Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Der er tale om to uddannelser: Kandidatuddannelsen i systembiologi (indenfor det ingeniørvidenskabelige område) Titel Dansk: Cand.polyt. i systembiologi Engelsk: Master of Science in Engineering (Systems Biology) Adgangskrav Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: - En teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse i: Bioteknologi, Sundhed og Produktion eller Kemi og Teknologi. - Diplomingeniører med følgende retningsbetegnelse: Kemi og Bioteknologi. Desuden stilles krav om engelsk på B-niveau. Kandidatuddannelsen i systembiologi (indenfor det teknisk- naturvidenskabelige område) Titel Dansk: Cand.scient.techn. i systembiologi Engelsk: Master of Science and Technology (Systems Biology) Adgangskrav Optagelse på uddannelsen kræver en af følgende forudsætninger: - En teknisk-naturvidenskabelig bacheloruddannelse i: Biokemi, biologi, molekylær biomedicin eller fødevarevidenskab. Desuden stilles krav om engelsk på B-niveau. Følgende forhold er fælles for uddannelserne: Uddannelsernes normerede studietid 120 ECTS Uddannelsernes tilskudsmæssige indplacering Heltidstakst 3 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelserne Ingen maksimumramme for optag på uddannelserne. 1
Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i systembiologi Kandidatuddannelsen i systembiologi er en ingeniørvidenskabelig uddannelse, der sigter mod at kvalificere den studerende inden for teknisk videnskab med fokus på komplette biologiske systemer. Uddannelsen indeholder en obligatorisk del med fokus på grundlæggende aspekter ved systembiologi og ingeniørarbejde samt et specialiseret studieforløb, hvor de studerende får kendskab til, hvordan man analyserer, fortolker og anvender informationer om komplette biologiske systemer. Uddannelsen sigter mod forskelligartede job i erhvervslivet, offentlige myndigheder og forskning. Et af de store anvendelsesområder i industriel bioteknologi er at udvikle mere effektive cellefabrikker til produktion af lægemidler, fødevareingredienser eller alternativt brændstof. Uddannelse: Dansk: Cand.polyt (civilingeniør) i systembiologi Engelsk: Master of Science in Engineering in Systems Biology Eller Dansk: Cand.scient.techn. i systembiologi Engelsk: Master of Science and Technology in Systems Biology Universitet: Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Biocentrum Sagsbehandling afsluttet: 19. november 2007 2
Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i systembiologi indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Det er i ansøgningen sandsynliggjort, at uddannelsen er forskningsbaseret og at dette kan bære opbygningen af en kandidatuddannelse. Uddannelsens samfundsmæssige relevans Det er i ansøgningen sandsynliggjort, at der vil være en efterspørgsel efter færdiguddannede kandidater inden for systembiologi Det vurderes som sandsynliggjort, at den ansøgte uddannelse indholdsmæssigt adskiller sig fra beslægtede uddannelser i bioinformatik på KU, ÅU, SDU samt DTU s egen uddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Faglig progression Det er sandsynliggjort, at der en faglig progression på uddannelsen såvel eksternt i forholdet mellem bachelor- og kandidatniveau som internt mellem 1. og 3. semester på kandidatuddannelsen. 3
Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det har været væsentligt for vurderingen og indstillingen, at det i ansøgningen er sandsynliggjort, at der er et samfundsmæssigt behov for uddannelsen, at uddannelsen i systembiologi adskiller sig fra beslægtede uddannelser samt at uddannelsen er forskningsbaseret. Med hensyn til det samfundsmæssige behov for uddannelsen har det været væsentligt, at DTU dokumenterer positive behovstilkendegivelser fra virksomheder og interessenter på området. Det vurderes, at DTUs redegørelse for samfundets behov for uddannelsen hviler på en undersøgelse i en begrænset kreds af aftagere. Vurderet i lyset af aftagerrepræsentanternes og virksomhedernes placering samt den generelt lave ledighed på ingeniørområdet - i juli 2007 blev opgjort til 3% - vurderes det imidlertid at være tilstrækkeligt. Det vurderes, at der både er forskel og væsentligt overlap mellem DTU s systembiologiuddannelse og beslægtede uddannelser i bioinformatik på KU, AU og SDU samt DTU s egen kandidatuddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Kurser, der dækker 55 ECTS-points, er identiske på DTU s ansøgte uddannelse i systembiologi og den nævnte eksisterende kandidatuddannelse i bioteknologi. Forskningsprojekterne på 30 ECTS-point er imidlertid forskellige, ligesom kurser, der dækker 35 ECTS-point findes på systembiologiuddannelsen men ikke på kandidatuddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Ud fra det supplerende materiale, som DTU har fremsendt, vurderes det dog som sandsynliggjort, at der er forskel på disciplinerne bioinformatik og systembiologi og at systembiologi dermed adskiller sig fra de beslægtede uddannelser i Danmark, der allerede udbydes. DTU betoner med henvisning til de citerede aftagerrepræsentanter, at der kan være problemer med kendskabet til systembiologi både i det brede danske samfund og blandt bachelorstuderende. Det vurderes, at en selvstændig systembiologiuddannelse frem for en specialisering på en eksisterende uddannelse vil være et bidrag til at synliggøre området over for bachelorer. Endelig har det med hensyn til forskningsbasering været væsentligt, at uddannelsen udbydes af veletablerede forskningsgrupper inden for BioCentrum-DTU, at undervisningen foregår i aktive forskningsmiljøer samt at de medarbejdere, DTU nævner i ansøgningen ifølge CV erne har publiceret om uddannelsens emner og temaer i nationale såvel som internationale sammenhænge. 4
Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Cand.polyt. i systembiologi med den engelske oversættelse Master of Science in Engineering in Systems Biology. Ifølge bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 20 giver en kandidatuddannelse ret til at anvende Cand. efterfulgt af betegnelsen for den enkelte uddannelse som fastsat i kapitel 6. Der er ikke hjemmel til at give den samme uddannelse to titler. Uddannelsens danske titel med tilhørende oversættelse skal derfor afgøres ud fra uddannelsens kernefaglighed. DTU betegner i ansøgningen uddannelsen som en avanceret ingeniørfaglig uddannelse (Ansøgning, s. 1). Videre hedder det i ansøgningen: Uddannelsen følger den generelle studieordning og studieplan for DTU s kandidatuddannelse og i hovedtræk den almindelige struktur for kandidatuddannelsen, jf. bilag 1. Det betyder, at uddannelsen i systembiologi opfylder de to centrale mål for en kandidatuddannelse: At give den studerende en faglig spidskompetence.. [og] At give den studerende en polyteknisk helhedskompetence, der udover en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. (Ansøgning, s. 3). De konstituerende fagelementer i uddannelsen placerer sig dels på det ingeniørvidenskabelige område og dels på det naturvidenskabelige område. Mindst 50 ECTS placerer sig inden for det naturvidenskabelige område (molekylær cellebiologi, videregående bioinformatik, introduktion til systembiologi, DNA Microarrayanalyse, mikrobiel kemi mv.) 25 ECTS placerer sig inden for det ingeniørvidenskabelige område (Metabolic Engineering, Innovation og ingeniørarbejde rettet mod forskning). 15 ECTS er valgfri kurser. De valgfri fag omfatter ifølge DTU s Fælles studieordning for kandidatuddannelser alle videregående kurser på DTU. 30 ECTS er Forskningsprojekt inden for systembiologi. (Ansøgning, bilag 2, s. 14). Kurser og forskningsprojekt, der dækker op til 70 ECTS-point placerer sig samlet inden for det ingeniørvidenskabelige område. Uddannelsens kernefaglighed vurderes på baggrund af ovenstående at være det ingeniørvidenskabelige. Det indstilles, at uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) 62 giver ret til titlen Cand.polyt. i systembiologi med den engelske oversættelse Master of Science in Engineering in Systems Biology. Adgangskrav Studerende med en relevant 3-årig dansk eller udenlandsk bachelorgrad i teknisk videnskab er kvalificeret til optagelse på kandidatuddannelsen i systembiologi. Følgende bacheloruddannelser fra DTU giver umiddelbart adgang til uddannelsen: Bioteknologi, Sundhed og Produktion samt Kemi og Teknologi. Endvidere kan studerende med en dansk eller udenlandsk bachelorgrad i naturvidenskab søgeoptagelse. Endelig kan diplomingeniører (professionsbachelorer, B Eng), der opfylder de almindelige betingelser for optagelse på kandidatuddannelserne, og som har følgende retningsbetegnelse søge optagelse på uddannelsen: Kemi og Bioteknologi. 5
Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Det indstilles, at uddannelsen i systembiologi bør indplaceres på taxametertakst 3. Uddannelsen placerer sig under det ingeniørtekniske området. Et af kurserne i den studieplan, der er vedlagt ansøgningen, indeholder laboratorieøvelser. De øvrige kurser består af forelæsninger, opgaveregning, computerøvelser, projektarbejde mv. (Ansøgning, bilag 2, s. 14f). Der er imidlertid en høj grad af sammenfald mellem kurserne på systembiologiuddannelsen og kurserne på DTU s eksisterende uddannelse i bioteknologi med mulighed for specialisering i bioinformatik. Den eksisterende uddannelse er indplaceret på en taxametertakst 3. Det indstilles derfor, at uddannelsen i systembiologi bør indplaceres på taxametertakst 3. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Ikke oplyst Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression. 6