DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)

DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) Michael Terman, PhD, Jamie B. Rifkin, AB, Jonathan W. Stewart, MD, Janet B.W. Williams, DSW Dansk version: Gabriele Bech-Andersen, Klaus Martiny Patientens navn Interviewer Dato Interviewtype: 1 ansigt til ansigt 2 pr. telefon Tidsgrundlaget for bedømmelsen er 1. Aktuel episode: uger/ måneder (brug seneste 3 måneder ved kronisk depression) 2. Tidligere episode : / måned / år 3. Vinterperioden, ved depression (for patienter med SAD sæsonafhængig affektiv lidelse) ITEM / SUB ITEM SCORE RATING OPSUMMERING (0 4) (>2 i ét item eller sub item = +) 1. Stemningsreaktivitet + 2. Hypersomni + 3. Blytunghed + 4. Hyperphagi + a. Appetit b. Spisning c. Vægt 5. Overfølsomhed over for afvisning a. Forhold til andre b. Arbejde/aktiviteter c. Undgåelse af personligt forhold til andre d. Undgåelse af afvisning + For hver kategori bedes du sætte ring om enten positiv (+), negativ ( ) eller vides ikke (?): + +? Opfylder kriterierne for atypiske træk: Item 1 skal være positiv og flere end 2 items af item 2-5 skal være positive Opfylder kriterierne for melankolske træk (f.eks. SCID) +? Affektiv lidelse med atypiske træk: opfylder kriterierne for atypiske træk og opfylder ikke kriterierne for melankolske træk. Den danske version er blevet til i overensstemmelse med en oversættelsesprocedure, der omfatter oversættelse, tilbageoversættelse og godkendelse af forfatteren under Center for Environmental Therapeutics (CET), 337 West 20th Street, New York, NY 10011 USA; www/cet.org; info@cet.org. Dansk oversættelse: G. Bech-Andersen, K. Martiny. Copyright 1999, New York State Psychiatric Institute. Alle rettigheder forbeholdes. Instrumentet må bruges gratis i offentlig og universitetsforskning og af klinikere. Til brug ved kliniske forsøg i industrielt regi bør CET kontaktes. Version 12/99 2005 1

1. Jeg vil stille dig nogle spørgsmål om symptomer, der sommetider forekommer i forbindelse med depression. Først vil jeg bede dig koncentrere dig om tidsrummet siden den depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis kronisk). den seneste depressive episode vinteren, når du føler dig deprimeret Kan du komme i tanke om noget, der gjorde dig glad eller fik dig til at føle dig bedre, selv om det kun var for en kort stund? 1. STEMNINGSREAKTIVITET 0 ingen reaktivitet 1 let reaktivitet 2 moderat reaktivitet 3 udpræget reaktivitet 4 stemningsløft til normalt eller højere end normalt HVIS JA: Tænk på det, der gjorde dig mest glad i (de ovennævnte tidsrum). Hvad var det? Bemærkning til rateren: Noget, der burde give terapeutisk effekt som f.eks. indtagelse af antidepressiv medicin eller brug af lysterapi (eller rejse sydpå i solen) må ikke tages med. Hvis det er sådan noget, patienten nævner: Kan du komme i tanke om et andet eksempel end (at tage medicin/ at rejse sydpå i solen/ at gå til psykoterapi/ at bruge lys)? Hvor godt tilpas fik det dig til at føle dig? Hvor længe varede denne følelse? Ville du sige, at dit humør blev lidt bedre, noget bedre, meget bedre eller endda så meget bedre, at du slet ikke længere følte dig deprimeret? NB: Varigheden af stemningsløftet bør ikke tages med ved scoringen af dette item. HVIS NEJ (vælg spørgsmål, der passer til patienten): Nød du at tilbringe tid sammen med venner eller familie? Gjorde du noget, som du godt kan lide, som f.eks. at gå i biografen, på shopping eller ud at spise? Havde du en succesoplevelse (på arbejde eller i skolen)? Var der nogen af dine nærmeste (f.eks. barn eller partner), der havde en succesoplevelse? HVIS JA: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven. HVIS NEJ: Kan du forestille dig noget, der kan få dig til at føle dig bedre tilpas, selv om det er kun for en kort tid? HVIS JA: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven. HVIS NEJ: Giv en score på 0 2005 2

2. Når du slet ikke føler dig deprimeret, omtrent hvor mange timers søvn får du om natten på hverdage? Når du ikke er deprimeret, hvor mange timers søvn får du om natten i weekenden? Når du ikke er deprimeret, hvor mange timer sammenlagt over hele ugen, inklusive weekend, går med at du tager dig en lur? per nat på ugedage: x 5 = 2. HYPERSOMNI 0 søvn ikke øget 1 let øget 2 sover 10 timer pr.dag, eller øget 2 timer pr.dag 3 øget 3 timer pr. dag 4 øget 4 timer pr. dag per nat i weekenden: x 2 = lur (timer per uge) søvn i alt (ikke deprimeret) = (Del A) Når du nu føler dig deprimeret eller nedslået, omtrent hvor mange timers søvn får du så per nat på hverdage? Og når du føler dig deprimeret eller nedslået, hvor mange timers søvn får du så per nat i weekenden? Når du føler dig deprimeret eller nedslået, hvor mange timer sammenlagt over hele ugen, inklusive weekend, bruger du på at tage du dig en lur? per nat på ugedage: x 5 = per nat i weekenden: x 2 = lur (timer per uge) søvn i alt (deprimeret) = (del B) HYPERSOMNI B : 7 = (gennemsnitlig søvn) (B A) : 7 = (mere søvn) Score: 2005 3

3. Er det sket/sker det i løbet af. den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk), den seneste depressive episode, vinteren, ved depression, at dine arme, ben eller andre dele af din krop til tider har føltes tunge, blytunge eller nedtynget? Føles dine arme nogensinde føltes som om der hang vægte på dem? Føles dine ben nogle gange så tunge, at du dårligt kan gå op ad trappen? Har det nogensinde været en fysisk anstrengelse at komme op af en stol? 3. BLYTUNGHED 0 ingen blytunghed 1 føler sig lejlighedsvis blytung 2 følelser af blytunghed i mindst 1 time dagligt i mindst 3 dage om ugen 3 - følelser af blytunghed en stor del af tiden de fleste dage 4 - følelser af blytunghed næsten hele eller hele tiden (Oplysning til interviewer: Blytunghed er en udpræget blyagtig fornemmelse, ikke kun træthed eller letargi.) HVIS JA: Kan du beskrive, hvordan det føles? Hvor ofte har du det sådan? Hvor længe varer det? (Giv score. Kom om nødvendigt med itemdefinitioner.) HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven. 2005 4

4a. Jeg vil nu gerne stille dig spørgsmål om din spiselyst og de madvarer, du føler trang til at spise. Det kan være forskelligt fra den mængde, du rent faktisk spiser det taler vi om senere. Har din appetit været/ er din appetit anderledes i tidsrummet siden begyndelsen af den aktuelle episode (de seneste 3 måneder, hvis tilstanden er kronisk), i den seneste depressive episode, om vinteren, når du føler dig deprimeret, i forhold til når du har det godt? 4a. APPETIT 0 ikke øget 1 let øget 2 ville gerne spise rigeligt de fleste dage (5 ud af 7) eller overspise 3 dage om ugen 3 ville gerne spise rigeligt hver dag eller overspiser de fleste dage (5 ud af 7) 4 ville gerne overspise hver eneste dag HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: (hvis det ikke allerede er kendt): Var den større eller mindre end når du har det godt? HVIS STØRRE: Lad os sige, at spise rigeligt står for at spise mere end du gør, når du har det godt. Hvor mange dage om ugen har du lyst til at spise rigeligt, uagtet den mængde du faktisk spiser? Har du lyst til at overspise eller at spise mere mad inden for kort tid end de fleste mennesker ville betragte som normal? Hvor ofte kommer denne trang over dig? (Giv score. Kom om nødvendigt med itemdefinitioner og giv score tilsvarende.) HVIS MINDRE: Giv en score på 0 2005 5

4b. Jeg vil nu bede dig tænke over, hvor meget du rent faktisk har spist/spiser i tidsrummet siden den depressive episode begyndte (de seneste 3 måneder, hvis tilstanden er kronisk), i den seneste depressive episode, om vinteren, når du føler dig deprimeret, Ville du sige, at du så spiser mere end når du ikke føler dig deprimeret eller nedtrykt? 4b. SPISNING 0 ikke øget 1 let øget 2 spise rigeligtr mindst 5 dage om ugen eller overspiser mindst 2 gange om ugen 3 ville gerne spise rigeligt hver dag eller overspiser mindst 4x/uge 4 overspiser hver dag HVIS JA: Lad os (igen) sige, at ʺspise rigeligtʺ betyder at spise mere end du gør, når du har det godt. I hvor mange dage i en gennemsnitlig weekend ville du sige du ʺspise rigeligtʺ? Overspiser du nogensinde? I hvor mange dage i en typisk uge overspiser du, når du føler dig nede? Hvor meget spiser du, når du spiser rigeligt? Inden for hvilket tidsrum? Hvis hverken kriterierne for storspisning eller overspisning er opfyldt, giv 0 og gå til item 4c. HVIS NEJ: Så du ville sige, at du spiser omtrent samme mængde når du føler dig nedtrykt som når du føler dig godt tilpas? HVIS JA: Giv en score på 0 HVIS NEJ: Gå tilbage til HVIS JA-spørgsmålene foroven 2005 6

4c. Har din vægt har ændret sig i løbet af den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk), den seneste depressive episode, vinteren, ved depression, HVIS NEJ: Giv en score på 0. HVIS JA: Hvor meget har du vejet, inden du begyndte at føle dig nedtrykt? (Hvis ikke allerede kendt). Har du tabt dig eller har du taget på? 4c. Vægt 0 ingen ændring eller vægttab 1 vægtøgning, under 5% 2 5-9% vægtøgning 3 10-14% vægtøgning 4 vægtøgning på mere end 15% VED RAPPORTERET VÆGTTAB: Giv en score på 0 VED RAPPORTERET VÆGTØGNING Hvad var/er din højeste vægt i løbet af den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk)? den seneste depressive episode? vinteren, ved depression? (Hvis ikke allerede kendt): Over hvilket tidsrum har du taget på? (Værdierne her til højre er baseret på et tidsrum på 3 måneder. Hvis patienten rapporterer vægtøgning over et andet tidsrum, bør sværhedsgraden vurderes i henhold til itemdefinitionerne foroven.) Beregn og giv score efter interviewet: vægt (ikke deprimeret) = (A) højeste vægt under episode = (B) [(B A) : A] x 100 = % Hvis patienten ikke er i stand til eller nægter at opgive vægten: Tror du, du har taget på/tager på i løbet af den tid der er gået siden den nuværende depressive episode begyndte (de sidste 3 måneder, hvis den er kronisk). den seneste depressive episode vinteren, når du føler dig deprimeret Føles dit tøj strammere? Bruger du en anden tøjstørrelse end du gjorde før du blev deprimeret? HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Hvor meget tror du, du har taget på inden for (tidsrummet siden episoden begyndt) / de seneste 3 måneder [hvis depressionen er kronisk] / om vinteren, når du var deprimeret)? Giv en score på 2, hvis vægtøgningen forekommer signifikant. Brug ikke 1, 3 eller 4. 2005 7

5a. Inden vi kommer til flere spørgsmål, vil jeg læse en kort indledning op for dig, så du får en fornemmelse af, hvad de næste spørgsmål kommer til at dreje sig om. Alle mennesker kommer i dagligdagen ud for kritik og afvisning. Nogle gange bliver vi virkelig afvist, f.eks. når en kæreste afslutter et forhold. Men nogle gange ser vi bare tingene som en afvisning, selv om de ikke er ment sådan, f.eks. når en ven, som har travlt, går forbi os uden at hilse, fordi han eller hun ikke har set os. Og alle bliver nu og da kritiseret af en lærer, overordnet, venner eller nogen i familien. Folk reagerer forskelligt, når de bliver kritiseret eller afvist. Nogle bliver vrede og begynder at skændes. Andre bliver tillukkede og stille de vil gerne undgå konflikt. Og nogle bliver ikke særlig berørt i sådan en situation de er tilbøjelige til at ignorere og affærdige det. Jeg vil nu gerne bede dig tænke over, hvordan du i de sidste par år har reageret på afvisning eller kritik, og ikke nødvendigvis, når du var deprimeret. Tror du, at din reaktion på afvisning eller kritik har været grunden til, at dine relationer til andre har været stormfulde, eller ville du sige, at dine relationer er temmelig rolige og stabile? 5a. FORRINGELSE AF KVALITETEN AF RELATIONERNE TIL ANDRE (stormfulde relationer, der skyldes overfølsomhed over for afvisning) 0 ingen forringelse 1 let forringelse: nogen uro i relationerne til andre, som dog ellers er temmelig stabile 2 moderat forringelse: jalousi eller overfølsomhed over for kritik har resulteret i stormfulde relationer 3 - alvorlig forringelse: hyppige sammenstød, misforståelser, skænderier p.g.a. overfølsomhed over for afvisning eller kritik 4 ekstrem stor forringelse: interpersonelle vanskeligheder p.g.a. overfølsomhed over for afvisning eller kritik forekommer næsten konstant HVIS RELATIONERNE TIL ANDRE ER GNIDNINGSLØSE: Giv en score på 0 HVIS RELATIONERENE TIL ANDRE ER STORMFULDE ELLER NÅR PATIENTEN TØVER: Er du tilbøjelig til at have skænderier eller misforståelser med din(e) (overordnede eller chef/ lærere / medarbejdere eller kolleger / klassekammerater eller andre du står på lige fod med?)? Er du tilbøjelig til at skændes med venner, familie eller kærester? Hvis nogen, der betyder meget for dig, kritiserer eller afviser dig, bliver du så vred og afskærer forbindelsen med vedkommende, selv om det måske kun er for en kort periode? Har du haft problemer i dine relationer andre, fordi du let bliver jaloux? Hvor ofte? Hvordan påvirker dette dine relationer til disse personer? 2005 8

5b. Er det nogensinde sket, at du blev så ked af kritik eller en afvisning, at du gik hjem fra din arbejdsplads eller skolen for den dag eller gav dig til at drikke eller tage stoffer? Er det nogensinde sket, at du blev så ked af kritik eller en afvisning, at du har haft svært ved at koncentrere dig om vigtigt arbejde eller opgaver? HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Kan du give mig et eksempel? Hvordan har det grebet forstyrrende ind i dit liv? Hvor længe? Har det gjort det svært for dig at tage dig noget som helst andet til? Hvor ofte er den slags sket? 5b. FUNKTIONSNEDSÆTTELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN/ I SKOLEN (p.g.a. overfølsomhed over for afvisning) 0 ingen funktionsnedsættelse 1 let funktionsnedsættelse: ingen signifikant effekt på funktionsevnen 2 moderat funktionsnedsættelse: overreagerer på kritik (eksempel: overholder evt. ikke sine forpligtelser; kan finde på at drikke eller tage stoffer) 3 udpræget funktionsnedsættelse: (har f.eks. svært ved at passe sit job eller husholdningen) 4 alvorlig funktionsnedsættelse: (er f.eks. ikke i stand til at beholde jobbet, gå i skole, passe husholdningen) 2005 9

5c. Er du for tiden i et kæresteforhold? Der findes mennesker, der er bange for at komme meget tæt og intimt på andre. Måske føler de sig underlegne eller uattraktive eller er bange for, at man ikke vil kunne lide dem. Er dét noget, der bekymrer dig? HVIS JA: Kommer sådanne bekymringer i vejen for at gå ind i et forhold? Nu vil jeg gerne tale med dig dit forhold til venner og familie. Har du nogen, som du betragter som værende tæt knyttet til dig? HVIS JA: Fortæl mig lidt om dem du er mest knyttet til. Kan du tale med dem om personlige ting? Ville du kunne gå til dem, hvis du havde et problem? HVIS NEJ: Findes der nogen, du jævnligt holder dig i kontakt med? Fortæl mig lidt om dem. Betyder de meget for dig? 5c. UNDGÅELSE AF RELATIONER TIL ANDRE (p.g.a. overfølsomhed over for afvisning) 0 har kæresteforhold, eller: manglende kæresteforhold skyldes ikke frygt for avvisning 1 undgåelse i mindre omfang: tvinger sig selv til at have tætte relationer (ikke nødvendigvis kæresteforhold) på trods af frygt for mulig afvisning 2 - undgår at have tætte relationer (ikke nødvendigvis kæresteforhold) 3 undgår enhver relation til andre bortset fra nogle løse bekendtskaber 4 undgår alle personlige relationer Bemærkning til intervieweren: En person, som har et kæresteforhold, men ingen venner i øvrigt, har måske dette forhold for at undgå at blive afvisnt af andre. I sådanne tilfælde skal graden af undgåelse p.g.a. overfølsomhed over for afvisning bedømme. 2005 10

5d. Når du ser bort fra dine personlige relationer, har du tendens til at undgå opgaver og aktiviteter hvor du tror du kunne blive afvist eller kritiseret? HVIS JA: Hvilke er nogle af de ting du har undgået, fordi du var bange for at blive kritiseret eller afvist? Når du ser tilbage, er dét i grunden ting du sandsynligvis godt kunne have gjort? Hvordan har det påvirket dit liv? Har det været svært at fortsætte med (dine studier / dit arbejde / at få tingene gjort / passe husholdningen)? HVIS NEJ, ELLER I TILFÆLDE AF USIKKERHED (vælg spørgsmål, der passer på patienten): Hvad med ting som ikke at søge job p.g.a. frygt for afvisning? ikke at søge ind på en højere uddannelse? ikke at gå til undervisning, fordi læreren kunde finde på at kritisere dig? ikke at bede om lønforhøjelse eller forfremmelse? ikke at overholde aftaler af frygt for, at du ikke sælger noget? ikke få hjælp til dit barn, fordi du er bange for at blive stemplet som en dårlig mor eller far? ikke at lave mad af frygt for din ægtefælles/kærestes kritik? HVIS NEJ: Giv en score på 0 HVIS JA: Kan du uddybe det lidt mere? Har det været svært at fortsætte med (dine studier / dit arbejde / at få tingene gjort / passe husholdningen)? 5d. UNDGÅELSE AF AFVISNING (p.g.a. overfølsomhed over for afvisning) 0 ingen funktionsnedsættelse 1 let funktionsnedsættelse 2 signifikant funktionsnedsættelse: (f.eks. passer måske ikke sine pligter p.g.a. mulig afvisning/kritik) 3 udpræget funktionsnedsættelse: (f.eks. har problemer med at beholde sit arbejde / føre sin husholdning / har problemer med at blive ved med undervisning p.g.a. mulig afvisning/kritik) 4 alvorlig funktionsnedsættelse: (f.eks. kan ikke arbejde eller gå til undervisning p.g.a. frygt for afvisning/kritik. PASSENDE TIL SITUATIONEN: Tak for din hjælp til at besvare disse vanskelige spørgsmål. Vi vil nu gå videre til... (næste trin af interviewet). Interviewer: Overfør de enkelte scores til side 1 for at stille diagnosen. 2005 11