CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ring 3 ruten Nuværende forhold Ring 3 ruten forbinder Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Glostrup, Brøndby og Vallensbæk kommuner, se figur 1 Desuden ligger ruten på kommunegrænsen til både Ishøj og Albertslund kommuner Figur 1 Ring 3 ruten vist med orange streg er en af ringruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg Lyngby-Taarbæk Kommune, 1,2 km Ruten i Lyngby-Taarbæk Kommune går på enkeltrettede stier langs Buddingevej (Ring 3) mellem Jernbanepladsen (mødet med Birkerødruten) ved Lyngby Station og kommunegrænsen til Gladsaxe Gaderummet er relativt bredt med tæt bebyggelse på en delstrækning og mere åben bebyggelse på en anden delstrækning Der kører ca 23000 biler i døgnet på den korte strækning tættest på Jernbanepladsen og på resten af strækningen er tallet ca 14000 biler i døgnet Ring 4 ruten støder til ruten tæt på jernbanen

2 / 19 Gladsaxe Kommune, 4,9 km Ruten i Gladsaxe Kommune går på enkeltrettede stier langs Ring 3 Mellem kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk og den store og komplekse rundkørsel ved Gladsaxe Rådhus hedder vejen Buddingevej Her er gaderummet relativt bredt med fortrinsvis åben bebyggelse og over 15000 biler i døgnet på strækningen samt en række signalkryds Mellem rundkørslen i Gladsaxe og kommunegrænsen til Herlev hedder vejen Gladsaxe Ringvej Gaderummet er her meget åbent og bredt med over 20000 biler i døgnet og flere store signalkryds Ruten møder ved rundkørslen i Gladsaxe den nordlige forlængelse af Vestvoldruten kaldet Vandledningsruten Ved Hillerødmotorvejen krydses Ring 3 ruten af Farumruten Herlev Kommune, 2,5 km Ruten i Herlev Kommune går på enkeltrettede stier langs Herlev Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Gladsaxe og Rødovre Gaderummet er relativt bredt med fortrinsvis åben bebyggelse og over 20000 biler i døgnet på strækningen samt med flere store signalkryds I Herlev bymidte krydses ruten af Ballerupruten på Herlev Hovedgade Rødovre Kommune, 0,9 km Ruten i Rødovre Kommune går på enkeltrettede stier langs Nordre Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Herlev og Glostrup Gaderummet er bredt med få adgangsveje og åben bebyggelse Strækningen har over 20000 biler i døgnet Glostrup Kommune, 5,9 km Ruten i Glostrup Kommune går på enkeltrettede stier langs Ring 3 mellem kommunegrænserne til Rødovre og Brøndby Mellem kommunegrænsen til Herlev og Roskildevej (Nordre Ringvej) er gaderummet meget åbent og med få adgangsveje på hovedparten af strækningen Tæt på Roskildeveje er gaderummet ganske vist også bredt, men med mere tæt bebyggelse og flere tætliggende adgangsveje Mellem Roskildevej og kommunegrænsen til Brøndby hedder strækningen Søndre Ringvej Gaderummet er tættest på Roskildevej med relativ tæt bebyggelse På hele strækningen i Glostrup Kommune er biltrafikken tæt på eller over 20000 biler i døgnet Ruten krydses af Albertslundruten og Roskildevejsruten undervejs Brøndby Kommune, 3,9 km Ruten i Brøndby Kommune går på enkeltrettede stier langs Søndre Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Glostrup og Vallensbæk Gaderummet er bredt med få adgangsveje og åben bebyggelse I den sydlige del går ruten gennem et grønt område med periodevise kig ud over landskabet Vallensbæk Kommune, 1,7 km Ruten i Vallensbæk Kommune går på enkeltrettede stier langs Søndre Ringvej (Ring 3) mellem kommunegrænserne til Brøndby og Ishøj, hvor ruten møder Ishøjruten ved kommunegrænsen Gaderummet er bredt med få adgangsveje og en blanding af grønne arealer og åben bebyggelse Rutens tilgængelighed og potentiale Ring 3 ruten er en ringrute i nettet af cykelsuperstier og giver cyklister tilgængelighed på tværs af fingrene i hovedstadsområdet Sammen med de øvrige cykelsuperstier giver ruten en dækning med maskevidde på mellem en og 4 km Ruten forbinder byområderne Vallensbæk, Brøndbyvester, Glostrup, dele af Herstedøster, Ejby, Herlev, Gladsaxe, Buddinge og Lyngby Ruten passerer tæt på knudepunktsstationerne Lyngby, Buddinge, Herlev og Glostrup samt tæt på Vallensbæk station med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel

3 / 19 I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurdering af potentialet for, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer tilnærmelsesvis kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Ring 3 ruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Ring 3 ruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning Det skal bemærkes, at for radialruterne i cykelsuperstinettet gælder de oven nævnte antagelser sandsynligvis bedre end for en ringrute som Ring 3ruten i de yderste dele af nettet Her er konkurrenceforholdet mellem bil, kollektiv trafik og cykel anderledes end for ruter langs fingrene og S-togslinjerne samt til og fra København med større myldretidstrængsel og mere besværlige og dyre parkeringsforhold Med de oven nævnte forbehold viser OTM modellen, at der i alt er ca 16500 pendlere, heraf ca 2600 cykelpendlere, inden for Ring 3 rutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca 1400 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 53 procent flere cykelpendlere 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar 2009 2 OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport

4 / 19 Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Lyngby- Taarbæk 1,2 km kr 1870000 kr 4060000 Gladsaxe 4,9 km kr 1890000 kr 8840000 Herlev 2,5 km kr 700000 kr 4610000 Rødovre 0,9 km kr 740000 kr 2580000 Glostrup 5,9 km kr 3660000 kr 10600000 Brøndby 3,9 km kr 720000 kr 4860000 Vallensbæk 1,7 km kr 600000 kr 2040000 Total 21,0 km kr 10180000 kr 37590000 *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning Ring 3 ruten går langs Ring 3, som har et relativt ensartet tværprofil på tværs af kommunegrænser Størstedelen af strækningen er en 4 sporet vej med midterrabat og enkeltrettede cykelstier langs vejen De fleste kryds er store signalkryds inklusive en del rampekryds til de motorveje, som strækningen krydser De foreslåede tiltagstyper er derfor også relativt ens på tværs af kommuner Kommunerne langs Ring 3 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter

5 / 19 har ligeledes planer om at ville etablere en ringbane på strækningen og samtidig give mulighed for byvækst langs strækningen En cykelsuperstis etablering vil skulle koordineres med sådanne planer I det følgende beskrives de mest anvendte tiltagstyper på tværs af kommuner: Tiltag i signalkryds I basisløsningen foreslås mindre forbedringer i signalkryds Det vil være forskelligt, hvilke konkrete forbedringer, der er realistiske og relevante at gennemføre, da det vil afhænge af trafikmængder og geometri i hvert kryds Tiltagene er for eksempelvis nedtællingssignaler for cyklister, særskilte cykelsignaler, forbedret afmærkning mv I den ideelle løsning indgår tiltag, der i højere grad forsøger at prioritere cyklisterne på ruten Dvs detektering af cyklister og dermed prioritering af grøntid til disse Det vil være meget forskelligt, hvordan de foreslåede tiltagstyper kan realiseres Tiltag ved busstoppesteder I basisløsningen foreslås mindre tiltag på steder, hvor bussen i dag holder ind til kantstenen lige op af cykelstien Ved en række stoppesteder er der allerede i dag en smal venteperron, som giver en vis afstand til cyklister På de fleste af disse steder indgår ikke yderligere forbedringer i basisløsningen Den ideelle løsning omfatter tiltag ved alle stoppesteder, der ikke i dag har en venteperron på ca 2 m bredde Ingen niveauforskel ved sideveje Basisløsningen omfatter anlæg af cykelsti, hvor cykelstien i dag er afbrudt på tværs af sideveje uden signalregulering På trods af de mange fællestræk på tværs af kommuner varierer tætheden af signalkryds, antallet af busstop mv I det følgende summeres ganske kort, hvad der især er peget på i hver af kommunerne Strækningen i Lyngby-Taarbæk Kommune adskiller sig fra de andre strækninger ved at have et smallere tværprofil end den øvrige strækning og, at der er afkortede cykelstier i et par kryds Basisløsningen omfatter, at cykelstien føres helt frem i disse kryds Ved en ca 150 m strækning fra Jernbanepladsen er stierne i dag meget smalle (ca 1,5 m), men udvidelse vil kræve ombygning af viadukt under jernbanen, og udvidelsen er derfor ikke prissat I den ideelle løsning indgår desuden forbedring af flere busstoppesteder Strækningen i Gladsaxe Kommune omfatter en delstrækning på Buddingevej og en delstrækning på Nordre Ringvej Den sidste har et meget bredt tværprofil med midterrabat På Buddingevej er der mange signalkryds, hvor der i begge løsninger foreslås forbedringer Desuden indgår forbedringer ved alle busstoppesteder i den ideelle løsning På Nordre Ringvej indgår tiltag på udvalgte stoppesteder og en række store signalkryds For strækningen i Herlev Kommune indgår i basis løsningen især forbedringer i signalkryds I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer i signalkryds og etablering af brede passagerperroner ved busstoppesteder Strækningen i Rødovre Kommune er relativ kort og omfatter ingen signalkryds Forbedringerne er især ved busstoppesteder og ved udmunding af enkelte sideveje Strækningen i Glostrup Kommune er sammensat af delstrækninger i meget åbne og brede gaderum uden randbebyggelse med få og store kryds samt delstrækninger i mere tæt byrum med flere krydsende veje Tiltagene i begge løsninger er derfor sammensat af forbedringer i signalkryds, ved busstoppesteder og ved øvrige sideveje Ligeså indgår anlæg af stier på manglende delstrækninger i Glostrup Bymidte

6 / 19 For strækningen i Brøndby Kommune indgår i basisløsningen mindre forbedringer i signalkryds, mens den ideelle løsning også indeholder forbedringer med venteperroner til buspassagerer ved stoppesteder For strækningen i Vallensbæk Kommune indgår i basisløsningen mindre forbedringer i signalkryds, mens den ideelle løsning også indeholder forbedringer med venteperroner til buspassagerer ved stoppesteder Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Lyngby- Taarbæk 1,2 km kr 200000 kr 210000 Gladsaxe 4,9 km kr 150000 kr 150000 Herlev 2,5 km kr 80000 kr 80000 Rødovre 0,9 km kr 30000 kr 30000 Glostrup 5,9 km kr 360000 kr 410000 Brøndby 3,9 km kr 120000 kr 120000 Vallensbæk 1,7 km kr 50000 kr 50000 Total 21,0 km kr 990000 kr 1050000 * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed

7 / 19 Fremkommelighed Forbedringerne er rimeligt ensartede på tværs af kommuner og beskrives derfor samlet Ruten har allerede i dag et meget lige forløb Forbedringer af fremkommelighed kan især opnås ved at sikre en mere glidende kørsel gennem signalkryds (nedtællingssignaler eller detektering af cyklister) og ved at mindske antal konflikter med ventende buspassagerer ved en række busstop En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre 2-400 m længere på samme tid En realisering af den ideelle løsning vil i forhold til basis løsningen kunne give en højere rejsehastighed med færre stop på trafikvejsstrækningen, da tiltagene ved busstoppesteder og signalkryds er mere rettet mod at undgå stop Til gengæld kræver tiltagene større indgreb i forhold til andre trafikanters fremkommelighed Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag, men der er variationer især på grund af skiftende vejarbejder og forskellige årstal for udbedring af slidlag Forbedringerne med hensyn til komfort vil bestå i at mindske antallet af stop, hvor man skal stå af cyklen samt ved at fjerne ujævnheder ved sideveje ved at føre cykelstien gennem disse kryds uden niveauspring Hele strækningen har meget biltrafik, hvilket giver en høj oplevet trafikstøj Det åbne gaderum betyder, at koncentrationen af skadelige luftforurenende stoffer ikke er høj Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier

8 / 19 Udsagn fra testpendler efteråret 2010, mand i 50'erne, pendlerafstand mellem Holte og Brøndby ca 25 km: Det er ikke den lige vej, men en omvej på ca 2-3 km Men eftersom ruten er langs hovedfærdselsårer er der færre trafiklys, og de færre stop betyder, at strækningen kan køres på samme tid som den korteste rute Med andre ord længere kørsel (og dermed mere træning) uden øget tidsforbrug Der er enkelte større kryds der næsten altid medfører forsinkende stop (feks rundkørslen i Gladsaxe, Frederikssundsvej/Ringvejen i Herlev), men dette opfatter jeg som uundgåeligt Jeg sætter pris på at få pulsen oppe og sveden frem (om sommeren), og få en masse frisk luft Jeg sætter også pris på at slippe for trafikkøer på Motorringvejen Jeg skal naturligvis som alle trafikanter skal være særligt opmærksom ved kryds, specielt overfor højresvingende motoriseret trafik Men jeg mindes ikke specifikke farlige situationer på min pendlerstrækning Sikkerhed og tryghed I Lyngby-Taarbæk Kommune er der på strækningen registreret i alt 4 ulykker med cyklister i perioden 2005-2009 For de øvrige kommuner foreligger ulykkestal ikke Det må forventes, at ulykkestallet kan reduceres med de foreslåede tiltag i signalkryds, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer

9 / 19 Ring 3 rutens forløb vist på kort Rutens forløb i Lyngby-Taarbæk Kommune og den nordlige del af Gladsaxe Kommune mellem Ring 4 og Gladsaxe Møllevej

10 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Gladsaxe Kommune og nordlig del af Herlev Kommune mellem Gladsaxe Møllevej og Marielundvej (i Rødovre Kommune)

11 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Rødovre Kommune og nordlig del af Glostrup Kommune mellem Marielundvej og Albertslundruten ved Fabriksparken

12 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Glostrup Kommune og nordlig del af Brøndby mellem Albertslundruten ved Fabriksparken og Lerager

13 / 19 Rutens forløb i sydlig del af Brøndby Kommune og i Vallensbæk Kommune mellem Lerager og mødet med Ishøjruten

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4 Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Fremrykning af cykelsti i 2 Lyngby-Taarbæk Jernbanepladsen - Gladsaxe kommunegrænse 1200 kryds med nuværende afkortet cykelsti Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 280 1610000 Vinkelvej Ingen niveauforskel ved sidevej 15 29325 Mellem Jernbanepladsen og ca ved Vinkelvej, begge sider, i dag ca 1,5 m bred Stiudvidelse kræver udvidelse af viadukt under jernbane, ikke prissat 350

15 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Alle 3 kryds cyklister ellign 3 signalanlæg 3 172500 345000 5 ud af 5 busstop Fremrykket busstoppested 5 2012500 Hele strækningen i Lyngby-Taarbæk Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 1200 60000 Gladsaxe Kommunegrænse - Buddingevej/Gladsaxe Ringvej 1950 Buddingevej/Gladsaxe Ringvej - Gladsaxe Møllevej Alle 9 kryds Heraf er Vejdirektoratet vejmyndighed for 2 af dem (rampekryds) cyklister ellign 9 signalanlæg 9 517500 1035000 8 ud af 10 busstop Fremrykket busstoppested 8 3220000 1300 Begge signalkryds cyklister ellign 2 signalanlæg 2 115000 230000 450 m i nordlig side, i dag ca 2,5 m dobbeltrettet sti, som forventes ændret til enkeltretet sti, derfor ingen tiltag her Gladsaxe Møllevej - Hillerød motorvejen 700 3 ud af 3 busstop To rampekryds ved Hillerødmotorvejen ellign) 1 Fremrykket busstoppested 3 115000 1207500 cyklister ellign 2 signalanlæg 2 115000 230000 3 ud af 3 busstop ellign) 3 Fremrykket busstoppested 3 345000 1207500 Hillerød motorvejen - Kommunegrænse 950 Dynamovej cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000

16 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel 3 ud af 3 busstop 2 ud af 3 rampekryds ved M3 ellign) 2 Fremrykket busstoppested 3 230000 1207500 Ingen niveauforskel ved sidevej 75 146625 Hele strækningen i Gladsaxe Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 4900 245000 Herlev Kommunegrænse - Tornerosevej 315 Ved Tornerosevej 2 ud af 2 busstop Fremrykket busstoppested 2 805000 Tornerosevej - Hjortespringvej 464 Hjortespringvej cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 2 ud af 2 busstop Fremrykket busstoppested 2 805000 Hjortespringvej - Herlev Hovedgade 500 Herlev Bygade, Herlev Hovedgade cyklister ellign 2 signalanlæg 2 115000 230000 2 ud af 2 busstop ellign) 1 Fremrykket busstoppested 2 115000 805000 Herlev Hovedgade - Mileparken 752 Mileparken cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 4 ud af 4 busstop Mileparken - Kommunegrænsen 443 Ingen tiltag Hele strækningen i Herlev Kommune ellign) 2 Fremrykket busstoppested 4 230000 1610000 Skilte og afmærkning langs ruten 2500 125000

17 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Rødovre Kommunegrænsen (ved Blommestien) - Kommunegrænse (Slotsherrensvej) 941 Ved Slotsherrensvej Ingen niveauforskel ved sidevej 60 117300 6 ud af 6 busstop ellign) 5 Fremrykket busstoppested 6 575000 2415000 Hele strækningen i Rødovre Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 900 45000 Glostrup Kommunegrænse (Slotsherrensvej/Ballerup Boulevard) - Jyllingevej 1800 Ved Slotsherrensvej Ingen niveauforskel ved sidevej 60 117300 6 ud af 6 busstop ellign) 4 Fremrykket busstoppested 6 460000 2415000 Ejby Industrivej, Ejbydalsvej, Ejby Smedevej, Jyllingevej ellign) 4 Fremrykket busstoppested 4 460000 1610000 Jyllingevej - Fabriksparken Fabriksparken - Gammel Landevej / Mellemtoftevej 1100 1250 Fabriksparken cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 2 ud af 2 busstop Fremrykket busstoppested 2 805000 Fremrykning af cykelsti ved Sofielundsvej med nuværende afkortet cykelsti Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 90 517500

18 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Gammel landevej / Mellemtoftevej - Hovedvejen 4 ud af 4 busstop Mellemtoften Fremrykning af cykelsti ved Mellemtoftevej med nuværende afkortet cykelsti 1200 Kindebjergvej ellign) 1 Fremrykket busstoppested 4 115000 1610000 cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 170 977500 cyklister ellign 2 signalanlæg 2 115000 230000 Hovedvejen - Glostrup Kommunegrænse 550 Hovedvejen Egevej, Vestervej Stadionvej cyklister ellign 1 Ingen niveauforskel ved sidevej 60 117300 Supplerende afmærkning i kryds 1 signalanlæg 1 57500 115000 Ingen niveauforskel ved sidevej 30 40250 58650 2 ud af 2 bustop Fremrykket busstoppested 2 805000 Fra syd mod Hovedvejen, kræver nedlæggelse af Ny enkelrettet cykelsti kørespor (kompliceret) 75 431250 Ingen niveauforskel ved sidevej Kildevej 20 39100 Syd for Kildevej Engtoftevej Ny enkelrettet cykelsti (ukompliceret) 55 189750 Ingen niveauforskel ved sidevej 20 39100 Hele strækningen i Glostrup Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 5900 295000

19 / 19 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Brøndby Kommunegrænse - Park Allé 850 Park Allé - Vallensbækvej Banemarksvej, Bromarksvej Park Allé Ingen niveauforskel ved sidevej 60 117300 cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 4 ud af 4 busstop Fremrykket busstoppested 4 1610000 Ingen niveauforskel ved sidevej 1250 Knudslundsvej 30 58650 Vallensbækvej 3 ud af 3 busstop cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 ellign) 1 Fremrykket busstoppested 3 115000 1207500 Vallensbækvej - Kommunegrænse 1800 Hele strækningen i Brøndby Kommune Sydgårdsvej, rampekryds E20 cyklister ellign 2 signalanlæg 2 115000 230000 3 ud a 3 busstop Fremrykket busstoppested 3 1207500 Skilte og afmærkning langs ruten 3900 195000 Vallensbæk Kommunegrænse - Vallensbæk Torvevej 450 Vallensbæk Torvevej cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Vallensbæk Torvevej - Kommunegrænse 1200 Vejlegårdsvej 4 ud af 4 busstop cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 ellign) 3 Fremrykket busstoppested 4 345000 1610000 Kryds Ring 3/Ishøj Strandvej fra syd cyklister ellign 1 signalanlæg 1 57500 115000 Hele strækningen i Vallensbæk Kommune Skilte og afmærkning langs ruten 1700 85000