Modulbeskrivelse Modul 1: Bioanalytikerpraksis Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Bioanalytikerpraksis 2. Beskrivelse Modulet er tilrettelagt som en bred introduktion til bioanalytikeruddannelsen og bioanalytikerprofessionen, dette i forhold til såvel professionsudøvelsen i praksis som professionens indlejring i sundhedsvidenskab, sundhedsvæsen og samfund. Modulet er opdelt i 5 uger (7½ ECTS) på uddannelsesinstitutionen først i modulet og 5 ugers ophold (7½ ECTS) på afdeling til sidst i modulet. På uddannelsesinstitutionen bibringes den studerende begyndende indsigt i natur- og sundhedsvidenskabelige fagområder som kemi og statistik, kendskab til udvalgte analyseprincipper, grundlæggende færdigheder i betjening af basalt laboratorieudstyr samt færdigheder i håndtering af biologisk prøvemateriale, reagenser og kemikalier. Desuden fokuseres i undervisningen på uddannelsesinstitutionen på udvikling af grundlæggende studieteknisk kompetence, herunder kompetence til at indgå i et fagligt samarbejde. Sidste halvdel af modulet foregår på afdeling. Den studerende tilknyttes én laboratoriemedicinsk afdeling, der således fungerer som stamafdeling. I samarbejde mellem de afdeling, uddannelsesinstitutionen og den studerende udfærdiges individuelle studieplaner, der sikrer målopfyldelse jf. punkt 3c. Hvor det vurderes nødvendigt i forhold til målopfyldelsen kan indlægges ophold på andre afdelinger end stamafdelingen. I modulets kliniske ophold vægtes tilknytnings- og socialiseringsaspektet, herunder kendskab til det bioanalytiske praksisfelt og professionsetik, udvikling af færdigheder nødvendige for at indgå i arbejdsfællesskab og -rutiner samt begyndende opbygning af professionsidentitet. Desuden fokuseres i modulet på udvikling af den studerendes forståelse for bioanalytisk kvalitet og kvalitetssikring. 3. Niveau a. Forudsætninger Adgangskravene til uddannelsen b. Formål Formålet med modulet er, at den studerende får indblik i professionens særkende. Den studerende vil i modulet få udbygget sin natur- og sundhedsvidenskabelige viden samt opnå basale laboratoriefærdigheder. I sammenhæng hermed skal den studerende opnå viden om og opbygge sikkerhedsmæssig og etisk forståelse for det prøvemateriale, der ligger til grund for de laboratoriemedicinske analyser. Endelig vil den studerende blive introduceret til kvalitetstænkning i alle processer, som indgår i laboratoriemedicinsk arbejde fra prøvetagning til det færdige analyseresultat. c. Emne/fag, læringsudbytte, indhold, litteratur Beskrevet i skemaform se til sidst. 4. Obligatorisk eller valgfrit Obligatorisk modul Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL Side 1 af 9
5. Undervisere Undervisere ved bioanalytikeruddannelsen. Kliniske undervisere fra laboratoriemedicinske afdelinger. I særlige tilfælde vil eksterne undervisere med særlig ekspertise inden for bestemte områder blive inddraget i undervisningen. 6. Varighed og periode Modulet løber over 10 uger (15 ECTS) fra studiestart i uge 35 til og med uge 45 (uge 42 er undervisningsfri) 7. Undervisnings- og læringsformer I modulet indgår et bredt spektrum af undervisnings- og læringsformer. Disse omfatter forelæsnings- og dialogtimer, opgaveregning, demonstrationer, laboratorieforsøg, journalskrivning samt ophold på godkendt laboratoriemedicinsk afdeling. 8. Bedømmelse og godkendelse Modulet evalueres ved en intern mundtlig klinisk prøve. Udgangspunktet for bedømmelsen er en rundvisning på de afdeling, som den studerende har været tilknyttet i modulet. Rundvisningen skal demonstrere den studerendes fortrolighed med afdelingens indretning og arbejdsgange samt bioanalytikerens forankring i den pågældende laboratoriemedicinske afdeling. Ved eksaminationen deltager den på afdelingen tilknyttede kliniske underviser samt en underviser tilknyttet uddannelsesinstitutionen. Forud for den kliniske prøve organisere gruppen af studerende på én afdeling en rundvisning for de øvrige studerende, der har været tilknyttet andre afdelinger på det pågældende sygehus. Til modulets kliniske undervisning er der deltagelsespligt af et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse af juli 2009, afsnit 11. Se i øvrigt notat vedr. deltagelsespligt for nærmere præcisering af denne. Det er en forudsætning for deltagelse i modulets kliniske prøve, at den studerende har udvist den studieaktivitet, der er beskrevet i den studerendes individuelle studieplan jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk laboratorieanalyse af juli 2009, afsnit 10. Dvs. den studerende skal, for at kunne deltage i modulprøven, have godkendt gennemførelsen af studieplanen af den kliniske underviser jf. bilag vedr. klinisk undervisning. 9. Sprog Undervisningssproget er dansk. Litteratur på andre sprog kan forekomme 10. ECTS-fordeling Biomedicinsk laboratorieanalyse, 10½ ECTS Generelle analyseprincipper, herunder anvendelse af mikroskop, centrifuge, volumetrisk og fotometrisk udstyr (2 ECTS, heraf 1 ECTS på Anvendt kemi: Forståelse af generelle kemiske analyseprincipper, herunder volumetri og introduktion til kemiske reaktioner (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Anvendt fysik: Forståelse af generelle fysiske analyseprincipper, herunder lyslære i forhold til mikroskopi og fotometri (½ ECTS) Biomedicin: De udvalgte analysers relevans set i forhold til sygdom og sundhed (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Anvendt statistik: Grundlæggende statistiske begreber til forståelse af kvalitetssikring, herunder referenceintervaller, variation, spredning og middelværdi (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne, herunder introduktion til de laboratoriemedicinske afdelingers arbejdsfelt, arbejdsgange, håndtering af biologisk materiale, reagenser og kemikalier (2 ECTS, Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 2 Side 2 af 9
heraf 1½ ECTS på Kvalitetssikring og -udvikling, herunder introduktion til kvalitetssikringsprocedurer (1½ ECTS, heraf 1½ ECTS på Samfundsvidenskab (inklusive generel studieteknik og metodeundervisning), 4 ECTS Videnskabsteori, studieteknik og forskningsmetodik, herunder introduktion til bioanalytikerprofessionens ontologi, informations- og vidensøgning (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Kommunikation og socialpsykologi: Kommunikation, herunder introduktion til grundlæggende kommunikationsteorier (1 ECTS, heraf ½ ECTS på Kulturforståelse og samarbejde, herunder kulturteori og teorier om samarbejde af betydning for studie- og professionsudøvelse (1½ ECTS, heraf 1 ECTS på Humaniora, ½ ECTS Fagetik, de fagetiske retningslinier (½ ECTS) Modulet er opdelt i 7½ ECTS på uddannelsesinstitutionen og 7½ ECTS på afdeling. Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 3 Side 3 af 9
3.c Niveau: Emne/fag, læringsudbytte, indhold, litteratur Emne/fag Læringsudbytte Indhold Udenfor studieordning Introduktion og velkomst (udenfor studieordning) Den studerende bliver vel modtaget får et indtryk af uddannelsen som en helhed, hvor uddannelsesinstitution og klinisk praksis går hånd i hånd får overblik over uddannelsens opbygning, indhold og mål; herunder hvordan især modul 1 er opbygget og tilrettelagt præsenteres for de institutionelle rammer: Professionshøjskolen, Campus Næstved samt studielivet lærer studerende fra de andre uddannelser at kende Velkomst Fælles velkomst med goddag til studerende, undervisere m.fl. på uddannelsen og campus Rundvisning på Campus Næstved Praktisk forhold, fx studiekort Studievejledning Om bioanalytikeruddannelsen: Uddannelsens opbygning i moduler, semestre, m.v. med fokus på Teori og praksis Uddannelsesinstitution og laboratoriemedicinske afdelinger Temaer, emneområder og fag Progression i uddannelsen Bedømmelse af moduler Studie- og undervisningsformer Om modul 1: Bioanalytikerpraksis: Indhold og opbygning; hvorfor og hvordan med fokus på Professionsforståelse Laboratoriefærdigheder Studie-/arbejdsredskaber Tværfaglig introduktion til Sundhedsuddannelserne University College Sjælland Rustur Ved tutorerne Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 4 Side 4 af 9
Biomedicinsk laboratorieanalyse 10½ ECTS Generelle analyseprincipper: Herunder anvendelse af mikroskop, centrifuge, volumetrisk og fotometrisk udstyr (2 ECTS, heraf 1 ECTS på Mikroskopi: Den studerende kan/har: viden om lysfeltmikroskopet på et niveau, hvor den studerende kan nævne basale komponenter og deres funktion med en vis grad af selvstændighed og under vejledning betjene lysfeltmikroskop; herunder udføre indstilling og vedligeholdelse Sedimentation: Den studerende kan/har: viden om sedimentation som analyseprincip, på et niveau, hvor den studerende kan gengive principperne bag eksemplarisk udvalgte analyseprincipper, fx centrifugering med en vis grad af selvstændighed og under vejledning betjene forskellige former for centrifuger Volumetriske analyseprincipper: Den studerende kan/har : viden om basalt, volumetrisk udstyr på et niveau, hvor den studerende kan beskrive en hensigtsmæssig anvendelse af udstyret i forhold til en given opgave med en vis grad af selvstændighed og under vejledning betjene volumetrisk udstyr som pipetter, målekolber og div. glasvarer samt vægte Spektrofotometri: Den studerende kan/har: viden om spektrofotometri som analyseprincip på et niveau, hvor den studerende kan gengive principperne bag spektrofotometrisk måling samt beskrive sammenhængen mellem målt absorbans og koncentration med en vis grad af selvstændighed og under vejledning betjene spektrofotometer Reagensfremstilling: Den studerende kan/har: viden om principperne for fremstilling af forskellige typer reagenser, der sætter den studerende i stand til med en vis grad af selvstændighed og under vejledning at fremstille udvalgte reagenser Mikroskopi Lysfeltmikroskopi: Opbygning, komponenter og tilbehør Strålegang og billeddannelse Indstilling vha. Køhlers princip Vedligeholdelse Fejlkilder Forstørrelse og opløsning Krav til prøvemateriale Sedimentation Sedimentation Centrifugen og centrifugering; herunder sikkerhed og balance Volumetriske analyseprincipper Basalt volumetrisk udstyr og dets anvendelse, fx automatpipetter, målekolber, -bægre og glas Vægte (tekniske, analyse-) og vejemetoder Vedligeholdelse og kalibrering Spektrofotometri Enkeltstrålespektrofotometer; herunder opbygning, komponenter og indstilling (af bølgelængde) Måling af absorbans ved fastlagt bølgelængde Lambert-Beers lov Reagensfremstilling Omrøring/blanding, opvarmning, filtrering og fortynding Stamopløsninger, standardopløsninger og fortyndingsrækker Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 5 Side 5 af 9
Anvendt kemi: Generelle kemiske analyseprincipper, herunder volumetri og introduktion til kemiske reaktioner (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Blodprøvetagning: Den studerende kan/har: under vejledning og under opsyn udføre blodprøvetagning på patienter Anvendt kemi: Den studerende kan/har: viden om det kemiske fagområde, som sætter den studerende i stand til at anvende dette i forhold til udvalgt bioanalytisk og laboratorieteknologisk arbejde, herunder kvalitetssikring Blodprøvetagning Blodprøvetagningsteknik Kemi Kemiske reaktioner (fx i vand) Kemiske analyseprincipper Volumetri Koncentrationsberegninger (mængde, stofmængde, aktuel og formel koncentration, etc.) Stamopløsninger, standardopløsninger og fortyndingsrækker Anvendt fysik: Generelle fysiske analyseprincipper, herunder lyslære i forhold til mikroskopi og fotometri (½ ECTS) Biomedicin: Udvalgte analysers relevans set i forhold til sygdom og sundhed (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Anvendt statistik: Grundlæggende statistiske begreber til forståelse af kvalitetssikring (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Anvendt fysik: Den studerende kan/har: viden om det fysiske fagområde, som sætter den studerende i stand til at anvende dette i forhold til udvalgt bioanalytisk og laboratorieteknologisk arbejde, herunder kvalitetssikring Biomedicin: Den studerende kan/har: viden om udvalgte analysers relevans i forhold til sundhed og sygdom Anvendt statistik: Den studerende kan/har: viden om det statistiske fagområde, som sætter den studerende i stand til at anvende dette i forhold til udvalgt bioanalytisk og laboratorieteknologisk arbejde, herunder kvalitetssikring Lyslære Hvad er lys? Bølger/partikler, lysets fysiske egenskaber Begreber, enheder og beregninger; fx bølgelængde, Plancks konstant, frekvens og Lambert-Beers lov Absorption, transmission Linser, fx konkav/konveks, brændvidde, billeddannelse, forstørrelse Centrifugering: Tyngdefelt og acceleration G-værdien Biomedicin: Fysiologi Statistik Impræcision, inakkuratesse og måleusikkerhed Population og stikprøve Middelværdi, standarddeviation og variationskoefficient Normalfordeling Referenceintervaller Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 6 Side 6 af 9
Arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne: Herunder introduktion til de laboratoriemedicinske afdelingers arbejdsfelt, arbejdsgange, håndtering af biologisk materiale, reagenser og kemikalier (2 ECTS, heraf 1½ ECTS på Kvalitetssikring og udvikling: Herunder introduktion til kvalitetssikringsprocedurer (1½ ECTS, heraf 1½ ECTS på Arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne: Den studerende kan/har: viden om arbejdsmiljø, sikkerhed, hygiejne og miljøhensyn i relation til den studerendes håndtering af biologisk prøvemateriale, kemikalier og reagenser med en vis grad af selvstændighed håndtere biologisk prøvemateriale, kemikalier og reagenser på en forsvarlig måde under hensyntagen til miljø, arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne Kvalitetssikring og udvikling: Den studerende kan/har: kendskab til analyseinstruktioners opbygning og anvendelse, samt til brugen af manualer til apparatur på et niveau, hvor den studerende kan beskrive de overordnede principper for dokumenternes brug og opbygning og med en vis grad af selvstændighed og under vejledning anvende de nævnte typer af dokumenter forståelse for brugen af logbøger og kontrolkort i forbindelse med vedligeholdelse, eftersyn, fejl, kontrolresultater etc. på et niveau, hvor den studerende kan beskrive de overordnede principper for brug og opbygning heraf viden om identifikation af patienter og prøver på et niveau, hvor Arbejdsmiljø Hvad er et laboratorium? Laboratoriernes indretninger og klassifikation Forskellige typer af laboratorier, fx hospitals- og forskningslaboratorier Arbejdsmiljølovgivning Arbejdstilsynet Basisudstyr, fx centrifuger, køle-/fryseskabe, glasvarer, vægte Arbejdspladsbrugsanvisninger Korrekt påklædning; herunder uniformeringsregulativ Personlige værnemidler; herunder valg af handsker Biologisk materiale Prøvemateriale og dets udtagelse fx blod, urin, væv Rekvireringssystemer og prøveforsendelse i relation til praksis på eksemplarisk udvalgt laboratoriemedicinsk afdeling Personlige værnemidler; herunder valg af handsker Korrekt påklædning Smitteveje Desinfektion Affaldshåndtering Reagenser og kemikalier Håndtering af kemikalier Personlige værnemidler; herunder valg af handsker Korrekt påklædning Kemikalier, R-/S-sætninger og klassificering Opbevaring, håndtering, holdbarhed og mærkning Affaldshåndtering Manualer og instruktioner: SOPs opbygning og anvendelse samt den studerendes egen brug heraf i forbindelse med praktisk laboratoriearbejde på uddannelsesinstitutionen og på konkret eksemplarisk udvalgt laboratoriemedicinsk afdeling Manualer til udvalgt apparatur anvendes i forbindelse med praktisk laboratoriearbejde på uddannelsesinstitutionen og på konkret eksemplarisk udvalgt laboratoriemedicinsk afdeling Kvalitetssikringsprocedurer: Brugen af logbøger og kontrolkort på konkret eksemplarisk udvalgt laboratoriemedicinsk afdeling Prøve- og patientidentifikationsprocedurer på konkret eksemplarisk udvalgt laboratoriemedicinsk afdeling Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 7 Side 7 af 9
den studerende kan beskrive principperne herfor samt gengive vigtigheden heraf i et samlet perspektiv (patient- og institutionsorienteret) Samfundsvidenskab 4 ECTS Videnskabsteori, studieteknik og forskningsmetodik: Herunder introduktion til bioanalytikerprofessionens grundlag og genstandsfelt, informations- og vidensøgning (1½ ECTS, heraf ½ ECTS på Studieteknik: Den studerende kan/har: grundlæggende studieteknisk kompetence selvstændigt føre en laboratoriejournal i praksis og forstår vigtigheden af journalføringen Informationssøgning samt videnskabsteori og forskningsmetodik: Den studerende kan/har: grundlæggende færdigheder i informationssøgning og -vurdering og behersker simple søgninger på Internettet og i udvalgte søgedatabaser grundlæggende viden om videnskab og videnskabelighed på et niveau, hvor den studerende kan genkende og benævne hovedtræk, der kendetegner dette Studieteknik Introduktion til bibliotek Introduktion til IT-faciliteter Introduktion til intranettet/lms Læse- og notatteknik Portfolio Informationssøgning samt videnskabsteori og forskningsmetodik Introduktion til informations- og vidensøgning, Internettet og forskellige søgedatabaser Kildekritik Referenceliste (Vancouver og Harvard standard) Hvad er videnskab? en kort introduktion Bioanalysen og bioanalytikeren: Den studerende kan/har: viden om professionens udvikling og placering, som sætter den studerende i stand til, på et alment niveau, at beskrive professionen i forhold til det sundhedsfaglige vidensområde og patientforløbet Bioanalysen og bioanalytikeren: Bioanalytikerprofessionens udvikling, placering og funktion i sundhedsvæsenet - Hvem er vi, og hvad laver vi? Herunder centrale sider af bioanalysen, fx prøvematerialer, faser og specialer Den bioanalytiske professions skabelse og anvendelse af viden Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 8 Side 8 af 9
Kommunikation og socialpsykologi: Kommunikation, herunder introduktion til grundlæggende kommunikationsteorier (1 ECTS, heraf ½ ECTS på Kulturforståelse og samarbejde: Herunder kulturteori og teorier om samarbejde af betydning for studie- og professionsudøvelse (1½ ECTS, heraf 1 ECTS på Kommunikation og socialpsykologi: Den studerende kan/har: viden om grundlæggende kommunikationsteorier, som sætter den studerende i stand til at genkende og benævne disse i forhold til patient- og donorkontakt samt andre udvalgte områder inden for det bioanalytiske arbejde Kulturforståelse og samarbejde: Den studerende kan/har: Almen kompetence til at indgå i et samarbejde med studerende og kommende kollegaer i en kulturel mangfoldighed Kommunikation og socialpsykologi: Kommunikationsprocessen Kropssprog og berøring Aktiv lytning Forsvarsmekanismer Samtalen Bioanalytikerprofessionen som kultur: Bioanalysen i en samfundsmæssig kontekst Samfundsmæssige og kulturelle forholds betydning for professionens udvikling og udøvelse, herunder indlejringen i en bioteknologisk udvikling, der stiller faglige, etiske, demokratiske og globale udfordringer til såvel den enkelte bioanalytiker som til sundhedsvæsen og samfundet generelt Samarbejde Samarbejdsrelationer og organisering i grupper Gruppedannelse, gruppeprocesser Kulturteori herunder professionskultur og arbejdspladskultur Humaniora (½ ECTS) Fagetik: (½ ECTS) Fagetik: Den studerende kan/har: viden om fagetik, som sætter den studerende i stand til at genkende og benævne disse i forhold til patient- og donorkontakt samt andre udvalgte områder inden for det bioanalytiske arbejde Etik og fagetik Hvad er etik? Grundbegreber og normativ (retningsanvisende) etik, med særlig fokus på fagetik Bioanalytikerprofessionens fagetiske retningslinjer og relationen til patienten, kolleger, andre faggrupper og samfundet. Tavshedspligt Senest revideret d. 09-08-2011 af KMO/TEL 9 Side 9 af 9