Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogik og uddannelsesstudier. Kandidatuddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, stk. 1.1, 1.2, 1.4, 3.11 og 4.8. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 3. marts 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 22. marts 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 7231 8808 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 10-088929 Dok nr. 1769147 Side 1/2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af den 17. marts. 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).
Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.4. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af kandidatuddannelsen ligger på det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i pædagogik og uddannelsesstudier og [andet kombinationsfag] Master of Arts (MA) in Educational Studies and [andet kombinationsfag på engelsk] Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.mag., hvis specialet skrives i et fag inden for det humanistiske hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 3.11. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af kandidatuddannelsen ligger på det samfundsvidenskabelige område, til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Dansk: Engelsk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og pædagogik og uddannelsesstudier Master of Social Sciences in [andet kombinationsfag på engelsk] And Educational Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.soc., hvis specialet skrives i et fag inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 4.8. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af kandidatuddannelsen ligger på det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og pædagogik og uddannelsesstudier Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] And Educational Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.scient., hvis specialet skrives i et fag inden for det naturvidenskabelige hovedområde. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.1. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af kandidatuddannelsen ligger på kommunikation eller performance design, til: Dansk: Cand.comm. i [kommunikation eller performance design] og pædagogik og uddannelsesstudier
Engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies and Educational Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation eller performance design. Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18 og nr. 1.2. i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel, hvor hovedvægten af kandidatuddannelsen ligger på kommunikation med fokus på journalistik, til: Dansk: Engelsk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og pædagogik og uddannelsesstudier Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Educational Studies Hvis der er fuldstændig ligevægt mellem de to kombinationsfag, tildeles titlen cand.comm., hvis specialet skrives i kommunikation med fokus på journalistik. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 6335. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6702 AUDD 6704 (det humanistiske hovedområde) AUDD 6705 (det samfundsvidenskabelige hovedområde) AUDD 6707 (det naturvidenskabelige hovedområde) AUDD 6709 (kommunikation og performance design) AUDD 6728 (fokus på journalistik) Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for (generel) pædagogik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 4. Akkrediteringen er gældende til og med den 1. april 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).
Adgangskrav Studerende, der har gennemgået en bacheloruddannelse på RUC, hvori Pædagogik og Uddannelsesstudier indgår, har retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen med Pædagogik og Uddannelsesstudier. Bachelorer, der har bestået en anden bacheloruddannelse inden for det pædagogiske felt, kan optages efter en individuel vurdering. Studienævnet kan godkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelsen, evt. efter nærmere fastsat supplering. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: 25 18 66 08, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Bachelor- og kandidatuddannelse i pædagogik og uddannelsesstudier Roskilde Universitet Turnusakkreditering 2010-2
Turnusakkreditering, 2010-2 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Sagsbehandling... 6 Indstilling for bacheloruddannelsen... 8 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Resumé af kriterievurderingerne... 10 Juridiske opmærksomhedspunkter... 10 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 11 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil... 12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 14 Bachelor- og kandidatuddannelsens struktur... 15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 17 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse... 22 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet... 22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring... 28 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau... 28 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse... 32 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen... 43 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 49 Tilskudsmæssig indplacering... 49 Titel... 49 Adgangskrav for bacheloruddannelser... 51 Den normerede studietid... 52 Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen... 52 Legalitet... 52 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 52 Hovedområde... 52 Censorkorps... 53 Sprog... 53 Adgang... 53 Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen... 53 Særlige forhold... 54 Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv... 54 Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser... 54 Parallelforløb og fællesuddannelser... 54 Andre forhold... 54 3
4
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 5
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for humaniora Forskning inden for pædagogik og uddannelsesstudier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for pædagogik og uddannelsesstudier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for pædagogik og undervisning Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier består af: Kernefaglig ekspert Professor Sven Andersson, Institutionen för beteendevetenskap och lärande, Lindköbing Universitet. Aftagerrepræsentant Uddannelsesleder Lis Madsen, University College Capital. Studerende Studerende Jonas Caben Iversen, stud.mag. i læring og forandringsprocesser, Aalborg Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2010 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 17. september 2010 Supplerende dokumentation indhentet vedr.: - VIP/DVIP-ratio - Antal studerende pr. VIP 24. september 2010 Supplerende dokumentation indhentet vedr. antallet af VIP er bag uddannelsens forskningspublikationer. 29. september 2010 - Supplerende dokumentation indhentet vedr. forskningsmiljøets kvalitet. 25. oktober 2010 Supplerende dokumentation indhentet vedr. studielederrapport for pædagogik og uddannelsesstudier. 26. november 2010 Supplerende dokumentation indhentet vedr.: - Uddannelsens studiestruktur - STUD. STÅ/VIP.årsværk for bachelormodulet - Frafald på bachelormodulet 30. november 2010 Supplerende dokumentation indhentet vedr. VIP/DVIP-ratio for det Humanistiske Basisstudium. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 29. september Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. december 2010 6
Høringssvar modtaget 10. januar 2011 Sagsbehandling afsluttet 21. januar 2011 Bemærkninger Når der refereres til universitetets dokumentation i akkrediteringsrapporten, anvendes det samlede sidetal for hele ansøgningen, som genereres af ACE Denmarks ansøgningsmodul. 7
Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitetet kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring, og at uddannelsen i nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser. 8
Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Kandidatuddannelsen pædagogik og uddannelsesstudier på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi universitetet kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring, og at uddannelsen i nogen grad er integreret i universitetets kvalitetssikringspraksisser. 9
Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen 1 2 3 4 5 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Gælder kun for kandidatuddannelsen ACE Denmark bemærker, at Roskilde Universitet befinder sig i en ansøgningsproces med henblik på afklaring af ovenstående kandidattitler, men har endnu ikke modtaget en afgørelse UBST. Bag ansøgningen ligger et ønske fra Roskilde Universitet om at benytte formuleringen Hvis specialet skrives inden for det [angiv hovedområde] hovedområde, mens den gældende praksis er, at der benyttes formuleringen Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det [angiv hovedområde] hovedområde. ACE Denmark vurderer, jf. gældende praksis på området, at indstillingen bør være: Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det humanistiske hovedområde: Dansk: Cand.mag. i pædagogik og uddannelsesstudier og [andet kombinationsfag] Engelsk: Master of Arts (MA) in Educational Studies and [andet kombinationsfag på engelsk] Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Dansk: Cand.soc. i [andet kombinationsfag] og pædagogik og uddannelsesstudier Engelsk: Master of Social Sciences in [andet kombinationsfag på engelsk] and Educational Studies Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på det naturvidenskabelige hovedområde: Dansk: Cand.scient. i [andet kombinationsfag] og pædagogik og uddannelsesstudier Engelsk: Master of Science (MSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Educational Studies Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation eller performance design: Dansk: Cand.comm. i [kommunikation eller performance-design] og pædagogik og uddannelsesstudier Engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies and Educational Studies Hvor hovedvægten af det samlede uddannelsesforløb ligger på kommunikation med fokus på journalistik: Dansk: Cand.comm. i kommunikation med fokus på journalistik og pædagogik og uddannelsesstudier Engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism and Educational Studies. 10
Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Uddannelsen udbydes på dansk. Hovedområde Humaniora Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende 2007 52 55 21-2008 53 59 51-2009 44 53 54 - Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende 2007 57 209 70-2008 59 212 53-2009 64 196 62-11
Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle Bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode, Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer, Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag, Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt, Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller ud fra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt, Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt. Når Pædagogik og Uddannelsesstudier indgår i en Humanistisk Bacheloruddannelse (BA), opnås der gennem studier på Det Humanistiske Basisstudium kompetencer til at kunne: Identificere og behandle problemstillinger på baggrund af en grundlæggende indsigt i humanistiske videnskabers teorier, metoder og begreber, Anvende elementer af samfundsvidenskabelige metoder, teorier og begreber i det omfang, det er nødvendigt for arbejdet med humanistiske problemstillinger, Identificere og behandle historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser, som former mennesker og menneskelivet, men også hvordan sådanne betingelser formes af mennesker og af menneskelivet, Identificere og behandle spørgsmål om, hvordan mennesker erfarer, fortolker, handler og lærer i samspil med deres specifikke kontekster, Identificere og behandle brugen af tekster, tegn og tegnsystemer i menneskelige relationer, Identificere og behandle spørgsmål af filosofisk karakter, Reflektere videnskabsteoretisk over humanistiske problemstillinger og discipliner og anvende refleksionen i videnskabeligt arbejde, Identificere og behandle kulturelle-samfundsmæssige problemstillinger i det danske såvel som i andre samfund, Anvende humanistisk faglitteratur også på engelsk, tysk og/eller fransk. Bachelorer med den internationale variant af basisstudiet opnår en vægtning af kompetencer til at kunne: Kommunikere og arbejde i tværkulturelle teams, Beskæftige sig med faglige problemstillinger på engelsk, tysk eller fransk. Gennem sine valg af projekter og fagligt specialiserede kurser på Det Humanistiske Basisstudium, opnår den enkelte studerende derudover specifikke kompetencer til at kunne færdiggøre sin Bacheloruddannelse på de valgte overbygningsfag. Det er muligt at supplere Det Humanistiske Basisstudium med studieelementer fra RUC s øvrige basisstudier, og derigennem opnå kompetencer til at færdiggøre en 2-fags-Bacheloruddannelse med det ene fag uden for det humanistiske hovedområde. Alle Bachelorer med Pædagogik og Uddannelsesstudier opnår i kraft af det samlede studieforløb på Basis og Overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Analysere formelle og uformelle læreprocesser med særligt fokus på samspillet mellem deltagerforudsætninger og institutionelle, sociale og kulturelle kontekster, 12
Tilrettelægge en videnskabelig analyse på baggrund af et grundlæggende kendskab til videnskabsteoretiske, læringsteoretiske og pædagogiske hovedretninger samt indsigt i empirisk arbejde, Tilrettelægge og gennemføre grundlæggende former for udrednings- og analysearbejde og lignende med fokus på lærings- og kompetenceudviklingsmuligheder, Anvende en skærpet systematisk bevidsthed om egne læreprocesser, læremåder og kapaciteter til professionelt at kunne strukturere projekt- og gruppearbejde såvel som sit eget individuelle studieforløb, Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Pædagogik og Uddannelsesstudier eller andre beslægtede Kandidatuddannelser. Derudover opnår en Bachelor med Pædagogik og Uddannelsesstudier også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet overbygningsfag. (Studieordning, s. 74-77) Akkrediteringspanelet bemærker, at universitetet i dokumentationsrapporten også udfolder kompetenceprofilerne for det samfunds- og naturvidenskabelige basisstudium. 13
Kandidatuddannelsens kompetenceprofil En Kandidatuddannelse ved Roskilde Universitetscenter er en fortsættelse af Bacheloruddannelsen med en overbygning bestående af 2 fag og en samlet varighed på 5 år. Alle Kandidater med Pædagogik og Uddannelsesstudier opnår i kraft af det samlede studieforløb i Kombinationsuddannelsen specifikke kompetencer til at kunne: Frembringe videnskabeligt baseret viden om samspillet mellem på den ene side kontekstuelle forhold som uddannelsers historiske og samfundsmæssige funktion samt uddannelsespolitik, og på den anden side menneskers læringsprocesser i subjektive, sociale og kulturelle perspektiver, Identificere, formulere og foretage tværvidenskabelige analyser af problemstillinger i relation til uddannelse, planlægning og læreprocesser i formelle kontekster (f.eks. etablerede uddannelser) og uformelle kontekster (f.eks. arbejdspladser) med kritisk refleksion af teoretiske og metodiske valg og fravalg, Planlægge rammerne for og evaluere undervisnings- og læringsforløb på et reflekteret teoretisk grundlag, Reflektere over og tage ansvar for egne og fælles lære- og professionaliseringsprocesser i samarbejde med andre, Skriftligt og mundtligt formidle og kommunikere forskningsbaseret viden inden for fagområdet til forskellige målgrupper i forskellige kontekster, Fortsætte sin forskningsmæssige kvalificering på en ph.d. uddannelse. Derudover opnår en Kandidat med Pædagogik og Uddannelsesstudier en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet fag i Kombinationsuddannelsen. (Studieordning, s. 78) 14
Bachelor- og kandidatuddannelsens struktur Studiestrukturen på RUC pædagogik og uddannelsesstudier (Supplerende dokumentation modtaget den 26. november 2010 ) Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier består af et toårigt basisstudium og en etårig overbygning, hvoraf det halve år er i pædagogik og uddannelsesstudier, og det andet halve år er på et andet kombinationsfag. Hovedparten af de studerende på pædagogik og uddannelsesstudier kommer fra det humanistiske basisstudium, der er bygget op om 4 dimensioner: - Subjektivitet og læring - Historie og kultur - Tekst og tegn - Videnskab og filosofi For de studerende, der ønsker at fortsætte på uddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier, er grundkurset i subjektivitet og læring på 1. år obligatorisk. Kun et af specialkurserne på uddannelsens 2. år er obligatorisk, men begge specialkurser anbefales. Et pædagogikfagligt projekt på basisuddannelsens 2. år er obligatorisk. De obligatoriske pædagogikfaglige elementer på basisuddannelsen er markeret med grøn. Universitetet præciserer ovenstående afsnit i høringssvaret: For de studerende fra det humanistiske basisstudium, der ønsker at fortsætte på uddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier, gælder det, at mindst et projekt (15 ECTS) i løbet af basisstudiet skal være forankret i dimensionen Subjektivitet og læring. Den studerende skal også bestå fire grundkurser, hvoraf grundkurset i Subjektivitet og læring (7,5 ECTS) indeholder mest pædagogikfagligt stof. Det er desuden obligatorisk at bestå specialkurset i Pædagogik (7,5 ECTS). Endeligt er det på basisuddannelsens 2. år obligatorisk at skrive enten et pædagogikfagligt projekt eller et projekt indenfor den studerendes andet overbygningsfag. De obligatoriske pædagogikfaglige elementer på basisuddannelsen er markeret med grøn. (Høringssvar modtaget den 10. januar 2011). Bachelormodulet på pædagogik og uddannelsesstudier består af tre studieaktiviteter; et projektarbejde på 15 ECTS-point, et modulseminar på 10 ECTS-point og et metodeseminar på 5 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 30). 15
Kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen består af to kandidatmoduler på hver 30 ECTS-point. Kandidatmodul 1: Uddannelse, planlægning og menneskers læreprocesser består af et projektarbejde på 15 ECTS-point, et modulseminar på 7,5 ECTS-point og et metodeseminar på 7,5 ECTS-point. Kandidatmodul 2 kan tilrettelægges på tre forskellige måder: - Som kandidat 2 modul (specialiseringsmodul), hvor den studerende skriver projekt (15 ECTS-point) inden for faget, men skriver speciale på et andet fag. Udover projektet har modulet to obligatoriske seminarer på hver 7,5 ECTS-point. - Som et specialemodul, hvor den studerende skriver speciale i pædagogik og uddannelsesstudier. - Som et integreret specialemodul, hvor den studerende skriver et integreret speciale i begge sine fag. Pædagogik og uddannelsesstudiers del af specialet udgør 15 ECTS-point. Derudover er der to obligatoriske seminarer, der hvert er normeret til 7,5 ECTS-point (Dokumentationsrapport, s. 31). 16
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, som uddannelsen hører under, oprettede i 2008 et aftagerpanel, der dækker alle instituttets uddannelser. Panelet er sammensat af 9 eksterne personer, hovedsageligt ansat indenfor den offentlige sektor: - Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - Undervisningsministeriet - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Dansk Sygeplejeråd - Foreningen af Socialchefer i Danmark - Københavns Kommune - University College Sjælland - University College København - Red Barnet (Dokumentationsrapport, s. 5). Aftagerpanelet afholder halvårlige møder og ( ) inddrages i diskussioner af emner, der er aktuelle for Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, herunder Pædagogik og Uddannelsesstudier, fx instituttets udviklingsplaner og kvalitetssikring af instituttets uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 5-6). Aftagerpanelet har i flere tilfælde diskuteret emner relateret til pædagogikuddannelserne, og på mødet den 27. august blev aftagerpanelet præsenteret for en gennemgang af bachelor- og kandidatuddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier. Panelet drøftede på den baggrund problemstillingen i forbindelse med, at mange potentielle brobyggere (primært professionsbachelorer) ikke kan optages på studiet, da de ikke er kvalificerede til optagelse på det andet fag de søger. Disse overvejelser har medført, at der er blevet etableret et samarbejde med studiets hyppigste kombinationsfag (Sundhedsfremme og Psykologi) med henblik på at koordinere optagelsen af brobyggere på de tre fag (Bilag 1, s. 94-95; Dokumentationsrapport, s. 6). På mødet den 6. marts 2009 diskuterede aftagerpanelet RUC-kandidaternes styrkesider, hvilket også inkluderede pædagogik og uddannelsesstudier. Der var generel opbakning til de studerendes tværfaglige profil og der blev ikke fundet anledning til ændringer. Derudover blev den forestående akkreditering drøftet, herunder flere af de kriterier der indgår i akkrediteringen. På den baggrund blev uddannelsens frafaldsprocenter, procedurer for evaluering af studiet, kandidaternes faglighed og styrker samt vejlederrollen diskuteret (Bilag 1, 101-103, Dokumentationsrapport, s. 6). Det bemærkes positivt, at det under besøget kom frem, at instituttet overvejer, om der skal etableres aftagerpaneler på uddannelsesniveau for at få en mere tæt og præcis sparring. Dertil har RUC et centralt aftagerpanel, der på et mere overordnet og strategisk plan rådgiver bestyrelsen og direktionen om uddannelsesspørgsmål, viden om arbejdsmarkedet, erhvervspolitiske forhold og sammenhængen til uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 6). Uddannelsens censorinstitution indgår også i udviklingen af uddannelsen gennem den dialog, der eksisterer mellem undervisere og censorer. Det sker bl.a. gennem, at censorformanden efter hver eksamensperiode indsamler censorernes bemærkninger, der herefter sendes til uddannelsesledelsen. De eksterne censorer har 17
hidtil ikke fundet anledning til at påpege mangler i uddannelsens kvalitet. Censorerne oplever dog, at afskaffelsen af gruppeeksamen har betydet, at man ikke i samme grad formår at komme i dybden med projekterne og dermed indfange kompleksiteten og de studerendes refleksioner. Det har affødt en diskussion af hvordan eksamensproceduren kan tilpasses, så den indfanger det dybere niveau (Dokumentationsrapport, s. 6). Under besøget blev det ydermere klart, at den uformelle kontakt også spiller en væsentlig rolle i uddannelsens udvikling. Ledelsen fremhævede, at Videnskabsbutikken formilder projekter som de studerende kan udarbejde i samarbejde med en virksomhed, hvilket skaber en kobling til en række forskellige aftagere. Det blev bekræftet af de studerende. Derudover har uddannelsens VIP er en række eksterne forskningsprojekter, der er med til at sikre dialogen. Som eksempel på, hvordan dette samarbejde har smittet af på uddannelsen nævnte ledelsen et projekt med BUPL, der har afledt en diskussion af behovet for efteruddannelsen af pædagoger. Underviserne underbyggede dette ved at fremhæve en række forskningssamarbejder, forsøgs-, udviklings- og evalueringsprojekter. Eksempelvis er der tæt kontakt til den pædagogiske uddannelse på University College Sjælland, hvor uddannelsens VIP er indgår i forskningsværksteder, udviklingsarbejde og i deres uddannelsesudvalg. Det samme gør sig gældende for EVA, hvor flere undervisere indgår i evalueringsgrupperne. De studerende oplever, at kontakten til erhvervslivet primært finder sted gennem deres projekter og undervisernes forskningsprojekter. Derudover får de kendskab til arbejdsmarkedet gennem forskellige typer af karrieretiltag. Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at 96,7 % af RUC s samlede bachelorer vælger at studere videre på kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 7; jf. Bilag 2). Det indikerer, at bachelor- og kandidatuddannelsen er tæt forbundne og er tænkt i en sammenhæng. Derudover er det den samme VIP der er studieleder på både bachelor- og kandidatmodulerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en naturlig dialog mellem de to uddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med aftagerpanel og aftagere, at dialogen er løbende, og at resultaterne af dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for kandidatuddannelsen Dialogen med uddannelsens dimittender foregår på flere forskellige måder og niveauer. Ved semesterstart inviteres en række dimittender til at holde et oplæg for nye studerede på uddannelsen. Disse oplæg omhandler, hvordan dimittenderne kan bruge deres uddannelse på arbejdsmarkedet, ligesom dimittenderne på baggrund af deres studieerfaringer giver gode råd til de studerende. Efter ønske fra de studerende er dette blevet en fast bestanddel ved semesterstart (Dokumentationsrapport, s. 7). Derudover gennemførte RUC i 2007 en omfattende beskæftigelsesundersøgelse, der tager udgangspunkt i fem årgange fra 2002 til 2006. Undersøgelsen er dels forankret på centralt niveau i en hovedrapport, der viser undersøgelsens resultater fordelt på hver af RUC s seks kandidattitler og dels på et fagspecifikt niveau, hvor resultaterne udelukkende tager udgangspunkt i de kandidater, der har studeret Pædagogik og Uddannelsesstudier som deres ene kombinationsfag (Dokumentationsrapport, s. 7). For pædagogik og uddannelsesstudier havde rapporten en svarprocent på 73,5 % (228 dimittender). I undersøgelsen gav 51, 3 % af de studerende udtryk for et ønske om mere opgaveløsning i samarbejde med virksomheder, 50 % gav udtryk for et ønske om mere praktik på uddannelsen, mens 19,7 % ønskede flere konkrete cases i undervisningen (Bilag 2, s. 152). Hertil beskriver universitetet en række tiltag i dokumentationsrapporten: ( ) ønsket om opgaveløsning i samarbejde med virksomheder tilgodeses gennem RUC s Videnskabsbutik, der netop formidler kontakt mellem studerende og virksomheder, at ønsket om bedre mulighed for praktik i studiet er blevet imødekommet gennem ordningen om meritgivende praktik, at ønsket om flere cases i undervisningen er taget til efterretning i lærergruppen, samt at ønsket om flere virksomhedspræsentationer og karrieremesser fremover bliver tilgodeset gennem årlige karrieremesser. (Dokumentationsrapport, s. 7). På besøget fortalte ledelsen, at der bliver gennemført kandidatundersøgelser hvert 5. år, og at den næste er planlagt til 2013. De studeren- 18
de fremhævede på mødet, at kontakten til uddannelsens dimittender primært finder sted gennem studierefleksionsdagene, hvor dimittender inviteres. Der er dog et begrænset fremmøde. Derudover har uddannelsen i en årrække haft et kandidatnetværk tilknyttet uddannelsen, som løbende [har] leveret input til uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 7). Eksempelvis har kandidaterne efterspurgt øgede muligheder for efteruddannelse, hvilket har ført til, at ( ) det fra 2009 [har] været muligt for studiets kandidater at melde sig ind i instituttets post-master værksteder, der er startet som en efteruddannelse af dimittender fra instituttets master i voksenuddannelse ( ) (Dokumentationsrapport, s. 7). Underviserne bekræftede på besøget, at uddannelsen er tilknyttet postmaster-værkstedet: det fremgik dog ligeledes, at kandidaterne ikke kan benytte denne mulighed i øjeblikket. Studiet forsøger løbende at holde kontakt til kandidatnetværket og har til det formål nedsat en arbejdsgruppe under studienævnet. Netværkets aktivitetsniveau har dog været dalende de seneste år (Ibid.). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Det bemærkes dog, at kandidaterne ikke har mulighed for at benytte postmaster-værkstedet for nærværende. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet anfører, at den ikke besidder specifikke tal for nyuddannede bachelorer i pædagogik og uddannelsesstudier, hvilket er baggrunden for, at der benyttes tal fra hovedområdet humaniora som dokumentation for bachelorernes aktivitet. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at omkring 99 % af de humanistiske bachelorer på RUC fortsætter i en kandidatuddannelse eller anden aktivitet (Dokumentationsrapport, s. 8-9). Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet opstiller nedenstående skema til at belyse, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er tilsvarende dimittender fra samme hovedområde: Ledighedsfrekvens for kandidater med pædagogik og uddannelsesstudier som kombinationsfag Ledighedsfrekvens for kandidater fra humaniora set på landsplan År 2004 18 % 15 % År 2005 14 % 12 % År 2006 11 % 10 % År 2007 6 % 9 % (Dokumentationsrapport, s. 10) Som det fremgår af skemaet befinder uddannelsens ledighedsprocent sig på samme niveau som på hovedområdet. Lidt højere i 2004 2006, men tilsvarende lavere i 2007. Universitetet fremhæver ikke desto mindre en række tiltag, der har til formål at lette den studerendes overgang fra studium til arbejdsmarked. Eksempelvis er der på 2. kandidatmodul blevet indlagt et seminar Akademisk viden i praksis, hvor formålet er; at de studerende tilegner sig viden om forholdet mellem markedsbetingelserne generelt, specifikke kvalifikationskrav på det akademiske arbejdsmarked, uddannelsespolitiske tendenser og individuelle forudsætninger og udviklingsmotiver i forbindelse med projektarbejde og specialeskrivning. (Bilag 3, s. 177). Derudover indgår pædagogik og uddannelsesstudier i et pilotprojekt om E-karriereplanlægning: Projektets formål er, gennem udvikling af IT-understøttede vejledningsværktøjer til kompetenceafklaring og karriereplanlægning, at understøtte en tidlig start på dimittendernes aktive jobsøgning. (Dokumentationsrapport, s. 10; jf. Bilag 4). Yderligere er uddannelsen tilknyttet karrieremessen, RUCinnovation og Videnskabsbutikken, der alle er medvirkende til at lette de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. På baggrund af kandidatundersøgelsen fra 2007 redegør universitetet for de typiske jobfunktioner pædagogikkandidaterne varetager i deres første job. I nedenstående tabel fra undersøgelsen har de studerende angi- 19
vet, hvilke jobfunktioner de bruger mest tid på i deres job. Søjlerne viser andelen, der har svaret Bruger jeg meget tid på eller Bruger jeg nogen tid på : (Bilag 2, s. 122) Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at 67 % (66,5 % for hele RUC) af kandidaterne anfører deres første job som en akademisk stilling, mens 30,3 % (29 % for hele RUC) anfører det som en ikke akademisk stilling. I kandidaternes andet job var fordelingen hhv. 76 % (76,6 % for hele RUC) og 20,9 % (18,8 % for hele RUC) (Bilag 2, s. 121, 128). Ledelsen gav på mødet udtryk for, at disse tal skal ses i lyset af de omveje dimittender ofte må tage for at komme ind på arbejdsmarkedet. Ledelsen fremhævede videre, at den generelle arbejdsmarkedssituation har stor betydning, og at mange dimittender på nuværende tidspunkt bliver ansat i folkeskolen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-11. Bilag 1: Møder med aftagerpanel 20
Bilag 2: Kandidatundersøgelse Bilag 3: Semesterhåndbog 2010 Bilag 4: eportfolio 21
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsens VIP er er tilknyttet 4 forskellige forskergrupper. - Forskningsgruppen i barndom, ungdom og familieliv, der forsker tværfagligt i børns og unges hverdagsliv på tværs af institutioner og familieliv. - Forskningsgruppen i arbejdsliv og læring, der kombinerer en interesse for læring i arbejdslivet med en interesse for livslang læring. - Forskerenheden Læringsforskning i det sociale og sundhedsmæssige felt (SOS), der gennemfører forskning i formel og uformel læring inden for en række sociale og sundhedsmæssige arenaer. - Forskerskolen for livslang læring, der er en del af instituttets pædagogiske forskningsmiljø og har en faglig profil orienteret mod problemstillinger omkring uddannelse og læring (Dokumentationsrapport, s. 13-15) Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet anskueliggør sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de forskningsområder de fagansvarlige undervisere er tilknyttet, i nedenstående skema for foråret 2010. Pædagogikfagligt element (For beskrivelse af de enkelte fagelementer se pkt. 4.1.2). Projektvejledning Grundkurset Subjektivitet og læring Specialkurset i Pædagogik og Uddannelsesstudier (Specialkurset udbydes ikke i hvert semester, hvorfor det er underviserne fra efterårssemestret 2009, Ansvarlige og undervisende VIP er med forskningsområder Lektor Søren Dupont (Arbejdsliv og læring), Lektor Jørgen Rafn (Forskerskolen for Livslang læring) Ekstern Lektor Kevin Mogensen (Barndom, ungdom og familieliv), Lektor Kirsten Larsen (Barndom, ungdom og familieliv) Ph.d. stud. Anne Winther Jensen (Forskerskolen for Livslang læring) Ph.d. stud. Turid Olsen (Forskerskolen for Livslang læring). Lektor Thomas Ellegaard (med i forskningsgruppen Barndom, ungdom og familieliv ). Lektor Jørgen Rafn (med i Forskerskolen for Livslang læring). Lektor Ulla A. Madsen (med i forskningsgruppen Barndom, ungdom og familieliv). Post.doc. Jens Peter Thomsen (med i forsknings- 22
der her nævnes). gruppen Barndom, ungdom og familieliv). (Dokumentationsrapport, s. 15) Under besøget gav underviserne udtryk for, at de oplever en tæt sammenhæng mellem deres forskningsopgaver og den undervisning, de varetager. Akkrediteringspanelet vurderer, at der på baggrund af beskrivelsen af uddannelsens fagelementer og de forskningsmiljøer, som underviserne indgår i (Dokumentationsrapport, s. 15-18), samt undervisernes CV er (jf. bilag 5), er sammenhæng mellem de forskningsområder, der knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet anskueliggør sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og de forskningsområder, de fagansvarlige undervisere er tilknyttet, i nedenstående skema for foråret 2010. Fagelement Projekt- og specialevejledning Bachelormodul modulseminar - Læring i kontekst Bachelormodulet metodeseminar Kandidatmodul 1 modulseminar Uddannelse, planlægning og menneskers læreprocesser Kandidatmodul 1 metodeseminar Kandidatmodul 2 Seminar 1 Videnskabelse, vidensreproduktion og videnskritik Kandidatmodul 2 Seminar 2 Akademisk viden i praksis Ansvarlige og undervisende VIP er med forskningsområder Lektor Lene Larsen (Barndom, ungdom og familieliv + Social innovation) Lektor Jørgen Rafn (Forskerskolen for Livslang læring) Lektor Kirsten Larsen (Barndom, ungdom og familieliv) Ekstern Lektor Kevin Mogensen (Barndom, ungdom og familieliv) Ekstern Lektor Jan Frederiksen Ekstern Lektor Vibe Larsen (Barndom, ungdom og familieliv) Lektor Ulla A. Madsen (Barndom, ungdom og familieliv) Lektor Michael S. Pedersen (Barndom, ungdom og familieliv) Lektor Kim Rasmussen (Barndom, ungdom og familieliv) Adjunkt Camilla Schmidt (Arbejdsliv og læring) Lektor Thomas Gitz-Johansen (Barndom, ungdom og familieliv) Lektor Niels Warring (Arbejdsliv og læring) Lektor Annegrethe Ahrenkiel (Arbejdsliv og læring) Lektor Birger S. Nielsen (Arbejdsliv og læring) Professor Jan Kampmann (Barndom, ungdom og familieliv). Lektor Lene Larsen (med i forskningsgrupperne Barndom, ungdom og familieliv + Social innovation ). Adjunkt Camilla Schmidt (med i forskningsgruppen Arbejdsliv og læring ). Lektor og Studieleder Thomas Gitz-Johansen (med i forskningsgruppen Barndom, ungdom og familieliv ). Ph.d. studerende Sissel Kondrup (med i forskningsgruppen Arbejdsliv og læring ). Lektor Ulla Ambrosius Madsen (med i forskningsgruppen Barndom, ungdom og familieliv ). Lektor Kim Rasmussen (med i forskningsgruppen Barndom, ungdom og familieliv ). Lektor Lene Larsen (med i forskningsgrupperne Barndom, ungdom og familieliv + Social innovation ). (Dokumentationsrapport, s. 16) Som på bacheloruddannelsen, gav underviserne udtryk for, at de oplever en tæt sammenhæng mellem deres forskningsopgaver og den undervisning, de varetager. 23
Akkrediteringspanelet vurderer, at der på baggrund af beskrivelsen af uddannelsens fagelementer og de forskningsmiljøer, som underviserne indgår i (Dokumentationsrapport, s. 15-18), samt undervisernes CV er (jf. bilag 5), er sammenhæng mellem de forskningsområder, der knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Af dokumentationsmaterialet fremgår det, at instituttets pædagogiske forskningsmiljøer er præget af samarbejde med praksis. Universitetet skriver bl.a.: Historisk har det pædagogiske forskningsmiljø frem til 2006 været organiseret i Erhvervs- og Vokseuddannelsesgruppen (EVU), der specialiserede sig i at samarbejde med organisationer og institutioner udenfor universitetet. Denne praksis er fortsat, og i 2009 havde instituttet således en omsætning på 3, 27 millioner kr. fra samarbejde med praksis (Dokumentationsrapport, s. 18). Universitetet anfører BUPL, University College Sjælland, Socialministeriet, Red Barnet, Region Sjælland og Hillerød Kommune, som de primære samarbejdspartnere i 2009. Universitetet skriver endvidere: Dette samarbejde foregår som forskningsopgaver, evalueringer og konsulentopgaver, hvor instituttets forskere løser opgaver for praksis, indgår i dialoger omkring praksis og indgår i længerevarende netværk med praksis. (Dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsområder samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet henviser til den tidligere dokumentationsrapport for den humanistiske basisuddannelse (Bilag 6) i forhold til tilrettelæggelsen af samme. Her fremgår det, at det er studielederen, der i samspil med studienævnet tilrettelægger udbuddet af kurser. Universitetet skriver desuden: I studienævnet sidder VIPrepræsentanter, der også selv underviser og vejleder på det humanistiske basisstudium, og som i deres funktion som studienævnsrepræsentanter er med til at sikre uddannelsens indhold og mål. (Bilag 6, s. 286). Derudover fremgår det, at der allokeres VIP er fra overbygningsfagene som undervisere og vejledere. Adjunkt Allan Westerling fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning indgår i studienævnet for humanistisk basisstudium, mens Lektor Thomas Ellegaard og Lektor Jørgen Rafn fra pædagogik og uddannelsesstudier er tilrettelæggere og undervisere på grundkurset i Subjektivitet og læring (Dokumentationsrapport, s. 19). Ledelsen bekræftede på mødet, at de centrale kurser på basisuddannelsen planlægges og udføres af VIP fra pædagogik. De studerende fra den samfunds- og naturvidenskabelige basisuddannelse skal tage samme specialkursus eller godtgøre, at de har tilsvarende kompetencer. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke indgår VIP fra pædagogik og uddannelsesstudier i basisstudiets studienævn og at det er uklart, hvordan uddannelsen indgår i tilrettelæggelsen af den samfunds- og naturvidenskabelige basisuddannelse. Såvel bachelor- som kandidatmodulerne i pædagogik og uddannelsesstudier planlægges og tilrettelægges først og fremmest gennem studienævnet. Studienævnet består af 4 VIP er (studieleder og lektor Thomas Gitz-Johansen, lektor Stephen Carney, lektor Kirsten Larsen og Adjunkt Camilla Schmidt) og 3 studerende. Studienævnet mødes én gang om måneden og har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning (Dokumentationsrapport, s. 19). Derudover udgør lærergruppen (jf. sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer) en væsentlig planlægningsfaktor for uddannelsen og holder møder 3. gange pr. semester. Underviserne uddybede på mødet, at lærermøderne er centrale i forhold til at skabe progression og sammenhæng mellem modulerne. Derudover fremhævede de, at lærergruppen kan opdeles i to typer; dels lærerteams, der består af lærere der underviser på samme niveau, og dels selve lærermødet, hvor alle uddannelsens undervisere mødes tre gange pr. semester. Derudover indgår studienævnet i uddannelsens planlægning. På et mere overordnet niveau har institut for Psykologi og Uddannelsesforskning et Uddannelsesudvalg, der står for at planlægge og koordinere instituttets samlede uddannelsesstrategi, herunder godkendelse af udkast 24
til nye uddannelser. (Dokumentation, s. 20). Der indgår VIP er fra pædagogik og uddannelsesstudier i Uddannelsesudvalget. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne tilrettelægges af VIP er, der er aktive forskere og som forsker i for uddannelsen relevante områder. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet opgør nedenstående tal fordelt på hhv. det humanistiske basisstudium og for pædagogik og uddannelsesstudier. Tallene for pædagogik og uddannelsesstudier dækker dermed over både bachelormodulet og de to kandidatmoduler. Det skal ses i lyset af RUC s specielle uddannelsesstruktur. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at VIP/DVIP-ratioen for det humanistiske basisstudium kan beregnes til 16,17/3,38 = 4,79, hvilket ligger over gennemsnittet for hovedområdet på 2,4 i 2008 (Supplerende dokumentation modtaget den 30. november 2010). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at VIP/DVIP-ratioen for pædagogik og uddannelsesstudier kan beregnes til 2,1/0.054= 39, hvilket ligger væsentligt over gennemsnittet for hovedområdet på 2,4 i 2008 (Supplerende dokumentation modtaget den 17. september 2010). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet konstaterer, at universitetet opgør nedenstående tal fordelt på hhv. det humanistiske basisstudium og for pædagogik og uddannelsesstudier. Tallene for pædagogik og uddannelsesstudier dækker dermed over både bachelormodulet og de to kandidatmoduler. Det skal ses i lyset af RUC s specielle uddannelsesstruktur. Gælder kun for bacheloruddannelsen I forhold til det humanistiske basisstudium, anfører universitetet følgende skema for at belyse sammenhængen mellem studerende og VIP er: STUD/VIP-ratio Det humanistiske basisstudium Antal personer der har optjent STÅ 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 1.089 1.062 1.197 1.360 Antal personer der har undervist 2005-2006 2006-2007 2007-2008 2008-2009 94 97 94 96 STUD/VIP-ratio 11,6 10,9 12,7 14,2 (Udarbejdet på baggrund af supplerende dokumentation modtaget den 17. september 2010) Det fremgår af skemaet, at STUD/VIP-rationen for 2009 kan udregnes til 1360/96 = 14,2. I forhold til sammenhængen mellem de studerendes STÅ-optjening og det antal undervisningsårsværk, som VIP lægger i uddannelsen, anfører universitetet følgende skema: 25