrupper eller lignende fra besøgets start. I og med en stor del af virksomhederne ikke umiddelbart har behov for arbejdskraft, bliver formålet med besøget i mange tilfælde oplysende. I de tilfælde hvor der identificeres en konkret jobåbning, bringes profilkataloget på banen, eller det diskuteres, hvilke kompetencer virksomheden ønsker. Med mindre virksomheden selv ønsker at kontakte en ledig fra profilkataloget, aftales det, at virksomhedskonsulenten skal gå hjem og finde et mindre antal kandidater til virksomheden. Efter mødet: Udsøgningen af kandidater kan være vanskelig Umiddelbart efter mødet starter søgningen efter kandidater, som matcher virksomhedens ønsker til kompetencer og erfaringer. I Jobcenter Tønder sker dette i samarbejde mellem virksomhedskonsulenten og sagsbehandleren/jobformidleren. Processen efter et virksomhedsbesøg forløber efter nedenstående trin: 16 Epinion - August 2013
Søgningen påbegyndes på selve besøget Rundsending pr mail og jobklub I de tilfælde, hvor Jobcenter Tønders profilkatalog er relevant at fremdrage på virksomhedsbesøget, påbegyndes søgningen efter ledige allerede på selve besøget ved, at virksomhedskonsulenten og virksomheden sammen leder i kataloget efter egnede kandidater Eventuelt beholder virksomheden kataloget Hvis den rette kandidat ikke kan identificeres i profilkatalget, rundsender virksomhedskonsulenten en mail om jobåbningen til alle sagsbehandlere/jobformidlere, som så oplyser til virksomhedskonsulenten, hvis de har den rette kandidat Jobkonsulenten og jobformidleren søger tillige blandt de ledige, som inden for de seneste uger har været igennem forløb i Jobcenter Tønders jobklub Søgning i Jobnet Hvis rundsendingen pr. mail og i jobklubben ikke resulterer i oplagte kandidater, søger virksomhedskonsulent og jobformidleren efter kandidater på Jobnet, som derefter krydstjekkes med Jobcenter Tønders egen opgørelse over langtidsledige Kandidater sendes til virksomhed Findes der egnede kandidater, indhenter virksomhedskonsulenten samtykke fra disse, og virksomhedskonsulenten sender efterfølgende 3-5 CV er til virksomheden. Selve opfølgningen til den enkelte virksomhed er registreret i KMD Opera, så det sikres, at der følges op på virksomhederne i henhold til aftaler fra virksomhedsbesøget. Det gælder uanset, om der er identificeret en åbning eller ej. Som det fremgår, baseres søgningen hovedsagelig på fire kanaler, henholdsvis: I og med virksomhedskonsulenten har profilkataloget med ud på virksomhederne, kan der allerede på besøget påbegyndes en søgning sammen med virksomheden blandt de ledige, som står i profilkataloget. Virksomheden kan beholde kataloget, hvis de ønsker det. Umiddelbart efter besøget rundsender virksomhedskonsulenten en mail med en beskrivelse af den konkrete jobåbning til alle sagsbehandlere/jobformidlere, som så oplyser til virksomhedskonsulenten, hvis de har egnede kandidater. Desuden søger virksomhedskonsulenten kandidater til åbningen via jobklubben, som der hver uge kommer godt 10-12 ledige igennem. Virksomhedskonsulenterne i teamet kører jobklubben på skift fra uge til uge, så der sikres en tæt kontakt med de ledige. Ved en jobåbning undersøger virksomhedskonsulenten, om der er egnede kandidater blandt de ledige, som har været igennem jobklubbens forløb inden for de seneste uger. Hvis disse trin ikke resulterer i egnede kandidater, foretager virksomhedskonsulenten og jobformidleren en søgning i Jobnet.dk, som derefter krydstjekkes med jobcentrets egen opgørelse over langtidsledige, blandt andet for at krydstjekke ledighedsperioden. Findes der egnede kandidater, indhenter virksomhedskonsulenten samtykke fra disse, og virksomhedskonsulenten sender efterfølgende 3-5 CV er til virksomheden. 17 Epinion - August 2013
Den konkrete aftale om samtaler er forskellig fra gang til gang. Ofte overlades det til virksomheden og den ledige selv. Andre gange varetages kontaktskabelsen og aftale om tid og sted for samtale af jobformidlerne. Når aftalen er på plads, foretager jobcentret sig ikke mere, men lader resten være op til virksomheden og den ledige selv. I de tilfælde, hvor jobformidlerne er inde over formidlingen af CV er foretages altid en telefonisk opfølgning til såvel den ledige som virksomheden. Udsøgningen af kandidater er vanskelig Netop udsøgningen af kandidater fremhæves som ressourcetung i forbindelse med den type udgående virksomhedskontakt, som ses i kampagnen. Problemet er, at der - ifølge Jobcenter Tønder - må foretages tidskrævende krydstjek på tværs af de enkelte systemer og registre, fordi systemerne ikke hver for sig rummer alle nødvendige oplysninger i tilstrækkeligt omfang. Eksempelvis må søgningen på kompetencer foretages i ét system, mens ledighedsstatus skal krydstjekkes i et andet. 2.4 JOBCENTER VALLENSBÆK Jobcenter Vallensbæk, som betjener både kommunerne Vallensbæk og Ishøj, har gode erfaringer med at deltage i phonerkampagner, hvorfor Jobcenter Vallensbæk fra start var interesseret i at deltage i kampagnen, Luk op for nye jobmuligheder. Kun virksomheder, som jobcentret ikke på forhånd havde samarbejde med, blev udvalgt til kampagnen. Oprindeligt bød Jobcenter Vallensbæk ind på i alt 40 møder, men velviljen fra virksomhederne var så åbenlys, at antallet af møder blev sat op til godt og vel det dobbelte antal. Politisk og ledelsesmæssig fokus på god virksomhedskontakt For Jobcenter Vallensbæk har Luk op for nye jobmuligheder ligget i forlængelse af kommunens generelle ønske om at være aktiv og udgående i virksomhedssamarbejdet. Kampagnen går derfor godt i spænd med lokale initiativer, som skal styrke samarbejdet med virksomhederne, f. eks.: Virksomhedernes dag, hvor kommunens virksomheder årligt inviteres til en netværksdag af kommunen med skiftende temaer fra år til år. I år var temaet CSR (Corporate Social Responsibility, på dansk som regel benævnt virksomhedernes samfundsmæssige ansvar) og derfor meget relevant i forhold til jobcentrets arbejde. Jobcentret har desuden tilknyttet en række brancheambassadører til jobcentret. Brancheambassadørerne repræsenterer en række forskellige erhverv og er ledere i det private erhvervsliv. De lønnes på timebasis af kommunen for at deltage i en række events, hvor formålet er at forbedre lediges muligheder for at få arbejde. Blandt andet afholdes fyraftensmøder, hvor brancheambassadørerne fortæller, hvad de typisk søger hos en jobansøger, hvilket giver de ledige et indtryk af forudsætningerne for fremtidig beskæftigelse. 18 Epinion - August 2013
Kampagnen, Luk op for nye jobmuligheder ses derfor som en del af kommunens strategi om et tæt og synligt samarbejde med virksomhederne fra jobcentrets side. Både fra politisk og ledelsesmæssigt hold er det således afgørende, at jobcentret er synligt. En kampagne med virksomhedsbesøg er netop en lejlighed til at vedligeholde den konstante markedsføring af jobcentrets services. For teamet er det meget væsentligt, at man er meget synlige blandt virksomhederne - jobcentret skal være på alles nethinde. Alle virksomhederne skal kende os og vide, hvad vi kan. Afdelingsleder, Jobcenter Vallensbæk Organiseringen: En særskilt enhed har varetaget kampagnen I Jobcenter Vallensbæk er medarbejderne organiseret i teams. Opgaver omkring dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 varetages af Team 1. I dette team er der 12 medarbejdere. Den specifikke opgave omkring kampagnen og den udvidede indsats for udfaldstruede ledige i akutpakken er varetaget af en mindre task-force - akutteamet - bestående af tre virksomhedskonsulenter fra Team 1. To af virksomhedskonsulenterne i akutteamet har varetaget kontakten til de ledige, mens den sidste virksomhedskonsulent har varetaget virksomhedsbesøgene i kampagnen. Som følge af akutpakken blev det muligt at ansætte en virksomhedskonsulent, som kan arbejde primært med at afholde virksomhedsbesøg. Denne virksomhedskonsulent har gennemført alle Jobcenter Vallensbæks virksomhedsbesøg i kampagnen, mens de to andre medarbejdere i task-forcen har arbejdet med matchingen af ledige og virksomheder, ligesom de har varetaget opgaver tilknyttet andet end kampagneindsatsen. Efter mødet: Samarbejdet omkring opgaven sikrer opfølgningen I Jobcenter Vallensbæk foregår matchingen mellem ledige og virksomheder gennem en række led med henblik på at identificere relevante kandidater: 19 Epinion - August 2013
Dialog med kollegaer Umiddelbart efter mødet tager den udgående virksomhedskonsulent en dialog med de to kollegaer i akut-teamet om, hvorvidt der er udfaldstruede ledige, som matcher kompetencerne i jobåbningen. I denne sammenhæng gennemføres eventuelt en søgning i Jobnet Rundsending pr mail Hvis dette ikke leder til oplagte kandidater, laver den udgående virksomhedskonsulent en beskrivelse af jobåbningen, som rundsendes pr mail til hele Team 1 For at holde de aktuelle jobåbninger top-of-mind skriver virksomhedskonsulenten tilllige jobåbningerne op på to whiteboards, som er synlige for alle i teamet Søgning i registre Hvis det ikke er muligt at finde kandidater, som beskrevet ovenfor, foretager virksomhedskonsulenterne en mere systematisk søgning efter kandidater på Jobnet og KMD Opera Opfølgning til virksomheden I de tilfælde, hvor der findes relevante kandidater, indhentes tilsagn fra de ledige, hvorefter deres cv'er sendes til virksomheden, som derefter selv har ansvaret for at vælge og holde samatale med de ledige. Opfølgningen til virksomheden med kandidater sker gerne inden for et par dage Hvis ikke der findes kandidater, vender virksomhedskonsulenten tilbage til virksomheden med information om dette Søgningen efter kandidater efter mødet er i Jobcenter Vallensbæk i vidt mål centreret omkring akutteamets tre virksomhedskonsulenter, dvs. førnævnte task-force med ansvar for kampagne og akut-indsatsen: Det er tit, vi finder frem til de rigtige ledige, når vi sidder sammen på kontoret. Ellers skriver jeg rundt til kollegaerne i teamet Virksomhedskonsulent, Jobcenter Vallensbæk I akutteamet sparrer virksomhedskonsulenten, som har stået for besøgene, med sine to kollegaer om, hvorvidt der er egnede kandidater blandt de ledige, som har været inde til samtale for nylig. Den bredere formidling sker sideløbende ved, at virksomhedskonsulenten sender en beskrivelse af jobåbningen ud til de andre medarbejdere i Team 1. Sidst men ikke mindst findes et ophængt whiteboard i teamet, hvor alle aktuelle jobåbninger altid skrives på, så de er topof-mind. I de tilfælde, hvor sparringen i akutteamet og rundsending af jobåbningen pr. mail til hele Team 1 ikke leder til udsøgning af egnede ledige, er det igen akutteamet, som har ansvaret. Akutteamet foretager i disse tilfælde en søgning i Hvis man søger på en kompetence, finder man ikke de samme i Opera som på Jobnet. For eksempel har vi en del ledige med køkkenerfaring. Dem kan man finde på jobnet, men i Opera fremkommer de ikke. Derfor er vi nødsaget til at søge i begge systemer. Virksomhedskonsulent, Jobcenter Vallensbæk 20 Epinion - August 2013
Jobnet.dk, som krydstjekkes med oplysningerne i KMD Opera. Erfaringen i Jobcenter Vallensbæk er, at søgningen efter ledige i registrene ikke altid forløber hensigtsmæssigt. Således beretter virksomhedskonsulenterne, at det er nødvendigt at krydstjekke søgninger fra det ene system - Jobnet.dk - med en tilsvarende søgning i det andet system - i Vallensbæks tilfælde KMD Opera. Det betyder, at jobcentrets søgning efter kandidater bliver kompleks og besværlig, hvilket er en hindring for at identificere de rette kandidater til en jobåbning. 2.5 JOBCENTER AALBORG Generelt har der siden etableringen af Jobcenter Aalborg været stærkt ledelsesmæssigt fokus på virksomhedskonsulenternes opsøgende virksomhedskontakt. I Jobcenter Aalborg er arbejdet med virksomhedsbesøg i forbindelse med kampagnen Luk op for ny jobmuligheder styret af en enhed, som også normalt arbejder med opsøgende virksomhedskontakt. Afdelingens sædvanlige arbejde består i, at alle ledige, som er både arbejdsparate og arbejdsvillige, henvises til afdelingens virksomhedskonsulenter, der tager ud og præsenterer de ledige kandidater for relevante virksomheder. For at kunne styrke kampagneindsatsen er der ansat yderligere fem virksomhedskonsulenter. Det betyder, at der samlet er ni ansatte til virksomhedsbesøg og den efterfølgende sagsbehandling. Man kan sige, at skelettet til projektet allerede var bygget der var allerede en rigtig god kontakt til virksomhederne fra det igangværende arbejde. Virksomhedskonsulent, Jobcenter Aalborg På grund af det allerede meget udbyggede virksomhedssamarbejde har der i forbindelse med Luk op for nye jobmuligheder været fokus på at møde nye virksomheder. Da Jobcenter Aalborgs erfaringer viser, at meget små virksomheder og bestemte erhverv sjældent aftager ledige i beskæftigelsestilbud, er phonerfirmaet blevet bedt om ikke at ringe til disse. Organiseringen: Arbejdsdeling efter lediges kvalifikationer Virksomhedskonsulenterne i afdelingen er inddelt i to teams med fokus på arbejdsmarkedsparate ledige. Herudover er der en yderligere inddeling, så fire af medarbejderne arbejder med ledige funktionærer, mens de resterende fem medarbejdere arbejder med beskæftigelsesindsatsen for ledige produktionsmedarbejdere. Det er ikke altid muligt forud for et virksomhedsbesøg at afgøre, hvilken type medarbejdere virksomheden har brug for, men der foretages et kvalificeret skøn forud for virksomhedsbesøget. At virksomhedskonsulenterne primært beskæftiger sig med ledige med en bestemt baggrund betyder, at de kan opbygge en tæt relation til virksomheder, som ansætter den givne type medarbejdere. Vurderingen fra jobcentret er, at dette er centralt for resultaterne i forbindelse med kampagnen. 21 Epinion - August 2013