Formål: Vi på Hylleholt Skole ønsker med denne trivselserklæring at fremme arbejdet med trivsel på skolen, og dette skrift er tænkt som en platform for trivselsindsatsen, hvor det tydeliggøres, dels hvad vi gerne vil opnå med trivselsarbejdet, og dels hvilke forventninger vi stiller til parterne i og omkring skolen. Mobning er ikke noget udbredt fænomen på Hylleholt skole. Det viste både den spørgeskemaundersøgelse, vi lavede i november 2008, og den trivselsundersøgelse, som blev gennemført året efter, i november 2009. Trivselsundersøgelsen viste imidlertid også, at en del elever føler sig isoleret, når de er i skole. Dette understreger vigtigheden i løbende at fokusere på trivsel. Trivsel kan nemlig ikke kun udtrykkes gennem fravær af mobning. På Hylleholt skole forstår vi trivsel som følelsen af at høre til at blive værdsat og respekteret af andre og holdt af som den man er. I skolens dagligdag kommer dette til udtryk ved at man: møder tilpas udfordring arbejder med tydelige mål og krav der følges op får i gennem arbejdet mulighed for at handle i en atmosfære af tillid og tryghed har arbejdsglæde, fordi man kan lide det man laver, - fordi det giver mening har mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt har tydelige rammer, såvel fysiske som psykiske har betydning for andre
tager ansvar for at andre er trygge i hverdagen (fra Hylleholt skoles værdigrundlag) Konflikt eller mobning? Det er vigtigt at skelne mellem mobning og konflikt 1 : Ved mobning er der en ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig mod gentagne og negative handlinger. Mobning kan være: Øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse Man holdes uden for det sociale fællesskab Fysisk handlinger 1 Mobning : (skolens principper) Definition: Gentagne negative handlinger rettet mod en enkelt person, som ikke på ligeværdigt niveau kan tage til genmæle. Mobning er derfor ikke en konflikt, men et overgreb og skal behandles derefter. Konflikt: (DCUM, dansk center for undervisningsmiljø) Definition: En uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode mellem to personer eller grupper i modsætning til mobning er magtforholdet mellem de involverede parter generelt lige.
Trusler tvang Ødelæggelse af tøj, tasker, cykel, bøger mv Konflikter opstår i alle sammenhænge mellem mennesker og i trivselsarbejdet indgår konflikthåndtering derfor som en naturlig del af skolens liv. Forebyggelse af mistrivsel/ skabelse af trivsel Hvordan opdager vi mistrivsel? Handling når vi har mistrivsel og mobning finder sted skoleledelse For at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning har skolens ledelse følgende opgaver: Fastholder og fremmer fokus på strategien og værdierne Formidler skolens politik og fremmer samarbejdet omkring at udvikle trivselsarbejdet Mistrivsel kan opdages på mange måder, fx: Gennem teamsamtaler Klassekonferencer Samtaler med forældre, lærere og Ved fortsat mistrivsel kontaktes ledelsen, som kan inddrage følgende: Forældre Distriktsteamet PPR
Skaber kontinuitet og tryghed hos børn, forældre og ansatte Tager initiativ til at sætte skolens faglighed ind for at understøtte trivselsarbejdet Ledelsen sørger for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning gennem uddannelse af medarbejderne, samarbejde om børnene og kollegial videndeling /vejledning På ledelsesplan sørger ledelsen for at optimere samarbejdet med SFO 2 ved at: At samarbejde etableres At der arbejdes ud fra samme værdisæt At vedtagne politikker/principper gælder for hele organisationen og at de er gældende i det daglige arbejde At skabe rammer der lægger op til at se på barnet med et helhedssyn elever Trivselsundersøgelse (hvert 3. år) SSP AKT Overfald/ overgreb mod en anden person. Overfald eller overgreb mod en anden person er en uacceptabel adfærd, som skal udløse en sanktion. Ledelsen involveres altid og vurderer sanktionsmuligheder og omfang på baggrund af situationens alvor, og hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til alle parter. I princippet behandles overfald eller overgreb ellers efter samme kriterier som mobning. Ledelsen træder ind der hvor samarbejdet efter parternes opfattelse omkring børnene ikke længere kan løse konflikten Ledelsens ansvar er at indgå forpligtende aftaler med forældrene og at følge op på aftalerne, hvis der opstår nye episoder Ledelsen er talerør for skolens politik og kan som sådan være den uvildige aktør, der fremmer samarbejdet, og fastholder skolens tanke- og værdisæt Lærere Lærerne arbejder med at fremme elevernes trivsel gennem: Teamsamarbejdet Lp-arbejde gennem klasserumsarbejdet og kontakt med elever og forældre Klassens lærere har ansvaret for at drøfte trivsel/ mistrivsel i teamet omkring klassen. Mistrivsel hos enkelte elever eller grupper af 2 Skole Fritidsordning
Fællesskab morgensang fællessamling venskabsklasser læsemakkere A-uger legepatruljer lejrskoler Social årsplan for afdelingens/årgangens/ klassens arbejde Lærernes opgaver kan sammenfattes sådan: Griber tidligt ind ved elevers uhensigtsmæssige adfærd Medvirker til et godt samarbejde med forældrene Drøfter jævnligt skolens samværs/ordensregler med børnene Tager initiativ til at lave samværsregler i klassen Orienterer ledelsen tidligt om problemer Tilpasser undervisningen fagligt og organsierer den efter elevernes niveau Afholder individuelle elevsamtaler hvor trivsel er et tema LP 3 arbejdet udbreder kendskabet til mistrivsel til de øvrige lærere Undersøgelser at undervisningsmiljøet DCUM 4 eller andre elevmiljøundersøgelser AKT 5 arbejdet - opsøger og afdækker trivselsproblemer elever løses gennem AKT arbejde i klassen. Hvis klassens lærere/ AKT lærere ikke kan løse problemerne gennem AKT arbejde i klassen involveres forældrene. Lærerteamet omkring årgangen har et særligt ansvar for at have fokus på mobbeproblemet. Når mobning konstateres har klasseteamet ansvaret for at holde møde med de involverede parter om mobningen, samtaleforløbet skal medføre, at teamet får et overblik over problemets omfang. Lærerteamet overvejer på baggrund af samtalerne, på hvilken måde forældrene, ledelsen, øvrige lærerteam, AKT funktion inddrages Klassen: Klassen/ årgangen inddrages i det fælles ansvar klassen/ årgangen har for at mobningen er sket. Dette kan ske på et klassemøde. Det er vigtigt at klassen får et indblik i egne muligheder for at stoppe mobning. Hvis der sker sanktioner mod mobberen, er det ligeledes vigtigt at sanktionerne bliver forklaret for de øvrige børn. Forældrene til de involverede indkaldes til samtale med skolens ledelse og klasseteamet, hvor der indgås aftale om hvordan mobningen stoppes. 3 Læringsmiljø og pædagogisk analyse 5 Adfærd, kontakt, trivsel
Det vil ofte være en god løsning at få sammenbragt forældrene, for derigennem at opnå en fælles oplevelse af problemstillingerne. Forældrene spiller en vigtig rolle i forhold til at gøre både mobbere og medløbere parate til at stoppe mobning. Forældrene skal så vidt muligt gøres medansvarlige for at gennemføre de indgåede aftaler. Emnet tages op på kommende teammøder, og det aftales hvordan man arbejder videre med at undgå mobning i fremtiden, og hvordan man i klassen generelt arbejder mod gentagelse af mobning. Akt teamet kan inddrages i arbejdet ( se under forebyggelse ) Sanktioner mod mobning skal altid gå hånd i hånd med trivselsfremmende aktiviteter - for såvel mobbeoffer og mobber, som for resten af klassen. Konflikter mellem elever, der udløser et slagsmål Konflikter løses så vidt muligt mellem aktørerne. Det er skolens opgave at vurdere, hvor vidt konflikten er en relativ uskyldig konflikt, som kan løses på stedet, eller om der skal indledes en sanktions- eller mæglingsproces. Som udgangspunkt orienteres ledelsen om alle voldepisoder. Ledelsen tager stilling til, om der skal foretages nogen yderligere sanktion i forhold til de involverede. Som udgangspunkt orienteres forældrene til de
involverede elever af klasselæreren Hvis det vurderes, at alle forældre i klassen skal orienteres om episoden, aftales det med ledelsen, hvem der orienterer, og hvordan orienteringen skal foregå Forældre Forældrenes deltager i forebyggelsesarbejdet gennem : forældreråd har trivsel som punkt på forældremøder laver sociale klassearrangementer vælger trivselsambassadører laver netværksaftaler Alle forældre bør: Følge med i og støtte barnets skolegang - herunder hører den sundhedsmæssige indsats, som er beskrevet i skolens sundhedspolitik Deltage aktivt i skole/hjemsamarbejdet Respektere at skolen er en arbejdsplads for både ansatte og elever Være loyale over for skolen og undlade at tale dårligt om skolen og andre elever Planlægge ferie fritidsinteresser og arbejde så børnene ikke er fraværende fra skolen. Forældrene bemærker at ens barn fx er ked af at skulle i skole eller: Ved at ens barn kommer hjem og fortæller om andre elevers mistrivses forældres tilbagemelding til skolen om bekymring over egne eller andres børn bakker op om og deltager aktivt i trivselsaktiviteter skolebestyrelse For at fremme elevernes trivsel og modvirke mobning har skolebestyrelsen opgaven med: At tage initiativ til at vedtage de grundlæggende værdier og politikker der er grundlag for arbejdet Kommunikere budskabet ud til forældrene på skolen Vores trivselsstrategi bliver kendt af alle og bliver brugt efter formålet ved at den bliver: Trivselsundersøgelser Gennem kontakt til forældrerødder og ved klassebesøg Udarbejder principper og politikker for trivsel. I samarbejde med ledelsen kan der iværksættes konkrete tiltag. Udarbejdelse af ordensregler
1. Fast punkt på forældremøder 2. Informeret via intranet 3. Fast punkt på LP- årgangsteammøder eleverne Legepatruljer i skolegården kontinuerlig uddannelse af store elever til legepatruljer Venskabsklasser mellem de store og små klasser Involvering af elevrådet i trivselsspørgsmål trivselsteam bestående af elever Arbejder med sociale mål i klasserne Gennem elevsamtaler, klassesamtaler, observertion af bekymrende adfærd Tager kontakt til forældre, lærere, ledelse når der konstateres mistrivsel