vækstfonden magasin om finansiering af vækst / nr. 2 / august 2013 TEMA: skaber venture vækst? Ansøgninger om nye vækstlån for over 950 mio. kr. swipbox leverer pakker på en ny måde ISNN: 2245-3504
indhold Magasinet bliver digitalt indhold Dette er den sidste udgave af Vækstfondens magasin i papirform. Fremover udkommer magasinet i en elektronisk udgave. Det betyder bl.a., at vi kan sætte yderligere fokus på aktualitet og ikke mindst udnytte de digitale muligheder. Læs mere på bagsiden af dette nummer. Vores digitale magasin udkommer første gang ultimo 2013. 6 tema: skaber venture vækst? En ny analyse af de danske venturefinansierede virksomheder gennem 00 erne viser, at markedet har udviklet sig betydeligt over de seneste knap 15 år. Men trods positive tendenser er der fortsat brug for yderligere fremgang. 16 vækstfondens årsmøde 2. maj 2013 var flere end 1.000 deltagere samlet til Vækstfondens årsmøde i Øksnehallen under årets tema: Robotterne kommer. Vækstfonden nr. 2, august 2013 Magasinet udgives af Vækstfonden Strandvejen 104A 2900 Hellerup 35 29 86 00 vf.dk Redaktion: Christian Motzfeldt (ansvarshavende redaktør) og Nathali Selmeczi Leth (redaktør), nsl@vf.dk Tekst: Kommunikation og analyse Design: Kommunikation og analyse Tryk: CoolGray Oplag: 6.500 24 Første vækstlån til landbruget 250 landbrug har allerede fået adgang til finansiering via staten med kautionsordningerne. Og nu har landbruget også fået øjnene op for mulighederne i de nye Vækstlån. Landmand Olav Winther Jacobsen var den første til at gøre brug af den nye lånetype. 28 pakkelevering på en ny måde I løbet af blot et år er virksomheden SwipBox gået fra idé til udrulning i ca. 300 detailbutikker over hele landet. Virksomheden har introduceret en helt ny løsning til pakkelevering og -forsendelse i Danmark. 32 det gode ejerskifte Op mod 40 pct. af danske virksomheder står over for et ejerskifte inden for de næste 10 år. Men kun halvdelen af disse har en præcis strategi for skiftet, viser en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen. Og det er et problem for et godt ejerskifte kræver forberedelse. Forside: Henrik Gedde Moos, SwipBox. Foto: Torben Klint Side 2 vækstfonden nr. 2 / 2013
leder,, I 2010 havde Danmarks 385 aktive venturefinansierede virksomheder en samlet omsætning på 20 mia. kr., hvoraf eksporten tegnede sig for ca. 60 pct. markant udvikling for dansk venture Ventureinvesteringer har fået meget omtale den seneste tid. Og med god grund. For afkastene til investorerne har ikke nået det niveau, man kunne ønske sig hverken her i Danmark eller ude i resten af verden. Der er dermed et stykke vej endnu, før vi har et dansk økosystem for ventureinvesteringer, som er bæredygtigt. I Danmark ser udviklingen imidlertid ud til at være positiv. Det viser en ny analyse af de venturefinansierede virksomheders udvikling, som Vækstfonden står bag. Og i 2010 havde Danmarks 385 aktive venturefinansierede virksomheder en samlet omsætning på 20 mia. kr., hvoraf eksporten tegnede sig for ca. 60 pct. Så virksomhederne sætter deres tydelige aftryk på den samlede økonomi. Det kan du læse meget mere om i dette magasin, der i øvrigt bliver den sidste trykte udgave. Det betyder dog slet ikke, at Vækstfonden skruer ned for informationsmængden. Fremover vil vi i stedet udkomme i en digital udgave med endnu stærkere fokus på aktualitet samt udnyttelse af de elektroniske muligheder. Husk derfor at opdatere dine kontaktoplysninger i vores kontaktsystem, så du ikke går glip af noget. Læs mere på bagsiden af magasinet her. Christian Motzfeldt Direktør vækstfonden nr. 2 / 2013 side 3
tema: skaber venture vækst? Side 4 vækstfonden nr. 2 / 2013
vækstfonden nr. 2 / 2013 side 5
Tema: skaber venture vækst? Skaber ventureinvesteringer vækst? En ny analyse af de danske venturefinansierede virksomheder gennem 00 erne viser flere positive træk over de seneste knap 15 år Det danske marked for ventureinvesteringer har i sin nuværende form eksisteret i nærved 15 år, og Vækstfonden har i den anledning gennemført en analyse, der ser nærmere på, hvordan de venturefinansierede virksomheder har udviklet sig i perioden. Analysen har bl.a. som formål at gøre status over markedets udvikling op igennem 00 erne, at se på hvordan de enkelte investeringsårgange har klaret sig, samt at undersøge hvilket aftryk de venturefinansierede virksomheder har sat på samfundsøkonomien. Venture op igennem 00 erne Det danske venturemarked har gennemgået en betydelig udvikling siden sin spæde start. Analysen viser, at der er sket en fordobling af mængden af kapital under forvaltning fra 11 mia. kr. i 2000 til over 22 mia. kr. i 2012, mens mængden af rejst kapital i de enkelte år bevæger sig i takt med konjunkturerne. Til gengæld har der i perioden været en løbende nedgang i antallet af managementselskaber, som er halveret fra 44 selskaber i 2001 til 21 i 2012. Tallene vidner om, at der er sket såvel en konsolidering som en naturlig udskilning blandt managementselskaberne. I forhold til starten af årtiet reserverer fondene i den sidste del af perioden mere kapital til senere investeringsrunder. Det betyder, at færre nye virksomheder får venturekapital, men at investorerne har mulighed for at tilføre mere kapital til dem, som kommer igen- Side 6 vækstfonden nr. 2 / 2013
nem nåleøjet, siger Ole Bruun Jensen, senioranalytiker hos Vækstfonden, og fortsætter: Analysen viser desuden, at managementselskaberne over tid har ændret adfærd og er begyndt at investere i virksomheder på et tidligere stadie, hvor både omsætning og medarbejderantal er lavere. I 2010 havde den typiske virksomhed tre ansatte og 3,4 mio. kr. i omsætning på investeringstidspunktet. Større omsætning og eksport Ser man nærmere på, hvordan de enkelte årgange af venturefinansierede virksomheder klarer sig, er der positive tendenser. Analysen viser, at de virksomheder, der har fået tilført venturekapital sent i perioden, har haft større vækst i både omsætning, beskæftigelse og eksport, end de, der modtog venturekapital tidligt i perioden. Virksomheder, der modtog kapital i 1999-2001, havde i de første tre år efter investeringstidspunktet en gennemsnitlig vækst i omsætningen på 7 pct., mens den for investeringsårgangene 2005-2007 var 20 pct. Og ser man på eksporten, er den gennemsnitlige vækst de første tre år efter investeringen 12 pct. for årgang 1999-2001 og 26 pct. for årgang 2005-2007. Højere produktivitet Hvad medarbejderantallet angår, har de tidlige årgange en gennemsnitlig vækst de første tre år efter investeringen på 5 pct., mens den for årgang 2005-2007 ligger på 10 pct. Det er meget interessant, at det ser ud til at lykkes for virksomhederne at øge omsætningen, uden at medarbejderantallet stiger med tilsvarende hastighed, siger Ole Bruun Jensen. Også overlevelsesraterne er stigende over tid. Blandt virksomheder, der fik kapital i 1999-2001, var 71 pct. stadig aktive efter tre år, mens overle- velsesraten for investeringsårgangene 2005-2007 var 91 pct. Det samfundsøkonomiske aftryk Antallet af venturefinansierede virksomheder lå i årene 2001-2008 forholdsvis stabilt på 400-420 og udgjorde dermed en lille, men ikke uvæsentlig del af de danske virksomheder. Det ses, når der i analysen zoomes ind på det aftryk, selskaberne igennem årene har sat på økonomien. For både omsætning, beskæftigelse og eksport viser analysen en stigning i de første år frem til 2001, hvorefter bl.a. it-boblens brist medfører et dyk i antallet af beskæftigede. Også omsætningen dykker kortvarigt for derefter at stige igen, mens eksporten stiger støt gennem hele perioden, fortæller senioranalytikeren. I 2008 når de venturefinansierede virksomheder det højeste beskæftigelsesantal på 14.300 samt det foreløbige Vækst og overlevelse: Den gennemsnitlige omsætningsvækst i de første tre år efter investeringstidspunktet var 7 pct. for de første årgange og 20 pct. for de seneste. Ligeledes er antallet af virksomheder, der stadig er aktive tre år efter investeringen, højere i de senere årgange 07 10 % % Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 20 % Årgang 2005-2007 gennemsnitlig vækst i omsætning 91 81 % 71 % % Årgang 1999-2001 Årgang 2002-2004 Årgang 2005-2007 overlevelse efter tre år vækstfonden nr. 2 / 2013 side 7
Tema: skaber venture vækst? toppunkt i omsætningen på 23,5 mia. kr. Men finanskrisen bringer derefter et par svære år med nedgang, inden udviklingen vender igen i 2010, hvor den samlede omsætning er på 20 mia. kr. og eksporten på 12 mia. kr. I 2010 er der 385 aktive venturefinansierede virksomheder i Danmark, som samlet står for 0,5 pct. af den private beskæftigelse. Og deres samlede omsætning på 20 mia. kr. svarer til 1,1 pct. af Danmarks BNP det år. Derudover viser tallene, at eksporten tegner sig for knap 60 pct. af omsætningen. Det indikerer, at de venturebaserede virksomheder i høj grad er baseret på forretningsmodeller, som er skalerbare også uden for landets grænser, slutter Ole Bruun Jensen. Læs mere I analysen kan du bl.a. også læse om, hvordan ventureinvesteringerne fordeler sig på brancher, hvor mange beskæftigede der er i de enkelte investeringsårgange, samt hvor meget og hvor hurtigt de enkelte virksomheder vokser. Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Vækstfondens Venturedatabase, der omfatter investeringer i porteføljeselskaber fra danske ventureselskaber, samt Danmarks Statistik. Analyseperioden fra 1999 til 2010 er valgt, da Danmarks Statistik siden 1999 har opgjort den generelle firmastatistik på en ensartet måde, samt at de senest tilgængelige data er fra 2010. Læs hele analysen på vf.dk Aftryk på økonomien: Danske venturefinansierede virksomheder har gennem 00 erne sat et betydeligt aftryk på den danske økonomi målt på beskæftigelse, omsætning og eksport Antal aktive venturefinansierede virksomheder (højre akse) Omsætning, mio kr. (venstre akse) Antal årsværk (venstre akse) Eksport, mio kr. (venstre akse) Side 8 vækstfonden nr. 2 / 2013
Skift i investeringsstrategien Venturefinansierede virksomheder i Danmark har oplevet stigende vækstrater på såvel omsætning som eksport. En af forklaringerne kan være, at de danske ventureinvestorer har satset kapitalen i en ny type teknologivirksomheder, mener formand for ventureudvalget i DVCA Der er de seneste år sket et skifte i, hvilken type af virksomheder de danske ventureinvestorer fokuserer på, mener Gregers Kronborg, der er formand for ventureudvalget i DVCA og general partner i investeringsfonden Northzone. Tidligere blev en stor del af ventureinvesteringerne placeret i virksomheder inden for hardware og tung software. Det vil sige produkter, der krævede mange dygtige ingeniører og programmører og lange udviklingstider, før man var klar til kommerciel lancering og egentlig markedstest. I dag ser vi, at fondene i højere grad fokuserer deres investeringer omkring forretningsmodeller inden for internet, digitale medier og ecommerce samt teknologier som apps, sociale medier og cloud/saas. De er karakteriseret ved mindre investeringer og kortere udviklingstid og kan testes i markedet tidligere, siger han og forklarer, at det netop kan være en af årsagerne til, at der i Vækstfondens analyse ses en stigning i vækstraterne over de seneste år. Når selskabernes produkter spredes viralt og via netværkseffekter, er de også billigere, lettere og hurtigere at skalere. Dermed er det muligt at nå højere og hurtigere omsætningsvækst. Det samme kan man formode er tilfældet for eksporten nemlig at væksten er resultat af, at de nye teknologier er grænseoverskridende, siger Gregers Kronborg. Særligt interessante bliver tallene efter hans mening, når de ses i sammenhæng med beskæftigelsen i perioden. Der har ikke været den samme vækst i medarbejderantal som på omsætning og eksport. Det kan måske opfattes som negativt, men er i virkeligheden meget positivt. De nye venturefinansierede virksomheder og deres produkter er skalerbare. Det vil sige, at det er muligt med relativt færre medarbejdere at skabe større omsætning og indtjening. Samlet er det et godt billede på udviklingen fra produktions- til videnssamfund. I traditionelle industrivirksomheder er årsomsætningen pr. medarbejder typisk 1 mio. kr., mens der i de nye venturefinansierede virksomheder kan være tale om 2-3 mio. kr. pr. medarbejder, når virksomhederne modnes, siger Gregers Kronborg. Makroøkonomien spiller ind Vækstfondens analyse viser også, at overlevelsesraterne er steget. Det er naturligvis positivt, men ventureudvalgsformanden minder dog om, at der ikke historisk set er en klar sammenhæng mellem afkast af ventureinvesteringer og overlevelsesrater. Derfor er de stigende overlevelsesrater ikke nødvendigvis kun en positiv trend. Fx vil en gunstig makroøkonomisk periode påvirke overlevelsesraterne positivt, men kan samtidig være medvirkende til at holde liv i investeringer, som ikke er så skalerbare, som gode ventureafkast kræver. I fremtiden vil ventureteams derfor skulle vurdere skalerbarheden i investeringerne lige så hårdt i gode tider som i dårlige, siger han. Udviklingen fortsætter Gregers Kronborg mener, at analysen gør op med nogle af myterne om ventureinvesteringer og især viser fem positive tendenser: Virksomhederne vokser hurtigere, der investeres mindre kapital, afkastet er stigende, investorerne går tidligere ind i virksomhederne, og overlevelsesraterne er opadgående. Han vurderer derfor samlet set, at der er sket en modning af markedet og at den udvikling vil fortsætte i fremtiden. Jeg mener, at nordisk venture har en unik position lige nu på grund af fokusskiftet mod forretningsmodeller. Norden har kritisk masse inden for denne type af skalerbare startups, og miljøet i og omkring København er særdeles stærkt. Vi har muligheden for at skabe noget stort og bæredygtigt. Men det vil fortsat være svært for danske ventureteams at rejse kapital specielt internationalt til nye fonde, fordi vi er geografisk små, og fordi øget regulering gør markedet mere fastlåst. Så skal vi have fuldt udbytte af mulighederne, er det vigtigt, at vi skaber et godt økosystem og sørger for, at der også er kapital til rådighed til de næste venturefonde om et par år, siger ventureudvalgsformanden. vækstfonden nr. 2 / 2013 side 9
Tema: skaber venture vækst? Tid til at slukke respiratoren? I Danmark har vi over de seneste år set positive tendenser på visse områder for venturefinansierede virksomheder. Men ser man bredt på det europæiske marked, er Guy Fraser-Sampson ikke optimistisk. Den britiske venture-ekspert mener, at især en kortsigtet tilgang og øget regulering fastlåser markedet Side 10 vækstfonden nr. 2 / 2013
Hvordan vil du beskrive udviklingen det seneste årti på det europæiske venturemarked? Det europæiske marked for venturekapital er mere eller mindre brændt ud i løbet af de sidste ti år. Og investorerne selv har delvist været med til at drive den udvikling, fordi de i samme periode har indført en mere kortsigtet tilgang og nu beder forvalterne undlade at investere på de helt tidlige stadier, fordi de ikke er klar til at acceptere det lange ejerskab, det involverer. Hvordan ser du det europæiske marked i sammenligning med det danske? Det danske marked er overordnet set repræsentativt for Europa som helhed. Og generelt har Norden været i forreste linje for interessante ventureinvesteringsaktiviteter, både på fonds- og virksomhedsniveau. Hvordan vil det europæiske marked efter din mening udvikle sig i fremtiden? Fremtiden vil se anderledes ud, for porteføljen fra de tidligere år rummer et stort antal fonde, som aldrig skulle have været etableret, men som havde held til at rejse penge i boble-perioden. Generelt set er omdømmet med dårlige resultater fra ventureforvaltere og manglende interesse fra investorer desværre berettiget, og jeg er pessimistisk for udsigterne for venture i Europa. For få år siden sagde jeg i en præsentation for Nordisk Ministerråd, at europæisk venture var på intensivafdelingen. Skulle jeg fortsætte den analogi, så er det måske nu tid til at slukke respiratoren og lade markedet dø i fred og ro. Når jeg af en entreprenør bliver spurgt om gode råd til at starte forretning, svarer jeg: tag til Amerika. Vil det sige, at vi efter din mening skal finde en anden model for europæisk venturekapital og tænke anderledes i fremtiden? Vi har tydeligvis ikke fundet den rette model. For i så fald ville ventureaktiviteterne stortrives i stedet for at ligge på et så lavt niveau i forhold til USA, der er en økonomi af nogenlunde samme størrelse. De europæiske regeringer har været interventionistiske og opsat statslige støtteordninger med øremærket kapital på et politisk grundlag i stedet for et kommercielt og profitsøgende. De tror ikke på frie markeder og er besatte af beskatning og regulering de to hovedfjender for entreprenørmotivation og succes. Derudover er regeringer ikke interesserede i noget, der tager tid. De vil have løsninger, der inden for en enkelt valgperiode kan præsenteres som succesfulde. Vejen frem ville være at skabe de rette betingelser for ventureaktivitet og så træde tilbage og lade de frie markeder arbejde. Fx ved at lade entreprenører beholde 100 pct. af den velstand, de selv skaber, ved at lempe lovgivning for eksempelvis ansættelser, så virksomhederne kan vokse let og fleksibelt, og ved at skabe incitamenter for offentlige institutioner og store virksomheder til at købe ydelser fra de nye virksomheder. Så ville entreprenøraktiviteten med tiden vokse og opleve en helt naturlig fremgang. Guy Fraser Sampson har over 20 års erfaring fra venture- og private equity-området. Han er oprindeligt uddannet advokat og har bl.a. været investment controller hos Abu Dhabi Investment Authority (AIDA). I dag arbejder han primært som rådgiver, foredragsholder og MBA-underviser på Cass Business School. Han er desuden forfatter til en række bøger, heriblandt Private Equity as an Asset Class og den seneste The Mess We re In Why Politicians Can t Fix Financial Crises. vækstfonden nr. 2 / 2013 side 11
Tema: skaber venture vækst? Dansk venture ved vigtig milepæl Trods dystre skyer over det danske og europæiske venturemarked, viser Vækstfondens nye analyse, at der er positive tendenser, og at de venturefinansierede virksomheder sætter deres tydelige aftryk på den samlede økonomi. Der er dog brug for yderligere fremgang, fastslår direktør Christian Motzfeldt Side 12 vækstfonden nr. 2 / 2013
Trods svære vilkår for ventureinvesteringer globalt set er Vækstfondens direktør, Christian Motzfeldt, fortrøstningsfuld på det danske markeds vegne og tror på en betydelig fremgang i de kommende år Foto: Ricky John Molloy Ser man isoleret på afkastet fra danske ventureinvesteringer over de seneste 10-15 år, er der ikke meget at glæde sig over. For selvom udviklingen er positiv, er det endnu ikke lykkedes at skabe et profitabelt marked. Og vender man blikket ud over Danmarks grænser, tegner et lignende billede sig. Vi må erkende, at resultaterne af ventureinvesteringer globalt set har været negative i et helt årti, og at det generelt ser svært ud for det europæiske marked, hvilket bl.a. britiske Guy Fraser-Sampson har påpeget. Danmark står dermed ikke alene med den dårlige afkaststatistik. Årsagerne til det lave afkast er bl.a., at der tidligere blev etableret fonde og investeret i virksomheder, der havde et for svagt kommercielt grundlag, og at tiden var præget af for stor teknologioptimisme, siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden. Derfor har det over de sidste 10 år været nødvendigt at sætte yderligere fokus på en mere selektiv tilgang til investeringerne, forklarer han. Det betyder bl.a., at vi fra Vækstfondens side i højere grad har doseret indsatsen, så vi i dag gennemfører færre investeringer, men til gengæld kan tilføre mere kapital til de enkelte virksomheder. Og som det fremgår af analysen, er vi ikke de eneste, der har valgt den strategi." Positive tendenser Selvom det danske venturemarked fortsat er milevidt bagefter det amerikanske, er Christian Motzfeldt dog fortrøstningsfuld. Han hæfter sig ved, at der i analysen af de seneste 15 år med dansk venture viser sig en række positive udviklingstendenser. Eksempelvis er overlevelsesraterne for venturefinansierede virksomheder stigende, ligesom væksten i både omsætningen og eksporten i porteføljevirksomhederne er opadgående. Så det går altså den rigtige vej. Man kan måske nok stadig indvende, at 20 pct. i omsætningsvækst ikke er meget for unge teknologibaserede virksomheder. Men her skal man huske på, at der blandt virksomhederne også er en del, der i de første mange år bruger alle kræfter på at udvikle produktet og derfor ikke har væsentlig omsætning, siger han og tilføjer, at både omsætningstallene og eksportandelen ser ud til at fortsætte fremgangen. Venture tager tid Og netop den lange tidshorisont er en særlig udfordring for venturefinansierede virksomheder. Så selvom Vækstfondens direktør forventer, at den positive udvikling vil bide sig fast, kan det endnu tage nogen tid, før markedet for ventureinvesteringer skaber gode afkast i Danmark. "Investeringer i teknologibaserede virksomheder har altid været præget af store udsving. Og det vil de formentlig også være fremover. Globale erfaringer viser, at det ikke blot tager år, men årtier, at opbygge et stærkt økosystem omkring nye vækstvirksomheder og venturekapital. Så det er nødvendigt at være tålmodig og holde fast. Ellers mister vi mange års opsamlede erfaringer, siger Christian Motzfeldt og fortsætter: Vores forventning er, at vi vil se en betydelig fremgang i tallene i de kommende år. Bl.a. er en række biotekvirksomheder efter meget lange udviklingsforløb nu begyndt at få betydelig indtjening på royalty og milepælsbetalinger. Og det betyder, at venturemarkedet nu virkelig begynder at sætte tydelige spor i den samlede økonomi. Den udvikling bliver spændende at følge i de kommende år. vækstfonden nr. 2 / 2013 side 13
Tema: skaber venture vækst? Fokus på den seje eksekvering Tidligere bestyrelsesmedlem Michael Mathiesen var med, da SimCorp i starten af 1990 erne fik tilført egenkapital fra to pensionskasser. investeringen var et af de første spadestik til en dansk venturemodel. Virksomhedens efterfølgende succes handler om fokus på eksekvering og hårdt arbejde, vurderer han Venturekapital er en finansieringsform, som primært omfatter egenkapital til innovative små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale. I starten af 1990 erne investerede pensionskasserne DIP og ISP via et kapitalformidlingsselskab i it-virksomheden SimCorp, der stod foran en ny strategisk satsning en investering, der i dag netop ville blive karakteriseret som venture. Sten på sten Kapitaltilførslen er en vigtig del af Sim- Corps historie, men Michael Mathiesen, der sad i bestyrelsen som repræsentant for de to investerende pensionskasser, vurderer, at virksomhedens store succes over årene primært skyldes et skarpt fokus fra ledelse og medarbejdere. SimCorp er jo bare et eksempel blandt mange på, hvordan vækst kan skabes. Nemlig ved at være bundsolide og lægge sten på sten; altså ved med et skridt ad gangen at bevæge sig i den rigtige retning. SimCorp har været hårdtarbejdende og haft fokus på den seje eksekvering. Virksomheden bygger ikke på patenter, men på virkelig dygtige mennesker. Deres it-løsninger rummer tusindvis af mandeår i kodning og der er ingen short cuts, siger det tidligere bestyrelsesmedlem, der desuden var direktør for ventureselskabet 2M Invest, som i 1998 købte pensionskassernes aktiepost i SimCorp. Stadig vækst SimCorp, der blev stiftet i 1971, har i dag rundet 1,5 mia. kr. i årlig omsætning. Michael Mathiesen vurderer, at egen kapitaltilførslen var med til at sætte skub i en udvikling, som allerede fandtes i virksomheden. Det, der gjorde den store forskel for SimCorp, var, at de gik fra skræddersyede løsninger og projektorganisering til at blive produktdrevne. Dermed kunne forretningen langt bedre skaleres. Og så havde de det internationale fokus med helt fra start, og var åbne over for at lytte til erfaringer udefra, bl.a. i bestyrelsesarbejdet, siger Michael Mathiesen, der udtrådte af SimCorps bestyrelse i 2003. Om SimCorp Grundlagt i 1971 Udvikler og sælger software målrettet finansielle virksomheder, såsom banker, finansieringsinstitutter og investeringsfonde Har i dag flere end 1.100 medarbejdere og selskaber i Europa, Amerika og Asien Blev børsnoteret i 2000 og havde i 2012 en omsætning på over 1,5 mia. kr. Foto: scanpixfoto: Ricky John Molloy Side 14 vækstfonden nr. 2 / 2013
Fra kælderprojekt til millionforretning I 2000 skrev André Sloth Eriksen sin første forretningsplan og blev virksomhedsejer. Siden har hans virksomhed tiltrukket kapital fra både danske og udenlandske investorer, og ventureinvesteringerne har spillet en afgørende rolle for virksomhedens udvikling Allerede under studietiden i 1990 erne på Aalborg Universitet begyndte André Sloth Eriksen at arbejde med computerkøling. Og i år 2000 forlod han så sit eftertragtede traineejob hos Danfoss og skrev sin første forretningsplan for at satse 100 pct. på de projekter, han indtil da havde arbejdet med hjemme i kælderen. Samtidig lykkedes det at tiltrække 1 mio. euro fra private investorer til opstart af virksomheden, der fik navnet Asetek. Fire år senere sad vi 15 medarbejdere i Brønderslev og forhandlede computerkøling til nørder over hele verden. Men det havde ingen volumen. Så der var brug for at trække yderligere kapital til, siger direktøren. Vej til penge og skarpt fokus Siden har Asetek tiltrukket ca. 250 mio. kr. i venturekapital fra både danske og udenlandske investorer og senest ca. 200 mio. via en børsnotering i foråret 2013 på Oslo Børs. Og direktøren er ikke i tvivl om, at kapitalen har været afgørende. Det er egentlig ret simpelt. Uden venturekapital havde der ikke været en virksomhed i dag. Men det har selvfølgelig også omkostninger. Man har jo mange følelser for sin virksomhed. Og derfor kan det godt opleves som hårdt, når der kommer en kold venturekapitalist ind, der kun tænker i tal, og som er klar til at lukke virksomheden ned, hvis det ikke går godt, siger André Sloth Eriksen, der dog mener altid at have fundet et godt samarbejde med sine investorer. Man skal ikke tro, at venturekapitalister er eksperter på virksomheden, markedet eller produkterne. Jeg har endnu aldrig lært noget om købmandskab af en investor. Men de har til gengæld tilført andre ting. Først og fremmest kommer de selvfølgelig med penge. Men Aseteks ventureinvestorer har også sikret et skarpt fokus på struktur, rapportering, jura og revision helt fra start. Det oplever mange virksomhedsejere som bureaukrati, men jeg ser det som en gevinst. Det var bl.a. en kæmpe fordel i forbindelse med Aseteks børsnotering, fordi vi i forvejen levede op til de stillede krav, slutter direktøren. Om Asetek Blev grundlagt i 2000 og producerer køling til computerprocessorer Har ca. 60 medarbejdere og omsatte i 2012 for 18,7 mio. dollars Hovedkontor i Brønderslev, hvor produktudviklingen ligger. Ledelse, salg og marketing er samlet i San José, USA. Produktion og sourcing er placeret i Kina Stifter André Sloth Eriksen modtog i 2000 Erhvervsfremmestyrelsens Janteknuserpris. Foto: asetek vækstfonden nr. 2 / 2013 side 15
årsmøde 2013 Robotterne kommmer 2. maj 2013 var flere end 1.000 deltagere samlet til Vækstfondens årsmøde i Øksnehallen under årets tema: Robotterne kommer. På vf.dk kan du downloade alle præsentationerne og se flere fotos fra dagen Vi skal turde tage ny teknologi til os og lade den spille sammen med medarbejderne. Der er mange muligheder i robotter og automatisering og det skal vi være klar til at udnytte som samfund, virksomheder og iværksættere, sagde erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen under sin tale. Direktør for Vækstfonden, Christian Motzfeldt, så tilbage på et begivenhedsrigt år, hvor der bl.a. er kommet nye produkter på hylderne. Vi har siden årsskiftet modtaget 160 låneansøgninger for ca. 850 mio. kr. Heraf har vi afgivet 32 lånetilsagn for 120 mio. kr. Og det giver næsten sig selv, at når vi har over 6 mia. at tage af, så får vi noget at se til de næste år. Vi kom op på en samlet medfinansiering på 1,7 mia. kr. til i alt ca. 600 virksomheder i 2012. Det er beløbsmæssigt det højeste nogensinde, og antalsmæssigt er det på niveau med 2011. Med de nye produkter forventer vi at kunne komme ud til endnu flere virksomheder med endnu mere kapital i år og næste år, sagde han. Side 16 vækstfonden nr. 2 / 2013
Foto: torben klint Udviklingen på it-området er unik. Og så alligevel ikke. For faktisk følger den samme udviklingsstadier som tidligere landvindinger, fx stål- og bilrevolutionen. Det fastslog Thomas Thygesen, Head of Asset Strategy Team hos SEB, Merchant Banking. Han forklarede, at de kommende år byder på udfordringer med lave lønstigninger og svag efterspørgsel og at løsningen efter hans mening bl.a. ligger i aggressive investeringer i teknologi, et stop for faldet i lønninger globalt og regulering af erhvervslivet. Et kommende forbrugsopsving kræver, at de, der producerer iphonen, også har råd til at købe den, pointerede han. Dan Barry, der er professor på Singularity University, tog salen med på en tour de force gennem de mest avancerede robotter, der er udviklet til dato og gav samtidig et indblik i, hvad fremtiden bringer. På den lange bane vil robotterne fuldstændig transformere vores samfund. Men den store forskel er fortsat, at vi mennesker er tilpasningsdygtige det er robotter ikke, fastslog han og uddybede, at drømmen er at udvikle en kunstig intelligens, der faktisk er bevidst. Og forandringerne på det teknologiske område kommer til at gå stærkt de kommende år. Udviklingen af chippen er helt afgørende og vil ændre alt. Især fordi både størrelse, pris og energiforbrug er lavt. Det betyder jo, at teknologien bliver tilgængelig for alle. Under overskriften 'Hvor er min virksomhed om fem år?' gav de tre virksomheder EffiMat, Universal Robots og Visiolink en pitch på deres virksomheder. Efterfølgende var det op til deltagerne i salen at afgøre, hvilken af de tre virksomheder de ville investere i. Dagens vinder blev Universal Robots, der med adm. direktør Enrico Krog Iversen på scenen præsenterede deres unikke robotarme. vækstfonden nr. 2 / 2013 side 17
nye produkter Ansøgninger om statens nye Vækstlån for over 950 mio. kr. Side 18 vækstfonden nr. 2 / 2013
Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden med ansvar for låne- og kautionsaktiviteter Foto: Ricky John Molloy Vækstfonden har i årets første måneder modtaget mere end 200 ansøgninger om Vækstlån for et samlet beløb på over 950 mio. kr. Kreditpakken fra december 2012 giver Vækstfonden mulighed for at yde Vækstlån for ca. 6 mia. kr. over de kommende tre år og Vækstkautioner for over 1 mia. kr. Interessen for de nye Vækstlån har været stor fra det øjeblik, aftalen blev indgået i december 2012. Vækstfonden har i årets første måneder modtaget mere end 200 ansøgninger om finansiering for et samlet lånebeløb på over 950 mio. kr. Og de første lån er udbetalt. Lånene er målrettet sunde virksomheder, som vil finansiere vækst igennem eksempelvis ny produktion, et ejerskifte eller anden forretningsudvikling. Desuden er 350 mio. kr. særligt øremærket til de nye lån til grønne investeringer det vil sige lån til virksomheder, som mangler finansiering til at gennemføre tiltag inden for grøn omstilling. Bredde i virksomhedstyper og geografi Ser man nærmere på de flere end 160 ansøgninger, der er tikket ind hos Vækstfonden i de første måneder, er mange forskellige typer af virksomheder fra alle dele af landet repræsenteret. Vi får henvendelser fra virksomheder i forskellige størrelser og på tværs af brancher. Rigtig mange af dem har fornuftige vækstplaner, men har svært ved at få dem finansieret. Vi har kun lige lanceret de nye lån, og efterspørgslen er allerede meget stor. Samtidig regner vi med, at interessen vil stige yderligere, i takt med at vi kan vise, hvordan Vækstlån kan være en byggesten til at finansiere perspektivrige virksomheder, siger Rolf Kjærgaard, vicedirektør med ansvar for Vækstfondens låne- og kautionsaktiviteter. På de næste sider kan du møde nogle af de virksomheder, der som de første har fået finansieret nye aktiviteter med Vækstlån. vækstfonden nr. 2 / 2013 side 19
det første vækstlån Vækstlån gav plads til vækst Med en produktion på over 45 mio. plastikprodukter om året er Plast Team allerede at finde i mange hjem i både Danmark, Europa og USA. Men virksomheden er slet ikke færdig med at vokse. Et Vækstlån som del af en samlet finansieringsløsning har nu givet Plast Team mulighed for at fylde ordrebøgerne samt øge omsætning og medarbejderantal Opbevaringsbokse, madkasser, vasketøjskurve, service, rengøringsspande, værktøjskasser, babybadekar, indkøbskurve og sneskovle. Listen over produkter fra Plast Team er lang. Fællesnævneren for dem alle er, at de er produceret i plast og at der er efterspørgsel på dem. Så der var brug for yderligere finansiering for at realisere vækstpotentialet i virksomheden, der primært sælger sine produkter via store detailkæder i mere end 30 lande. Finansieringen kom på plads ved hjælp af et Vækstlån fra Vækstfonden. Fremgang binder kapital Vi har oplevet stor fremgang i salget af vores produkter, og vores ordrebog for 2013 vokser fortsat. Vækst af den størrelse medfører store kapitalbindinger både til produktion, varelager og udestående fordringer, og derfor passede et Vækstlån perfekt ind i vores planer, siger Henrik Juhl Hansen, CEO, og Jacob Andersen, bestyrelsesformand og hovedaktionær, samstemmende. Plast Team fra Nærum blev dermed den første virksomhed, som fik et af de nye Vækstlån. Lånene er målrettet sunde virksomheder, som vil finansiere vækst, eksempelvis via ny produktion, ejerskifte eller anden forretningsudvikling. Og Plast Team er et godt eksempel på netop sådan en virksomhed. Danske Bank er positiv Plast Teams Vækstlån indgår i en samlet finansieringsløsning, hvor Danske Bank samtidig forhøjer selskabets driftskredit. De nye lån fra staten er en god måde at styrke virksomhedernes finansiering på, fortæller Lars Mørch, bankdirektør med ansvar for erhvervskunderne i Danske Bank. Der er en del virksomheder, som har potentiale til at vokse gennem eksport. I opstartsfasen kræver det typisk ekstra penge, der bliver bundet i bl.a. lagre, inden det bliver omsat i øget salg og flere indtægter. Muligheden for Vækstlån gør, at vi kan strække os længere end ellers, og vi er glade for, at vi sammen med Vækstfonden kan hjælpe virksomheder som Plast Team til at udnytte deres potentiale og skabe vækst. Plast Team forventer, at den nye finansiering vil medvirke til at skabe ny omsætning for et tocifret millionbeløb alene i 2013 og medføre behov for nye medarbejdere. Fakta om Vækstlån Vækstlånet skal være på min. 2 mio. kr. Du kan anvende Vækstlån til finansiering af etablerede virksomheder med gode vækstplaner, men utilstrækkelige sikkerheder. Et Vækstlån er sikret ved pant, men står som udgangspunkt bagefter andre lån fra pengeinstitutter og øvrige sikrede kreditorer. Vækstlån bærer en større risiko end almindelige banklån, og renten er derfor højere. Vækstlån ydes direkte af Vækstfonden og er et supplement til virksomhedens øvrige finansiering. Side 20 vækstfonden nr. 2 / 2013