Når traditionel undervisning spiller fallit Forsøg med undervisning tilpasset læringsstile på Roskilde Handelsskoles hg- uddannelse i perioden 2009 11. Ansvarlige deltagere: Klaus Puls Johansen og Kristina Olsen Roskilde Handelsskole, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde 1
Formålet med at arbejde med læringsstilstilpasset undervisningsmateriale i undervisningen. At vi mennesker lærer på forskellig vis, kan ikke diskuteres. Når vi står ved tavlen, underviser og kommunikerer vi på ret forskellig måde. Hvis vi ikke som undervisere, er bevidste om de forskelligheder, der er i tilgangen til læring, vil den enkelte underviser ikke have mulighed for at tilpasse undervisningen til forskellige læringsstile og vil udelukkende praktisere sin egen stil. Omvendt hvis ikke eleverne er bevidste om de forskellige læringsstile, vil de ikke have mulighed for at afkode underviseren eller hinanden. De fleste kender det med at blive irriteret enten over én, der taler i så abstrakte vendinger, at det er umuligt at finde budskabet eller over en, der går så meget i detaljer, at budskabet på samme måde drukner. De abstrakt og de konkret tænkende typer kan have meget svært ved at finde fælles fodslag i erkendelse og i samarbejdet. Vi har valgt at fokusere på den skandinaviske tilgang til Dunn og Dunn i vores forsøg og har valgt områder i fagligheden, som eleverne normalt har svært ved at bearbejde til noget konstruktivt. Læringsstile efter Dunn og Dunn defineres i en skandinavisk variation med disse pejlingspunkter som de primære: Læringsstile kan bruges som tilgang til undervisningen, når der skal læres nyt og svært fagligt stof. Alle elever skal nå det samme mål, men dette kan gøres på forskellige måder. Elevens læringsstil må aldrig forstyrre andre Elevens læringsstil kan ændre sig over tid, men den forsvinder aldrig Underviseren skal være fleksibel i valg af undervisningsformer, men er leder af processen At få opfyldt sin læringsstil er et gode, ikke et krav Arbejde med læringsstil skal ikke blive en religion Indoptage informationer via vores sanser, Bearbejde denne information til viden, Lagre denne viden, Bruge denne viden igen, dvs. at huske den. 2
Hvilken elevgruppe har vi brugt til forsøget? Vores udgangspunkt har været at afprøve vores undervisningsmateriale i en klasse, som er sammensat ud fra deres svage faglige niveau. På Roskilde Handelsskole har vi valgt at samle denne elevmasse i specielle klasser, kaldet HG Flex, for at kunne tilpasse en undervisning, der tager udgangspunkt i deres faglige niveau. HG Flex betyder, at eleven kan stoppe efter et år og gå videre til de korte uddannelser. Hvis der er behov for det, kan eleven bruge to år på at nå gærdehøjderne til de korte uddannelser. Der er endvidere mulighed for at forlænge uddannelsen og tage fagpakke 3 og 4 i en basisklasse. 3
Eksempler på øvelser i læringsstile Dansk Kultur Tværfagligt projekt i dansk og samfundsfag for klasse Hg08 Du arbejder i en større dansk virksomhed (du bestemmer selv hvilken). Virksomheden skal til at samarbejde med en stor kinesisk virksomhed. I den forbindelse har den kinesiske virksomhed sendt fem ansatte til Danmark for at begynde samarbejdet mellem de to virksomheder. Det er vigtigt, at de kinesiske medarbejdere lærer noget om dansk kultur. Du har fået opgaven at lære dem om dansk kultur. De vil blandt andet gerne lære noget om: Hvad kendetegner danskerne? Danske værdier og normer Danske traditioner Forskellighederne i dansk kultur Hvad er danskhed (hvad har vi i Danmark, som ikke findes andre steder?) Når den kinesiske delegation er blevet undervist af dig, skal de gerne have et rigtigt godt billede af danskerne og mangfoldigheden i Danmark. 4
I kan vælge at lave: 1. En film 2. Foredrag med billeder 3. Spil/quiz 4. Sangtekst I må naturligvis gerne lave mere end én ting. Husk at det skal laves på dansk. I skal lave arbejdet i grupper, og I skal fremlægge torsdag d. 13. oktober eller fredag d. 14. oktober. Fremlæggelserne er for Klaus og Kristina. Husk at spørge os til råds undervejs. God fornøjelse Klaus og Kristina 5
Et politisk parti Tværfagligt emne dansk og samfundsfag I skal nu være repræsentanter for et politisk parti. I bliver eksperterne. I ved alt om partiets meninger og holdninger. I skal ud at samle stemmer. Det er nødvendigt med en folder, nogle valgplakater, slogans og andet I finder nødvendigt, f. eks. en film. Det hele afsluttes i uge 39 med taler (fremlæggelse), hvor I også skal vise jeres foldere og jeres valgplakater. Hvis I har lavet andet, skal I også vise det til jeres fremlæggelse. De andre i klassen stiller sig kritisk over for partiets meninger. Det gælder så om, at I skal overbevise de andre om, at jeres parti er det bedste til at repræsentere befolkningens holdninger. Overvejelser i skal gøre jer undervejs: Hvad er et politisk parti? Hvad er historien bag partiet. Hvornår blev det dannet og hvem stemte på partiet? Er det de samme, der stemmer på partiet i dag? Er partiet repræsenteret i Folketinget? Er partiet en del af regeringen? Hvad er egentlig forskellen? Partiets opbygning. Hvem er formand, næstformand m.m.? Hvad er et partiprogram og hvad indeholder det? Hvilken ideologi har partiet? Liberalisme, konservatisme eller socialisme? 6
Hvilke emner er partiets mærkesager? Hvad er deres holdning til f.eks. sundhedsvæsnet, indvandrere og flygtninge, EU, uddannelse m.m. Hvad synes I er interessant? I skal vælge mindst 3 områder! Information kan evt. søges på www.folketinget.dk, det enkelte partis hjemmeside, ved interviews eller ved indhentning af materiale fra partierne. Alt jeres materiale skal afleveres den 16. september 2011. Jeres folder skal indeholde de mest relevante oplysninger om partiet inklusive ovennævnte overvejelser. Folderen læses efterfølgende af de andre, således at alle er velforberedte til at stille opklarende og uddybende spørgsmål til partiet. P.S. Brug jeres eget sprog. Spørg hvis der er nogle svære begreber eller vendinger I ikke forstår og det er der! Vi ser frem til spændende og oplysende kampagner og taler! Kristina og Klaus 7
8
9
Refleksion over vores aktiviteter: Ved at arbejde med forskellige læringsstile forventer vi at ramme alle elever og ved at undgå traditionel undervisning, forventer vi at øge elevernes interesse for det faglige. Eleverne er ikke blevet testet, men vi har prioriteret variation inden for læringsstilene for alle elever og mulighed for selvvalgt arbejdsområde i de enkelte projekter. Projekterne er formet som gruppearbejde. Vi har forsøgt at inddele på en måde, der tager højde for elevernes forskellighed. I det ene projekt har vi bestemt grupperne på baggrund af vores kendskab til eleverne, i det andet projekt er eleverne inddelt efter interesse. Ved at dele på den måde, har vi til en vis grad undgået venne/venindegrupper. I vores arbejde med klassen har det været vores mål at præsentere dem for flere forskellige læringsstile. Her skal bl.a. nævnes, at vi har inddraget lyd og billeder og opgaver møntet på de taktile og enkelte walk and talk- øvelser med fokus på de kinæstetiske elever. Vi har meget bevidst arbejdet meget induktivt, da vi ikke har så positiv erfaring med deduktiv undervisning i den klassetype, der her er tale om. Den mere traditionelle deduktive undervisning er ofte stærkt kritiseret af nogle af vores elever, pga. da de har negative erfaringer fra tidligere skoleforløb. Koncentrationen er derfor ikke altid let at bevare, og eleverne bliver ofte temmelig passive. Udbyttet af den deduktive undervisningsform er selvsagt ikke imponerende. Vi har tænkt vores projekter egnet til den store elevgruppe, der i stor stil arbejder holistisk og ikke analytisk. For at tilgodese alle elever, har vi dog inddraget små oplæg, som gerne skulle inspirere til det videre arbejde, også for de elever der arbejder analytisk. Vi har valgt, at projekterne skulle være tværfaglige i forsøg på at opnå en større forståelse for fagenes sammenhæng og indbyrdes anvendelighed. Tværfagligheden skulle ydermere gerne åbne mulighed for perspektivering og mulighed for konstruktiv kritik eleverne imellem. På den måde mener vi at fremme elevernes personlige kompetencer og selvstændighed. Lærerrollen i nævnte projekt kræver stor grad af tillid til elevernes selvstændighed, men generelt er arbejdsformen ikke problematisk at anvende direkte i andre fag og i andre fagområder. Sammenfattende er det væsentlige at variere undervisningen, det gælder både i formidlingen af stoffet, i eleverne i egenproduktion og i form. 10
Fastholdelse Vores opfattelse af at afprøve læringsstilstilpasset undervisningsmateriale og dermed et element af leg og stor elevaktivitet, over for elever har været forholdsvis positivt. For en række elever har den anderledes måde at organisere undervisning på betydet, at læringsarbejdet føles nemmere. Når undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i læringsstile, fortæller eleverne, at de har en oplevelse af, at vi tager hensyn til og udgangspunkt i deres måde at lære på. Vi vil dog pointere, at en del elever i vores forsøgsklasse har givet udtryk for, at de foretrækker traditionel undervisning som f.eks. tavleundervisning, som er en arbejdsform som mange lærere mestrer, og den arbejdsform er der også plads til også når man arbejder med læringsstil. Man skal ligeledes have de overvejelser med, at elever fra en folkeskole er oplært i tavleundervisning, så de har i enkelte situationer haft svært ved at acceptere en så anderledes form for undervisning, hvor de selv har haft et stort ansvar for indlæring. Vi har diskuteret, om generthed over for hinanden, kan have en begrænset effekt på indlæringen. Klassen er overrepræsenteret af mange alfahanner. Et andet område vi observerede var, hvor stor en rolle længden af opgaverne spillede ind på trivslen og motivationen. De opgaver, der kun varede en dobbeltlektion havde helt klart den største effekt. Lige så snart en opgave varede over flere dage, forsvandt fokus hurtigere, specielt hos de elever der fagligt havde det svært. Vores overordnede holdning er, at mange elever bliver gladere og trives bedre i skolen og dermed også fastholdes i uddannelsen, når den enkelte elev lærer med stil. 11
Udfordringer ved at lade andre afprøve aktiviteten Når vi har diskuteret læringsstile med vores kolleger, har vi observeret at dette helt klart deler vandene i det pædagogiske felt. Hvorfor det? Der kan være tale om, at man som underviser let føler sig presset til at skulle tilrettelægge undervisning for en hel klasses mange forskellige læringsstile måske endda med en følelse af, at det bliver på bekostning af fokus på fagets indholdselementer, og det må aldrig ske. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kræver en del tid til forberedelse fra undervisernes side. Undervisernes arbejde vil derfor være styret af lyst og ønske om at gøre en forskel for de elever, som ikke trives med traditionel undervisning. Derudover er der sikkert undervisere, som slet ikke føler sig klædt på til at skulle tilrettelægge undervisning, der måske ligger temmelig langt fra egne præferencer. Man skal samtidig være parat til at skippe meget af den undervisningserfaring og det materiale, man har allerede. Det er derfor vigtigt, at vi hos os er ved at opbygge en undervisningsbank, hvor vi undervisere deler vores undervisningsmateriale og ideer med hinanden. Hvorfor udarbejde det sammen materiale flere gange? Generelt er faren ved nævnte projekter, at læreren let kan føle tab af kontrol. Det kan virke forvirrende, at eleverne arbejder så forskelligt, og det er krævende at bevare overblikket over hvilke elever, der arbejder fornuftigt, og hvilke elever der springer ove,r hvor gærdet er lavest. Det er derfor en stor fordel at lave sådanne projekter i klasser, hvor man på forhånd kender eleverne. For nogle elever er den mere fri arbejdsform svær at administrere,og enkelte elever ser det som en invitation til afslapning. At holde den elevtype til ilden kan være noget af en opgave, da de øvrige grupper naturligvis også skal have lærerens opmærksomhed. Vores erfaring viser, at der er behov for meget stram styring, og projekterne skal være af overkommelig karakter og helst være inddelt i mindre afgrænsede opgaver. Umiddelbart er behovet for stram styring i kontrast til projekternes frie arbejdsform. Det kræver derfor stor grad af lærerdeltagelse i de enkelte grupper; en udfordring der er svær at håndtere i store klasser. 12
Variationen i aktiviteterne er mødt meget positivt af eleverne, som på trods af deres individuelle særegenheder og læringsmæssige udfordringer gerne vil udfordres og udvikle deres kundskaber og kompetencer. 13