Indholdsfortegnelse Indledning... 5

Præsentation af dokumentarfilmens hovedpersoner... 37 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Motivation og problemfelt... 5 Dimensionsforankring... 7 Begrebsafklaring... 7 Metode... 8 Overordnet fremgangsmåde... 8 Valg af teori... 9 Valg af empiri... 10 Valg af temaer... 12 Hermeneutik... 13 Diskussion af den anvendte metode... 15 Teori... 17 Pro-sexfeminismen... 17 Laura Agustín... 18 Nicole Constable... 20 Nicola Piper... 22 Sammenfatning... 23 Radikalfeminismen... 24 Kathleen Barry... 25 Donna R. Lee... 28 Kathryn A. Lloyd... 31 Sammenfatning... 34 Præsentation af empiri... 35 Præsentation af Fra Thailand til Thy... 36 Sommai... 37 Niels... 37 Mong... 37 John... 37 Basit... 38 Frank... 38 Kae... 38 Kjeld... 39 Diskuterende analyse... 39 Filmen som helhed... 39 Kvindesyn... 40 Tingsliggørelse... 41 Autonomi... 42 Kvindestereotyper... 44 Sikkerhedsnet... 48 Økonomisk afhængighed... 48 Social afhængighed... 49 Motiver... 51 Baggrund... 51 Familiepres... 52 Remitter... 54 Kærlighed og selvrealisering... 55 Postordrebrude som industri... 60 Kritik af teoretikere... 62 Overordnet kritik af kønsperspektiverne... 62 1 2

Radikalfeminismen... 62 Pro-sexfeminismen... 63 Analytisk kombination af pro-sexfeminisme og radikalfeminisme... 63 Konklusion... 64 Litteraturliste... 69 Bøger:... 69 Artikler:... 69 Hjemmesider:... 70 Dokumentar:... 70 3 4

Indledning Motivation og problemfelt Udtrykket postordrebrude henviser til det fænomen, at en kvinde er blevet gift med en vestlig mand. Denne kontakt er oprettet gennem et ægteskabsbureau, kontaktannonce eller også har en fra kvindens sociale relation oprettet kontakten mellem hende og den vestlige mand. Da postordrebrude er forbundet med stor kontrovers, mener vi, at det er et fænomen, der fortjener nærmere undersøgelse. På trods af, at dette fænomen har været behandlet i medierne de senere år, lader fokus her imidlertid mere at være på mændene, der gifter sig med disse kvinder, frem for kvindernes bevæggrunde for ægteskaberne. Det har altså været en motivation for dette projekt at finde ud af, hvad der kan få en thailandsk kvinde til at forlade sin familie og sociale relationer, til fordel for en ny tilværelse i Danmark, hvor denne kvinde måske ingen kender, ikke kan sproget og intet kendskab har til kulturen. Vi ser ægteskabsmigration som et omdiskuteret emne med stor uenighed både teoretisk og hos den gængse befolkning. Vi forestiller os samtidig, at ægteskabsmigration er et debatvækkende emne, hvilket blandt andet kan ses i forbindelse med de danske medier de senere år. Med henblik på at undersøge fænomenet, vil vi tage udgangspunkt i den danske dokumentar, Fra Thailand til Thy. Dokumentaren er fra år 2007 og er lavet ud fra antropologen Sine Plambechs research og forskning af emnet. I dokumentaren følger man danske mænd og deres thailandske koners hverdag i Thy. Fra Thailand til Thy synes at være meget set og anerkendt, da den æres og præmieres af statens kunstfond film- og scenekunstudvalg. Derudover har dokumentaren vundet publikumsprisen ved Odense filmfestival, to gulddokpriser fra producentforeningen samt hædret som årets dokumentarprogram på branchefestivallens tv-festival (www.dr.dk). Når vi vælger at betegne dette emne som kontroversielt, skyldes det blandt andet den almene opfattelse og diskussion omkring de ulige magtforhold, der er imellem Vesten og Østen samt, hvorvidt dette også kan komme til udtryk i forbindelse med ægteskab mellem vestlige mænd og asiatiske kvinder. Dette leder os videre til de to overordnede kønspositioner, der forekommer indenfor dette emne. Den ene position, kaldet radikalfeminismen, ser ægteskabsmigration som en almen generel følge af samfundets kvindesyn og lægger vægt på kvinderne som undertrykte individer. Den anden position, som vi har valgt at betegne som pro-sexfeminismen, synes at være mere individorienteret, da den fokuserer på den enkelte kvindes motiver. Spørgsmålet er da, hvordan dokumentaren italesætter emnet, samt, hvordan de respektive kønsperspektiver kommer til udtryk i denne. Vores forforståelse af disse kvinder og deres situation bærer præg af mediernes fremstilling af disse ægteskaber. Vi har således en forventning om, at disse postordrebrude kan ses som en slags form for ofre, der ikke ønsker ægteskaberne, men har været nødsaget til at indgå i disse, for at kunne overleve. Ydereligere har vi en forforståelse af, at de mænd der vælger at indgå ægteskab med en postordrebrud er socialt hæmmede og ikke kan få en dansk hustru. Disse mænd, forestiller vi os køber kvinderne som en vare, for at få seksuelle ydelser og hushjælp. Ydermere har vi en forestilling om, at disse kvinder aldrig kommer til at elske deres mænd, men i stedet føler sig ensomme og kun tænker på den økonomiske fordel, der er ved at indgå i et sådan ægteskab. Midlertidig må vi erkende, at vores forståelse ikke er baseret på en egentlig videnskabelig undersøgelse af fænomenet, ægteskabsmigration, men derimod på baggrund af førnævnte mediefremstilling. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvordan italesætter dokumentaren Fra Thailand til Thy kvindernes motiver for at ægteskabsmigrere og hvilke udfordringer, kan der opstå i forholdet mellem en dansk mand og en thailandsk postordrebrud og hvordan kommer forskellige kønsperspektiver til udtryk i dokumentarens enkelte dele? 5 6

Dimensionsforankring Vi har valgt at forankre dette projekt i dimensionen Historie og Kultur, da vi beskæftiger os med mødet mellem dansk- og thailandsk kultur. Vi vil hovedsageligt gøre brug af denne dimension, da den kan belyse, hvilke motiver, der ligger til grund for, at de thailandske kvinder vælger at ægteskabsmigrere, samt hvilke udfordringer, de kan møde i mødet med den danske kultur. Da vi som sagt beskæftiger os med thailandsk kultur indenfor genstandsfeltet, ægteskabsmigration, og da thailandsk kultur er vores hovedtema, bevæger vi os derfor også indenfor Ikke nordisk område. Begrebsafklaring I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan nedenstående begreber anvendes samt deres betydning i opgaven. Ægteskabsmigration: Når en kvinde fra Asien migrerer til et vestligt land, grundet ægteskab med en mand fra vesten. Farang: Denne term bruges i Thailand om hvide vestlige mænd. Ægteskabsmægler: Dette begreb indebærer en person, der har ægteskabsmigreret og som derefter prøver at få sine sociale relationer gift med en farang. Postordrebrud: En kvinde, der søger at indgå i et ægteskab med en farang. Der er blevet formidlet kontakt mellem parterne enten via ægteskabsbureau, avis eller katalog, eller også har familien etableret kontakten mellem postordrebruden og en farang. Ægteskabsbureau: En virksomhed, der mod betaling, etablerer kontakt mellem en farang og en postordrebrud, der ønsker at finde en partner at gifte sig med. Transnationale ægteskaber: Her i opgaven bruges dette begreb, når der er tale om et ægteskab mellem en thailandsk kvinde og en dansk mand. Remitter: Penge som migranter sender til deres familie i hjemlandet. Metode Overordnet fremgangsmåde For at besvare vores problemformulering bedst muligt, har vi valgt at tage udgangspunkt i den danske dokumentarfilm, Fra Thailand til Thy, da denne omhandler thailandske kvinder, nærmere bestemt postordrebrude, som er kommet og kommer til Danmark ved at ægteskabsmigrere. Ud fra dokumentaren og vores valgte teori, vil vi som udgangspunkt analysere os frem til, hvordan dokumentarfilmen italesætter kvindernes motiver, samt de udfordringer og problematikker, der kan opstå i forbindelse med ægteskabsmigration. Derefter vil vi analysere os frem til, hvordan de to benyttede kønsperspektiver kommer til udtryk i dokumentarfilmen samt, hvilke områder der ikke kommer til udtryk i dokumentarfilmen, som de to kønsperspektiver til gengæld belyser. På denne måde benytter vi dokumentaren som et genstandsfelt, der kan være med til at revurdere vores forforståelse. Det vil sige, at vi inddrager vores forforståelser gennem hele opgaven, og ved hjælp af teorien og dokumentaren udfordrer, bearbejder og nuancerer vi forforståelserne. 7 8

Valg af teori For at nuancere, bearbejde og udfordre vores forforståelser, har vi valgt at gøre brug af to forskellige kønsperspektiver, hvoraf det ene er radikalfeminismen og det andet er pro-sexfeminismen. Karakteristisk for radikalfeminismen er, at denne ser kvinden som et passivt offer i forhold til ægteskabsmigration, som et resultat af en mandsdomineret verden. Derimod er det karakteristisk for pro-sexfeminismen, at man ser kvinden som aktør, der bevidst træffer dette valg som en strategi for at overleve og bliver derfor ikke anskuet som et offer. Disse to kønsperspektiver er relevante for vores opgave, da de viser en anden side af de forforståelser, vi har tilegnet os og er dermed med til at udfordre og nuancere disse. De to kønsperspektiver viser nemlig to forskellige sider af kvindernes bevæggrunde for at ægteskabsmigrere, samt hvilke udfordringer og problematikker, der kan forekomme i forbindelse med dette. I vores teoriafsnit vil der først blive gjort rede for pro-sexfeminismen overordnet, hvorefter vi har valgt at gøre brug af tre teoretikere, Laura Agustín, Nicole Constable og Nicola Piper. I denne forbindelse anvender vi Laura Agustín som den overordnede kønsteoretiker, hvorfor vi har valgt at indlede teoriafsnittet med hendes synspunkter. Til sidst har vi valgt at lave en sammenfatning, hvor vi kort gør rede for ligheder og forskelle, der er mellem de tre kønsteoretikere. Det samme vil vi gøre under radikalfeminismen. I dette perspektiv, vil vi benytte Kathleen Barry som den overordnede teoretiker indenfor dette perspektiv, da hun forholder sig til det generelle indenfor perspektivet. Herefter har vi valgt at benytte Donna R. Lee og Kathryn A. Lloyd. Vi vil afslutte med at lave en sammenfatning af de ligheder og forskelle, der er mellem de tre teoretikere indenfor dette perspektiv. Da dette emne er relativ uudforsket, betyder det, at der er begrænset litteratur på emnet, ægteskabsmigration, særligt vedrørende ægteskaber mellem en thailandsk 9 kvinde og vestlig mand. Derfor har vi været nødsaget til at benytte os af teoretikere, der ikke specifikt beskæftiger sig med Thailand, men med forskellige dele i Asien såsom kinesiske og filippinske postordrebrude, som blandt andet Nicole Constable hovedsagligt fokuserer på. I dette projekt har vi primært valgt at tage udgangspunkt i thailandske postordrebrudes ægteskabsmigration, da dette også er dokumentarfilmens fokus. Valg af empiri Vi havde på forhånd forberedt os på, at det ville være en vanskelig opgave at fuldføre et interview med kvinder, der har valgt at ægteskabsmigrere. Dette, da det er et meget sensitivt emne og derfor svært og meget tidskrævende at opbygge et tillidsforhold med de mulige interviewpersoner. Af denne grund har vi valgt, for bedst mulige vis at besvare vores problemformulering, at benytte os af dokumentaren, Fra Thailand til Thy, da den gennemgår fire thailandske kvinder, der har valgt at ægteskabsmigrere, hvori vi hører om deres motiver og baggrundshistorier for at ægteskabsmigrere til Danmark. Dokumentarfilmen, Fra Thailand til Thy, er instrueret af Janus Metz. Når man taler om dokumentarfilmsgenrer, så er de karakteriseret ved fortællerens rolle i forhold til modtageren. I denne forbindelse har vi karakteriseret Fra Thailand til Thy, som en observerende dokumentar, da der er tale om en observerende fortælleform. I den observerende fortælleform møder man ikke den alvidende fortæller, men derimod forsøger tilrettelæggeren at fungere som fluen på væggen, som observerer personerne i dokumentaren, og prøver på denne måde at give modtagerne en bid af virkeligheden (Nichols, 2001: 114). Dokumentarfilmen, Fra Thailand til Thy, er altså en observerende dokumentar, hvor afsenderne antropologen Plambech, producerne Henrik Veileborg og Jesper Jack, og instruktøren Janus Metz har udvalgt dokumentarfilmens hovedpersoner. 10

Hovedpersonerne i dokumentarfilmen fungerer som dokumentarfilmens fortællere, der giver seeren et indblik i deres hverdag, hvormed Plambech og instruktøren Metz fungerer som fluen på væggen. Som tidligere nævnt er det antropologen Plambech, der har stået for research til dokumentarfilmen og har dermed udvalgt dokumentarfilmens hovedpersoner, som skal repræsentere en bestemt gruppe af individer i Nordjylland. Plambech synes at repræsentere et pro-sexfeministisk perspektiv, hvilket kommer til udtryk, da hun i tidsskriftet Dansk Sociologi fra 2005, skrev et kapitel, der hedder Postordrebrude i Nordvestjyllandtransnationale ægteskaber i et omsorgsøkonomisk perspektiv. I dette kapitel giver Plambech udtryk for, at hun ønsker at bringe nye perspektiver ind over den hidtidige forestilling, der har været om thailandske kvinders ægteskab med danske mænd ved at lave feltarbejde blandt en gruppe af thailandske kvinder og danske mænd, der bor i Nordvestjylland (Plambech, 2005:92). Plambechs formål med feltarbejdet var: Deres transnationale ægteskaber giver et indblik i motiverne for migration hos en gruppe af verdens kvindelige migranter; kvinder, som krydser grænser for at indgå ægteskab (Plambech, 2005:91). Ud fra hendes research har hun fundet frem til, at disse såkaldte postordrebrude er aktører i en global omsorgsøkonomi og dermed også bevidste aktører i forhold til ægteskab med danske mænd, blandt andet fordi, de sender penge til deres familier i deres hjemland (Plambech, 2005:108). Af denne grund kan det siges, at Plambech har forsket indenfor det samme genstandsfelt, som vi opererer med og derfor er hun nyttig at benytte. Endvidere har hun haft meget indflydelse på dokumentarfilmen, hvorfor vi finder dokumentaren meget brugbar og relevant i forhold til vores problemstilling, da den giver et nuanceret billede af vores emne. Samtidig skal det også siges, at dokumentaren er en andenhåndskilde, hvilket vil sige, at den ikke er udarbejdet af de thailandske kvinder, vi har til hensigt at undersøge, men i stedet er kvinderne fremstillet og bestemt af afsenderne. Det skal siges, at selvom Plambech tenderer hen imod pro-sexfeminismen, har vi ikke anset dette for at være et problem, da dokumentarfilmen er en observerende dokumentar og ikke lægger vægt på et bestemt perspektiv. Modtagerne får således et bredt og nuanceret indblik i hovedpersonernes dagligdag, da det er deres jargon, der er i fokus og af denne grund er der primært tale om de thailandske kvinders beretninger. Som eksempel herpå kan modtagerne selv tolke, hvilke motiver samt udfordringer, der ligger i et transnationalt ægteskab. Dette ville vi dog ikke have mulighed for, hvis dokumentarfilmen havde en alvidende fortæller eller en voiceover, der gav svar på dette. I forbindelse med, at der er tale om en observerende dokumentarfilm, ser vi det muligt, at vi kan bringe vores to kønsperspektiver ind over dokumentarfilmen og dermed analysere og diskutere denne ud fra vores valgte teori og vores forforståelser. I takt med analysen, vil vi se på eventuelle ligheder og forskelle mellem den valgte teori, samt hvordan dokumentarfilmen italesætter disse kvinder og deres valg. Her kan det tænkes, at dokumentaren muligvis kan frembringe nye perspektiver, som vores valgte teori ikke nødvendigvis frembringer, hvormed vi kan revurdere og bearbejde vores forforståelser. Valg af temaer Vores opgaves hovedtema vil være thailandsk kultur. Med thailandsk kultur vil vi begrænse os til forholdet mellem mand og kvinde, den traditionelle kvinderolle samt komme ind på, hvordan kulturen ser på ægteskab og familie. Dette, vil der blive kigget på i form af temaerne kvindesyn, sikkerhedsnet og motiver. Herudover vil vi se på ægteskabsmigration som industri. Ud fra disse temaer, vil vi altså forsøge at analysere os frem til en forståelse af kvindernes bevæggrunde og udfordringer og herigennem besvare vores 11 12

problemformulering. Derudover finder man elementer af alle temaerne i dokumentaren, som kan hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Disse temaer er også gennemgående i den valgte teori, og er derfor endnu en begrundelse for anvendelsen af disse i vores analyse. Hans-Georg Gadamer. Vi har valgt denne retning, da vi ikke finder det muligt at opnå den absolutte sandhed, da vi som fortolkere har forforståelser, der kommer til at præge vores fortolkning hele vejen igennem opgaven (Højberg, 2009:314). Dette bekræftes af følgende citat: Hermeneutik Vi bevæger os inden for et genstandsfelt, hvor vi først skal forstå og fortolke, for derefter at kunne forklare, hvordan dokumentaren italesætter kvindernes motiver og bevæggrunde for at ægteskabsmigrere samt de udfordringer, der kan opstå i forholdet mellem en dansk mand og en thailandsk postordrebrud. Endvidere, ønsker vi som nævnt, at belyse, hvordan de to valgte kønsperspektiver kommer til udtryk i Fra Thailand til Thy. Derudover er vi også opmærksomme på vores egen forforståelse, som kommer til at have en vis betydning for vores fortolkning af dokumentarfilmens hovedpersoners udsagn og handlinger. Generelt opererer hermeneutikken med to centrale begreber; mening og fortolkning. Begrebet mening, skelner mellem naturfænomener, der ikke har mening og personlige fænomener, der har mening, hvilket dette citat uddyber: Vi undrer os over, hvad meningen kan være med en bestemt persons måde at handle på, men ikke over, hvad meningen er med, at åen slynger sig så meget, som den gør. (Collin og Køppe, 2010:140). Ser vi derefter på begrebet fortolkning, er det her vigtigt at skelne mellem den aktuelle menen, følen og villen, med handlingen samt den kontekst, som handlingen udspiller sig i (Collin og Køppe, 2010:145). Disse to begreber vil altså blive afspejlet i vores projekt, da vi i takt med analysen af dokumentaren, blandt andet fortolker os frem til kvindernes mulige motiver samt de udfordringer, der kan opstå i et transnationalt ægteskab. Indenfor hermeneutikken, har vi valgt at gøre brug af den filosofiske hermeneutik i projektet, som først og fremmest er repræsenteret af den tyske filosof Fortolkning er ikke en metode, det er en måde at være til på. Det betyder at anvendelse af metoder ikke er ensbetydende med opnåelse af sand viden eller sand erkendelse. (Gadamer 1989 i Højberg:314). Det kan derfor ikke udelukkes, at andre mennesker fortolker på anden vis, da de har deres egne forforståelser. På denne måde fungerer vi som aktive led i fortolkningsprocessen af Fra Thailand til Thy (Højberg, 2009:313). Under den filosofiske hermeneutik finder man også betegnelsen Den hermeneutiske cirkel, som vi vil gøre aktivt brug af i vores fortolkning af Fra Thailand til Thy. Ifølge Gadamer udgør den hermeneutiske cirkel strukturen for, hvordan vi forstår og fortolker verden (Højberg, 2009:321). Den hermeneutiske cirkel er en vekselvirkning mellem del og helhed (Højberg, 2009:312) og vores fortolkninger vil derfor hele tiden bevæge sig mellem disse. Dette betyder, at vi fortolker de enkelte scener i dokumentaren, som vi forstår ud fra et større perspektiv, som i dette tilfælde er vores teori. Omvendt kommer vi til at se den valgte teori ud fra de enkelte scener i dokumentaren Fra Thailand til Thy, og dermed skabes der, ifølge Gadamer, en spiral, hvor vi hele tiden opnår ny mening og forståelse af det pågældende emne, som i vores tilfælde er ægteskabsmigration. Man kan på denne måde sige, at det er en uendelig forståelsesproces, hvorimod den klassiske cirkelbevægelse synes at have en ende (Højberg, 2009:321). I den hermeneutiske cirkel medbringer vi som udgangspunkt nogle forforståelser og fordomme, som tilsammen udgør vores forståelseshorisont (Højberg, 2009:323). Følgende citat beskriver dette: 13 14

Forståelsesbegrebet består af en række komponenter, der til sammen konstituerer måden, hvorpå mennesket er til i verden, og konstituerer betingelser for, hvordan mennesket kan erkende verden. (Højberg, 2009:321). Det kan siges, at komponenterne, som i vores tilfælde er vores forforståelser og fordomme, har en indflydelse på den måde, hvorpå vi forstår og opfatter verden, da forståelseshorisonten gør det muligt for os at fortolke verden (Højberg, 2009:324). Det vil altså sige, at forståelseshorisonten hjælper os med at forstå og fortolke kvindernes motiver og beretninger, som dokumentaren italesætter. Ifølge Gadamer kan man derfor ikke tilsidesætte sine egne forforståelser og fordomme, hvorfor vi beholder vores forforståelser igennem hele processen. Dog bliver vores forståelseshorisont udfordret af de nye forståelser, som vi undervejs får ud fra teorien og ud fra fortolkningsprocessen af dokumentarfilmen, hvormed der sker en horisontsammensmeltning. I denne horisontsammensmeltning opstår ny mening og forståelse omkring emnet ægteskabsmigration. Det er i mødet mellem os, som fortolkere, og dokumentaren, som genstand og det større perspektiv, at mening opstår. Diskussion af den anvendte metode Det kan diskuteres, hvorvidt brugen af den anvendte metode kan give et fyldestgørende og begrundet svar på vores problemformulering, da det som sagt er en andenhåndskilde. Først og fremmest er det vigtigt at tage højde for, at det ikke er de thailandske kvinder, der selv står for tilrettelæggelsen af dokumentarfilmen, men derimod Metz, producerne, produktionsselskabet og Plambech, der har stået for tilrettelæggelsen. Dette kan have en stor betydning for den færdige dokumentarfilm, da de kan have haft en vis agenda med at lave dokumentaren og derved fremstille ægteskabsmigration på en bestemt måde og efter en bestemt hensigt. Som tidligere nævnt, synes Plambech at tendere mod pro-sexfeminismen, hvilket kan have påvirket dokumentarfilmen, da det er hende, der hovedsageligt har udvalgt hovedpersonerne. Som tenderende pro-sexfeminist, synes Plambech at mene, at medierne kun har øje for de negative eksempler. Disse eksempler er for eksempel thailandske kvinder, der har været udsat for vold og misbrug af deres danske mænd (Plambech, 2005:93). Dette kan problematiseres, da der i dokumentaren blot bliver taget højde for thailandske kvinder, som ikke har været udsat for vold eller misbrug af deres danske mænd. Det kan hermed tænkes, at Plambech bevidst har undladt at benytte voldsramte thailandske kvinder som hovedpersoner i dokumentarfilmen, da hun muligvis ønsker at sætte fokus på pro-sexfemismen og ikke radikalfeminismen, som, ifølge hende, synes at være forældet (Plambech, 2005:92). Det faktum, at Plambech synes at pege i retning af pro-sexfeminismen gør, at filmen muligvis ikke forholder sig objektiv til emnet. Dog kan det diskuteres, hvorvidt en dokumentarfilm overhovedet kan være objektiv, da den altid vil være subjektiv, og påvirket af folkene bag filmen. Dette, i form af blandt andet, synsvinkel, feltarbejde, redigering, musikvalg og personlig holdning. I vores tilfælde kan dette eksempelvis komme til udtryk i, at dokumentarfilmen for eksempel er tekstet med danske undertekster, da der både tales thailandsk og dansk. I dokumentaren fremgår det, at når der tales dansk, så har dokumentaren ikke transskriberet det fuldstændigt ordret. Dette kommer blandt andet til udtryk, da Niels læser Kjelds besvarelse af kontaktannoncen højt: Af interesser kan jeg nævne hjemlig hygge, at se film, cykle og gå en tur i naturen. Håber, det kan blive os, der går fremtiden i møde sammen. Hvis det da har din interesse? Det er første gang jeg prøver at besvare en kontaktannonce [...] (Fra Thailand til Thy: 20:19-20:36). Derimod står der i underteksterne: 15 16

Af interesser kan jeg nævne hjemlig hygge, at se film, cykle og gå en tur i naturen. Håber det kan blive os der går fremtiden i møde sammen. Det er første gang, jeg besvarer en kontaktannonce (ibid. 20:19-20:36). Ved at undlade at transskribere sætningen: Hvis det da har din interesse?, har dokumentaren undladt, at Kjeld også tager hensyn til Kaes mening og følelser, hvilket kan have betydning for, hvordan vi tolker Kjelds syn på Kae som individ. Ligeledes kan der derfor stilles spørgsmålstegn ved, om det der bliver sagt på thailandsk heller ikke bliver oversat direkte til dansk, hvilket kan have betydning for vores besvarelse af problemformuleringen. Som tidligere nævnt skal man være opmærksom på, at dokumentaren bevidst er klippet og sammensat på en bestemt måde, hvilket kan visualisere filmfolkenes agenda. På denne måde kan der for eksempel være blevet klippet scener ud af dokumentaren, som kunne have påvirket vores fortolkning og opfattelse af ægteskabsmigration. Teori Vi har i ovenstående afsnit beskrevet, hvordan vi vil gå metodisk til værks i projektet og vil nu gøre rede for vores valgte teori. Pro-sexfeminismen Som tidligere nævnt fokuserer denne position på kvindernes individuelle motiver, der ligger til grund for valget om at ægteskabsmigrere. Positionen ser altså dette som en strategi, kvinderne bevidst benytter for blandt andet at overleve. Derudover lægger de vægt på temaer såsom kærlighed, frihed samt eventyr. På baggrund af dette kan positionen altså også karakteriseres som et aktørperspektiv. Laura Agustín Antropologen Laura Agustín har primært fokus på sexarbejdere og anskuer migration på et mere overordnet plan. Hun beskæftiger sig altså ikke udelukkende med postordrebrude, hvilket Constable og Piper gør. På baggrund af dette, har vi valgt Agustín som den overordnede repræsentant for denne position. I hendes bog, Sex at the Margins, har hun lavet feltarbejde iblandt sexarbejdere, der migrerer til Europa og undersøger samtidig de hjælpeorganisationer, der arbejder med disse migranter. Her karakteriserer Agustín hjælpeorganisationer, som nogle, der ser sig selv som frelsere, der skal forbedre levevilkår for de sexarbejdere, der er blevet snydt og undertrykt af bagmændene. Gennem kvalitative interviews med sexarbejdere, forsøger Agustín at modbevise denne antagelse, da det i de fleste tilfælde viser sig, at det er et bevidst valg fra kvindernes side, hvor der ligger forskellige motivationer bag deres valg (Agustín, 2008:4-9). Hun tager altså afstand fra radikalfeminismen. Ifølge Agustín vælger mange kvinder at migrere for at se verden, tjene penge og blive uafhængige af deres familie. For at migrere til Europa har man to valgmuligheder, hvor den ene er, at man ankommer til Europa som turist eller midlertidig rejsende med et passende visum, mens den anden mulighed er, at man ankommer til Europa med en arbejdstilladelse. Mange er nødsaget til at finde arbejde for at forsørge sig selv i det nye land (Agustín, 2008:19). Dog er det primært lavprestige arbejde, som er tilgængelig for dem. Disse er ofte job inden for servicebranchen eller prostitution, blandt andet fordi der næsten altid har været stor efterspørgsel efter arbejdskraft til serviceopgaver og prostitution i de vestlige samfund (Agustin, 2008:27 og 75). I nogle tilfælde kan kvinden vælge at indgå i et ægteskab for at blive økonomisk sikret (Agustín, 2008:27). Men selvom der er tale om prostitution eller andet lavt lønnet arbejde, som for eksempel rengøring og sygepleje, er det alligevel en metode til at realisere sig selv og være uafhængig, ifølge de kvindelige migranter 17 18

(Agustín, 2008:90). På denne måde, mener Agustín, at kvinderne frivilligt har valgt deres situation, da de selv har accepteret dette erhverv, og kan dermed ikke betragtes som passive ofre. Udover kvinder, der migrerer for at se verden og blive uafhængige, er der mange kvinder, der vælger at gifte sig med vestlige mænd, da det er en af de letteste måder for dem at få lov til at bosætte sig i Europa på. Agustín forklarer, at de fleste kvinder, der vælger at gifte sig med vesterlandske mænd, opnår tryghed og økonomisk stabilitet. Når vestlige mænd vælger at gifte sig med udenlandske kvinder, gør de det derimod, fordi de mener, at de er mere traditionelle og ydmyge end vestlige kvinder (Agustin, 2008:87-88). Mange mænd ønsker nemlig forhold, hvor kvinden påtager sig de traditionelle former for arbejdsopgaver, som for eksempel børnepasning og madlavning og hvor manden er hovedforsørgeren og arbejder udenfor hjemmet. Desuden føler mange vesterlandske mænd, at de viser solidaritet overfor migranterne, når de gifter sig med dem. Dette er især almindeligt blandt yngre europæere (Agustin, 2008:87-88-89). En af hovedårsagerne til, at mange kvinder fra udlandet gifter sig med en vestlig mand er, at de får en mand, som sørger for husly, mad, en solid økonomi og som er der for kvinden. Dette gør hun, da hun ellers ville stå med det fulde ansvar for både det praktiske og det økonomiske. På denne måde strider Agustín mod den opfattelse af, at kvinder, der vælger prostitution eller tilhører kategorien postordrebrude er passive og umyndige ofre. Dette, da kvinderne er aktører, der selv har valgt deres situation. Agustín konkluderer, at der findes forskellige former for migration såsom at bosætte sig, arbejde, migrere lovligt eller ulovligt, men at de fleste migranter er fattige, som er nødt til at arbejde for at overleve. Nicole Constable Ligesom Agustín, ser den socio-kulturelle antropolog, Nicole Constable, ægteskabsmigration gennem aktørperspektivet. Constable ser postordrebrude som refleksive individer, der frivilligt søger en ægtemand i udlandet. Generelt mener Constable, at radikalfeminismens opfattelse er generaliserende og forældet, da migrationsægteskaber i dag er meget mere komplekse og bliver indgået af mange forskellige årsager. Ifølge Constable er en af kvindernes hovedårsager til at ægteskabsmigrere, at de opnår mere frihed ved at koncentrere sig om husligt arbejde. Grunden til at kvinderne føler, at de opnår mere frihed ved at blive hjemme er, at de i deres hjemland har arbejdet på fabrikker siden deres barndom (Constable, 2003:65). Kvinderne vælger altså selv at blive hjemme og varetage de huslige pligter, da de forsøger at gøre op med den lave sociale klasse, som de kommer fra. Herved opnår kvinderne højere status, bedre og stabiliseret økonomi samt stiger i den sociale rangstige. Dog nævner Constable, at dette ikke gælder for alle asiatiske kvinder, som vælger at ægteskabsmigrere, da hun i sin undersøgelse benytter sig af seks kinesiske kvinder, som alle er veluddannede og økonomisk sikret i det kinesiske samfund (Constable, 2003:159-160). Dette viser, at kvinderne ikke nødvendigvis vælger at ægteskabsmigrere på grund af økonomiske vanskeligheder, men at der også findes andre motiver. I den vestlige verden anser man et moderne og ideelt ægteskab, som et ægteskab, hvor arbejdsopgaverne bliver fordelt ligeligt mellem begge køn. Til forskel for vestlige kvinder, nævner Constable, at de kinesiske og filippinske kvinder anskuer et moderne ægteskab på en anden måde. For de filippinske og kinesiske kvinder er idealet, at kvinden bliver husmor og dermed ikke hovedforsørgeren, hvormed hun opnår mere frihed (Constable, 2003:66). Således kan det siges, at der er store forskelle mellem den kultur, som kvinderne kommer fra og den vestlige kultur, som de bliver en del af. Derfor føler kvinderne sig ikke undertrykte af, at det er manden, 19 20

der er hovedforsørgeren, da det er idealet i den asiatiske kultur, og det blandt andet er dette, der motiverer kvinderne til at indgå i et transnationalt ægteskab. Ud over den frihed, som kvinden får ved at indgå i ægteskabsmigration, nævner Constable, at der også er en kulturel årsag til at ægteskabsmigrere. I Kina, er det normen, at man bliver gift i starten af 20erne (Constable, 2003:148). Constable benytter sig af seks kinesiske kvinder, som eksempler på, at ægteskabsmigration ikke kun finder sted på grund af økonomiske årsager, men at det netop også er den ægteskabelige udsigt i Kina, der ligger til grund for ægteskabsmigration. Fælles for de seks kvinder er som sagt, at de alle er veluddannede og økonomisk sikret i det kinesiske samfund. Dog er de alle ugift og i starten af 30erne, hvilket gør, at de bliver betragtet som et socialt problem i samfundet. De bliver gjort opmærksomme på, fra blandt andet samfundet og deres familier, at de snart skal indgå i et ægteskab. Dette har medført, at de har eksperimenteret med forskellige midler, såsom internettet til at finde en partner, da dette var den letteste fremgangsmåde. I begyndelsen søgte kvinderne primært en penneven, men for nogle af dem, har deres relation med deres penneven udviklet sig til et kærlighedsforhold (Constable, 2003:159-160). Endvidere lægger Constable stor vægt på, at de seks kvinder ikke var i en desperat situation, da de fleste var skeptiske omkring den penneven, de korresponderede med. Nogle af kvinderne valgte endda at opgive deres penneven, da de ikke mente, at de havde meget til fælles med den pågældende person. Herved påpeger Nicole Constable, at postordrebrude ikke vælger enhver mand på grund af økonomisk stabilitet og tryghed, men at der nogle gange er andre faktorer, der spiller ind i deres valg af ægtefælle, såsom kærlighed (Constable, 2003:164). Overordnet mener Constable altså, at man ikke skal betragte de asiatiske kvinder, som vælger at ægteskabsmigrere, som et offer, da de tager kontrol over deres eget liv. Nicola Piper Nicola Piper er uddannet inden for Political Science og Japanske Studier og er sociolog. Piper tilhører ligeledes den pro-sexfeministiske position, hvor kvinderne anses som aktører. Ifølge Piper, er det et problem, at man kategoriserer kvinder som enten værende brud eller arbejder. Hun mener nemlig, at man er en blanding af disse to og også af andre roller, det kan for eksempel være mor og datter. Dette ses ud fra følgende citat: By highlighting the link between labour migration and international marriage on the one hand, and 'marriage migration' leading to paid employment on the other, this paper demonstrates that the distinction between these two analytical categories is blurred. (Piper 2003:458). Ifølge Piper glemmer man tit at se på kvinden bag bruden, hvilket hun ser som problematisk, da mange af disse kvinder ofte finder glæde i deres nye liv som brud (Piper 2003:458). Man skal altså ikke kun se kvinden i en offerrolle, men derimod også se på, hvad kvinden får ud af ægteskabet i den givende kontekst. Piper pointerer dette, da der efter hendes mening, er en tendens i samfundet, der skaber en stereotyp forestilling om, at kvinderne i et migrationsægteskab er afhængige af manden, da manden blandt andet har hovedindkomsten. Denne stereotype forestilling bliver forstærket, idet flere migrationsægteskaber indgås (Piper 200:460). Denne forestilling opstår også på baggrund af, at det ofte er den kvindelige migrant i ægteskabet, som er fra et fattigt land såsom Thailand eller Filippinerne (Piper, 2003:462). Men denne forestilling, mener hun, skal revideres. Hun mener nemlig, at kvinderne ikke kun er drevet af deres økonomiske situation, men at de derimod blandt andet flygter fra problematiske familierelationer og mislykkedes forhold. Ydermere søger de eventyr og kærlighed. 21 22

Modsat andre videnskabelige studier sætter Piper således fokus på både manden og kvinden i et ægteskabsmigrationsforhold. Hun mener altså, at der er to sider af samme sag. Den ene side er kvinden, som udnytter manden på grund af hendes økonomiske problemer. På den anden side, kan man sige, at manden udnytter kvinden, da hun måske får en rolle, hvor hun normalt ikke er tilladt at have en mening, eller deltage i beslutningsprocesserne (Piper 2003:459). Kvinden kan få denne rolle tildelt, hvis hun er ressourcesvag, altså uden penge, uddannelse og socialt netværk. Piper skriver, at den kvindelige migrant dog nogle gange selv formår at tjene penge, efter hun er indgået i et ægteskab. Dette ved, at hun finder arbejde, som for eksempel fabriksarbejder eller ekspeditrice (Piper, 2003:463). Grunden til, at de søger arbejde kan være, fordi de gerne vil have deres egen indkomst, fordi de gerne vil bidrage til den fælles indkomst i hjemmet, for at vise selvstændighed, eksempelvis overfor svigerfamilien, eller fordi de føler sig ensomme. Endnu en grund til at søge arbejde, kan være, hvis kvinderne har børn i deres oprindelsesland, og derfor gerne vil forsørge disse børn ved at remittere til Thailand (Piper 2003:463). Sammenfatning I denne sammenfatning vil vi forsøge at påpege de ligheder og uligheder, der forekommer hos de tre ovenstående teoretikere. Dette, da vi ønsker at danne et overblik over synspunkterne inden for denne position. Fælles for Constable, Agustín og Piper er, at de alle tre mener, at postordrebruden selv vælger at ægteskabsmigrere, og kan dermed ikke betragtes som et passivt og umyndigt offer, da det er et bevidst og frivilligt valg fra postordrebrudens side. Ydermere er de enige om, at postordrebruden ofte tager dette valg, da hun søger væk fra sin dårlige økonomiske situation i sit hjemland. Dog forklarer Constable og Piper, at nogle kvinder vælger at ægteskabsmigrere, da de søger kærligheden og ikke kun grundet deres ustabile økonomi. Hertil mener Agustín og Piper, at kvinden søger eventyr og vil opleve verden, hvilket hun kan opnå ved at ægteskabsmigrere. På trods af ovenstående ligheder, berører de tre teoretikere forskellige områder. Ser vi først og fremmest på Agustín, beskæftiger hun sig, som tidligere nævnt, overordnet med sexarbejdere og derigennem migration på et mere generelt plan. Ydermere lægger Agustín vægt på ønsket om at komme til Europa for derigennem at realisere sig selv og blive uafhængige af deres familie. Constable synes at fokusere på kvindernes ønske om frihed, samt de måder som henholdsvis asiatiske- og vestlige kvinder anskuer det ideelle ægteskab på. Herudover lægger Constable vægt på det kulturelle pres, der ligger på asiatiske kvinder om at gifte sig. I forbindelse med dette, nævner Constable samtidig, at ægteskabsmigration ikke udelukkende foretages af fattige kvinder, men også af veluddannede og velstillede kvinder, hvilket Agustín og Piper ikke tager højde for. Ifølge Piper har kvinderne flere roller, såsom søster, datter, mor og hustru. Desuden mener hun, at manden såvel som kvinden udnytter hinanden. Ydermere nævner Piper også, at kvinderne flygter fra problematiske familieforhold samt mislykkede parforhold, hvilket også kan være grunde til at migrere. Til forskel for de andre teoretikere, i denne position, nævner Piper, at kvinden nogle gange selv formår at tjene penge efter at have indgået i et transnationalt ægteskab. Disse er helt nye perspektiver, som hverken bliver berørt af Constable og Agustín. Radikalfeminismen Som tidligere nævnt anskuer denne position emnet ud fra et mere generelt perspektiv, med fokus på kvindeundertrykkelse, som værende resultat af en mandsdomineret verden. Denne position fokuserer på postordrebrude som værende passive ofre, der synes at være tvunget til at ægteskabsmigrere. 23 24

Kathleen Barry Kathleen Barry er uddannet inden for Sociologi og Uddannelse. Barry forholder sig generelt til prostitution samt den overordnede samfundsstruktur, hvorfor vi har valgt at lade hende repræsentere det overordnede i denne position. I The Prostitution of Sexuality skriver Barry, at den mest dramatiske ændring, som er sket indenfor prostitution siden 1970 er industrialiseringen, normaliseringen og den globale udfoldelse af det. Industrialiseringen af prostitution gør, at kvinden bliver en produktion af et produkt (Barry, 1995:122). Dette ved, at kvinder bliver reduceret til kroppe, hvilket kan ses ud fra følgende citat: What is a woman? ( ) a support system for a pussy. (Barry, 1995:20). Samfundet er skyld i dette syn på kvinden, som ydermere er med til, at mænd reducerer sex til noget tingsligt, hvilket igen fører til, at kvinden reduceres til et objekt (Barry, 1995:22). Barry skriver, at denne objektivitet af kvinden, udelukkende er grundet af, at de er kvinder. Dertil skriver hun, at kvinderne selv har opgivet at 'slå tilbage' mod denne reducering, hvilket også er med til at forstærke dette kvindesyn. I følgende citat, kan man se, hvad Barrys holdning til denne objektivitet af kvinden er: When the human being is reduced to a body, objectified to sexually service another, wether or not there is consent, violation of the human being has taken place (Barry, 1995:23). Hun mener således, at når et menneske bliver reduceret til en krop, eller bliver objektiveret til kun at ses som en seksuel ydelse, så har en krænkelse mod mennesket fundet sted. Ved, at kvinden reduceres til deres kroppe gør også, at kvinden bliver opfattet som en mands ejendom, hvilket igen er med til at forstærke forståelsen af, at kvinden bliver set som et objekt for sex. Barry skriver det således: Women's reduction to sex is a fact of their status as the property of their husbonds (Barry, 1995:51). Ifølge Barry er seksualiteten således socialt konstrueret, da det er skabt på grund af samfundets normer og værdier, så det passer til specifikke patriarkalske forhold (Barry, 1995:54). Samfundsnormerne i Asien stammer fra, hvad Barry karakteriserer som, 'military prostitution' (Barry, 1995:138). Hun skriver, at prostitution, uanset om det er frivilligt eller tvang, er en konsekvens af seksuel misbrug fra Vietnamkrigens tid (Barry, 1995:126). 'Military Prostitution' har nemlig været med til at reducere kvinderne til sexobjekter: Trafficking in women fulfills the racist demands of customers by providing them with not only female bodies but bodies that are particularly colored and differently characterized by racial culture. When the U.S. military reduced its enemy to objects by labeling them gooks, Vietnamese women were reduced to whores wether or not they were bought for sex (Barry, 1995:131). Når kvinden står uden et familiært fællesskab, bliver kvinden mere sårbar, og er derfor også et let offer for seksuel udnyttelse (Barry, 1995:49). Dette passer godt med, hvad Barry siger, nemlig, at det ofte er kvinder fra landdistrikter, som enten har været i et kort ægteskab eller udsat for mænd, der lyver om deres egen situation for at udnytte dem seksuelt, som ender i prostitution (Barry, 1995:49). På trods af de ovennævnte vilkår kvinderne kan møde ved at flytte fra landdistrikter til større byer, vælger de alligevel at migrere, da det nogle gange er den eneste måde at overleve og komme ud af økonomiske problemer på (Barry, 1995:50). Der er altså en fremstilling af kvinder som grundlæggende naive og nemme at narre, og af mænd som udspekulerede og disponerede for at ville udnytte kvinder både økonomisk og seksuelt. Ifølge Barry, er prostitution ofte den eneste økonomiske mulighed fattige kvinder har, for at overleve. Derfor bliver kvinder også i dag fragtet fra blandt andet Thailand som brude eller som prostituerede, da de ser det som en vej ud af deres økonomiske problemer (Barry, 1995:126-127). Konceptet postordrebrude er blevet en af de to store sexindustrier, som er afledt af military prostitution (Barry, 1995:138). Disse postordrebrude ser deres chance for at komme ud af fattigdom, ved at gifte sig med en velhavende mand fra Vesten (Barry, 1995:151). De thailandske 25 26

kvinder søger, ifølge Barry, disse ægteskaber, da de ikke har lyst til at blive i prostitutionsbranchen. De foretrækker derfor at blive gift med en farang, frem for at forblive prostitueret (Barry, 1995:152). Barry mener, at postordrebrude konceptet er en konsekvens af prostitution, og en anden form for arrangeret ægteskab. Hun skriver, at det ikke er et nyt fænomen, men at det har eksisteret i flere årtier, men før blevet kaldt 'disguised traffic', og blev et kæmpe fænomen efter Vietnamkrigen (Barry, 1995:152). Postordrebrude fænomenet er, ifølge Barry, bygget op omkring to fundamentale antagelser. For det første, er det en måde for manden at gøre modstand mod kvindens uafhængighed på, og for det andet, er det en måde at reducere kvinden til et salgsbart produkt på (Barry, 1995:158). Dette kan eksempelvis ses ud fra, at nogle virksomheder i dag laver kampagner, som tilbyder mænd, at tage på en rejse til Thailand for at finde en thailandsk kvinde, som de kan gifte sig med. De reklamerer med, at de må 'prøve' op til flere forskellige kvinder, indtil de finder den rette (Barry, 1995:152). Disse mænds søgekriterier er: [...] a wife who isn't career oriented, who participates very little in the world outside, who doesn't have high aspirations, who is useful, whose life revolves around med.[ ] And yes, she had to be a virgin. (Barry, 1995:154). For at finde den rette postordrebrud følger man en bestemt procedure. Mændene har 90 dage sammen med den thailandske kvinde, og indenfor disse 90 dage skal han bestemme sig for, om han vil giftes med hende og i så fald, kan hun få lov til at blive i det pågældende land. Virksomhederne, som står for postordrebrudene giver også manden lov til at tage den thailandske kvinde med hjem for at se, om det kan fungere. Hvis det ikke fungerer, kan han deportere hende og få tilsendt en ny postordrebrud på et nyt forlovelsesvisum (Barry, 1995:154-155). Måden mændene kan skifte kvinderne ud på, gør, at mændene, ifølge Barry, anser postordrebrude som deres ejendom, og ikke som at indgå i et ægteskab. Dette giver hun belæg for ud fra følgende citat: She is spoiling me, though, with all of the attention I get, all of my nails manicured, gives me a shower daily, body massage nightly, shines my shoes and no sooner take a garment off till she has hung it up. She is well worth the price of you catalog. (Barry, 1995: 157). Manden ser altså nærmere bruden som en form for husholderske eller underholder (Barry, 1995:154). Barrys mening er, at de mænd, som benytter sig af konceptet postordrebrude køber mennesker (Barry, 1995:157). Barry skriver, at uanset om en kvinde bliver solgt som postordrebrud for at indgå i et ægteskab eller til prostitution, er det i sidste ende en grundlæggende overtrædelse af Menneskerettighederne (Barry, 1995:158). Donna R. Lee Lee er kandidatuddannet fra Columbia University School of Law. Ligesom Barry, tilhører Lee den radikalfeministiske position. Lee beskæftiger sig udelukkende med postordrebrude, hvilket gør hende yderst relevant. Lee ligestiller i høj grad postordrebrude med prostituerede. Dette bunder i en række historiske, kulturelle og sociale aspekter, som der vil blive redegjort for i det følgende afsnit. Lee mener, at postordrebrudeindustrien er en form for handel med asiatiske kvinder, der bygger på mandens forventninger om seksuelle ydelser og husligt arbejde. Dermed kan denne industri siges at fremme en form for prostitution og ufrivillig slaveri (Lee, 1998:139-140). Hun forklarer først og fremmest dette ud fra datidens military prostitution og Asiens sexturisme. I takt med, at de amerikanske soldater forsvandt, opstod den såkaldte sexturisme, hvis mål var at tiltrække internationale turister. Lee mener at, postordrebrude-fænomenet i Asien for alvor tog fat i forbindelse med det store turistboom, der fandt sted i 1970erne (Lee, 1998:159). 27 28

Denne sexturisme øges ydermere i takt med de fremkomne ægteskabsbureauer, der via nettet reklamerer for kvinder, som potentielle kunder kan gifte sig med. Disse bureauer præsenterer sjældent sig selv som et ægteskabsbureau og oftest præsenterer de, de tilgængelige kvinder som en mulig penneven (Lee, 1998:142). For at få indrykket en annonce på en sådan hjemmeside, skal kvinden indsende billede, biografisk data samt skrive kort om personlige interesser. Nogle bureauer kræver derudover information om kvindens brystmål og seksuelle erfaring. På disse hjemmesider fremgår interesser såsom madlavning og andet husligt arbejde ofte, hvilket Lee ikke ser som sande oplysninger, men som en taktik, der bruges for at få kvinderne til at fremstå som attraktive og gode hustruer (Lee, 1998:144). Herudover fremhæver Lee samfundets struktur og kritiske økonomi som en af hovedårsagerne for, at asiatiske kvinder indgår i et transnationalt ægteskab: Regardless of how one characterizes the mail-order bride business, the fact remains that woman who decide to enter into mail-order bride marriages are generally seeking to escape adverse home-country socioeconomic circumstances through one of few avenues open to them. (Lee, 1998:141). De socioøkonomiske strukturer marginaliserer kvinder og reducerer dem til sexobjekter og derfor er prostitution en integreret del af mange asiatiske kvinders liv, som de benytter sig af for at overleve (Lee, 1998:158). I denne sammenhæng påpeger Lee, at det er de færreste kvinder, der bliver fysisk tvunget til at indgå i et transnationalt ægteskab. Men på baggrund af deres dårlige forhold, både socialt og økonomisk, har de ofte ikke andet valg end at lade sig prostituere eller indgå i et sådan ægteskab (Lee, 1998:163). Ydermere forklarer Lee dette ud fra perspektivet om den mandsdominerede verden. Hun mener nemlig, at mænd er socialiseret til at føle sig berettigede til kvinder, der kan tilfredsstille deres seksuelle behov (Lee, 1998:165). Mænd, der indgår i et ægteskab med en asiatisk kvinde, har ofte mulighed for at udøve total kontrol over kvindens liv og dagligdag. Dette, på baggrund af blandt andet sprogbarrierer, manglende kendskab til landets love og regler samt mandens magt til at opløse ægteskabet og derved annullere kvindens opholdstilladelse (Lee, 1998:141). I denne sammenhæng kan kvinden altså, ifølge Lee, anses for at være en højere stillet slave. Den klassiske kunde er ofte en ældre mand, som er skilt og på baggrund heraf, modstander af feminismens synspunkter. Grunden til, at asiatiske kvinder er så eftertragtede, mener Lee, kan tilskrives kundernes forestillinger om disse kvinder, som værende mere ægte, loyale og mystiske end vestlige kvinder (Lee, 1998:145). Denne forestilling bunder i høj grad i bureauernes fremstilling af kvinderne, som netop beskriver dem som charmerende og ærefulde og derved sætter dem i kontrast til vestlige kvinder. Ydermere forsøger disse bureauer ofte at overbevise dem om, at denne accept af en ældre mand, bunder i den asiatiske tro på, at ældre mænd er klogere og mere stabile (Lee, 1998:146). Når en mand vælger at være sammen med en postordrebrud, forventer han både, at hun opfører sig som denne farvede kvinde og opfylder de krav og forestillinger, som han har om hende og hendes kultur. Denne raceforskel er med til at øge spændingen fra mandens side og derfor er postordrebrudeindustrien med til at styrke det klassiske racehierarki, hvor den hvide mand er højere stillet end den farvede kvinde (Lee, 1998:162). Postordrebrude kan altså ses som den ideelle kvinde ud fra et mandligt synspunkt, da disse både forventes at være en god husmor samtidig med, at hun skal leve op til mandens krav om seksuel ydelse. Dette fremgår i det følgende citat: The mail-order bride is ideal, from the perspective of the male consumer, because she fulfills both sides of a mala fantasy: she is both the good and bad girl, proficient both in the kitchen and in the bedroom. He can buy not only her domestic services, but her sexual services as well. (Lee, 1998:161). 29 30

Lee ser disse stereotyper af asiatiske kvinder som en væsentlig faktor til, at denne postordrebrudeindustri er blevet et så stort fænomen. De racemæssige og seksuelle stereotyper er en vigtig faktor for mænd, der ønsker at undgå disse feministiske udfordringer, såsom selvstændighed og karriereønsker, som man ofte forbinder med vestlige kvinder. Igennem disse stereotyper gøres denne udnyttelse acceptabel, da man ser det som en naturlig del af kvindernes etnicitet, kultur og race (Lee, 1998:162). Lee ser den kvindelige underkastelse og seksuelle udnyttelse, som værende dybt rodfæstet i den mandlige definition af maskulinitet og kvindelighed (Lee, 1998:165). På baggrund af dette, mener Lee altså, at postordrebrudeindustrien kan ligestilles med prostitution. Man kan dog ikke med sikkerhed sige, at postordrebrude føler sig som prostituerede, men scenarierne er, ifølge Lee, meget ens: Any man that sexually exploits and commodifies his wife is for all purposes akin to a pimp or john (Lee, 1998:164). Hun definerer altså prostitution som seksuel udnyttelse, der finder sted, når en person er tvunget til seksuel ydelse, enten på grund af dårlige sociale- eller økonomiske omstændigheder. Derfor mener hun at kunne ligestille postordrebrudeindustrien med prostitution (Lee, 1998:158). Kathryn A. Lloyd Lloyd er også kanditatuddannet, dog fra Northwestern University School of Law. Ligesom Lee beskæftiger Kathryn A. Lloyd sig hovedsagligt med postordrebrude og lægger især vægt på fænomenet som en industri. Lloyd skriver, at det især er unge kvinder fra økonomisk dårligt stillede lande, der bliver transporteret, i overensstemmelse med en vare, til mænd fra velhavende lande og at det er postordrebrudeindustrien, der tjener penge på dette (Lloyd, 2000:341). Denne opfattelse viser, hvilken side Lloyd tilhører, når det kommer til de to kønsperspektiver, vi anvender i opgaven. Lloyd tilhører altså den radikalfeministiske position, da hun mener at, de ovennævnte kvinder bliver anset som produkter og at det er ægteskabsbureauerne, der nyder godt af dette, rent økonomisk. Lloyd skriver: However, this, form of trafficking women internationally thrives in the modern global economic. Operating virtually without regulation, the modern mail-order bride industry prospers be exploiting the power disparities between men and women, the rich and poor [ ] (Lloyd, 2000:341). Med dette citat siger Lloyd, at hun mener, at postordrebrudeindustrien udnytter de ulige magtforhold, der kan forekomme mellem disse mænd og kvinder. Hun mener ligeledes, at denne industri er den mest åbne form for trafficking af kvinder. Der findes mange regler og love mod trafficking, der dog ikke gælder for postordrebrude industrien (Lloyd, 2000:344). Ydermere forklarer Lloyd, at de mænd, der ofte søger en postordrebrud, søger en traditionel kvinde, som gerne vil tilfredsstille sin mand og som ikke tror på skilsmisse (Lloyd, 2000:345). Disse mænd, der søger en hustru, er ofte en del ældre end de kvinder, de søger. Andre mænd vil ikke have, at kvinderne skal være for selvstændige eller konkurrenceorienterede (Lloyd, 2000:347). Lloyd siger samtidig, at de mænd med penge, har stor magt under købet af kvinderne og kan bede postordrebrudebureauerne om mange forskellige informationer om kvinderne. På den anden side har kvinderne ringe, eller slet ingen magt, da de blot kæmper for at få et bedre liv (Lloyd, 2000:348). Lloyd mener ikke, at de rige vestlige lande gør noget for at forbedre kvindernes situation. Der er ikke nok opfølgning på, hvordan kvinderne bliver behandlet af bureauerne, mener hun (Lloyd, 2000:350). Desuden tager bureauerne ikke ansvar for, hvad der efterfølgende sker med kvinderne, der gifter sig med vestlige mænd. Hvis ægteskabet går i stykker, fordi manden eksempelvis er voldelig eller meget dominerende, må kvinderne klare sig selv (Lloyd, 2000:359). Yderligere mener hun, at det er forkert at give manden så meget magt over sin hustru ved, at han, 31 32

blandt andet har kontrol over hendes immigrationspapir, så kvinden ikke har et sikkerhedsnet. De fleste bureauer tildeler ikke kvinderne informationer om det pågældende land, de skal flytte til, i forbindelse med ægteskabsmigrationen. Det kunne for eksempel være om kulturen, det offentlige systems virkning og sproget, hvilket gør, at de kan have en ringere chance for at klare sig godt i landet, mener Lloyd (Lloyd, 2000:352-353). Ifølge Lloyd kan kvinder som er gift med vestlige mænd blive undertrykte, fordi de i mange tilfælde er afhængige af deres mænd, både økonomisk såvel som socialt. Dette, da de ikke har sociale relationer i det nye land, de kommer til. Kvinden kan derfor have problemer med at forlade manden, da hun ikke har de økonomiske midler til at rejse hjem igen. Et andet aspekt er, at hun i mange tilfælde bringer skam over sig selv og sin familie ved at vende hjem efter et mislykket ægteskab. Det vil altså sige, at når kvinden først er rejst og har indgået i et ægteskab, er det svært for hende at komme ud af det igen (Lloyd, 2000:354). Lloyd nævner, at en af grundene til, at kvinderne tager risikoen og ægteskabsmigrerer, er, at de ikke ved, hvad de går ind til (Lloyd, 2000:354). Hun siger yderligere, at disse kvinder giver afkald på store dele af deres autonomi for at opnå økonomisk sikkerhed. Derfor mener hun, at postordrebrudeindustrien og mændene er med til at tingsliggøre kvinderne og på denne måde ligestille dem med varer (Lloyd, 2000:357). Ydermere skriver Lloyd: While women in prostitution are commodified for short periods of time, mailorder brides are legally bound to their male consumers through the marriage contract and immigration regulations (Lloyd, 2000:358). Citatet kan altså indikere, at Lloyd ligestiller prostitution med postordrebrudenes tilværelse og måske synes, at disse postordrebrude bliver anset som værende fast ejendom for deres mænd. Sammenfatning Denne sammenfatning vil i overensstemmelse med den forrige, forsøge at påpege de ligheder og uligheder, der forekommer hos de tre teoretikere. Dette, for at skabe et overblik over synspunkterne i denne position. Fælles for Lee og Lloyd, som specifikt beskæftiger sig med postordrebrude er, at de begge synes at ligestille postordrebrude med prostituerede. I afsnittet om Lloyd kan det tolkes, at hun mener, at postordrebrude er i en vanskeligere situation end prostituerede, da disse brude er nødsaget til at blive i ægteskabet. Barry er kønsforsker, på et mere generelt plan og beskæftiger sig derfor ikke udelukkende med postordrebrude og migration. På denne baggrund kan det derfor ikke siges, at hun direkte ligestiller postordrebrude med prostituerede, men mener, at både prostitution og salget af kvinder som postordrebrude, er en overtrædelse af menneskerettighederne. De tre valgte teoretikere har en fælles forståelse af, at manden har magt over kvinderne i forholdene. Teoretikerne synes dog at have forskellige belæg for denne påstand. Ifølge Lee skyldes denne magtudøvelse blandt andet kvindens sprogbarriere, manglende kendskab til landets regler og love samt mandens mulighed for at annullere ægteskabet og derved kvindens opholdstilladelse. Dette synes Lloyd at gøre sig enig i, men uddyber yderligere, at mandens magtudøvelse skyldes kvindernes økonomiske og sociale afhængighed af ham. Ydermere mener Lloyd, at postordrebrudeindustrien udnytter dette ulige magtforhold, da mændene, på grund af deres økonomiske sikkerhed, har mulighed for at købe informationerne om kvinderne, hvilket kvinderne ikke har mulighed for. Barry forklarer, at mændene har mulighed for at udskifte kvinden, hvis han ikke mener, at forholdet fungerer, han har altså også i denne sammenhæng total magt over kvinden og forholdets gang. I forlængelse heraf, nævner vores tre teoretikere mandens syn på kvinden, som værende fast ejendom, hvorved de mener, at kvinden tingsliggøres. 33 34

På trods af overstående ligheder, berører de tre teoretikere forskellige områder. Ser vi først og fremmest på Barry, ser hun seksualiteten og tidens kvindesyn som et resultat af samfundet normer og værdier. Hun mener altså, at samfundet er skyld i denne udnyttelse og salget af kvinderne. Ser vi derefter på Lloyd, synes hun at fokusere på ægteskabsbureauerne samt den øgede teknologi, der har gjort det nemmere at finde og indgå transnationale ægteskaber. Dette synspunkt kommer også til udtryk hos Lee, men overordnet set, synes Lee dog at fokusere på fænomenet ud fra en mandsdomineret verden. Som den eneste, inden for denne position, taler Lloyd om de forventninger, familien i hjemlandet kan have til de migrerende kvinder, hvilket Lloyd mener, kan lægge et yderligere pres på kvinderne. Samtidig mener Lloyd ikke, at kvinderne ved, hvad de går ind til, da de ikke har mulighed for at få oplysninger om de mænd, de gifter sig med og det land, de kommer til. Dette skyldes hovedsageligt bureauernes manglende opfølgning på ægteskabet. Herudover nævner Lloyd, at kvinderne mister deres autonomi i forholdet. Som den eneste hævder Lee, at denne industri er med til at opretholde det klassiske racehierarki, hvor kvinden er den ideelle farvede husmor, der er til for den hvide mandens skyld. Samtidig kan det siges, at Barry er ene om at skrive, at postordrebrude konceptet er en form for arrangeret ægteskab. På mange måder er disse teoretikere enige om mange aspekter ved ægteskabsmigration, men som ovenstående viser, er der også punkter, hvor de adskiller sig fra hinanden. Præsentation af empiri I dette afsnit vil vi præsentere dokumentarfilmen og hovedpersonerne, der indgår i denne. Dette vil vi gøre for at skabe et overblik over vores empiri samt opridse dokumentarens handlingsforløb. Præsentation af Fra Thailand til Thy Dokumentarfilmen, Fra Thailand til Thy, introducerer følgende information i form af teksten "I Nordjylland bor der 575 thailandske kvinder i danske ægteskaber. For 15 år siden var der næsten ingen. Men der var Sommai." (Fra Thailand til Thy, 2007: 00:26-00:45). Ud fra denne information bliver seeren introduceret til definitionen af ægteskabsmigration, da filmen italesætter thailandske postordrebrude, som er gift med danske mænd. I dokumentarfilmen følger vi blandt andet den thailandske kvinde, Kae, som ægteskabsmigrerer fra Thailand til Danmark ved hjælp af sin moster, Sommai. Kae får et turistvisum på tre måneder gældende i Danmark. Formålet med indrejsen er, at Kae skal finde en dansk ægtemand. Dette hjælper Sommai hende med, ved at indrykke en kontaktannonce i den lokale avis. Mens Kae venter på besvarelser af kontaktannoncen, hjælper Sommai og hendes søster, Mong, hende med at tilegne sig basale udtryk på dansk. Ydermere forbereder de hende på, hvad hendes fremtidige ægteskab kan indebære. En mulig dansk ægtemand ved navn Kjeld besvarer kontaktannoncen og kræver, at Kae skal bo med ham i et par uger. Dette gør han, da han gerne vil have en fornemmelse af, om han har lyst til at gifte sig med hende. I dokumentaren viser det sig, at det er Kjeld, som Kae gifter sig med og på denne måde kommer ægteskabsmigration til udtryk. Løbende i dokumentarfilmen møder vi yderligere tre dansk-thailandske par, Niels og Sommai, Frank og Basit samt John og Mong. Der er her tale om tre thailandske postordrebrude, som har ægteskabsmigreret og har giftet sig med tre danske mænd, som er bosat i Nordjylland. Igennem dokumentarfilmen følger vi disse par på tæt hold, hvor vi følger deres dagligdag og deres historik. Yderligere følger vi også mændene og kvinderne hver for sig, hvor vi hører om deres motiver og baggrunde for at indgå i et transnationalt ægteskab. I det følgende vil vi præsentere hovedpersonerne i dokumentarfilmen, så man kan få en fornemmelse af deres historik og deres forhold til hinanden. 35 36

Præsentation af dokumentarfilmens hovedpersoner Sommai En af hovedpersonerne er Sommai, som kommer fra en landsby i Thailand, hvor hendes økonomiske situation var ustabil. Af denne grund valgte hun at arbejde i sexbyen Pattaya, som prostitueret, for at kunne sende penge hjem til familien. I Pattaya mødte hun sin nuværende mand, Niels, som hun bor sammen med i Thy. I Thy arbejder Sommai på en metalvare-fabrik. Udover at arbejde på metalvarefabrikken har Sommai arrangeret mange transnationale ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd i Nordjylland. Niels Niels kommer fra Nordjylland, hvor han er gift med Sommai, som han mødte på en sexbar i Pattaya i Thailand i 1991. Tidligere har Niels været gift, hvorefter han var enlig i otte år, inden han mødte Sommai. Mong Mong er en thailandsk kvinde, der er niece til Sommai og som har en søster, der hedder Kae. Da Mong og Kae boede i Thailand, blev deres mor alvorlig syg og deres far havde alkoholproblemer. Da deres mor døde af sygdommen, måtte de bo hos Sommai, da hun var den eneste, der kunne forsørge dem. I dag er Mong gift med den danske mand John, som hun blev introduceret for gennem Sommai. Da John kom til Thailand for at hente hende hjem til Danmark, blev de gift efter en uge. I Danmark arbejder Mong på en fiskefabrik. John John bor i Nordjylland, hvor han er gift med den thailandske kvinde Mong. Tidligere har John været gift, hvorefter han blev skilt, inden han mødte Mong. John havde hørt om dansk-thailandske ægteskaber, som han bestemte sig for, at han gerne ville prøve lykken med. Han kontaktede Sommai, som viste ham et billede af hendes niece Mong. Efter at have set billedet af Mong, blev John forelsket, og valgte at tage til Thailand i tre uger for at hente Mong med hjem til Danmark. Da han mødte Mong, blev de gift efter en uge. Basit Basit er en thailandsk kvinde, der er gift med den danske mand Frank. Inden hun blev gift med Frank, havde hun været skilt fra sin eksmand i seks år. Sammen med sin eksmand, har Basit en søn, der hedder Samlee. Grunden til, at Basit blev skilt var, at eksmanden var voldelig og spillede deres samlede indkomst væk. I dag arbejder hun på en fiskefabrik i Danmark. Sønnen, Samlee, bor stadig i Thailand, da hans far har forældremyndigheden, men Basit prøver på at få Samlee til Danmark. Frank blev introduceret til Basit gennem et billede, som hun havde taget sammen med Mong, da Mong var på ferie i Thailand. Da Mong og John viste dette billede til Frank, blev han interesseret, og bestemte sig for at hente Basit hjem til Danmark, hvorefter de blev gift. En af årsagerne til, at Basit gerne ville gifte sig med Frank var, at hun i forvejen havde et ønske om at komme til Danmark for at opnå en bedre tilværelse. Frank Frank bor i Nordjylland, hvor han arbejder på en metalvare-fabrik sammen med Sommai. Frank har tidligere været gift, hvor han fik en depression i en længere periode. Han mener selv, at hans tidligere kone ikke kunne håndtere hans depression og valgte at forlade ham af denne grund. Frank og hans ekskone blev skilt, da deres børn var flyttet hjemmefra. Efter skilsmissen fik Frank et usundt forhold til alkohol. Frank blev introduceret til Basit, da han blev inviteret af Sommai til en thaikulturaften sammen med fabrikken. Her talte han med Mong og John om thaiægteskaber, hvor han blev introduceret for et billede af Basit, som han faldt for. Kae Kae er en 31-årig thailandsk kvinde, der er søster til Mong og niece til Sommai. Som 37 38

det tidligere er nævnt, blev Kae også forsørget af Sommai, da hendes mor døde. Hun har tidligere været gift, hvor hun fik et barn med eksmanden. Sommai har skaffet et turistvisum på tre måneder i Danmark til Kae, hvor hun skal hjælpe Kae med at finde en dansk mand. Dette har Sommai gjort ved at indsætte en kontaktannonce i en avis. Dette resulterer i, at en mand ved navn Kjeld besvarer kontaktannoncen, hvorefter det bliver besluttet, at hun skal bo sammen med ham, inden han kan tage beslutningen, om han vil giftes med hende. Det resulterer i, at Kae bliver gift med Kjeld. Kjeld Kjeld bor i Nordjylland, hvor han har et fast arbejde på natholdet på en plastfabrik i Herning. Det var hans forældre, der opfordrede ham til at besvare Kaes kontaktannonce i avisen. Efter at have boet sammen med Kae, har Kjeld besluttet, at han gerne ville giftes med Kae. Diskuterende analyse Vi vil i det følgende afsnit kort introducere til, hvilke temaer dokumentaren italesætter. Dette vil blive efterfulgt af en diskuterende analyse af de udsagn og italesættelser, der kommer til udtryk i dokumentaren. Disse, vil blive holdt op imod vores forforståelser samt den anvendte teori og derefter diskuteret i de to kønspositioner. Filmen som helhed Overordnet set, italesætter dokumentaren forholdet mellem danske mænd og thailandske kvinder, samt de kønsroller og den seksualitet, der kan opstå i et transnationalt ægteskab. Samtidig belyser filmen de sociale klasser, som kan gøre sig gældende i et sådan ægteskab. Herudover er der temaer såsom kærlighed, økonomi samt de familiære og personlige udfordringer, kvinderne kan møde i takt med ægteskabsmigrationen. Nedenstående skal altså ses som korte eksempler på, hvor og hvordan disse temaer kommer til udtryk. Dette gøres for at skabe et overblik over, hvad filmen i sig selv italesætter, for derefter at kunne gå videre til analysedelen. Kærlighedsperspektivet synes både at blive belyst fra mandens og kvindens side. Dog kan det tolkes, at kulturforskelle spiller ind på definitionen af kærlighed og vigtigheden af dette i et ægteskab. Dette kan blandt andet ses ud fra følgende to citater: Frank: Jeg har måske aldrig kendt kærlighed før nu. Men jeg er parat til alt, for at hun skal have det godt (Ibid: 49:51) samt Sommai: På den måde kommer det i anden omgang. Det kommer bagefter. (Ibid. 26:15). Det økonomiske aspekt kommer især til udtryk i forbindelse med flere af kvindernes udtalelser: Vi må tage dem, der gerne vil være med til at hjælpe vores familie og som forstår os. Det er dem, vi finder, ikke millionærerne. (Ibid. 26:03). Dog synes mændene også at være bevidste om dette aspekt af forholdet: De hjælper deres familier derhjemme med penge [...] Det var en klar aftale fra start af. (Ibid: 36:34). Nogle af de familiære og personlige udfordringer, der kan vise sig i forbindelse med kvindernes migration er, at de ofte efterlader deres børn hjemme i Thailand og derfor kæmper for at få deres børn med op til Danmark, samt det store savn til børnene. Herudover kæmper nogle af kvinderne med ensomhed og mangel på sociale relationer: Men jeg er tit ensom. Nogle gange er jeg ved at blive sindssyg. (Ibid. 15:30). Vi har nu forsøgt at eksemplificere, hvad filmen italesætter og vil nu forsøge at holde dette op mod vores teori og forforståelser. Kvindesyn Både teorien og dokumentaren italesætter forskellige syn og perspektiver på kvinderne. Dette synes at komme til udtryk i form af tingsliggørelse, autonomi og stereotyper på kvinderne, hvilket vil blive analyseret og diskuteret nedenfor. 39 40