Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1998

Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1998 Indhold: 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter... 3 1.2. Påtegning... 4 2. Beretning... 5 2.1. Undervisning... 5 Optagelser studenterbestand... 5 Uddannelser... 5 Koncertvirksomhed i forlængelse af undervisningen... 5 Internationalisering... 6 Docenter og professorer... 7 Efteruddannelse... 7 2.2. FOKU... 7 FOKU-udvalg... 8 2.3. Ledelse og administration... 8 2.4. Bygningsdrift... 9 2.5. Andre hjælpefunktioner... 10 2.6. Årets økonomiske resultat... 10 3. Driftsregnskab og bevillingsregnskab... 11 3.1. Driftsregnskab... 11 3.2. Bevillingsafregning... 12 3.3. Regnskabspraksis mv... 12 3.4. Regnskabsmæssige forklaringer... 13 4. Resultatanalyse... 14 4.1. Undervisning... 14 Studerende: Antal og fordeling... 15 Gennemførelsesprocent mv... 16 Optagelse af studerende... 17 Efteruddannelse... 18 4.2. FOKU... 18 Koncertvirksomhed... 18 CD-produktion... 19 Deltagelse i ensembler, bands mv... 19 Kompositionsvirksomhed... 19 Publikationsvirksomhed... 20 Internationale relationer... 20 Musikfaglige og musikpolitiske tillidshverv... 20 4.3. Ledelse og administration... 20 4.4. Bygningsdrift... 21 Areal pr. studerende... 21 Bygningsvedligeholdelsesnorm... 21 4.5. Hjælpefunktioner... 22 5. Organisation og personale... 23 5.1. Konservatoriets organisation... 23 5.2. Personaleforhold:... 24 6. Tilskud mv... 28 6.1. Tilskudsfinansieret virksomhed... 28 6.2. Legater... 28

2

3 1. Det Jyske Musikkonservatoriums hovedformål og aktiviteter I henhold til Lov nr. 289 af 27. april 1994 som ændret ved Lov nr. 142 af 17. marts 1999 (http://www.kum.dk/lovliste/) om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet er det DJMs hovedformål sammen med landets øvrige musikkonservatorier - at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. DJM skal endvidere udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for konservatoriets fagområder. DJM tilbyder et stort spektrum af uddannelser, såvel klassiske som rytmiske, indenfor rammerne af bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995 om uddannelserne på de danske musikkonservatorier. Grundstrukturen er et fireårigt forløb, der fører frem til en Musiklærereksamen. Ovenpå denne kan efter kvalificeret optagelse lægges et et-årigt diplomforløb, som afsluttes med Diplomeksamen. Enkelte uddannelser, eksempelvis uddannelsen som orkestermusiker, forløber i et ubrudt femårigt forløb afsluttende med diplomeksamen. Øverst oppe kan efter kvalificeret optagelse lægges en solistuddannelse på maksimalt to år afsluttende med offentlig debut. DJM bidrager yderligere til fremme af musikkulturen i Danmark gennem en betydelig og varieret koncertvirksomhed, der omfatter såvel studerende som lærere. Koncerterne finder sted på konservatoriet i egne koncertsale og rundt om i koncertsale og spillesteder ude i hele landet. Virksomheden er omfattende med mere end 150 koncerter på årsbasis. DJM bidrager endvidere med en pædagogisk- og kunstneriske udviklingsvirksomhed, der synliggøres gennem fx artikler i relevante tidsskrifter og mindre og større publikationer som fx lærebøger, i form af CD-udgivelser eller gennem lærernes kursusaktiviteter udenfor den daglige undervisning. DJM driver en omfattende efteruddannelsesvirksomhed med støtte fra Statens Musikråd. Hovedvægten ligger indenfor rytmisk musik og musikpædagogik, men der er også aktiviteter på den klassiske musiks område. Til at understøtte kerneopgaverne ovenfor findes en lang række hjælpefunktioner: Bygningerne og driften af disse, bibliotek med bog- og nodesamlinger, plader, CDer mv., instrumentsamling, lydstudier med optage-, redigerings- og mangfoldiggørelsesfaciliteter, kantiner samt ledelse og administration.

4 1.2. Påtegning Dette virksomhedsregnskab aflægges i henhold til Akt 82 4/12 1996 (jf. også http://www.oes.dk/) og beskriver DJMs aktiviteter og økonomi med udgangspunkt i kalenderåret 1998. Det Jyske Musikkonservatorium Århus, den 29. april 1999 Erik Bach rektor Henrik Wisbech administrationschef Kulturministeriet Kulturministeriet godkender herved Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhedsregnskab for perioden 1. januar til 31. december 1998. Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. 9, samt konservatoriets regnskabsmæssige forklaringer. Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets opfattelse et dækkende og dokumenteret billede af Det Jyske Musikkonservatoriums virksomhed i 1998. København, den Erik Jacobsen departementschef

5 2. Beretning 2.1. Undervisning Sket i 1998: Optagelser studenterbestand I løbet af foråret 1998 traf konservatorierådet beslutning om retningslinier for optagelserne ved konservatoriet. I denne sammenhæng blev det tillige besluttet at skabe paritet mellem klassisk- og rytmisk afdeling, hvad angår antallet af studiepladser, nemlig 180 til hver afdeling. Konservatoriet har således nået paritet mellem de to afdelinger på noget nær alle områder. Uddannelser Når det gælder udviklingen af uddannelserne, er der i året nedsat et udvalg til at fremkomme med et forslag til etablering af en uddannelse med særligt sigte på undervisning af førskolebørn. Udvalget har arbejdet målrettet og er nået langt i udviklingen af denne nye uddannelse, der forventes at få form som en 1-årig forlængelse af en musiklæreruddannelse. Ligeledes er der iværksat et større revisionsarbejde indenfor de musikteoretiske uddannelser og i mindre omfang indenfor AM-uddannelsen. I forlængelse af selve undervisningen er der gennemført en lang række kurser og mesterkurser med internationalt anerkendte musikere fra ind- og udland på begge konservatoriets afdelinger Når det gælder orkesterskolen på klassisk afdeling, er året nøgleår for en helt ny og ikke tidligere set studiestruktur for uddannelsen af orkestermusikere. Ud over at arbejde med et antal orkesterprojektuger er der etableret mellemliggende orkesterdage med en særlig kombination af orkesterpraktiske- og musikteoretiske/- historiske fag. Ligeledes er der indgået et samarbejde med Musikhuset Århus om afvikling af afslutningskoncerterne på orkesterugerne i husets store koncertsal, - en aktivitet, der er særdeles velbesøgt og som i høj grad medvirker til at vise konservatoriets professionelle profil udadtil. Internationalt kendte dirigenter som fx Jan Wagner (Sydamerika/1. pris ved Malkokonkurrencen) og Nicholas Braithwaite (Australien) medvirker ved disse lejligheder. En lignende fast struktur er tillagt konservatoriets Bigband indenfor den rytmiske afdeling også under medvirken af internationalt kendte navne som instruktører og dirigenter, bl.a. Kim Hunt (Canada) og Michael Jeffry Stevens (USA). Her er tilsvarende afviklet koncerter i Musikhuset Århus. I begge tilfælde er der blandt studerende og lærere og ikke mindst publikum - konstateret stor tilfredshed med disse nye tiltag. Koncertvirksomhed i forlængelse af undervisningen Konservatoriet har i 1998 med de studerende gennemført en lang række koncerter såvel indenfor konservatoriets egne rammer som udenfor. De interne koncerter finder sted i konservatoriets egne koncertsale i Århus og Silkeborg i et antal af mindst 100. Fra efter-

6 året 1998 er der i den klassiske afdeling offentlig koncert stort set hver eneste aften i undervisningsåret. Specielt skal nævnes de halvårlige store manifestationer af de rytmiske sammenspilsgrupper fra afdelingen i Århus og afdelingen i Silkeborg. Disse offentlige koncerter påkalder sig betydelig opmærksomhed og har et stort og talstærkt publikum. Ved siden af afholdes på de to afdelinger hyppigt koncerter i egne mindre koncertsale. Til disse aktiviteter kommer en større turne-uge af mere landsdækkende karakter med samtlige studerende fra Centret i Silkeborg, hvor man viser uddannelsens indhold i kunstnerisk form med en show-lignende manifestation af over to timers varighed. Tilsvarende gennemfører konservatoriets Bigband halvårligt turneer til en række højskoler m.fl. fortrinsvis i Jylland og på Fyn med et program, der bl.a. viser bredden og kvaliteten af det tekniske og kunstneriske indhold i de rytmiske uddannelser. Klassisk afdeling har haft en række koncerter med konservatoriets lærere og som allerede nævnt gennemført flere koncerter ude med bl.a.messinggruppen, gruppen for ny musik (Grolsj) og konservatoriets barokensemble. Ligeledes er der gennemført 3 koncerter i samarbejde med Århus Symfoniorkester og chefdirigenten James Loughran, herunder en stor orkesterskolekoncert i Musikhuset Århus med to af konservatoriets professorer som solister og to sommerkoncerter i Marselisborghallen med tre studerende som solister. Helt specielt fremstår konservatoriets skelsættende produktion og opførelse af den sceniske opera Holger Danske (F.L.Ae. Kunzen) på Gellerupscenen, Århus. Denne gamle nationalopera blev hentet frem fra gemmerne i Det kgl. Bibliotek og for første gang i mere end 200 år opført under stor bevågenhed af det danske musikliv, ikke mindst fra professor Heinrich W. Schwab, der er tilknyttet Københavns Universitet og specialist i Kunzens musik. Det var her en glæde, at projektet blev finansielt støttet af Augustinusfonden og Bugges legat. I parentes bør det nævnes, at denne opera som skelsætter i år 2000 genopføres af Det kgl. Teater i København Internationalisering Det internationale samarbejde foregår på flere områder indenfor undervisningen og koncertaktiviteterne. Konservatoriet deltager i programmerne NORDPLUS og ERASMUS og har aktive studerende fra alle de nordiske lande, Holland, Frankrig, Litauen, Mexico, Japan og Tjekkiet. Tilsvarende har konservatoriet studerende i Norge, England, Frankrig og Holland. Flere af konservatoriets lærere har givet mesterkurser i udlandet, bl.a. i Estland, Holland, Spanien og England. Tilsvarende er der gennemført mesterkurser på DJM med internationalt anerkendte navne som Dmitri Ferchtman, John Holloway, Simon Roland-Jones, Michael Brydenfeldt, Ladislav Horak, Roger Vignoles, John Mills, John Lill, London Wind Trio, Adam Nussbaum, Ed Thigpen, Rich Wilkins, Hal Galper Trio og Phil Markovitch. Konservatoriets messingfaggruppe har gennemført en studietur til England og i en uge samarbejdet og koncerteret med messinggruppen på Guildhall School of Music and Dra-

7 ma, London samt efterfølgende deltaget i en stor musikfestival på Færøerne. Orgelfaggruppen har gennemført en studietur til Sydtyskland og Alsace med indbyggede mesterkurser og koncerter. Konservatoriets ensemble for ny musik, Grolsj, har bl.a. gennemført en koncerttur til Musikhøgskolan i Gøteborg med et program med musik af komponister fra DJM. Endelig har AM-faggruppen gennemført en særdeles vellykket studie- og kontakttur til Irland. Individuelt har et betydeligt antal studerende med økonomisk støtte fra konservatoriet gennemført flere kurser i udlandet. Docenter og professorer Der har i årets løb været foretaget en række ansættelser af faste lærere, fortrinsvis indenfor den rytmiske afdeling. Helt særlig var ansættelsen af den første danske gæsteprofessor indenfor rytmisk musik, den svenske pianist Lars Jansson. Lærerne har ud over at gennemføre undervisningen også samlet givet mere end 150 koncerter indenfor som udenfor konservatoriets rammer. Efteruddannelse Indenfor området efteruddannelse har der været en markant øget indsats med etablering af et stort antal forskellige kursustilbud. Disse aktiviteter foregår primært indenfor rammerne af Center for Rytmisk Musik og Bevægelse i Silkeborg, hvor der gennem årene er oparbejdet en betydelig virksomhed, der dækker et klientel rækkende fra private musiklærere over musikskoleområdet til lærerne i folkeskolen og gymnasiet. For at opnå en optimal udnyttelse af resourcerne såvel som en effektiv planlægning og udvikling af efteruddannelsen er der nu til området knyttet en fast efteruddannelseskonsulent. Mål for 1999: Konservatoriet søger dispensation til oprettelse af musikeruddannelsen indenfor rytmisk musik som tilbud på DJM. I forbindelse med den af Kulturministeriet varslede revision af uddannelsesbekendtgørelsen søges der om en permanent godkendelse af denne uddannelse samt om en 2-årig uddannelse af kor- og/eller ensembledere. Denne uddannelsesblok udbydes i 1999 indenfor konservatoriets efteruddannelsesvirksomhed. Konservatoriets mål om oprettelse af en rytmisk solistuddannelse er allerede gennemført, og i 1999 optages de første studerende på denne uddannelse. Efteruddannelsesområdet skal yderligere styrkes, bl.a. gennem nedsættelse af kontaktudvalg, hvis opgave er på baggrund af et lokalt/regionalt kendskab til arbejdsmarkedet at vedligeholde og forny konservatoriets efteruddannelsestilbud. 2.2. FOKU Sket i 1998: Generelt må det siges, at aktiviteterne indenfor FOKU-området er i stigning. Samtidig må det dog anføres, at mange af projekterne har en sådan karakter, at de strækker sig over flere år, hvorfor den samlede aktivitet ikke umiddelbart kan måles på et enkelt års udkomme. For konkrete projekter henvises til det særlige afsnit om FOKU side 18.

8 Hvad angår de projekter, som via særlige midler fra kulturministeriets forskningsudvalg er tildelt konservatoriet, forløber disse helt efter forventningerne og forventes afsluttet til den fastsatte tid. Det drejer sig om følgende projekter: - En undersøgelse af virkningen af sangeres velumfunktion. - Polyrytmiske/-metriske strukturer i moderne rytmisk musik med udgangspunkt i en række indspilninger af Miles Davies Sekstet. Til området hører også den betydelige koncertvirksomhed, der udføres af konservatoriets ansatte på klassisk- og rytmisk afdeling. Koncerterne finder sted såvel i konservatoriets egen koncertsal som udenfor, lokalt, regionalt og nationalt. En særlig aktivitet i 1998 har været en opsøgende koncertvirksomhed med tilhørende information om konservatoriets uddannelser gennemført ved flere musikskoler, højskoler o.lign. Samlet anslås antallet at være ikke under 150 koncerter. Endelig skal den stigende produktion af CD-indspilninger med konservatoriets ansatte nævnes. Særligt markant står i denne sammenhæng indspilninger af den nye danske musik, bl.a. en stor manifestation af komponisten Svend Nielsens værker i anledning af hans 60 års fødselsdag (DaCapo-CD) FOKU-udvalg Til rådgivning, koordinering og udvikling af konkrete projekter og strategier for området er i 1998 nedsat et særligt udvalg bestående af to professorer, to docenter og rektor. Udvalget har afholdt to møder og udsendt en pamflet med initierende oplæg til DJMs FO- KU-strategi og en større eksempelsamling på projekter, der er logiske og naturlige for konservatoriets ansatte at arbejde med. Mål for 99: I den hensigt at målrette og styrke den fælles og samlede FOKU-indsats bedst muligt er det hensigten at indgå individuelle aftaler indenfor området. Dette vil blive iværksat i så stort omfang som muligt allerede fra og med 1999. Konkret afsluttes konservatoriets store forskningsprojekt om polyrytmiske/-metriske strukturer i moderne rytmisk musik i 1999. Ud over forskningen og det pædagogiske og kunstneriske udviklingsarbejde vil der også i det kommende år blive komponeret ny musik på såvel klassisk- som rytmisk afdeling. Endelig vil konservatoriet gennemføre en række koncerter med de fastansatte lærere såvel indenfor konservatoriets egne rammer som udenfor, lokalt, regionalt og nationalt. 2.3. Ledelse og administration Arbejdet med konservatoriets første resultatkontrakt dækkende perioden 1999 2002 har været den mest omfattende opgave i 1998. Overgangen til kontraktstyring er sket sideløbende med at bevillingerne skal beregnes efter et taxameterprincip og der har på alle dimensioner været tale om påbegyndelsen af en fundamental omlægning af styringen af DJM.

9 Umiddelbart har denne omlægning været mest synlig på FOKU-området dvs. den virksomhed de fastansatte undervisere har med kunstnerisk virksomhed, pædagogisk og kunstnerisk udviklingsarbejde og forskning. Der blev derfor taget initiativ til et seminar for samtlige docenter og professorer med den fremtidige tilrettelæggelse af FOKUarbejdet som hovedoverskrift. Dette blev afholdt i august på kursusejendommen Skarrildhus og resultaterne derfra er nu under udmøntning, jf. ovenstående afsnit. Langt hovedparten af konservatoriets ansatte er omfattet af de nye lønsystemer, men indførelsen har endnu ikke haft nævneværdig betydning. Kun få docenter er gået over på nyt lønsystem mens HK-området har erklæret sig positiv for en forsøgsordning uden der dog er indgået aftale herom. Mål for 99: Der vil i 99 blive indført en ny administrativ organisation som først og fremmest skal understøtte de nye strategiske udfordringer, der ligger i resultatkontrakten. Både på det økonomiske, personalemæssige og studieadministrative område stiller de nye styringsformer store krav, og det er håbet, at den nye struktur bedre kan sikre imødekommelsen af disse. Strukturen, som bl.a. indebærer en tættere sammenhæng mellem aktiviteterne rettet mod offentligheden, de studerende og lærerne (ekspedition, reception, studieadministration og koncertvirksomhed) og en styrkelse af informations- og IT-siden, forventes at være fuldt gennemført 1. august 1999. Til informations- og IT-funktionerne ansættes en fuldtidsmedarbejder pr. 1. april 1999. Blandt andet skal der arbejdes målrettet med at (re-)formulere en sammenhængende personalepolitik, der honorerer de centrale krav, men især bliver til et praktisk anvendeligt redskab i form af en personalehåndbog og et antal konkrete del-politikker. Der tænkes her ikke mindst på en lønpolitik, men også på en seniorpolitik. Af hensyn til at sikre gode muligheder for såvel studerende som ansatte er indgåelsen af samarbejdsaftaler med institutioner i ind- og udland et højt prioriteret område, hvor det er målet, at der i 1999 søges indgået konkrete aftaler med Guildhall School of Music and Drama, London og Conservatoire de Musique, Geneve. 2.4. Bygningsdrift Konservatoriet har arbejdet for et nybyggeri i forbindelse Århus Musikby-projektet således at DJM også i fysisk henseende kan blive én samlet institution. Kulturministeriet har i forbindelse med drøftelserne om resultatkontrakten erklæret sin støtte til projektet, men det er ikke lykkedes at komme nærmere en afklaring af de finansieringsmæssige forhold. De mest presserende bygningsmæssige problemer findes omkring den rytmiske uddannelse i Århus. Det lykkedes her at indgå et tillægslejemål på ca. 200 m 2 i oktober 98, således at de værste problemer reduceres, om end langt fra løses. Naboklager umuliggjorde brugen af Kalabassen (kantinen) i Silkeborg som koncertsal, idet det meget store vinduesareal ikke er lydisoleret. Forhandlinger med Silkeborg Kommune, som ejer bygningen, resulterede i et (forhånds-)tilsagn om finansiering af lydisolering mod en højere husleje. Problemet forventes at blive afhjulpet i foråret 99.

10 Mål for 99: Det er et højt prioriteret mål at få afklaret muligheden for nybyggeri, således at det store forberedende arbejde kan påbegyndes. Uanset dette arbejdes der for at få yderligere lejemål på Jens Baggesensvej, således at de rytmiske uddannelser i Århus kan få bedre rammer. 2.5. Andre hjælpefunktioner DJM har i 1998 satset mange kræfter på etablering og udvikling af informationsteknologien. Der har været mange tekniske problemer og ikke mindst har kravene til de personalemæssige ressourcer været større end kapaciteten. Realiseringen af potentialet i ITinvesteringen har derfor endnu ikke stået mål med ambitionerne. Rengøringen på Fuglesangs Allé har været i udbud og der er pr. 1. januar 1999 skiftet leverandør med en større besparelse til følge. Andre områder telefon, alarm, adgangskontrol mv har været underkastet nærmere analyse. Mål for 99: Biblioteket vil blive styrket ved ansættelse af yderligere én bibliotekar, ikke mindst med henblik på en forstærket indsats på det rytmiske område (også i fysisk henseende) og indenfor udnyttelsen af ny teknologi. Der skal ske en digitalisering af et af lydstudierne, ligesom arbejdet med en samlet registrering af det omfattende instrumentarium skal gennemføres. 2.6. Årets økonomiske resultat Den økonomiske udvikling i 1998 har været stabil og tilfredsstillende. Opsparingen i regnskabsåret 1998 kan opgøres til kr. 962.233. Dette er næsten en halvering i forhold til 1997, men stadig et relativt stort tal sammenholdt med konservatoriets samlede driftsbudget. Først og fremmest skal det understreges, at aktivitetsforudsætningerne for bevillingen er opfyldt. Når der alligevel stadig er en opsparing, skyldes det én helt afgørende faktor: De lokalemæssige rammer for især de rytmiske uddannelser i Århus er fortsat utilstrækkelige. Det har i 1998 kun været muligt at lave en delvis løsning og ibrugtagningen af de nye ca. 200 m2 har først kunnet ske i 1999 hvilket igen har betydet udskydelse af en del ombygningsudgifter i 1999 som var budgetteret i 1998. Det er endvidere forventningen at lokalesituationen for de rytmiske uddannelser i Århus vil blive yderligere bedret, hvilket vil medføre betragtelige udgifter, både driftsmæssigt og til etablering. Det vil også blive nødvendigt at gennemføre ombygninger på Fuglesangs Allé. Lokalesituationen medfører også, at mange anskaffelser må udskydes, idet instrumenter, lydteknisk udstyr osv. forudsætter de rigtige fysiske rammer.

11 3. Driftsregnskab og bevillingsregnskab 3.1. Driftsregnskab Tabel 3.1.: Driftsregnskab, mio. kr., 1998-niveau R97 B98 R98 B98-R98 B99 Nettoudgiftsbevilling 45,5 48,3 48,3 0,0 48,5 Indtægter 1,0 1,2 1,6 0,4 1,2 Udgifter (brutto) 44,7 49,5 48,9 0,6 49,7 heraf løn 29,5 36,3 33,2 3,1 37,2 øvrig drift 15,2 13,2 15,7-2,5 12,5 Nettoudgifter 43,7 48,3 47,3 1,0 48,5 Årets overskud 1,8 0,0 1,0 1,0 0,0 Tabel 3.2.: Specificeret driftsregnskab, mio. kr., 1995 98, 1998-niveau 1995 1996 1997 1998 Lønudgifter: Månedslønnede: Professorer 2,4 2,3 2,4 2,2 Docenter/kvotadocenter 8,1 11,3 11,2 12,2 Ledelse og administration 4,7 6,0 6,1 6,6 Månedslønnede i alt 15,2 19,6 19,7 21,0 Timelønnede: Timelærere 5,1 7,4 8,4 8,0 Øvrige timelønnede 1,3 1,7 2,3 3,4 Timelønnede i alt 6,4 9,1 10,7 11,4 Samlede lønudgifter 21,6 28,7 30,4 32,4 Øvrige driftsudgifter: Bygningsvedligeholdelse mv. 0,9 0,8 1,4 1,0 Husleje 0,6 3,0 3,1 3,0 Øvrig bygningsdrift 1,7 2,3 2,7 2,8 Varer og tjenesteydelser 1,5 1,9 2,5 2,2 Anskaffelser: EDB, møbler, bøger mv 0,9 1,1 2,0 1,8 Anskaffelser: Musikinstrumenter 0,8 1,6 1,0 1,4 Instrumentstemning og - reparation 0,4 0,5 0,5 0,9 Undervisningsrelaterede driftsudgifter 1,1 1,5 2,0 2,2 Øvrige driftsudgifter i alt 7,9 12,7 15,2 15,3 Indtægter, kopiering, mønttelefon mv. 0,1 0,8 0,5 0,4 Nettoudgifter, øvrig drift 7,8 11,9 14,7 14,9 Samlede udgifter i alt 29,4 40,6 45,1 47,3

12 Tabel 3.3.: Akkumuleret resultat, 1995 98, mio. kr. Årets overskud Tilskudsfinansieret År Primo saldo Ordinær drift virk. 1) Ultimo saldo 1995 1,0-0,5-0,1 0,4 1996 0,4 1,4 0,1 1,9 1997 1,9 1,8 0 3,7 1998 3,7 1,0 0 4,7 1) Underkonto 95 og 97 3.2. Bevillingsafregning Tabel 3.4.: Bevillingsafregning 1998, den samlede virksomhed. Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling 35.800.000 12.500.000 48.300.000 Regnskab 32.422.101 17.473.754 49.895.855 Afvigelse mellem bevilling og regnskab 3.377.899-4.973.754-1.595.855 Momskorrektion 0 2.558.088 2.558.088 Overskud, excl. moms 3.377.899-2.415.666 962.233 Omflytning af opsparing -2.340.407 2.340.407 0 Årets overskud 1.037.492-75.259 962.233 overskud, ultimo 1997 0 3.702.600 3.702.600 Akkumuleret overskud 1.037.500 3.627.300 4.664.833 Note: I bevillingsafregningen i statsregnskabet fremgår, at det samlede akkumulerede overskud udgør 4.628.466 kr. Denne afvigelse skyldes imidlertid en tastefejl, hvorved et beløb på 36.340 kr. fejlagtigt er blevet modregnet i saldoen for det akkumulerede overskud. Det er imidlertid tallet ovenfor, der er korrekt, men da det var for sent at ændre tallet i statsregnskabet, er det aftalt med Kulturministeriet, at beløbet vil blive korrigeret forud for bevillingsafregningen for 1999. 3.3. Regnskabspraksis mv. Det Jyske Musikkonservatorium er omfattet af Finanslovens 21.4, hvilket er hovedområdet Videregående uddannelse under Kulturministeriet. Her er konservatoriet optaget som 21.41.22 med følgende underkonti: 10. Almindelig virksomhed, 20. Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB), 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og 97. Tilskudsfinansierede aktiviteter. Frem til 31. december 1997 har Center for Rytmisk Musik og Bevægelse haft egen underkonto siden sammenlægningen med DJM 1. januar 1996. Denne underkonto er efter konservatoriets ønske nu nedlagt, således at al konservatoriets ordinære virksomhed pr. 1. januar 1998 er samlet på underkonto 10. Dog figurerer underkonto 20 som en bevilling på finansloven mens al regnskabsførsel i 1998 er sket på underkonto 10. Ellers er regnskabspraksis uændret. Den interne økonomistyring sker dels ved timestyring på undervisningsområdet, dels ved at de øvrige driftsudgifter disponeres i et såkaldt delramme-system.

13 3.4. Regnskabsmæssige forklaringer DJM har i forhold til budgettet et overskud på lige under 1 mill. kr. Budgetterede udgifter til indretning af et supplerende lejemål til de rytmiske uddannelser i Århus har måttet udskydes til 1999. Ligeledes har en påkrævet ombygning af møde- og kontorfaciliteterne i Silkeborg først kunne færdiggøres i 99. De samlede udgifter hertil beløber sig til ca. 900.000 kr. Den fra 1997 overførte opsparing er således intakt, hvilket må ses i sammenhæng med den stadigt utilstrækkelige lokalesituation for de rytmiske uddannelser i Århus. Der har dog også været tale om, at den forventede udbygning på det teknologiske område har måttet gennemføres i et langsommere tempo end forventet. Det er således forventningen, at det akkumulerede overskud disponeres i 1999, hvilket i et vist omfang allerede er sket. Afvigelserne på underkonto 95 og 97 beror på periodiseringsforhold: Underskuddet på underkonto 95 skyldes at refusionen til forskningsprojekterne først indgår i 1999 mens overskuddet på underkonto 97 skyldes en udskydelse af indkøb af computere til brug i undervisningen. Aktivitetsniveauet i 1998 har indfriet de forudsatte måltal.

14 4. Resultatanalyse Konservatoriets kerneområder er undervisning og FOKU dvs. forskning, kunstnerisk virksomhed samt udviklingsarbejde. Disse to hovedområder lægger beslag på hhv. godt 50% og knap 10% af den samlede ressourceanvendelse jf. også figuren nedenfor hvor de samlede nettoudgifters fordeling i 1997 og 98 er vist. Ledelse og administration, bygningsdrift og andre hjælpefunktioner lægger beslag på de resterende ca. 40% uden de store udsving mellem årene. Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse baserer sig på i mange tilfælde vanskelige og delvist arbitrære fordelinger af udgifter og indtægter. % 60 50 51 Figur 4.1.: Nettoudgifternes fordeling på hovedområder, 1997 - '98 52 40 30 20 10 8 9 11 11 20 16 10 12 1997 1998 0 Undervisning FOKU Ledelse og administration Bygningsdrift Hjælpefunktioner Tabel 4.1.: Hovedformål, 1998 Formål: Indtægter Udgifter Overskud Undervisning 842.252 25.260.744-24.418.493 FOKU mv. 173.400 4.219.898-4.046.498 Ledelse og administration 123.631 5.318.941-5.195.310 Bygningsdrift 149.374 7.998.630-7.849.256 Hjælpefunktioner 396.666 6.224.874-5.828.208 I alt 1.685.323 49.023.088-47.337.765 Bevilling 1.200.000 49.500.000-48.300.000 Årets overskud 485.323-476.912 962.233 4.1. Undervisning Tabel 4.2.: Driftsregnskab for undervisning, 1997 98, 1000 kr. 98-niveau 1997 1998 Udgifter 23.911 25.261 Indtægter 803 842 Årets overskud -23.108-24.419

15 Studerende: Antal og fordeling Som nævnt i beretningen er antallet af studerende ved DJM vokset betydeligt i de seneste år, dels pga. den andel af Kulturministeriets pulje til meroptag, som konservatoriet er blevet tildelt i årene fra 1994 og frem og dels pga. sammenlægningen med CRMB pr. 1. januar 1996, som i sig selv forøgede DJM`s antal af studerende med ca. 80. I undervisningsåret 1998/99 er der indskrevet ialt 384 studerende hvoraf 22 har orlov. De resterende 362 fordeler sig således: Figur 4.2.: Fordeling på faggrupper Rytmisk musik og bevægelse 22% Blæsere og strygere 24% Rytmisk musiklærer 21% Sang, klaver og consort 19% Almen musiklærer 7% Orgel, teori, hørelære mv. 7% Ovenstående fordeling på faggrupper svarer til den aktuelle opdeling i studienævnene 1 til 6. I tabellen nedenfor er udviklingen i antallet af aktive studerende siden undervisningsåret 1992/93 illustreret: Tabel 4.3.: Fordeling på faggrupper 1992/93 1998/99 Faggruppe Gennemsnit 92/93-95/96 1996/97 1997/98 1998/99 Klassisk afdeling 176 177 186 182 Blæsere og strygere 77 82 84 84 Sang, klaver og consort 68 64 71 74 Orgel, teori, hørelære mv. 31 31 31 24 Rytmisk afdeling 59 157 183 180 AM 1) 28 24 25 25 RM 1) 31 59 77 75 CRMB 1) - 74 81 80 I alt 235 334 369 362 1) AM, RM og CRMB er forkortelserne for hhv. Almen Musiklærer, Rytmisk Musiklærer og Center for Rytmisk Musik og Bevægelse.

16 Det fremgår tydeligt, at væksten er sket på det rytmiske område, dels ved en kraftig vækst på RM-uddannelsen, som startede i 1991 og dels ved sammenlægningen med CRMB pr. 1. januar 1996. På det klassiske område har det totale antal studerende stort set været stabilt med en stigning indenfor orkesterinstrumenterne. Tabel 4.4.: Specifikation af indskrevne studerende 1998/99 Blæsere og strygere 84 Strygere 40 Blæsere og slagtøj 44 Sang, klaver og consort 74 Klaver 21 Sang 39 Consort: Guitar og cembalo 7 Accordeon 7 Kirkemusik, teori/komposition, hørelære 24 Orgel 15 Teori mv. 9 Klassiske uddannelser i alt 182 Almen musiklærer 25 Rytmisk musiklærer 75 Sang 21 Klaver/keyboard 9 Guitar 11 Bas 11 Trommer 11 Saxofon,trompet/basun 12 Rytmisk musik og bevægelse 80 Sang 32 Klaver/keyboard 10 Guitar 10 Bas 8 Trommer/percussion 13 Saxofon,trompet/fløjte/violin 7 Rytmiske uddannelser i alt 180 Gennemførelsesprocent mv. Tabel 4.5.: Gennemførelse for årgangene 1991 94 1991 1992 1993 1994 1991-94 % Medtællende studerende: Afsluttet eksamen 34 52 49 50 185 80 Fortsat under uddannelse 0 0 8 18 26 11 Ophørt uden eksamen 2 8 3 8 21 9 I alt 36 60 60 76 232 100 Ikke-medtællende studerende: Udvekslingsstuderende 3 0 0 1 4 Overflyttet til andet kons. 1 2 4 2 9 Ophørt pga. vundet stilling 0 1 0 0 1 I alt optagne 40 63 64 79 246 Note: Opgørelsen er pr. 1/8 1998 og lavet i henhold til Kulturministeriets notat af 3. juni 1998

17 Der er således en gennemførelsesprocent på 91, hvilket er fuldt tilfredsstillende i henhold til det opstillede resultatkrav for 1999 på 85%. Antallet af beståede afsluttende eksaminer fordeler sig således: Tabel 4.6.: Afsluttede eksaminer, 1995 98 Eksamenstype 1995 1996 1997 1998 Solistdebutter 4 4 5 6 Instrumental diplomeksamen mv. 9 18 17 17 Kirkemusikalsk diplomeksamen 5 2 3 4 Musiklærer, musikpæd. diplomeksamen mv. 31 37 34 53 Særlige pædagogiske uddannelser 9 6 7 5 I alt 58 67 66 85 Note: Grupperingen er foretaget med udgangspunkt i taxametersystemets 5 uddannelsesgrupper. Optagelse af studerende Antallet af optagelsessøgende har været stærkt stigende i de seneste år. Ved optagelsesprøverne i 1998 var tallene følgende : Antal optagelsessøgende : 272 Antal beståede optagelsesprøver : 130 (= 48% af de optagelsessøgende) Antal optagne studerende : 83 (= 64% af de, der har bestået) På trods af stigningen i antallet af optagelsessøgende har karakterniveauet ligget på et konstant højt niveau: Figur 4.3: Karaktergennemsnit ved optagelsesprøverne 9 8 7 6 8,8 7,2 8,3 6,6 8,1 6,8 8,5 7 8,8 7,2 Optagne Ikke-optagne 5 1995 1996 1997 1998 1999 Note: I beregningen er indregnet optagelsessøgende, der har deltaget i alle prøvens dele og bestået prøven i hovedfagene. For uddannelser med flere hovedfag er anvendt gennemsnittet af karaktererne i hovedfagene. Det skal bemærkes, at 13-skalaen bruges ved de eksternt censurerede optagelsesprøver, men fortolkningen af karaktererne afviger fra den sædvanlige, idet karakteren udtrykker om og i givet fald på hvilket niveau en optagelsesstuderende vil kunne gennemføre en konservatorieuddannelse. Et 6-tal ved optagelsesprøven udtrykker således at censorerne vurderer, at den studerende vil kunne gennemføre uddannelsen. Det betyder igen, at et betydeligt antal studieegnede hvert år må afvises.

18 Efteruddannelse Center for Rytmisk Musik og Bevægelse har siden dets oprettelse udbudt efteruddannelseskurser i en række fag indenfor området musik og bevægelse. Kurserne finansieres dels af Statens Musikråd (ca. 2/3) og dels af deltagerbetaling (ca. 1/3). Undervisningen foregår i centrets lokaler i Silkeborg og varetages i vid udstrækning af de samme lærere som underviser ved den ordinære undervisning. Udgiftsniveauet har i 1998 ligget på godt 760.000 kr. Deltagerne er primært musikskolelærere og andre med pædagogisk baggrund der har behov for efteruddannelse indenfor dette område. I 1998 har der været udbudt 4 flerårige og 5 étårige kurser med ialt 116 deltagere. Hertil kommer de kortevarende kurser, som f.ex. afholdes over 1-2 weekends. Der har i 1998 været afholdt 14 af denne type kurser med et deltagerantal på 138. DJM ønsker at forøge aktiviteten indenfor efteruddannelsesområdet i overenstemmelse med konservatoriets målsætninger. Der har derfor siden maj 1998 været tilknyttet en konsulent på området foreløbig på timebasis. 4.2. FOKU Tabel 4.7.: Driftsregnskab for FOKU, 1997 98, 1000 kr., 98-niveau 1997 1998 Udgifter 3.846 4.220 Indtægter 310 173 Årets overskud -3.536-4.047 Betegnelsen "FOKU" dækker over de forskellige former for forsknings- og udviklingsarbejde samt kunstneriske aktiviteter, som finder sted på konservatorieområdet. I den nuværende lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet fra 1994 er konservatoriets formål på dette område defineret således : "Musikkonservatorierne skal udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder". De kunstneriske aktiviteter koncerter, CD-produktioner mv. er endvidere forudsætningen for at kunne opfylde anden del af konservatoriets formålsparagraf: at bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. FOKU-aktiviteterne lader sig ikke meningsfyldt kvantificere, men ca. 20% af de faste læreres og 30% af professorernes arbejdstid omsættes til denne type aktiviteter. Koncertvirksomhed Konservatoriets koncertvirksomhed foreståes af såvel lærerstaben som af de studerende dels som en integreret del af undervisningen og dels som et udadrettet bidrag til fremme af musikkulturen i Danmark. I begge tilfælde optræder de medvirkende som solister, kammermusikere eller medlemmer af et rytmisk band. Indenfor den samlede virksomhed i Århus og Silkeborg har der i 1998 været afholdt mere end 100 koncerter med offentlig adgang.

19 Hertil kommer et betydeligt antal koncerter afholdt af lærere (og enkelte studerende) i faste koncertsale, i radio, på TV, på højskoler, musikskoler, i kirker og andre lignende koncertsteder. Anslået har der været over 150 koncerter af forskellig art indenfor denne kategori. CD-produktion Konservatoriets lærere (og studerende) udgiver selv eller medvirker på anden måde som fx musiker og/eller producer ved CD-udgivelser gennem hele året. I de fleste tilfælde foregår udgivelse og distribution i samarbejde med et professionelt forlag, men der kan også være tale om, at læreren selv forestår udgivelse og distribution, eller at konservatoriet i sjældne tilfælde står for denne virksomhed. I 1998 har konservatoriets lærere forestået/medvirket i bl.a. følgende CD-produktioner: Christian Vuust: Den danske Salmeduo (sept 98) Peter Vuust Quartet: The Big View (febr 98) Michael Nyvang: Satser til et monument (DaCapo) Ib Nørholm: Kammermusik (Kontrapunkt) Klüvers BigBand: Silver Street Duo Modus (Edel-Classic/sept 98) Århus Symfoniorkester: Brahms serenader Frans Schubert: Samtlige klaversonater (John Damgaard/5CD) J.S.Bach: Samlede lut/guitarværker (Erling Møldrup/Classico) Ole Schmidt: Filmmusik Jeanne d Arc (Møldrup/Aalborg Symfoniorkester/DaCapo) Musik af Bent Sørensen (Gislinge/DaCapo) Musik af Karl Aage Rasmussen (Gislinge/DaCapo) Prag Phil. Orkester: Musik for trompet og orkester (Thomas Jensen/dirigent) Brahms-Dvorak Trioer (Classico) Deltagelse i ensembler, bands mv. Konservatoriets lærere er i betydeligt omfang medlemmer af faste ensembler og bands indenfor såvel den klassiske som den rytmiske musiks område. Eksempelvis indgår én eller flere lærere i følgende professionelle danske ensembler/bands: Århus Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Esbjerg Ensemble Århus Sinfonietta Tre Musici Radiosymfoniorkesteret Det kgl. Kapel Jens Jefsens Trio Shades of Blue Peter Vuust Quartet Poul Krebs Band Duo Danica Klüvers Bigband Peter Pedersens Bigband Kompositionsvirksomhed Lærernes virksomhed som komponister knytter sig dels til undervisningen og dels til konservatoriets udadvendte koncertvirksomhed. Således skrives typisk nye værker til solister, der debuterer fra konservatoriets solistklasse. Kompositionerne udgives ofte på eget eller et kendt dansk musikforlag og/eller indspilles på CD. Følgende ansatte har i større og betydeligt omfang komponeret i bevillingsperioden: Karl Aage Rasmussen Arne Dich Peter Vuust Svend E. Nielsen Christian Vuust Lars Brinck

20 Publikationsvirksomhed Lærernes publikationsvirksomhed findes typisk som lærebøger, andre fagbøger, afhandlinger og artikler. Som eksempler fra 1998 kan nævnes: Arne Dich (red/forf): Jubilæumsskrift i anledning af AM-uddannelsens 25 års jubilæum. Karl Aage Rasmussen: Kan man høre tiden? (Gyldendal) Div. artikler til CD-booklets, festskrifter m.v. forfattet af forskellige docenter/professorer Internationale relationer Konservatoriet er medlem af netværk med andre konservatorier indenfor Norden og EU: Nordisk Konservatorieråd, Association of European Conservatoires (AEC) og International Association of Schools of Jazz (IASJ) og har bl.a. herigennem et samarbejde på international basis omkring koncertvirksomhed og pædagogisk/kunstnerisk udviklingsarbejde. Enkelte lærere i årets løb deltaget i musikfaglige kongresser og/eller symposier såvel nationalt som internationalt. Musikfaglige og musikpolitiske tillidshverv Konservatoriet er gennem sine lærere repræsenteret i blandt andet følgende bestyrelser: Den jyske Opera Aalborg Symfoniorkester Klüvers Bigband Århus Kommunes rådg. udvalg for rytmisk musik. Århus Symfoniorkester Dansk Komponistforening Julie Friisholms Mindelegat Kontorchef Arthur Andersens legat 4.3. Ledelse og administration Tabel 4.8.: Udgifter til generel ledelse og administration, 1997 98, 1000 kr., 98-niveau 1997 1998 Udgifter 5.032 5.313 Udgifter i % af bruttoudgifter 11,3 10,8 Ledelsen består af 3 personer: Rektor, administrationschef og rytmisk studieleder. Foruden ledelsen var der ved udgangen af 1998 fastansat ialt 23 teknisk-administrative medarbejdere. Hertil kommer én ansat i puljejob, én i fleksjob, studentermedhjælp i varierende omfang samt én kontorelev, der i løbet af sin toårige elevtid har turnus i administrationens afdelinger. Der er endvidere i perioder tilknyttet en civil værnepligtig. Rengøring og visse pedelopgaver på Jens Baggesensvej, rengøringen på Fuglesangs Allé samt en del af rengøringen ved CRMB varetages i privat regi.

21 Tabel 4.9.: TAP-personalet, 1998 Funktion Fuldtids-stillinger Personer Rytmisk studieadministration samt CRMB-adm. 4,0 4 Klassisk studieadministration 2,0 2 Generel administration 5,8 6 Bibliotek 2,0 3 Teknisk forvaltning 6,9 8 I alt 20,7 23 Tredelingen af DJM`s organisation bevirker nødvendigvis en geografisk spredning i varetagelsen af de teknisk-administrative arbejdsopgaver, hvilket i en del tilfælde gør varetagelsen af opgaverne dyrere og mere besværlig. Dette gælder mest udpræget for studieadministrative opgaver, pedelfunktioner og lydtekniske opgaver, som varetages på alle 3 adresser. Sekretariatsfunktioner for ledelsen, økonomi- og personaleopgaver samt biblioteksfunktioner er alt overvejende placeret på Fuglesangs Allè. Den geografiske fordeling af TAP-medarbejdere er 15 personer på Fuglesangs Allé, 2 på Jens Baggesensvej og 6 i Silkeborg Kønsfordelingen blandt TAP-personalet er 40% mænd og 60% kvinder med en markant overvægt af kvinder på de egentlige administrative poster og tilsvarende overvægt af mænd på det tekniske område. 4.4. Bygningsdrift Figur 4.4.: m2 pr. studerende 40 36 30 20 10 22 15 0 Fuglesangs Allé Jens Baggesensvej Silkeborg Areal pr. studerende Forøgelsen af lejemålet på Jens Baggesensvej med 200 m2 er ikke indregnet ovenfor, da det først kunne tages i brug i februar/marts 1999. Bygningsvedligeholdelsesnorm I forbindelse med opgørelsen af disse udgifter vil konservatoriet gøre opmærksom på, at der endnu ikke er udmeldt et normtal hverken for CRMB eller for den del af konservatoriets lejemål på Jens Baggesensvej i Århus, som er taget i brug efter sommeren 1997. Det nuværende normtal er på 430.000 kr.

22 En opgørelse af de driftsudgifter efter samme model som i 1997 viser samlede udgifter på 740.000 kr. for konservatoriets 3 adresser. Disse udgifter omfatter standardkontiene diverse materiale- og varekøb, bygninger, udvendig og bygninger, indvendig på den aktivitet i driftsregnskabet, der hedder bygningsmæssig drift. Da konservatoriets pedeller udfører en relativt stor del af vedligeholdelsesarbejdet, er der desuden som i 1997 indregnet en lønudgift til pedeller, svarende til ¾ årsværk. Da konservatoriet i alle årene siden normen blev indført, har overopfyldt de udmeldte krav til udgifter til bygningsvedligeholdelse, skulle det ikke kunne give anledning til problemer, selv om der som nævnt stadig er uklarhed vedr. normtallet for konservatoriets samlede bygningsmasse. 4.5. Hjælpefunktioner Tabel 4.10.: Bibliotekets materialebestand pr. 31/12 1998: Bøger til udlån 8.362 Håndbøger 1.329 Løbende tidsskrifter 110 Div. AV-materialer 488 Noder 23.740 Noder i sæt 6.934 LPer (ca) 4.000 CDer og bånd 1.176 Der er i 1998 brugt ca. 320.000 kr. på indkøb, indbinding samt nodeleje.

23 5. Organisation og personale 5.1. Konservatoriets organisation

24 Konservatoriets primære aktiviteter er delt i en klassisk og en rytmisk afdeling - en deling, der er gennemgående i styrelsesstrukturen. Konservatorierådet består foruden rektor, prorektor og 2 TAP-repræsentanter således af 4 lærere og 4 studerende med ligelig fordeling mellem klassisk og rytmisk afdeling for begge grupper. Valgreglerne sikrer, at flest mulige studienævnsområder er repræsenteret i konservatorierådet herunder, at Center for Rytmisk Musik og Bevægelse (CRMB) har hhv. 1 lærer- og 1 studenterrepræsentant i rådet. I henhold til styrelsesbekendtgørelsens 8, stk.1 er oprettet 6 studienævn med 3 i hver afdeling. Alle studienævn består af 3 lærerrepræsentanter og 3 repræsentanter for de studerende. I henhold til styrelsesbekendtgørelsens 5 er der udpeget en rytmisk studieleder til at bistå rektor i fagligt/pædagogiske anliggender inden for den rytmiske afdeling. Den rytmiske studieleder indgår desuden i den teknisk-administrative organisation som leder af CRMB-administrationen/den rytmiske studieadministration. En meget væsentlig forudsætning for at forstå konservatoriets særlige situation er, at den ovenfor beskrevne organisation har en geografisk dimension, således forstået, at den rytmiske afdeling er delt på ikke mindre end tre adresser: AM-uddannelsen (studienævn 4) på Fuglesangs Allé i Århus, de rytmiske uddannelser under studienævn 5 på Jens Baggesensvej, også i Århus, og den rytmiske uddannelse under studienævn 6 i Silkeborg (CRMB). Dette har naturligvis betydelige konsekvenser i såvel organisatorisk, administrativ som økonomisk henseende. 5.2. Personaleforhold: Tabel 5.1.: Formålsopdelt personaleoversigt, 1998 Hovedformål antal årsværk Undervisning 68 FOKU 11 Ledelse og administration 13 Bygningsdrift 4 Hjælpefunktioner 6 I alt 102 Som følge af det forøgede antal studerende og den forøgelse af ressourcerne, som har været en konsekvens af dette har der været basis for oprettelse af et betydeligt antal faste lærerstillinger. Antallet af fastansatte (professorer, docenter og kvotadocenter) er således næsten fordoblet siden 1994. Pr. 31. december 1998 var der ansat :

25 Tabel 5.2.: Ansatte 1998 Klassisk afd. Rytmisk afd. I alt Professorer 6 1 7 Docenter 15 20 35 Kvotadocenter 10 0 10 I alt, fastansatte 31 21 52 Timelærere (se note) 46 108 154 Note: Heraf varetager 9 timelærere alene undervisning på efteruddannelsen. Professorater: DJM har på finansloven normeret 7 professorater. I øjeblikket er der fastansat professorer i fagene sang, klaver, violin, cello og komposition (alle klassiske). I undervisningsåret 1998/99 har de to sidste professorater været besat som gæsteprofessorater med hhv. Olav Anton Thommesen i komposition (deltid) og Lars Jansson i rytmisk klaver. Violinprofessoratet har været under genbesættelse og er i marts 1999 besat med Sylvia-Elisabeth Viertel som tiltræder 1. august 1999. Trods væksten i antallet af faste stillinger er der, som det fremgår af tabellen ovenfor, stadig et betydeligt antal timelærere ansat ved konservatoriet. Når der ses på antallet af læste timer ser fordelingen således ud: Figur 5.1. : Fastlærerdækning i de to afdelinger, 1998/99 20000 Læste timer 15000 10000 5000 5905 10518 8866 8214 Timelærere Faste 0 Klassisk Rytmisk Tabel 5.3.: Årsværk 1995 99. Alle personalegrupper. 1995 1996 1997 1998 1999 (B) Årsværk 61 87 93 102 109

26 Tabel 5.4.: Årsværksspecifikation, 1998 Årsværk Ordinær virksomhed : 98,8 Direkte løn 98,5 Overarbejde m/ årsværk 0,3 Tilskudsfinansieret forskning 0,6 Tilskudsfinansierede aktiviteter : 2,4 Efteruddannelse 1,9 Øvrige aktiviteter 0,5 Samlet årsværksforbrug 101,8 Tabel 5.5.: Personaleomsætningen blandt det fastansatte personale, 1995 98 1995 1996 1997 1998 Tilgang, lærere 0 12 4 4 Afgang, lærere 1 4 4 0 Tilgang, ledelse og TAP 1 3 4 1 Afgang, ledelse og TAP 0 3 2 0 Nettotilgang 0 8 2 5 Tabel 5.6.: Mer-/overarbejde 1995 98. Alle personalegrupper, 98-niveau Mer-/overarbejde 1995 1996 1997 1998 i kr. 147.112 153.361 143.182 151.700 i % af lønsum 0,7 0,5 0,5 0,5 Mængden af overarbejde er som det fremgår meget beskeden. Tabel 5.7.: Aldersfordelingen blandt fastansatte lærere, 31/12 1998 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år IALT Gns. alder Professorer - 1 4 2 7 56 Docenter, klassisk afd. 1 8 9 7 25 53 Docenter, rytmisk afd. 6 10 3 1 20 44 I ALT 7 19 16 10 52 50 Tabel 5.8.: Fastansattes fordeling på køn pr 31/12 1998 Mænd Kvinder I alt antal % antal % antal Professorer 6 86 1 14 7 Docenter, klassisk 19 76 6 24 25 Docenter, rytmisk 15 75 5 25 20 Ledelse og TAP 12 44 15 56 27 I alt 52 66 27 34 79 Et område der både internt og eksternt påkalder sig stor opmærksomhed, er omfanget af sygefravær blandt de fastansatte medarbejdere.

27 Tabel 5.9.: Sygefraværsdage blandt det fastansatte personale Lærere Ledelse og TAP I alt 1995 3,7 8,1 5,1 1996 2,4 7,3 4,0 1997 5,1 10,4 6,8 1998 4,9 8,5 6,1 Fraværet er generelt lavt. Stigningen i 1997 kan forklares med én lærer- og én TAP-ansats langvarige sygeperioder.

28 6. Tilskud mv. 6.1. Tilskudsfinansieret virksomhed Tabel 6.1.: Udgifter på tilskudsfinansierede konti, 1998 Underkonto 95: Forskningsprojekt, velumåbningen i sang 128.800 Forskningsprojekt, polyrytmiske strukturer 149.800 I alt 278.600 Underkonto 97: Efteruddannelse 762.900 Udvekslings- og statsstipendier 85.800 Bevillinger til FOKU-aktiviteter 98.000 Ministeriepulje til internationalt samarbejde 30.500 I alt 977.200 Total, tilskudsfinansierede aktiviteter 1.255.800 På indtægtssiden har der i 1998 ikke været bogført indtægter på underkonto 95. Aktiviteterne finansieres af Kulturministeriets forskningspulje, hvor indtægten først overføres i 1999. Tabel 6.2.: Finansiering, underkonto 97 Finansieringskilde kr. Statslige fonds- og programmidler mv. 0 EU og andre internationale tilskudsgivere 37.000 Øvrige tilskudsgivere 1.143.500 I alt 1.180.500 Note: Af bevillinger fra øvrige tilskudsgivere udgør tilskud fra private fonde 90.000 kr. og deltagerbetaling i forbindelse med efteruddannelse 272.000 kr. De resterende 781.500 kr. er statslige midler, der ikke stammer fra fonds- eller programmidler. De væsentligste bevillinger er tilskud fra Statens Musikråd til efteruddannelse (450.000 kr.) og tilskud fra Kulturministeriet til indkøb af multimedieudstyr (250.000 kr.). 6.2. Legater DJM bestyrer nedenstående legater til uddeling blandt konservatoriets studerende: Tabel 6.3.: Legater: Nominel fondskapital pr 31/12 1998 og uddelinger i 1998 Legatets navn Nominel fondskapital Uddelinger i 1998 Lærer Valdemar Hansen og Hustru Jenny Viskum Hansens 778.400 44.000 legat for fattige musikstuderende ved DJM Sørens Brandts studielegat for pianister ved DJM 246.000 18.000 Ejnar Hansens legat ved DJM 292.000 18.000 Ejnar Hansens legat for organister og dirigenter ved DJM 1) 249.000 0 Peter Rikard Andersens legat ved DJM 18.000 1.200 1) Oprettet 1998