K KOMBiT. ?),c, l I rt-{ Indhold. Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen'

Relaterede dokumenter
RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur

Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur

Status for SAGERA-programmet

BILAG 6 RETNINGSLINIER FOR ADVISORY BOARD

Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration

GENNEMGANG AF FORSLAG TIL REVIDERET KOMMISSORIUM FOR IT- ARKITEKTURRÅDET

KOMMISSORIUM FOR KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD REVIDERET VERSION, VEDTAGET AF KL S DIREKTION DEN 5. APRIL 2016

Governanceproces for den fælleskommunale rammearkitektur

Arkitekturstyring i regionerne. FDA arkitekturkonference 23. april 2018 Henrik Hammer Jordt, Region Midtjylland

PROGRAMSTATUS FOR SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN (SAGERA)

SAGERA PROJEKT 1 IT-ARKITEKTURRÅDET

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE

Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering

INFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,

Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018

Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd

SAMARBEJDE MAJKONFERENCEN 2016 SAMARBEJDE. Majkonferencen 2016, Herlev Medborgerhus, onsdag d. 18. maj 2016

Programbeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

Introduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...

Arkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Fælles Digital Arkitektur

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")

SAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ

Sådan gennemføres arkitekturreviews. September 2017

IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018

Referencedatamodelprojektet. Overblik over DDV Governance-modellen

FÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTURMÅL, -PRINCIPPER OG -REGLER

DHUV ARKITEKTURRAPPORT

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018

Målepunkt 1: Bedre betingelser for datadeling

Fra specifikation til anskaffelse

Styregruppen for data og arkitektur. Reviewrapport for: Referencearkitektur for deling af data og dokumenter (RAD)

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem

Rammearkitekturer der hænger sammen

Ide-beskrivelse for forundersøgelse af: Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi & fælleskommunal digital handlingsplan

Governancemodel for kommuner og KL's involvering i Projekter/Løsninger i KOMBIT

Kvalitative målepunkter til effektmåling af den fælleskommunale rammearkitektur

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Kommunernes Itarkitekturråd. 26. September 2018

KRAVBANK IT-ANSKAFFELSE OG. En foranalyse igangsat under den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi

BILAG 2: COWI DISPOSITION

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Bilag 10 - Forslag til struktur og principper (metamodel) for en forretningsdomænemodel

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

Den fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering

FDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation. Marts 2019

Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

FDA retningslinjer for formidling og dokumentation af arkitektur September v Michael Bang Kjeldgaard

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Kvalitetsprojektet. Kommissorium. Udarbejdet af Christian Clausen. Godkendt d af Jens Mejer Pedersen

Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv

1. ordinære møde og social-fagligt døgn i Kommunernes It-Arkitekturråd

OS2Kravmotor v. Thomas Martinsen / It-arkitekt DIGIT

Bilag 1: Beskrivelse af ydelsen (udkast) Konsulent Rammeaftale

It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur

OS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem

Bilag 11: Udkast til kommunikationsstrategi for 2013

Kommuner og leverandører, der gerne vil udvikle og have indflydelse på fremtidens offentlige digitalisering

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi April 2012

Bilag 10 - Udkast til strategi for udvikling og udbredelse af den fælleskommunale rammearkitektur

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

Digitaliseringsstrategi

INDHOLD. It og digitalisering i Randers Kommune... 3 Governancemodel for it og digitalisering... 4 Årshjul for governancemodellen...

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

Bilag 10. Samarbejdsorganisation. Udbud af Medical Device Information Collection

It- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune

Relancering af wikien for den fælleskommunale rammearkitektur

Initiativ 8.1 Handlingsplan for: 7.2 Afprøvning af fælles standarder for sikker information

Gevinstrealisering. Arbejdsgruppe under Leverandørforum. KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 22. april 2015

LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

Afbud: Thomas Martinsen, it-arkitekt i Digitaliseringsforening Sjælland (DIGIT) Lasse, KOMBIT, Rikke Vester Nielsen, KOMBIT

12.1. Stærkere koordination og implementering & Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)

Styregruppen for data og arkitektur

Arkitekturarbejdet for brugerportalinitiativet. Dialogforum 22. April 2015 Nikolaj Malkov, KL Chefkonsulent/forretningsarkitekt

Det er projektets formål at sikre fuld udbredelse af Fælles Medicinkort i alle kommuner i 2014 og fuld anvendelse i alle kommuner medio 2015.

Formidling og dokumentation af arkitektur. FDA konferencen, September 2019

At Sikre en samlet og koordineret styring af porteføljen af sundheds-it på tværs af sektorer.

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Implementering af Medarbejdersystem

Governance-struktur vedr. tværsektoriel arkitektur og standarder

Projektbeskrivelse. 1.2 Adgang til egne data. 1. Formål og baggrund

Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis

Indstilling om det videre arbejde med grundlaget for en fælles økonomistyringsmodel for Aarhus Universitet

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Roadmap for VERA Q Q Q Q Rettighed. Klassifikation. Organisation. Beskedfordeler. Serviceplatform

Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT

Implementeringsgruppen

Transkript:

?),c, l -. - +1 I rt-{.. 40 K KOMBiT L Kommunernes it-fællesskab 26-09-2016 Sammenhæng og Genbrug med Rammearkitekturen Projekt 1' Governance, mål og indhold for rammearkitekturen' Forslag til arkitektur- og governancemodel for den fælleskommunale rammearkitektur Indhold 1. Baggrund 2 2. Fremtidig arkitekturproces for rammearkitekturen 2 3. Fremtidig governanceproces for rammearkitekturen 3

1(1 KOM E3 1:' T Kommunernes it-fællesskab 1. Baggrund Kommunerne, KL og KOMBIT har etableret en velfungerende governance omkring fælleskommunal arkitekturstyring, som består af arkitekturmål, arkitekturprincipper og proces om projekters afrapportering til Kommunernes It-Arkitekturråd. Arkitekturrådet har en central rolle ift. at rådgive og tegne den strategiske retning for det fælleskommunale arkitekturarbejde. Endvidere består den fælles governance af porteføljegruppen i KOMBIT og tværgående styregrupper for aktiviteter, hvor både KOMBIT, KL og kommuner er repræsenteret. Endeligt er der opbygget et netværk af kommunale it-arkitekter, som anvendes til høringer m.m. Denne struktur vurderes ikke at være tilstrækkelig ifht den kommende periode, hvor kommunerne skal implementere monopolbrudssystemerne og begynde at gevinstrealisere. Rammearkitekturen bliver en faktor for ikke bare monopolbrudssystemerne, men også de øvrige 85% af it-systemerne. Leverandører og kommuner vil i langt højere grad være afhængige af, at de altid kan finde specifikationer, aftaler og standarder for rammearkitekturen ifm. anskaffelser af løsninger. Det skal være entydigt, hvad der er omfattet af rammearkitekturen, hvad der er specificeret, aftalt, under realisering eller realiseret og i anvendelse. Og status på de dokumenter (arkitekturartefakter), der beskriver rammearkitekturen, skal fremstå entydigt er de godkendt eller er de i proces. For at leve op til de forventninger, som kommunerne og deres leverandører vil stille, er der behov for at styrke governance ift. de konkrete arkitekturprodukter som godkendes og efterfølgende publiceres på rammearkitektur.dk. Governance vedrører flere spørgsmål: 1. Hvad er rammearkitektur, herunder delspørgsmålene: a. Skal dette produkt medtages i rammearkitekturen? b. Skal vi ændre et produkt i rammearkitekturen? 2. Overholder en løsning eller en standard rammearkitekturen? Dette dokument beskæftiger sig med la og lb, dvs, hvad er rammearkitekturen. Spørgsmål 2 tages op i fase 2 af projektet og handler især om arkitekturstyring og projekternes afrapportering til It- Arkitekturrådet. I denne forbindelse vil skabelon og proces for arkitekturrapporten blive genbesøgt. 2. Fremtidig a rkitekturproces for rammearkitekturen Langt hovedparten af det arkitekturarbejde der finder sted i KL og KOMBIT, handler om konkrete politiske og forretningsdrevne analyser og projekter. KL er fx involveret i et stort antal analyser og forhandlinger med Staten, hvor digitalisering spiller en stor rolle. I den kommende periode vil der være øget fokus på sammenhæng og arkitekturstyring, jf. den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Arkitektur vil således være et væsentligt element i KLs interessevaretagelse. KOMBIT driver tilsvarende en række centrale, fælleskommunale projekter og services. Rammearkitekturen skal anvendes og skabe værdi i konkrete initiativer hos både KL og KOMBIT, men disse forventes også at identificere nye behov og ønsker til ændringer af eksisterende artefakter. Modellen nedenfor viser overordnet processen for håndtering af nye og ændrede behov i rammearkitekturen. Et centralt element i processen er, at der tilføjes fælles governance og en arkitekturproces. Arkitekturprocessen sikrer, at arkitekturarbejde tager udgangspunkt i en beskrevet strategi og i konkrete forretningsmæssige behov i kommunerne. Endvidere sikres det, at arbejdet 2

1(1 T Kommunernes d-fællesskab gennemgår en struktureret proces, således at væsentlige aspekter og vinkler belyses, herunder fx forretningsbehov og tekniske implikationer, samt at forandringsmæssige muligheder og konsekvenser for konkrete projekter vurderes. RA - Arkitekturproces KL Analyse Identrlicerer behov for ændring i rammearkitekturen Laver anmodning STRATEGI - 9:11ffl 1:11Z11= F ORR' 5 NINL 221 Mi KOMBIT Projekt Identificerer behov for nye produkter ramireark,tekturen FORANDRING 60P ANALYSE *au. 1100«liv t=ffuffinnweesi RA - Governance board I. Figur 1 Arkitekturproces og governance i rammearkitekturen Bemærk, at arkitekturprocessen her er eksemplificeret med arkitekturproces fra 010 EA (010 metoden). Projektet har ikke på dette tidspunkt taget konkret stilling til valg af arkitekturproces eller implementering af denne. Der lægges derimod op til, at rammearkitekturens arkitekturproces beskrives og implementeres nærmere i næste fase af projektet. 3. Fremtidig governanceproces for rammearkitekturen Et vigtigt aspekt i målbilledet er at få etableret en fælles governanceproces, som sikrer, at KOMBIT og KL er fælles om at evaluere og godkende ændringer til rammearkitekturen. Den fælles governanceproces vil sikre, at forventninger løbende bliver afstemt, og at der sikres sammenhæng mellem det strategiske, langsigtede arbejde i rammearkitekturen og de konkrete implementeringsprojekter i KOMBIT. Governanceprocessen vil, i eksisterende styringssetup for Kommunernes It-Arkitekturråd (Processerne omkring It-Arkitekturrådet), blive placeret som en del af KL/KOMBIT Arkitekturstab. Placering af denne governance i KL/KOMBITs arkitekturstab forudsætter, at Arkitekturrådet delegerer sit ansvar for at kvalitetssikre og godkende ændringer til rammearkitekturen. Store og principielle ændringer af rammearkitekturen vil fortsat blive forelagt IT-Arkitekturrådet. Det skal bemærkes, at governancemodellen afgrænses til at vedrøre nye arkitekturprodukter samt ændringer til eksisterende arkitekturprodukter i rammearkitekturen, fx principper, byggeblokke mv. Governance af fælleskommunale projekters overholdelse af rammearkitekturen anses for at været dækket af den eksisterende proces for afrapportering til It-Arkitekturrådet, jf. kommissoriet for Arkitekturrådet og er derfor ikke behandlet i dette dokument. Figur 2. viser modellen for processerne omkring It- Arkitekturrådet. Tilføjelser er fremhævet med blå markering. 3

1( KOM L Kommunernes it-fæiletskab Ny KL og KOMBIT-governancemodel for rammearkitekturen sat i relation til den eksisterende styringsramme Kommuner og kommunale samarbejdsorganisationer Tværoffentligesamarbejdspartnere, fx regioner (RITA) og, ministerier (RUSAJ Digitaliseringsstyrelsen, fx Grunddata Formidling og styring af rammearkitekturen KL's bestyrelse og direktion Kommunikation Strategi og retning Kommunikation Nye behov Kommunernes lt-arkitekturrad Kommunale itmedarbejdere l!" Marked, rådgivere og samarbejdsparter fx SKI Rapportenng Sekretadatsbetjening Inkl afrapportering fra Board Rådgivning omkdng rammearkitekturen ft-p datekturyffi Definition Planlægning Implementering ONWIT ko us, nal fællesofferil) Anmodning Resultatet anmodning KL/KOMBIT Arkitekturstab udvikling og forvaltning af rammearkitekturen Administration af phncipper Teknologiproduktvalg Govemance og arkitekturboard Forvaltning af referencearkitekturer Forvaltning af standarder Den fælleskommunale rammearkitektur Blueprints Roadmaps It-politikker I Retnings- I Processer I Principper linjer Reference- I Teknologi- I arkitektur produkter Tekniske standarder Løsningsskabeloner Figur 2 Governancemodellens placering i eksisterende styringsmodel De primære aktører i forhold til rammearkitekturens opbygning og vedligehold vil fortsat være KL og KOMBIT, som hver især sikrer, at øvrige aktører høres og involveres. Projektet foreslår, at der etableres et nyt fælles Board, som agerer på mandat af It-Arkitekturrådet, og som bliver ansvarlig for at træffe beslutninger vedr, nye eller ændrede artefakter i rammearkitekturen. Board skal løbende afrapportere til It-Arkitekturrådet, ligesom Board kan søge rådgivning i It-Arkitekturrådet. Det nye Board består af faste repræsentanter fra KL's og KOMBIT's arkitekturstab. Til hvert møde sammensættes Board med de repræsentanter, som er nødvendige. Sammensætning af Board afhænger af en konkret vurdering af de indstillinger, som skal behandles. Deltagere indkaldes således afhængigt af beslutningernes karakter og impact. Model for vurdering/klassifikation af ændringer skal opbygges. Det indstilles, at det er faste repræsentanter, som har ansvaret for at sætte det rigtige board. Projektet foreslår, at governanceprocessen understøttes af et sekretariat i KL, som sikrer, at indstillinger som sendes til Board er klar, dvs, at formalia er overholdt, og, hvis det er påkrævet, at der er gennemført høring. Beslutninger træffes således på baggrund af "ready to sign" beslutningsoplæg. Alle indstillinger som ikke overholder dette kriterium, vil som udgangspunkt blive afvist. Modellen forventes at give behov for en vis udvidelse af sekretariatets bemanding. Form og formalia for udarbejdelse af en indstilling skal konkretiseres nærmere. 4

1(1 KOMWT Kommunernes it-fællesskab Governanceproces 1 Arkitekturr åd Ir, Delegering af ansvar* (=, f 4, ro 'C J.9 l2 Q) to Behov for J Høring. h ering Gennemfør,k, Registrering/ Ja Ja Rapportering -4" hørings ---4 Screening - til rådet Al,,,,. proces*** 4 Nej Nej Å P_ co o co * Ændring Fastlæg, Beslutning godkendt, Nej t2:1 godkendelses 4 træffes i --4 I kriterier, board*** 4 Ja Ja XI CO Leverance/ r, beslutnings Nyt behov.. Oplæg <C t Hstringssvar hehandins Gennemfør ændring * Arkitekturrådet delegerer ansvar for kvalitetssikring og godkendelse af arkltekturleverancer til board ** Arkitekter, rådet m. fl. kan foreslå ændringer til rammearkitekturen, baseret på erfaringer og behov i projekter og kommuner ***Høringsproces i netværket af kommunale it-arkitekter Figur 3 Governanceproces overordnet model Rammearkitekturen forventes at være i løbende udvikling. Eksisterende artefakter vil blive opdateret og nye vil komme til. KOMBIT har samtidigt et behov for at kunne styre projekter, hvor der er indgået en kontrakt med en leverandør. Governance er i den forbindelse et vigtigt element, som sikrer, at der er en klar og fælles forståelse for, hvad rammearkitekturen består af på et givent tidspunkt, herunder når et projekt startes op. Endvidere skal governanceprocessen sikre, at artefakter som anvendes i konkrete projekter revideres med omtanke og drevet af et forretningsmæssigt behov. Endelig skal rammearkitekturens elementer underlægges versionering, så projekter klart kan kommunikere, hvilken version der realiseres efter. Det indgår i målbilledet for rammearkitekturen, at KL og KOMBIT for væsentlige artefakters vedkommende får afklaret, hvem der er ansvarlig for udarbejdelse og vedligehold, samt hvornår andre skal godkende og/eller informeres. Et grundlæggende princip er dog, at rammearkitekturen i fremtiden ikke ændres, uden at både KL og KOMBIT har godkendt ændringen via governanceprocessens Board. Projektet foreslår en model, som går på, at der udarbejdes en RACI1 for alle væsentlige arkitekturprodukter. Eksempelvis vil en RACI for en integration fortælle os, hvem der er ansvarlig for at: 1) Beskrive principper for informationsudveksling i fælleskommunale løsninger 2) Beskrive overordnede integrationsmønstre som anvendes i fælleskommunale projekter 3) Beskrive arkitektur for fælleskommunale integrationsplatforme som KOMBIT og kommunerne kan anvende i deres projekter 4) Beskrive integrationsarkitektur for i et KOMBIT projekt 5) Beskrive arkitekturen for realisering af en given integration i et KOMBIT projekt 1 RACI: R = responsible, A = accountable, C = consult, I = Inform 5

1( KO M B 1» 11- Kommunernes d-fællesskab Figur 4 nedenfor viser overordnet RACI-konceptet. STRATEGI FORRETNING INFORMATION APPLIKATION TEKNOtOGI rgiiimmegor I Gj s. INININNENMINIM, ML. Principper vedr.. udveksling t - - -1, 1 %, I ilintegrationsmenstre lntegration-spek, - - LII>...'f IntegraticrnItripC...,, KL KOMBIT IT Leverandører 1011:1113113111111 KL X K XXX KL X X K XX Figur 4 Eksempel på, hvordan ansvarsfordeling i rammearkitekturen styres på de enkelte artefakter Der udestår en række aktiviteter, før KL og KOMBIT har en fælles operationel governanceproces implementeret. Projektet foreslår, at der arbejdes videre med følgende opgaver i næste fase af projektet: Kommissorium for board og sekretariat Økonomiestimat og kompetencebeskrivelse for board og sekretariat Fastlæggelse af formalia og struktur i beslutningsoplæg Kriterier for sammensætning af beslutningstagere i board Model for ansvarsfordeling og beskrivelse af RACI for udvalgte artefakter 6