Bachelorprojekt CVU Lillebælt Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ Tlf. +45 6310 2500 http://www.cvulillebaelt.dk Navn: Elham Zourbakhsh & Robina Din R05B Uddannelsessted: University College Lillebælt Radiografuddannelsen Vejleder: Marianne Gellert Olesen Samlet Antal Slag: 83.877 Afleverings Dato: 5. januar 2009
Abstrakt Mødet med etniske minoriteter på røntgenafdeling Meeting with the ethnic minorities in the X-ray department Formål: Formålet med dette projekt er, at sætte fokus på det gode patientforløb for herigennem at kvalitetsudvikle det mellemmenneskelige samspil mellem radiografer og patienter med anden etnisk baggrund i forbindelse med korterevarende røntgenundersøgelser. Baggrund: Samarbejdet med forskellige faggrupper indenfor sundhedsvæsenet om forholdet mellem sundhedspersonale og patienter med anden etnisk baggrund viser, at mange faktorer er ansvarlige for komplikationer i kommunikationen mellem radiografer og patienter med anden etnisk baggrund. Sprogbarriere, kulturelle forskelle, patientens møde med personalet, religion, medinddragelse, selvansvar og fordomme udgør nogle af de faktorer. Metode: Undersøgelsen bygger på et kvantitativt observationsstudie. Der blev foretaget 23 observationer for at undersøge, i hvilket omfang der opstår kommunikationsproblemer mellem radiografer og patienter med anden etnisk baggrund under korterevarende billeddiagnostiske undersøgelser. Derudover, undersøgte vi, at hvordan disse problemer kan minimeres vha. udvalgte anbefalinger fra Patientens møde med sundhedsvæsenet. Desuden inddrages forskellige kommunikationsteorier såsom nonverbal og verbal kommunikation, den professionsorienterede kommunikationsmodel, interkulturel kommunikation, samt Travelbee. Konklusion: I modsætning til den gennemgående teori viser vores studie, at relationen mellem radiografer og patienter kun var ca. 50 % optimal. Problemet opstår bl.a. pga. det manglende kendskab til en brugbar kommunikation i form af sprog. Dette medfører at de korrekte budskaber mellem begge parter ikke bliver formidlet, og dermed bliver der brugt for meget tid på den enkelte undersøgelse. Samtidig ses der ud fra observationsstudiet, at over halvdelen af patienterne har deres pårørende med til undersøgelserne pga. mangel på tolk. Eftersom formidlingsbudskaber er essentielle, bør den overordnede kommunikationen forbedres for at få dannet en gensidig forståelse mellem radiografen og patienten. - 2 -
INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 4 2.0 PROBLEMFELT... 5 2.1 PROBLEMAFGRÆNSNING... 6 2.2 PROBLEMFORMULERING... 7 2.3 NØGLEBEGREBER... 7 2.4 OPERATIONALISERING... 8 3.0 METODEVALG... 8 3.1 METODISKE OVERVEJELSER AF OPGAVENS OPBYGNING... 8 3.1.1 Paradigme... 11 3.2 METODISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED EMPIRI... 14 3.3 ETISKE OVERVEJELSER I FORHOLD TIL ET EMPIRISK STUDIE... 14 3.4 KILDEKRITIK... 16 3.4.1 Anvendt litteratur til teori... 16 3.4.2 Anvendt litteratur til empiri... 18 4.0 TEORIAFSNIT... 19 4.1 PATIENTENS MØDE MED SUNDHEDSVÆSENET... 19 4.1.1 Baggrund... 19 4.1.2 Anbefalinger... 19 4.1.3 Kommunikation... 22 4.1.4 Medinddragelse... 23 4.1.5 Kontinuitet... 24 4.2 KOMMUNIKATIONSTEORIER... 25 4.2.1 Verbal og nonverbal kommunikation... 25 4.2.2 Professionsorienterede kommunikationsmodel... 26 4.2.3 Travelbee... 28 4.3 INTERKULTUREL KOMMUNIKATION... 29 4.4 SAMMENFATNING AF TEORI... 31 5.0 EMPIRIAFSNIT... 33 5.1 OBSERVATIONSSTUDIET... 33 5.1.1 Pilotprojekt... 34 5.1.2 Udførelse af observationsstudiet... 35 5.2 ANALYSE OG FORTOLKNING... 36 5.3 BIAS I FORHOLD TIL EMPIRI... 42 6.0 ERFARINGSAFSNIT... 43 7.0 DISKUSSION... 43 8.0 KONKLUSION... 45 9.0 PERSPEKTIVERING... 46 10.0 LITTERATURLISTE... 48 11.0 BILAGLISTE... 51-3 -
1.0 Indledning Globalisering gør, at etnicitet er et vigtigt tema over hele verden, hvilket betyder at der ikke kun er tale om et lokalt dansk fænomen. Konsekvensen er, at vi i Danmark ikke kan vælge mellem at blive et multietnisk samfund, eller om vi vil vende tilbage til en tid med en relativt mere etnisk homogen befolkning. Danmark er blevet til et multietnisk samfund, hvilket betyder, at nationaliteten er den samme, men at vi har forskellige normer og religioner (1). Antallet af personer i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk er mere end fordoblet siden 1980. Denne vækst, i forbindelse med at indvandrerne i stadig større omfang kommer fra lande, der geografisk og kulturelt ligger fjernt fra Danmark, har medført en voksende debat på udlændingeområdet. Debatten har tit været præget af misforståelser, mytedannelser og forkerte oplysninger (2). I en hver samtale eksisterer der en risiko for at man taler forbi hinanden, og i dialogen mellem danskere og personer med anden etnisk baggrund end dansk kan dette ofte forekomme. Man forstår ikke hinandens sprog, og man kan have forskellige opfattelser af situationen. Derfor er tolkning for indvandrere og flygtninge i Danmark blevet en del af dagligdagen for ansatte i bl.a. sundhedsvæsenet. (3). Dagligdagen for en radiograf er således præget af mangfoldige sproglige og samspilsmæssige udfordringer, idet antallet af patienter med anden etnisk baggrund er stigende på billeddiagnostiske afdelinger. Relationen mellem patient og sundhedspersonale består af kommunikation, medinddragelse og kontinuitet i hele patientforløbet ud fra de 20 anbefalinger til sundhedspersonalet(4). Formålet med denne opgave er således, at sætte fokus på det gode patientforløb for herigennem at udvikle, med henblik på at kvalitetsudvikle, de mellemmenneskelige relationer i forbindelse med røntgenundersøgelser. Når to personer møder hinanden kan disse to have forskellige baggrunde, opvækst, værdier, livsstile og fordomme. Dette gælder hvad enten der er tale om to etniske danskere, eller en etnisk dansker og en med anden etnisk baggrund (5;side 24). - 4 -
2.0 Problemfelt Ud fra vores samarbejde med flere forskellige faggrupper bl.a. sygeplejerske -, ergoterapeut -, fysioterapeut - og radiografstuderende under modulet i Ålborg om forholdet mellem sundhedspersonalet og patient med anden etnisk baggrund, fandt vi ud af, at de fleste faggrupper havde oplevet nogle komplikationer med patienter med anden etnisk baggrund med henblik på sprogbarriere, kulturelle forskelle, patientens møde med personalet, religion, medinddragelse og selvansvar og fordomme. Sygeplejerskestuderende var en af de faggrupper, som havde oplevet flest komplikationer med patienter med anden etnisk baggrund, eftersom de har et længere patientforløb. De nævnte, at der opstod mange misforståelser pga. manglende sprogkundskaber, fx når patienten ikke kan tale og/ eller forstå dansk, føler patienten sig magtesløs over for sundhedspersonalet. Som radiografstuderende kan vi nikke genkendende til ovenstående, på trods af at vi ikke har en langvarig patientkontakt. En af radiografernes udfordringer består i, at kommunikere et meningsfuldt indhold på forholdsvis kort tid, og hvis der er barrierer for kommunikationen, fx i form af sprog eller kulturforskelle, bliver det vanskeligt at formidle et budskab til patienten, som denne forstår og kan gøre brug af. Sundhedspersonalet kan føle sig usikker på, om patienten har forstået informationer, og patienten kan føle sig ydmyget ved ikke at forstå informationen (6). Vi har oplevet, at mødet med en patient med anden etnisk baggrund kan være både tids og ressourcekrævende, hvor det ofte giver anledning til frustration hos radiograferne pga. yderligere tidspres, og de derved ikke når at få skabt et godt patientforløb mht. medinddragelse. Da medinddragelse er en del af relationen, som skal sikre, at patientens individualitet respekteres, og at patienten har en oplevelse af at have indflydelse og kan mestre sin egen livssituation, er det derfor vigtigt, at informere patienten om undersøgelsesforløbet og efterforløbet mht. kontinuitet, så patienten kan se sammenhæng i hele undersøgelsesforløbet (4). På røntgenafdelingen har vi oplevet, at nogle patienter med en anden kultur har haft svært ved at kigge radiografer direkte i øjnene under undersøgelsesforløbet, hvor det - 5 -
derfor har været svært for radiografer at forstå om patienten har forstået informationerne. Vi har erfaret, at nogle patienter med anden etnisk baggrund ofte har mange pårørende med til undersøgelserne, og de bliver hurtigt fornærmet over, at deres pårørende ikke må komme med ind til undersøgelsen. Det påvirker forholdet mellem patienten og radiografen og kan komplicere undersøgelsesforløbet pga. patienten ikke oplever sin første kontakt med radiografen som værende positiv, samtidig føles det sværere for radiografen at kommunikere med patienten. Mødet mellem en radiograf og en patient med anden etnisk baggrund, som ikke kan tale og/ eller forstå dansk, kan ofte give anledning til frustrationer, vrede og afmagt hos radiografer, som derved ofte kan føre til fordomme. Vi har oplevet, at fordomme om patienter, der har en anden kultur, allerede starter, når radiografer læser henvisningen, da der her opstår misforståelser og usikkerhed om, hvorvidt patienten kan tale og/ eller forstå dansk. Dermed bliver undersøgelsesforløbet vanskelig gjort fra starten, og dermed dannes der ikke gensidig forståelse mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund. 2.1 Problemafgrænsning Relationen ser vi som værende en vigtig del mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund, når vi ønsker at opnå gensidig forståelse. På baggrund af dette, vil vi sætter fokus på kontakten, forholdet og relationen mellem radiograf og patienter med anden etnisk baggrund. Årsagen til at vi vælger gensidig forståelse, skyldes behovet for et ønske om at kunne minimere kommunikationsbarriererne mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund. Vi vælger at afgrænse vores projekt til at omhandle relationen mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund i forbindelse med korterevarende røntgenundersøgelser som thorax og knogleundersøgelser. Eftersom de fleste røntgenundersøgelser på røntgenafdeling er korterevarende, vil vi dermed se om kommunikation, medinddragelse og kontinuitet opnås i forbindelse med patienter, der ikke kan tale og/ eller forstå dansk, og om der er gensidig forståelse mellem radiografer og patienter med anden etnisk baggrund. - 6 -
Vi har valgt at sætte fokus på indvandrere fra ikke-vestlige lande, fordi der er stor forskel i kultur og sprog i forhold til de indvandrere fra vestlige lande. Vi har valgt at inddrage publikationen Patientens møde med sundhedsvæsenet med udvalgte anbefalinger, som består af kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Idet at disse anbefalinger er fundamentale betingelser for god relation mellem sundhedspersonalet og patient, uanset om patienten har en anden kultur. Yderligere har vi valgt at belyse de interkulturelle kommunikationsaspekter som kultur, sprog, tid, tolk og information, og hvordan sundhedspersonalet skal forholde sig til patienter med anden etnisk baggrund, som har svært ved at tale og/ eller forstå dansk (7). Desuden har vi valgt at belyse en række af Travelbees samspilsfaser for at opnå gensidig forståelse mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund (8). Ude fra dette er vi kommet frem til den følgende problemformulering. 2.2 Problemformulering Hvordan kan der i relationen mellem radiograf og patient med anden etnisk baggrund opnås gensidig forståelse i forbindelse med korterevarende røntgenundersøgelser? 2.3 Nøglebegreber Relationen: En relation mellem patient og sundhedspersonale er et møde og et forhold, hvor der over kortere eller længere tid er mulighed for, at tilliden mellem dem kan vokse og udvikles, og hvor der opnås gensidig forståelse (9). Her i projektet tager vi udgangspunkt i, hvordan radiografernes relation er i forhold til en patient med anden etnisk baggrund. Patient af anden etnisk baggrund: Når vi nævner patienten med anden etnisk baggrund, mener vi indvandrere og familiesammenførte fra ikke - vestlige lande, dvs. anderledes sprog og kultur i forhold det danske sprog og den danske kultur. Når vi fremover i projektet skriver pt., er det i betydningen patient med anden etnisk baggrund. - 7 -
Gensidig forståelse: Beskrives som en proces eller en hændelse, som sker gennem radiografens handling, og som patienten og radiografen gennemgår på samme tid. Den gensidige forståelse ses også ud fra, hvad radiografen ved om patienten, og afhænger endvidere af radiografens menneskesyn. Her menes også, at gensidig forståelse ikke kun kan ses i det radiografen gør, men også i måden radiografen gør det på, idet det at have en tæt relation sidestilles også med gensidig forståelse (9). Tilliden er en forudsætning for, at den gensidige forståelse er mulig. Den gensidige forståelse er en nødvendighed i patient radiograf forhold. Korterevarende røntgenundersøgelser: Her menes thorax og knogleundersøgelser. 2.4 Operationalisering Vi vælger at operationalisere vores problemformulering. En operationalisering er et analyseredskab, der fungerer som bindeled mellem problemformulering og diskussion. Arbejdsprocessen består i at dele problemformuleringen i tre niveauer: kategorier, begreber og forskningsspørgsmål (10). Problemformuleringen bliver inddelt i kategorier, der endvidere inddeles i begreber, som kendetegner kategorierne og til sidst udarbejdes nogle forskningsspørgsmål (bilag 1). Forskningsspørgsmålene vil danne grundlag for besvarelsen af vores problemformulering. 3.0 Metodevalg 3.1 Metodiske overvejelser af opgavens opbygning I opgaven vælges der at benytte Vancouver systemet (10) som referencesystem, da det giver et godt overblik for læseren at have kildehenvisning på samme tekst, hvor referencen indgår. Opgaven er baseret på observatørtriangulering, hvilket betyder, at der er flere om at analysere det samme fænomen med henblik på en fælles tolkning af empirien, hermed angribes problemstillinger fra forskellige sider. Det er med til at sikre validiteten i - 8 -
opgaven. Samtidig anvendes teoritriangulering for at belyse problemformuleringen vha. forskellige perspektiver på kommunikation(10). Med baggrund i de opstillede forskningsspørgsmål i afsnit 2.4, vil der i dette afsnit blive gjort rede for forskningsspørgsmålene, hvor nogle af dem vil blive besvaret vha. forskellige teorier og resten vha. empirisk studie. Følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret gennem teori: Hvilke aspekter har betydning for at der skabes en god relation mellem radiograf og pt. i et kort undersøgelsesforløb? Hvilken betydning har kommunikation mellem radiograf og pt. i forhold til relationen? Hvilken betydning har medinddragelse mellem radiograf og pt. i forhold til relationen? Hvilken betydning har kontinuitet i forhold til undersøgelsesforløbet for pt.? Hvad betyder sproget for relationen mellem radiograf og pt.? Hvilken betydning har information for undersøgelsesforløbet? Hvad betyder kulturforskelle for relationen mellem pt. og radiograf? Hvilken betydning har en tolk for et undersøgelsesforløb? Hvad betyder gensidig forståelse mellem radiograf og pt. under patientforløbet? Hvilken betydning har gensidig forståelse i forbindelse med korterevarende røntgenundersøgelser? Teoriafsnittet består først af et afsnit, der omhandler publikationen Patientens møde med sundhedsvæsenet. Formålet med dette afsnit er at give en teoretisk forståelse for de anbefalinger, vi tager udgangspunkt i. Dernæst inddrages forskellige kommunikationsteorier. Første afsnit omhandler verbal og nonverbal kommunikation, derefter et afsnit om den professionsorienterede kommunikationsmodel og til sidst et afsnit om Travelbee og hendes teori om, hvordan forholdet mellem pt. og personalet udvikles mhb. gensidig forståelse. Afsnittets formål er at give en anden teoretisk baggrund end den Patientens møde med sundhedsvæsenet giver i forhold til, hvordan man som personale kan sikre pt. et godt - 9 -
undersøgelsesforløb med fokus på kommunikation, medinddragelse samt kontinuitet i forhold til anbefalingerne. Det sidste teoriafsnit omhandler kulturelle forskelle, hvor der inddrages interkulturel kommunikation. Formålet med dette afsnit er, at få afklaret hvilke aspekter, der er forbundet med pt. med en anden kultur, og hvilken betydning dette kan få for relationen således, at radiografer kan tilpasse kommunikationen derefter. Følgende forskningsspørgsmål vil blive besvaret gennem empiri: Hvordan er relationen mellem radiograf og pt. i forbindelse med et undersøgelsesforløb? Hvordan kommunikere pt. og radiografen i forbindelse med et undersøgelsesforløb? Hvordan medinddrages pt. i forbindelse med et undersøgelsesforløb? Hvordan er kontinuiteten for pt. i et undersøgelsesforløb? Er der sprogforskelle mellem radiograf og pt.? Er der kulturelle forskelle mellem radiograf og pt.? Er der tolk tilstede i et korterevarende undersøgelsesforløb? Informeres pt. om undersøgelsesforløbet? Hvordan er gensidig forståelse mellem radiografen og pt. under patientforløbet? Hvordan er gensidig forståelse i forbindelse med kort tids kontakt? Empiri studiet er udformet som en observation, hvor metoden er et kvantitativt observationsstudie. Der vil senere i metodeafsnittet blive taget stilling til overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af denne metode, samt hvilke overvejelser der er i forbindelse med udformningen af en observationsguide. For at imødekomme kravene til anvendt litteratur for bachelorprojektet, vil der tages kritisk stilling til det teoretiske baggrundsmateriale, der anvendes i projektet, og der forklares hvorfor det findes relevant og validt (afsnit 3.4.1). I projektet vil der blive præsenteret en sammenfatning af teori, og analyse og fortolkning af empirien. I empiriafsnittet beskrives bias og afslutningsvis vil problemformuleringen blive analyseret, vurderet og diskuteret i forhold til teoretisk - 10 -
viden samt empirisk data, hvilket vil danne grundlag for en konklusion på problemformuleringen. Endelig vil en perspektivering give et bud på en evt. forbedring og kvalitetsudvikling på området. 3.1.1 Paradigme Projektets design tager afsæt i det sundhedsvidenskabelige perspektiv, hvor elementer fra det human- og samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område kombineres (11). Da vi ønsker at undersøge relationen og den gensidige forståelse mellem radiograf og pt., vil den viden, vi efterspørger, typisk kunne findes ved hjælp af metoder anvendt indenfor det human- og samfundsvidenskabelige felt. Alligevel vælger vi til det empiriske studie, at anvende en naturvidenskabelig metode, som tager udgangspunkt i den positivistiske tankegang. Dette er et bevidst valg, idet vi vælger at observere faste elementer i kommunikationen og samværet mellem radiograf og pt. ud fra anbefalingerne fra publikationen og forskellige teorier om kommunikation for herigennem at afdække, hvordan samspillet i et korterevarende billeddiagnostisk undersøgelsesforløb lever op til anbefalingerne eller ej (afsnit 4.1.2). Positivismen arbejder med nogle fast definerede begreber, som vi beskriver ud fra Emil Kruses bog kvantitative metoder (2007), hvorefter vi vil holde disse begreber op imod vores eget projekt. Systematik: En planmæssig, ordnet fremgangsmåde, der ikke er præget af tilfældigheder. Systematikken er vigtig i alle faser af en empirisk undersøgelse fra planlægning til resultater(12). Systematikken i opgaven opfyldes, idet alle informanterne bliver observeret på samme punkter i den samme rækkefølge. De indhentede data bliver behandlet systematisk ved hjælp af statistiske metoder og der gives systematiske redegørelser for de observationer, der er foretaget. Formidlingen af opgaven er systematiseret i form af, at der er en kort forklaring for hvert afsnit, og måden, denne forklaring bliver præsenteret på, er ens i opgaven for at opnå en høj systematik. - 11 -
Kontrol: Formålet med kontrol er at sikre, at observationsguiden bliver afprøvet på så mange, at det er de samme mønstre som træder frem, således at man kan sige, at resultatet viser en tendens (12). Kontrollen af observationsguiden kan sikres, da vi har haft mulighed for at udføre en prætest, således at guiden er rettet til og mere præcis til undersøgelsesforløbene. Der observeres indtil der viser sig et mønster indenfor de observerede elementer i undersøgelsesforløbet. I projektet kan der ikke generaliseres, eftersom der ikke inddrages nok informanter til observationen, men dette formoder at kunne vise en tendens. Præcision: Nøjagtige beskrivelser af forsøgsopbygning, metode, målinger, databehandling, fortolkning af resultater og disse være præcist formuleret (12). I teoriafsnittet om observationen forklares, hvordan den strukturerede observationsguide vil blive udarbejdet, og ud fra denne beskrivelse skulle det være muligt at reproducere guiden og observationerne. Observationspunkterne er præcist defineret og kontrolleret ved hjælp af et pilotprojekt. Objektivitet: Emnet objektivitet drejer sig om erkendelsens virkelighedsforhold. Observationsmetoden anses for relativt objektiv, hvis adfærden/ observationspunkter er præcist defineret (12). Observationspunkterne anses for at være relativt objektive, idet observationsguiden, er udformet således, at der kun skal bekræftes, hvorvidt et observationselement observeres eller ej i den strukturerede observationsguide (uddybet i afsnit 5.1.1). Kvantificerbarhed: Redegør til kravet om, at undersøgelsesresultaterne skal kunne udtrykkes i tal (12). Resultaterne af observationen vil blive sat i tabeller, og svarene udtrykkes i tal, som efterfølgende præsenteres i diagrammer og tabeller for at gøre resultaterne overskuelige for læseren. - 12 -
Repræsentativitet: Med dette menes, at en lille gruppe skal kunne repræsentere en samlet gruppe. Anvendes også over for observationer af repræsentative adfærdsformer (12). Eftersom tiden til dette projekt er begrænset, vælges i observationsperioden alle de radiografer, der udfører korterevarende røntgenundersøgelser i dagvagten, på den respektive røntgenafdeling. Vi har valgt at observere indtil, der tegnes et mønster i observationselementerne. Den afgrænsede tid, har således betydet, at vi har fravalgt en stratificeret udvælgelse, som ville kunne sikre at den observerede gruppe blev repræsentativ for alle de radiografer, som foretager billeddiagnostiske undersøgelser af pt. (problemstillingen uddybes yderligere under validitet). Reliabilitet: Resultaterne af forsøget skal kunne reproduceres for at sikre pålideligheden i undersøgelsen og hvis dette opnås siges det at forsøget opnår en høj reliabilitet (12). Med udgangspunkt i beskrivelsen af vores design, herunder præsentation af projektets teoretiske perspektiv, den strukturerede observation og udvælgelse af informanter skulle andre have mulighed for at genskabe lignende empiriske studier med samme resultat. I opgavens metodeafsnit fremgår det, hvordan vi kommer fra forskningsspørgsmål til observationsguiden. Validitet: Udtrykker en undersøgelses sandsynlighed, troværdighed og styrke. Validitet indtager en central rolle i vurderingen af empiriske undersøgelser, da formålet med disse er at undersøge om en hypotese er rigtig eller forkert (12). Projektet forsøges designet på en sådan måde, at der opnås svar på det der ønskes at finde svar på. Troværdigheden sikres ved at opnå så mange informanter som muligt, indtil der viser sig et mønster. Generaliserbarhed: Indebærer at man kan drage fra et enkelt eller nogle få tilfælde til samtlige tilfælde (12). - 13 -
På grund af studiets størrelse, vil det i opgaven ikke være muligt at generalisere, men kun at vise en tendens. På baggrund af dette er der lavet et udførligt empiriafsnit med gennemgang af de metodiske overvejelser, der er forbundet med udførelsen af et empirisk studie. 3.2 Metodiske overvejelser i forbindelse med empiri Med udgangspunkt i problemformuleringen og de derudfra udledte forskningsspørgsmål, vil der i dette afsnit blive vurderet til hvilken/ hvilke empiriske forskningsmetoder, der vil være hensigtsmæssige at anvende i denne sammenhæng. Der kan anvendes flere forskellige dataindsamlingsmetoder til at belyse den opstillede problemformulering, men umiddelbart ligger den op til både kvantitativ og kvalitative indgangsvinkler, såsom observationsstudie, spørgeskema og interview. Da der ønskes at sætte fokus på relationen mellem radiograf og pt., og i hvilket omfang der opstår kommunikationsproblemer, og om der tegner sig et mønster, og hvilken betydning det har i forbindelse med korterevarende billeddiagnostiske undersøgelser, vil det derfor ikke være optimalt med interview og spørgeskema, eftersom det bliver den enkelte radiografs subjektive vurdering af relationen. Vi mener, at den mest anvendelige måde at indsamle data på er via et kvantitativt observationsstudie, som deltagende og ikke deltagende observation i naturlige settings, og her vil vi få et mere realistisk billede af relationen mellem radiograf og pt.. For at observationen bliver mere objektiv vil vi udarbejde strukturerede punkter til observationsguiden, dermed kan det kvantificeres og efterfølgende beregnes statistisk (12). Deltagerobservation drejer sig om observation blandt mennesker i deres egne naturlige omgivelser og indsamle indtryk af andre menneskers adfærd, dialekt, kropssprog osv. (13). 3.3 Etiske overvejelser i forhold til et empirisk studie I opgaven følges de Tekniske og etiske retningslinjer for skriftlige opgaver ved Radiografuddannelsen, CVU Lillebælt sep. 2007, den 6/ 11-08 på www.fronter.com/cvsu. - 14 -
Når man anvender empiriske metoder til at afdække en problemstilling, skal det foregå i overensstemmelse med det etiske kodeks beskrevet af Northern Nurses Federartion. De har udarbejdet fire hovedprincipper, der angiver hovedretningslinjerne for god etisk standard i forskning, som bruges inden for den sundhedsvidenskabelige forskning og involverer mennesker. Principperne er klassificeret herunder; 1. Princippet om autonomi: o Informanter i vores projekt blev gjort opmærksomme på ved henvendelsen, at det var frivilligt at deltage, og at de til enhver tid kunne sige fra. Desuden blev de, såvel som de afdelinger, som er anvendt til observation, garanteret fuld anonymitet. 2. Princippet om at gøre godt: o Målet om at gøre godt opnås ved, at projektets forskning skal være til potentiel nytte for den gruppe undersøgelsen retter sig mod. Projektets fokus er at undersøge, hvorvidt der opstår kommunikationsproblemer mellem radiograf og pt.. Konklusionen i dette projekt kan måske være medvirkende til en ændring af radiografernes prioritering af handlinger, hvilket forventes at kunne være til såvel pt. som radiografens fordel, idet vi håber at kunne påpege hvilke faktorer, der har betydning for patientforløb mht. kommunikation, medinddragelse og kontinuitet (4). 3. Princippet om ikke at gøre skade: o For at undgå at informanterne (radiograferne) og pt. ville kunne lide nogen overlast i forbindelse med projektet, har vi valgt, at den ene observerer som ikke - deltagende observatør og den anden, som deltagende observatør. På denne måde vil den deltagende observatør have mulighed for at være sammen med radiografen i undersøgelsesforløbet, og derved vil pt. opfatte den deltagende observatør, som medhjælper. Samtidig sidder den ikke deltagende observatør på sidelinjen og gør sine notater ved hjælp af en observationsguide, som ikke har nogen indflydelse på pt.. 4. Princippet om retfærdighed: o At sørge for at informanter ikke bliver udnyttet. En vigtig side ved retfærdighedsprincippet er at udvikle viden om og muligheder for, - 15 -
hvordan alle patientgrupper kan hjælpes (14). Dette forsøger vi at efterleve ved netop, at have fokus på en gruppe pt., som vi mener, kan være en særlig udsat gruppe i forbindelse med billeddiagnostiske undersøgelser, fordi de ikke taler dansk (6). Etiske overvejelser omkring den kvantitative deltagerobservation: Vi har sørget for at; informere radiograferne om projektet sikre deres og afdelingens anonymitet gør radiograferne opmærksom på, at de har retten til at sige fra Observationen er en direkte inddragelse af radiografer, og kræver dermed godkendelse af den øverste ledelse på det respektive hospital, samt at data skal behandles ifølge Tekniske og Etiske retningslinjer for opgaveskrivning i Radiografuddannelsen, Fronter 2007, CVU Lillebælt og principperne for sygeplejeforskning i Norden jf. ovenstående. Når der udføres projektrelaterede undersøgelser, skal der udarbejdes et brev til afdelingsledelsen på den kliniske afdeling, som man ønsker at inddrage. Brevet skal indeholde en kort projektbeskrivelse, som skal være godkendt og underskrevet af vejleder (bilag 2). Ifølge Tekniske og Etiske retningslinjer for opgaveskrivning i Radiografuddannelsen, Fronter 2007, CVU Lillebælt. 3.4 Kildekritik Ved indhentning af viden er det vigtigt at vurdere kildematerialet. Dels om materialet er anvendeligt på dette område, der ønskes belyst. Men også om forfatteren har kendskab til det specifikke område, hvor problemet befinder sig, i dette tilfælde indenfor sundhedsområdet. Til udarbejdelse af projektet, er der følgende litteratur anvendt. 3.4.1 Anvendt litteratur til teori Operationalisering er udarbejdet efter retningslinjer Fra problem til færdig opgave skrevet af Merete Bjerrum, som er Ph. D. i sundhedsvidenskab og lektor ved afd. for sygeplejevidenskab ved Århus universitet. Bogens formål er, at introducere til den - 16 -
videnskabelige arbejdsproces og vise, hvordan man kan skrive en opgave, på semester eller bachelor niveau. Den er rettet specielt mod de sundhedsfaglige uddannelser, hvor den introducerer til videnskabelige arbejdsprocesser. På denne baggrund må den opfattes som værende valid. Publikationen Patientens møde med sundhedsvæsenet er valgt, da det er i denne publikation, de anbefalinger der ligger til grund for problemformuleringen, står skrevet. At anvende denne publikation mener vi er relevant i forhold til opgavens fokus, da publikationen har til formål, at optimere de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet, hvilket også betyder røntgenafdeling. Publikationen er skrevet af div. aktører (bilag 3), såsom kræftens bekæmpelse, sundhedsvæsenet osv. Hermed er alt teori, der er skrevet i publikationen, dokumenteret viden. På denne baggrund mener vi, at publikationen er valid. I afsnittet om kommunikation er det valgt at benytte bogen Almen sygepleje 2 af Nina Jahren Kristoffersen. Hun er en kendt sygeplejeteoretiker og forfatter af mange bøger om sygepleje og dens områder. Kommunikationsafsnittet i bogen er skrevet af Ingrid Hanssen, og oversat af Marianne Nielsen. Ingrid Hanssen er norsk sygeplejerske og har praktisk erfaring fra De forenede arabiske emirater. Hun har arbejdet både teoretisk og praktisk indenfor sygeplejen i mange år, og har skrevet en doktorafhandling; Praktiske og etiske dilemmaer som kan opstå i mødet mellem norske sygeplejersker og patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Hun er 1. amanuensis ved Lovisenberg diakonale højskole. På den baggrund finder vi bogen valid. Kommunikasjon i relasjoner Samhandling, konfliktløsning, etikk af Tom Eide og Hilde Eide. Tom Eide er dr. Phil i nordisk litteratur og koordinator ved Oslos Universitet. Hilde Eide er første lektor i psykologi og kommunikation. Forfatterne har stor erfaring inden for sundhedsvæsenet og giver os en grundlæggende indføring i kommunikation. På baggrund af deres kompetencer og bogens indhold, vurderer vi, at bogen har en høj validitet til dette projekt. Vi har også valgt at bruge bogen Sundhedsarbejde i et flerkulturelt samfund af Ingrid Hansen. Første del af bogen er skrevet af Ingrid Hanssen, som er norsk sygeplejerske, og hvis opfattelser er baseret på antropologisk viden. Anden del af - 17 -
bogen er skrevet af danske sundhedsprofessionelle, som har en anden kulturel baggrund end dansk. Bogen er henvendt til studerende og professionelle indenfor sundhedsvæsenet. Bogen er velegnet for os pga. dens generelle indføring i tværkulturel etik og kommunikation. Da forfattere har mange års erfaring indenfor dette område, mener vi, at bogen er valid. Bogen Etniske minoriteter Kulturmøder i sundhedsvæsenet af Jens H. Andersen og Anne D. R. Jensen er udarbejdet på grundlag af antologi, der belyser nogle af de problemfelter, der kan opstå i mødet mellem etniske minoriteter og sundhedspersonalet. Bogens formål er at give læseren nogle værktøjer til at forstå, hvad der udspiller sig i mødet mellem mennesker med forskellig kulturel baggrund, dvs. et kulturmøde. 3.4.2 Anvendt litteratur til empiri Vi har anvendt Videnskabsteori skrevet af Jacob Birkler, som underviser i videnskabsteori og forskningsmetodologi, filosofi og etik samt psykologi ved CVU- Vest. Han er uddannet cand.mag. i filosofi og psykologi. Vi synes, at bogen er letlæselig og konkret i forhold til projektet. Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag af Emil Kruuse er udarbejdet på grundlag af de forelæsninger Emil Kruuse har holdt om forskningsmetoder på Danmarks Lærerhøjskole. Gennem de diskussioner disse forelæsninger har, har det givet Emil Kruuse anledning til at udarbejde denne bog, for at unge forskere skulle kunne gennemføre empiriske undersøgelser. Bogen besvarer de grundlæggende spørgsmål om, hvad kvantitative forskningsmetoder er, og hvordan der kan opstilles idealer for de empiristiske undersøgelser. På denne baggrund findes bogen valid og findes derfor også relevant at benytte i projektet. Ydermere har vi valgt bogen Forskning om og med mennesker af Laila Launsø og Olaf Rieper. Begge forfattere er sociologer, med erfaring med forskning inden for en lang række områder, bl.a. sundhedsvæsenet. Bogen giver et grundigt indblik i forskningsprocessens forskellige faser, derfor har vi valgt bogen. Bogen Indføring i samfundsvidenskabelig metode af Thomas Harboe. Han er pædagogisk konsulent ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns - 18 -
Universitet. Han underviser desuden i metode og videnskabsteori på Handelshøjskolen i København. Bogen dækker begreber, overvejelser og værktøjer, der knytter sig til gennemførelsen af samfundsvidenskabelige undersøgelser og projekter, derfor finder vi den valid. 4.0 Teoriafsnit 4.1 Patientens møde med sundhedsvæsenet 4.1.1 Baggrund Med denne publikation er der sat fokus på patientens møde med sundhedsvæsenet og de såkaldte mellemmenneskelige relationer, der ofte er blevet omtalt som de bløde værdier. Publikationen indeholder 20 anbefalinger, der har til hovedformål, at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer, i sundhedspersonalets møde med patienten. Publikationen er inddelt i tre temaer; kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. Der er i hvert tema skrevet en uddybende tekst, som belyser og dokumenter relevansen af anbefalingerne. Anbefalingerne er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen. 4.1.2 Anbefalinger Vi vil i dette afsnit beskrive de anbefalinger, vi har fundet relevante i forhold til vores projekt, som vi derfor har taget udgangspunkt i. Det er hovedsagelig de anbefalinger, der henvender sig direkte til sundhedspersonalet som enkeltpersoner. Vi har således fravalgt de anbefalinger, der retter sig til ledelsessystemet, den samlede sundhedsorganisation og til det politiske system. Anbefalingerne er i denne sammenhæng udformet, som en normativ og vejledende beskrivelse af, hvordan sundhedspersonalet sikrer kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer i daglig klinisk praksis. Anbefaling 1: - 19 -
INDDRAGELSE AF PATIENTENS VÆRDIER, HOLDNINGER OG TANKEGANG Effektiv kommunikation mellem patienten og sundhedspersonalet forudsætter, at sundhedspersonalet har sat sig ind i og accepterer patientens tanker, følelser, værdier og holdninger. Det anbefales, at: Afdelingen udvikler og fremmer en kultur, hvor sundhedspersonalet har færdigheder og vilje til at sætte sig ind i patientens værdier, følelser, holdninger og tankegang. Anbefaling 3: OMSORG I RELATIONEN MED PATIENTEN Sundhedspersonalets omsorg er en forudsætning for, at de mellemmenneskelige relationer kommer til udtryk i behandlingen og plejen. Det anbefales, at: Sundhedspersonalet viser åbenhed, imødekommenhed, tillid, engagement samt forståelse og vilje til at hjælpe patienten. Sundhedspersonalet lytter og spørger til patientens opfattelse af egen sygdomssituation med det formål at kende patienten og forstå betydningen af sygdommen for patientens liv. Sundhedspersonalet giver patienten mulighed for spontant at udtrykke tanker og følelser i den daglige kontakt til sundhedspersonalet. Anbefaling 4: PATIENTENS OPFATTELSE AF INFORMATIONEN Dialogen mellem patienten og sundhedspersonalet bør tage udgangspunkt i, at patienter har forskellig forudsætning for og ønsker til dialogen. Det anbefales, at: Sundhedspersonalet tilpasser formidlingen til den enkelte patient. Sundhedspersonalet sikrer, at patienten har forstået den givne information. Anbefaling 5: SUNDHEDSPERSONALETS INDBYRDES DIALOG - 20 -
En god dialog med patienten underbygges af en afdelingskultur, hvor patienten omtales med respekt, både i sundhedspersonalets interne dialog, hvor patienten ikke er til stede og i dialogen, hvor patienten er til stede. De anbefales, at: Afdelingen udvikler og fremmer en respektfuld samtalekultur. Anbefaling 6: FORBEREDELSE TIL DEN PERSONLIGE SAMTALE En god dialog forudsætter, at sundhedspersonalet har forberedt sig på samtalen før mødet med patienten. Nogle samtaler er så personlige, at de bør finde sted, hvor det ikke overhøres eller forstyrres af andre. Det anbefales, at: Sundhedspersonalet sætter sig ind i patientjournalen og andet relevant materiale før mødet med patienten. Anbefaling 9: LØBENDE DIALOG Patienters ønsker om medinddragelse er forskellige og kan ændre sig gennem patientforløbet. Det anbefales, at: Sundhedspersonalet gennem hele patientforløbet er opmærksom på patientens ønsker til medinddragelse i beslutninger vedrørende egen behandling og pleje. Sundhedspersonalet sikrer, at patienten modtager tilstrækkelig information til at blive medinddraget i egen behandling og pleje. Anbefaling 10: SYNLIG SAMMENHÆNG I PATIENTFORLØBET For patienten er det af betydning at kunne se en sammenhæng i undersøgelse, behandling og pleje, og at få forklaret hvornår, hvorfor og hvordan de enkelte situationer finder sted. Det anbefales, at: Sundhedspersonalet i starten af patientforløbet informerer patienten om det forventede tidsperspektiv for forløbet samt rækkefølgen af patientforløbet, og er i kontinuerlig kontakt med patienten herom. - 21 -
4.1.3 Kommunikation Kommunikation kan defineres som en gensidig informationsudveksling og består ikke kun af det skrevne og sagte ord, men også kropssprog, mimik og tonefald har stor indflydelse på, hvordan et budskab bliver forstået og fortolket. (Dette vil blive uddybet yderligere i afsnit 4.2) Hvis kommunikation mellem patient og sundhedspersonale skal forbedres, er det således vigtigt, at der fokuseres på kvaliteten af alle aspekter ved mødet mellem patient og sundhedsvæsenet. Empati eller indføling kan defineres som evnen til, at sætte sig ind i andres sted. At have forståelse for andres følelser, behov og oplevelser er en grundlæggende og nødvendig kvalitet i terapeutiske relationer og må betragtes, som en af de vigtigste kommunikative færdigheder i sundhedsvæsenet. Empatiske færdigheder har en general betydning for at etablere en hensigtsmæssig relation mellem patient og sundhedspersonalet, herunder evnen til at forstå patientens problemer, stille den korrekte diagnose og påvirke patient sundhedsadfærd i hensigtsmæssig retning. Ved at være nærværende, imødekommende, åben og indfølende kan sundhedspersonalet udvise empati for patienten. Respekten for den enkelte patient er grundlæggende for kvaliteten i mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Udgangspunktet for respekten er at betragte patienten, som et ligeværdigt menneske, hvis følelser og tanker er vigtige. Oplevelse af respekt har general betydning for patientens følelse af tryghed, selvværd og tro på egne evner til at håndtere vanskelige situationer. Omvendt vil manglende oplevelse af respekt eksempelvis følelsen af, at der bliver handlet hen over hovedet på en, kunne føre til opgivenhed, modløshed og utryghed. Empati er en forudsætning for at kunne udvise respekt, da dette blandt andet forudsætter indføling i forhold til patientens forventninger, normer og ønsker. Oplevelsen af at blive respekteret er ofte knyttet til oplevelsen af, at der bliver lyttet til en, og at man tages alvorligt. At lytte kan dreje sig om at undersøge, hvor meget information patienten ønsker og er klar til at modtage. Patientens signaler kan både være sproglige og ikke-sproglige, hvilket ofte er tilfældet i situationer, hvor patienten - 22 -
er præget af angst. Ved at lytte kan sundhedspersonalet også sikre sig, at deres og patientens opfattelse af sygdomssituationen er i overensstemmelse med hinanden. Ordvalget kan have indflydelse på patientens oplevelse af kontakt, og af at blive respekteret. Sundhedspersonalets evne til at formulere sig har betydning for patientens muligheder for, at forstå de informationer, der bliver givet, og den har ligeledes indflydelse på patientens oplevelse af, at blive lyttet til og respekteret. Det betyder således, at sundhedspersonalets evne til at kommunikere i et tydeligt, klart og letforståeligt sprog er vigtigt for kvaliteten for kommunikationen. Oplevelsen af at blive respekteret afhænger dog samtidig af, at der tages hensyn til patientens forudsætninger, herunder uddannelse osv. I forbindelse med dialogen, herunder planlagte samtaler, vil det have indflydelse på kvaliteten af kommunikationsprocessen, at parterne har forberedt sig. Fra sundhedspersonalets side indebærer forberedelse bl.a. at, man har sat sig ind i patientens situation gennem dennes journal. Det er ligeledes vigtigt for kvaliteten af relationen, selv ved kontakter af kort varighed, at patienten får en oplevelse af, at sundhedspersonalet er nærværende og parat til at give sig tid til patienten. Denne oplevelse modvirkes, hvis personalet virker stresset, kigger på uret eller har mobiltelefonen tændt under samtalen. 4.1.4 Medinddragelse Patientens forventning om at blive involveret i deres egen behandling og pleje, har ændret sig gennem de seneste år. Der er i dag en større andel af patienter, for hvem det er meget vigtigt at blive inddraget i behandlingsforløbet. I modsætning til tidligere er det ikke kun yngre patienter, som ønsker indflydelse. Medinddragelse kan ske i flere situationer i patientforløbet, såsom ved beslutninger vedrørende behandlinger og i den daglige pleje. På en række områder er patientens ret til indflydelse på undersøgelsen, behandlingen og pleje medtaget i lovgivningen. Medinddragelse kan ligeledes være med til at sikre, at patientens individualitet respekteres, og at patienten har en oplevelse af, at have indflydelse og kan mestre sin egen livssituation. Medinddragelse kan således betragtes som en del af en sikring af - 23 -
kvaliteten, idet inddragelse af patienten kan betragtes som et middel til at evaluere patienttilfredsheden. Patientens ønske om medinddragelse stiller en række krav til relationen mellem patient og sundhedspersonale, både i form af krav til patient og til sundhedspersonale. Relationen mellem patient og sundhedspersonale må være præget af sundhedspersonalets vilje til at inddrage patienten. Medinddragelse bør ikke udelukkende betragtes som en fordel for patienten, men også for sundhedspersonalet, idet patienten ofte har en viden og erfaring som sundhedspersonalet kan bruge i behandling og pleje af patienten. Kommunikation er derfor et centralt aspekt af relationen mellem patient og sundhedspersonale. 4.1.5 Kontinuitet Kontinuitet omhandler sammenhæng i patientforløbet. Det er kommunikationen, som sikrer kontinuiteten, både når der videregives informationer på tværs af sektorerne, og når sundhedspersonalet møder patienten. Betydningen af, at patienten ikke oplever kontinuiteten i undersøgelsesforløbet kan være, at patienten oplever frustration, utryghed og manglende overblik. Patienter ligger vægt på, at de under deres møde med sundhedsvæsenet møder et begrænset antal sundhedspersonale. De fremhæver fordelen ved, at de ikke skal fortælle hele deres sygdomshistorie fra begyndelsen ved hvert nyt møde under forløbet. Udover at kontinuiteten, som sagt har betydning for patienternes tryghed og trivsel, har det også i behandlingsforløbet en dokumenteret effekt på de sundhedsfaglige kerneydelser. Information er ligeledes en vigtig del af oplevelsen af kontinuiteten. For patienten er det af stor betydning, at kunne se en sammenhæng i undersøgelsen og behandlingen, og at få afklaret hvorfor, hvornår og hvordan de forskellige situationer finder sted. Herved synliggøres kontinuiteten. I de tilfælde, hvor brud på kontinuiteten ikke kan undgås, sikrer kommunikation mellem patient og personale, at patienten får en forståelse for, hvorfor kontinuiteten - 24 -
ikke er optimal. Herved kan en mulig oplevelse af utryghed og frustration mindskes ved, at de får en forklaring på, hvorfor ventetiden var opstået. Patienter henviser til, at mangel på information har ført til utryghed og en følelse af ikke at kunne gennemskue, hvad der skal ske, og det har medført at patienten har følt sig ubetydelig og overset. 4.2 Kommunikationsteorier Når man skal definere kommunikation og finde kommunikationsteorier, må vi konstatere, at dette kan være svært. Megen kommunikationsorienteret tænkning og forskning er gjort ud fra et ofte implicit kommunikationsbegreb, idet der kan være en tendens til at tage for givet, at alle ved hvad det betyder (15). 4.2.1 Verbal og nonverbal kommunikation Kommunikationen kan være både verbal og nonverbal. Den verbale del af kommunikationen er, hvor der formidles et sprogligt budskab mellem to personer. En afsender og en modtager. Den nonverbale kommunikation omfatter bl.a. kropssprog, øjenkontakt og berøring (15). Inden for sundhedssektoren er kommunikation særdeles fundamental. Den rummer uendelige mange muligheder, og lige så mange problemstillinger. Man skal tilpasse kommunikationen efter, hvilken person man henvender sig til. En patient der er meget bange og usikker på situationen, skal man kommunikere anderledes med end en patient, der er kendt i systemet, og har prøvet det mange gange før (15). Nonverbal kommunikation Øjenkontakt er særdeles vigtig i alle mellemmenneskelige relationer. Øjnene og området omkring dem udgør centrum for ansigtets minespil. Blikket er et vigtigt hjælpemiddel, når man ønsker at etablere kontakt til et andet menneske. Hvis man vender blikket bort opfattes det som om, man ikke ønsker at skabe kontakt. Et direkte blik derimod, opfattes af de fleste som værende troværdigt og ærligt (15). Huden er det mest sensitive organ af alle. Når man rør ved et andet menneske overskrider man denne persons intime område. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, hvordan personen reagerer ved berøring. Det er ikke alle, der synes berøring er behageligt. Men ifølge forskning viser det sig, at fysisk kontakt mellem - 25 -
mennesker i medicinsk eller anden professionel sammenhæng er tilladt. I disse situationer sker berøringen på en sådan måde, at det ikke opfordrer til intimitet (15). Verbal kommunikation Med verbal kommunikation bruger vi sprog i mundtlig og skriftlig form, der er udviklet mhp. at dække menneskets behov for at udveksle tanker og meninger. Når en gruppe mennesker udfører en bestemt type arbejde sammen, udvikles en speciel kommunikationsform, dvs. et fagsprog udvikles, som medfører at den kommunikative effektivitet i gruppen forøges pga. hurtig overførelse af information. Men på den anden side, kan de udenforstående mennesker have svært ved at forstå deres interne sprog (15). Der findes forskellige verbale kommunikationsmodeller, der giver et skematisk billede af kommunikationsprocessen. Ifølge Kristoffersen kan kommunikationsmodeller inddeles i lineære og dynamiske modeller. Begge modeller indeholder en afsender, en modtager og et budskab(15). 4.2.2 Professionsorienterede kommunikationsmodel For at få en større forståelse for kommunikationen inden for sundhedsvæsenet, mener Eide og Eide, at den lineære og den dynamiske model ikke er omfangsrig nok til, at kunne belyse de vigtigste karakteristikker ved sundhedsfaglig kommunikation. Deres hyppigste formål er, at man som sundhedspersonale skal forsøge at fremme sundhed og lindre lidelse i størst mulig grad. Dette belyser de gennem den professionsorienterede kommunikationsmodel. Ved denne model, fremhæver Eide og Eide tre centrale aspekter, som de kalder: omsorgsprofessionalitet, omsorgsrationalitet og omsorgstemporalitet. Disse aspekter dækker de tre triader, der indgår i den professionsorienterede kommunikationsmodel.(8) Omsorgsprofessionalitet karakteriseres ved at indeholde tre områder, der danner den grundlæggende evne til at kunne kommunikere med patienten. Disse tre områder er empati, fagkundskab og målorientering. Empati er defineret i et tidligere afsnit, og vil ikke blive omtalt her. Fagkundskaben er ifølge Eide og Eide en grundlæggende forudsætning for god kommunikation og samarbejde med patienten. Den er desuden vigtig at være i besiddelse af, for at kunne analysere en situation, formidle sin viden og - 26 -
være i stand til at kunne gennemføre tiltag, der er gunstige for patienten. Endvidere omfatter fagkundskaben også de praktiske færdigheder man er i besiddelse af som sundhedspersonale. Disse er nødvendige, da det giver patienten en følelse af, at denne er i gode hænder. Målorienteringen er den samlede målsætning for patient og sundhedspersonale, så sundhedspersonalet bliver til en del af det endelige mål (8). Omsorgsrationalitet karakteriseres ved at indeholde tre områder, der lægger vægt på det fornuftsmæssige og intellektet. Disse tre områder er følelser, etik og rationalitet. Følelser er intuition og fornemmelser man kan have overfor andre. Som sundhedspersonale kan man føle sympati for en patient, men antipati for en anden. Dette er afhængigt af hvilken følelse patienten vækker hos en. Her er det at rationaliteten spiller ind. Man skal vise empati og forståelse overfor patienten, uanset hvilken følelse patienten vækker hos én. Her kommer erfaring og baggrundsviden én til gode. Er man stærk i dette, har man større overskud til at rumme det komplekse menneske. Etikken krydser både følelserne og rationaliteten, hvilket kan forårsage etiske dilemmaer (8). Omsorgstemporalitet er karakteriseret ved, at man integrerer både fortid, nutid og fremtid i undersøgelsesforløbet. Som sundhedspersonale skal man i sin kontakt med patienten, være mentalt til stede i øjeblikket, og samtidig kunne genkalde vigtige informationer om fortiden, og slutteligt kunne have en fornemmelse for, hvad fremtiden kan bringe for patienten (8). Figur 1: Grundelementer i sundhedsfaglig kommunikation (8). - 27 -