Kliniske ekspertsygeplejersker bedre sundhedstilbud til kronisk syge
Indhold Forord 5 Kronisk syge skal have bedre sundhedstilbud 6 Hvad er kliniske ekspertsygeplejersker? 11 Hvor møder patienterne de kliniske ekspertsygeplejersker? 15 Hvordan får danske patienter gavn af kliniske ekspertsygeplejersker? 18 Kliniske ekspertsygeplejersker bedre sundhedstilbud til kronisk syge Juni 2007 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Hoved og Hale
Forord Der kommer flere og flere kronisk syge i Danmark. Men sundhedsvæsenet er ikke i tilstrækkelig grad indrettet på de kronisk syges præmisser. Der er behov for at tænke nyt. Dansk Sygeplejeråd foreslår, at det danske sundhedsvæsen lærer af erfaringerne fra mange af de lande, vi traditionelt sammenligner os med. Lande som Holland, Belgien og England har nemlig indført advanced nurse practitioners også kaldet kliniske ekspertsygeplejersker. De medvirker til, at kronisk syge bl.a. diabetes-, astma-, hjerte-, KOL- og kræftpatienter får bedre sundhedstilbud. Kliniske ekspertsygeplejersker har udvidet kompetence på afgrænsede felter, bl.a. til at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler og igangsætte sygepleje og behandling. Det betyder, at kliniske ekspertsygeplejersker varetager den kronisk syge patients samlede behov for sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje og behandling. Udlandet har gode erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker: De kliniske resultater er lige så gode, som når læger løser opgaven, og patienttilfredsheden er høj. Og så skabes der i tilgift en karrierevej tæt på patienterne, som vil medvirke til at rekruttere sygeplejersker og fastholde dem i faget. Jeg synes, det danske sundhedsvæsen skal lære af udlandet, så de kronisk syge får bedre sammenhæng, høj kvalitet og stor patienttilfredshed. Connie Kruckow Formand for Dansk Sygeplejeråd 5
Kronisk syge skal have bedre sundhedstilbud flere og flere kronisk syge Mere end 1,7 mio. danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme og antallet stiger. Det er en enorm udfordring for det danske sundhedsvæsen, ikke mindst fordi det er stærkt specialiseret og i høj grad er indrettet på at give sundhedstilbud til patienter med akutte sundhedsproblemer. Fakta om kronisk syge Folkesygdommene tegner sig for ca. 70% af de tabte gode leveår på grund af sygdom, nedsat funktionsevne og tidlig død. Borgere med kroniske sygdomme lægger beslag på 70-80% af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Der er en betydelig social ulighed i folkesygdommene og på en række områder er uligheden stigende. De mest udbredte folkesygdomme er hjertesygdomme, diabetes, kræft, KOL, muskel- og skeletlidelser, knogleskørhed, overfølsomhedssygdomme og psykiske sygdomme. En betydelig andel af befolkningen lever med risikofaktorer for en eller flere folkesygdomme. Derimod tager sundhedsvæsenet ikke tilstrækkelig godt udgangspunkt i de kronisk syges behov. Det betyder, at der i dag er mange kronisk syge, der ikke får de nødvendige sundhedstilbud, hverken når det gælder sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje, behandling eller rehabilitering. Oven i købet er der stor social ulighed både i sundhed og i de sundhedstilbud, de kronisk syge modtager. Sundhedsstyrelsen påpeger, at mange kronisk syge oplever følgende problemer: De får ikke optimal sygepleje, behandling og rehabilitering, hvilket er hyppig årsag til sygdomsforværring og indlæggelser. Informationen om og patientuddannelse i egen sygdom herunder hvordan man mestrer den er mangelfuld. Der er ikke tilstrækkelige sundhedsfremme og forebyggelsestilbud, hverken til borgere i risiko for at få en kronisk sygdom eller til patienter, der allerede har en kronisk sygdom. Der er mange kontakter med mange forskellige sundhedsprofessionelle. Sammenhængen i patientforløbet internt i og mellem de forskellige sektorer er ikke god nok. Tilbuddene til kræftpatienter er ikke gode nok Kræftens Bekæmpelses undersøgelse Kræftpatientens verden viser, at 32% af kræftpatienterne ikke mener, de har fået optimal behandling, 27% har savnet vejledning, rådgivning og støtte, 55% har ikke eller kun i nogen grad fået tilbud om fysisk genoptræning og rehabilitering på grund af manglende koordinering mellem sygehus og kommune, og 71% har ikke fået dækket deres behov for kontakt med andre patienter i samme situation. mangelfulde sundhedstilbud til de kronisk syge De mangelfulde sundhedstilbud til de kronisk syge har negative konsekvenser for den enkeltes sundhed og livskvalitet. Det har også negative konsekvenser for sundhedsvæsenets ressourceforbrug. F.eks. lægger kronisk syge i dag beslag på 70-80 % af de ressourcer, der bruges i sundhedsvæsenet, bl.a. fordi vi ikke sætter tilstrækkeligt effektivt ind med sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig opsporing. Derfor er det nødvendigt at forbedre det danske sundhedsvæsens tilbud til kronisk syge. 6 7
en moderat sygdom, som behandles i almen praksis med inddragelse af en udgående advanced nurse practitioner fra sygehusets ambulatorium. Resultaterne taler deres eget tydelige sprog: De kliniske resultater er lige så gode eller bedre, end når det er læger, der har ansvaret for de kronisk syge. 90 % af de kronisk syge patienter er mere tilfredse med denne ordning end med de almindelige sundhedstilbud. Omkostningerne er lavere end i de almindelige sundhedstilbud. Gode udenlandske erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker En lang række lande har gode erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker. Foruden Holland og England er det bl.a. Canada og USA, hvor der har været kliniske ekspertsygeplejersker siden 1965. Et andet eksempel er Belgien, hvor kliniske ekspertsygeplejersker selvstændigt behandler bl.a. en række af diabetesog KOL-patienterne. Også Sverige har gode erfaringer. I de svenske vårdcentraler har specialuddannede sygeplejersker kompetence til at visitere patienter, skrive recepter i begrænset omfang og selvstændigt behandle patienter. Der er allerede iværksat en række initiativer, både nationalt via Sundhedsstyrelsen og i de enkelte regioner og kommuner. Det gælder f.eks. udviklingen af forløbsprogrammer til kronisk syge, forløbskoordinatorer og patientuddannelsesprogrammer. Men initiativerne kan ikke stå alene. lær af de udenlandske erfaringer Erfaringerne fra mange af de lande, vi traditionelt sammenligner os med, f.eks. England, Holland og USA viser, at det er nødvendigt at tænke helt nyt, for at de kronisk syge kan få de nødvendige sundhedstilbud. F.eks. har det hollandske sundhedsvæsen indført advanced nurse practitioners. Det er sygeplejersker med et udvidet ansvar for kronisk syge med diabetes, KOL, astma eller hjertekarsygdomme. 65 % af de kronisk syge i Holland har Også England har gode erfaringer med advanced nurse practitioners. Undersøgelser viser, at de giver patienter i almen praksis mere information end lægerne, og de har lige så gode kliniske resultater og højere patienttilfredshed. Undersøgelser viser også, at når advanced nurse practitioners spiller den centrale rolle i forhold til kronisk syge, ses tydeligt en øget egenomsorg og øget livskvalitet hos patienten. Dansk Sygeplejeråd opfordrer de danske sundhedspolitikere til at lære af de gode udenlandske erfaringer og indføre kliniske ekspertsygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Det er nødvendigt, hvis det også skal lykkes at indrette sundhedsvæsenet på de kronisk syges præmisser. 8
En dansk definition Dansk Sygeplejeråd foreslår, at det danske sundhedsvæsen anvender betegnelsen Klinisk ekspertsygeplejerske, og at definitionen er følgende: En klinisk ekspertsygeplejerske har inden for et afgrænset felt af sygdomme/tilstande ret til selvstændigt at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler, igangsætte sygepleje og behandling, henvise til andre sundhedstilbud og udskrive/afslutte patienter. En klinisk ekspertsygeplejerske har flere års kliniske erfaringer efterfulgt af videreuddannelse. Herigennem har hun erhvervet viden og kliniske kompetencer på ekspertniveau. En klinisk ekspertsygeplejerske er en beskyttet titel. Autorisation opnås efter gennemførelse af en videreuddannelse, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Hvad er kliniske ekspertsygeplejersker? sygeplejersker med udvidede kompetencer på ekspertniveau En klinisk ekspertsygeplejerske yder sygepleje på ekspertniveau. Hun har udvidet kompetence på et afgrænset felt, bl.a. til at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler og igangsætte sygepleje og behandling. Det betyder, at den kliniske ekspertsygeplejerske kan varetage den kronisk syge patients samlede behov for sundhedsfremme, forebyggelse, sygepleje og behandling. kliniske ekspertsygeplejerskers funktioner Helt konkret har kliniske ekspertsygeplejersker i f.eks. England og Holland bl.a. til opgave at: Modtage patienter, der endnu ikke har fået stillet en diagnose, og foretage en klinisk undersøgelse, der ligger ud over, hvad sygeplejersker normalt foretager. Erfaringerne fra England viser, at 60 % af patienterne i almen praksis ikke har en diagnose, før de tilses af en klinisk ekspertsygeplejerske. Opspore og screene patienter for risikofaktorer og tidlige tegn på sygdom, f.eks. hjertekarsygdomme og diabetes. Stille diagnoser inden for eget felt. Det kan f.eks. være en diabetespatient, der er ved at udvikle øjenkomplikationer. Planlægge sygepleje og behandling med vægt på forebyggende foranstaltninger i tæt samarbejde med patienten. Det kan f.eks. være antikoagulationsbehandling (AK) for at forebygge blodpropper. En vigtig indsats er at oplære patienten i AK-behandling, så han bliver i stand til selv at administrere medicinen. Ordinere lægemidler inden for det speciale, hun praktiserer i, f.eks. lipidsænkende medicin til patienter med forhøjet kolesterol. Ordinere undersøgelser og henvise til relevante afdelinger og instanser, f.eks. ved komplikationer hos en patient med hjertekarsygdom, der udvikler diabetes. 10 11
Udskrive patienter. Undervise patienter i egenomsorg og patientuddannelse. Det handler bl.a. om at hjælpe og støtte patienter i at lære at leve med en kronisk sygdom, f.eks. gennem samtaler og undervisning i sygdommen (bl.a. om, hvordan forværring forebygges) og ved at henvise til patientuddannelsesgrupper om Lær at leve med kronisk sygdom i lokalområdet. Yde sundhedsfremme og forebyggelse. F.eks. rådgiver og underviser hun patienter og pårørende i sundhedsfaglige emner for at ændre deres sundhedsadfærd. Det kan f.eks. dreje sig om rygestopkurser, kost- eller motionsvejledning. Det betyder, at de kliniske ekspertsygeplejersker løser en lang række opgaver, som ligger uden for sygeplejerskernes virksomhedsfelt, som det formelt set er defineret i Danmark. Hvis de kronisk syge i det danske sundhedsvæsen skal have bedre sundhedstilbud, er det derfor nødvendigt, at de sundhedspolitiske beslutningstagere tør bryde traditionerne og formelt udvide kompetencerne hos de sygeplejersker, der skal være kliniske ekspertsygeplejersker. En række danske sygeplejersker har udvidede kompetencer i praksis, men ikke formelt Nogle danske sygeplejersker har et udvidet funktionsområde, men autorisationsloven og sundhedsloven giver ikke mulighed for, at sygeplejerskerne selvstændigt kan f.eks. diagnosticere eller ordinere undersøgelser og lægemidler. Et godt eksempel er på et hjerteambulatorium, hvor sygeplejerskerne har kompetence til at ordinere antikoagulationsmidler men det foregår inden for lægens rammeordination. Sygeplejerskerne står også for at udvælge patienter i henhold for fastlagte kriterier, de oplærer patienter i peroral AK-behandling, holder kurser til patienter i selvadministration, og overvåger kvaliteten af AKbehandlingen. Alligevel har sygeplejerskerne ikke et selvstændigt ansvar for patienternes samlede forløb. Det ligger hos lægen. Et andet godt eksempel er, at sygeplejersker i et lægehus står for et ambulatorium, hvor de bl.a. gennemfører konsultationer med diabetes- og lungepatienter. Heller ikke her har sygeplejerskerne et selvstændigt ansvar for patienternes samlede forløb. Andre faggrupper på samme uddannelsesniveau som sygeplejersker har allerede i dag udvidede kompetencer sammenlignet med sygeplejerskerne. Et godt eksempel er jordemødrene, der har selvstændig ret til at varetage forebyggende helbredsundersøgelser i svangerskabet, med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber. mange fordele for de kronisk syge Fordelene for de kronisk syge er mange. De udenlandske erfaringer viser, at kliniske ekspertsygeplejersker bl.a. er med til at sikre: Langt bedre sammenhæng i patientforløbet. Studier viser, at patientforløbet er bedre i sygeplejeledede forløb. Høj kvalitet. Forskning viser, at kliniske ekspertsygeplejersker yder mindst samme kvalitet i behandlingen som læger. Forskning viser også, at der ikke er forskel i lægers og sygeplejerskers ordinationer og henvisninger eller i patientens helbredstilstand. Høj patienttilfredshed. Internationale undersøgelser viser, at patienter, der har været i konsultation hos en klinisk ekspertsygeplejerske, er mere tilfredse end dem, der blev tilset af en læge. Det hænger bl.a. sammen med, at de kliniske ekspertsygeplejersker er gode til at kommunikere med patienterne og rådgiver om selvhjælp, foretager flere undersøgelser og bruger længere tid sammen med patienten. De kronisk syge får også mere indirekte gavn af de kliniske ekspertsygeplejersker. Det skyldes, at kliniske ekspertsygeplejersker får en vigtig funktion i forhold til at udvikle den sygeplejefaglige kvalitet, f.eks. når det gælder oplæring af patienter i selvadministration af medicin. Videre indgår kliniske ekspertsygeplejersker i undervisning, rådgivning og supervision af andre sundhedsprofessionelle, bl.a. når det handler om at implementere den nyeste forskningsbaserede viden, og de igangsætter og deltager i klinisk forskning inden for deres felt. 12 13
kun behov for et begrænset antal kliniske ekspertsygeplejersker Der er ikke alle sygeplejersker, der skal være kliniske ekspertsygeplejersker. Langt fra. Med afsæt i de udenlandske erfaringer anslår Dansk Sygeplejeråd, at et hensigtsmæssigt mål på kort sigt er, at 2 % af sygeplejerskerne videreuddannes til kliniske ekspertsygeplejersker. Tallet skal ses i forhold til, at Sundhedsstyrelsen anslår, at der i dag er 1,7 mio. kronisk syge. Indførelse af kliniske ekspertsygeplejersker har først og fremmest til formål at skabe bedre sammenhæng i de kroniske patienters forløb, forbedre kvaliteten og øge patienttilfredsheden. Men der er også behov for at give sygeplejerskerne bedre karriereveje tæt på patienterne, hvis udfordringen med at rekruttere og fastholde sygeplejersker skal løses. Hvor møder patienterne de kliniske ekspertsygeplejersker? kronisk syge er en sammensat gruppe Kronisk syge har forskellige behov for sundhedstilbud, afhængig af deres sygdom eller sygdommes sværhedsgrad og kompleksitet. I den ene ende af spektret findes kronisk syge med velreguleret eller nydiagnosticeret kronisk sygdom uden betydelige komplikationer. I midten findes patienter, hvis kroniske sygdom er dårligt reguleret eller svær at regulere, og som eventuelt har komplikationer. I den anden ende af spektret findes patienter med komplekse kroniske sygdomme. Befolkningsorienteret indsats beskrevet ved kronikerpyramiden Sygehus og speciallæger Niveau 3 Intensiv og kompleks sygdom Sygehus, ambulatorier og primærsektor Niveau 2 Moderat sygdom Primærsektor Niveau 1 let, ukompliceret sygdom Erfaringerne fra bl.a. Holland viser, at kliniske ekspertsygeplejersker især har positiv effekt for kronisk syge, effekt for kronisk syge på figurens Niveau 1 og Niveau 2, og som primært får deres sundhedstilbud i almen praksis, på ambulatorier eller i det kommunale sundhedsvæsen. De kronisk syge, der har de mest komplekse sygdomsbilleder, har brug for sundhedstilbud, der primært er forankret på sygehusene eller på speciallægeklinikker. 14 15
vigtig rolle på ambulatorier, i det kommunale sundhedsvæsen og i almen praksis Kliniske ekspertsygeplejersker kan ansættes mange steder i sundhedsvæsenet. De udenlandske erfaringer viser, at kliniske ekspertsygeplejersker især er ansat på ambulatorier og i almen praksis f.eks. som udgående sygeplejersker fra et ambulatorium, i store lægehuse eller på tværs af flere, mindre lægepraksisser. Det samme mønster vil være relevant i Danmark, hvor kliniske ekspertsygeplejersker også kan spille en væsentlig rolle i det kommunale sundhedsvæsen, bl.a. i sundhedscentrene. Det hænger sammen med, at en styrket indsats over for kronisk syge især skal ske i lokalområdet og på et så lavt LEON-niveau som muligt. De kliniske ekspertsygeplejersker vil derfor være et værdifuldt supplement til f.eks. de konsultationssygeplejersker, der allerede i dag er ansat i almen praksis, til specialiserede sygeplejersker på ambulatorierne og til hjemmesygeplejerskerne. Regioner: Behov for store lægeklinikker med både læger og sygeplejersker Nye, større lægehuse med flere faggrupper, eksempelvis sygeplejersker og diætister, kan håndtere ambulante sundhedstilbud, diagnostik og kontrol af kronisk syge, der i dag er henvist til sygehusene. Det påpeger blandt andre Danske Regioner. Med den model bliver det muligt at give langt flere og langt bedre behandlinger tæt på, hvor folk bor. 98-99 % af al sundhedsbehandling vil kunne foregå her, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner (Berlingske Tidende, 8. februar 2007). I England er de kliniske ekspertsygeplejerskers placering i sundhedsvæsenet på følgende måde: Ca. 2/3 af de kliniske ekspertsygeplejersker arbejder i primærsektoren, først og fremmest i almen praksis, hvor de stiller diagnoser, behandler og udskriver stort set al medicin. De kliniske ekspertsygeplejersker er enten ansatte eller fungerer som selvstændige eller partnere. F.eks. har en lægepraksis en astmaklinik, som ledes af en sygeplejerske. Andre ansvarsområder er hjerterehabilitering og KOL. Ca. 1/4 arbejder på hospitalerne. Dels på ambulatorier, hvor de varetager forløbet efter udskrivelsen, og dels på skadestuer, hvor de har den første kontakt til patienterne og bl.a. vurderer patientens problemer og behov for sygepleje og behandling. Ca. 1 ud af 20 arbejder på et walk-in center. Walk-in centrene har åbent alle ugens dage fra morgen til aften og tilbyder sundhedsrådgivning og behandling af lettere sygdomme som forkølelse, hoste og infektioner samt småskader som sår og forstuvninger. Ca. 1 ud af 20 arbejder på en skadeklinik (Minor Injuries Unit). Her kan patienter uden tidsbestilling få behandlet brækkede arme, forstuvninger, hundebid, betændte sår, mindre hovedskader, øjeninfektioner, få fjernet fremmedlegemer etc. Også i Holland spiller de kliniske ekspertsygeplejersker en vigtig rolle i almen praksis. F.eks. er der på astmaområdet gode erfaringer med, at almen praksis screener og stratificerer alle patienter. Den praktiserende læge eller konsultationssygeplejersken behandler de milde tilfælde, mens en klinisk ekspertsygeplejerske tager sig af patienter med moderate tilfælde af astma. De svære tilfælde henvises til en specialist på hospitalet. Mange lægehuse er ikke store nok til at have tilknyttet en klinisk ekspertsygeplejerske på fuld tid, men går sammen med andre lægehuse i lokalområdet om at have én tilknyttet. Nytænkning af tilbuddene til kronisk syge så småt i gang Nogle steder i sundhedsvæsenet er man allerede i gang med at nytænke sundhedstilbuddene til de kronisk syge. F.eks. har et sygehus etableret en rehabiliteringsklinik i et karkirurgisk ambulatorium. Klinikken, der er sygeplejerskedrevet, har vist sig meget effektiv til at forebygge forværringer i patienternes tilstand: Efter 6 måneders behandling var patienternes kolesteroltal og blodtryk faldet markant, og størsteparten af patienterne tog deres medicin. Efter et år var andelen af rygere faldet. Et andet eksempel er en kommune, der har etableret et sundhedscenter som en paraplyorganisation for 25 sygeplejeklinikker. Sundhedscenteret tager sig især af patienter med kroniske sygdomme, bl.a. via rehabilitering, og undervisning i egen sygdom af patienter med astma, KOL, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Et pilotprojekt viser bl.a., at udsatte borgere - f.eks. med psykiske sygdomme - har fået styrket deres mestringsevne og etableret sociale netværk. 16 17
Hvordan får danske patienter gavn af kliniske ekspertsygeplejersker? fjern barriererne i det danske sundhedsvæsen Det kræver politisk vilje at indføre kliniske ekspertsygeplejersker til kronisk syge i det danske sundhedsvæsen. Konkret er det nødvendigt at justere autorisationsloven og sundhedsloven, så kliniske ekspertsygeplejersker får et udvidet virksomhedsområde, bl.a. når det gælder ret til at diagnosticere, ordinere og henvise. Mange specialiserede sygeplejersker i ambulatorier, almen praksis og på skadestuer har allerede i dag et udvidet funktionsområde. Men det er nødvendigt at formalisere de udvidede kompetencer, for at kliniske ekspertsygeplejersker kan give kronisk syge bedre sammenhæng i sundhedstilbuddene. F.eks. skaber det uhensigtsmæssige arbejdsgange, at specialiserede diabetessygeplejersker i dag kun må arbejde inden for en læges rammeordination, selv om det er sygeplejersken, der løbende observerer og rådgiver patienten. Det er også uhensigtsmæssigt, at sygeplejersken kun i begrænset omfang kan henvise patienten til andre sundhedstilbud, når der er et sundhedsfagligt behov for det. Formalisering af sygeplejerskernes udvidede kompetencer er også nødvendigt for at sikre ensartet høj kvalitet i sundhedsvæsenet. En formaliseret anerkendelse af sygeplejerskernes udvidede kompetencer indebærer, at patienter overalt i landet sikres at få den samme høje kvalitet. Det er på en række områder ikke tilfældet i dag. F.eks. er der stor forskel på, hvor meget videreuddannelse sygeplejersker får, inden de på skadestuer får udvidede kompetencer uden lægefaglig backup, f.eks. ret til at anlægge lokal anæstesi og sy mindre sår. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at Sundhedsstyrelsen får til opgave at forberede udvidelsen af de kliniske ekspertsygeplejerskers virksomhedsfelt. I den forbindelse kan styrelsen med fordel inddrage erfaringerne fra bl.a. England, Holland og Sverige. Gode erfaringer med sygeplejerskeordination Engelske sygeplejersker kan få tilladelse til at udskrive stort set al slags medicin, på nær visse slags morfika. Det kræver dog, at de har mindst tre års erhvervserfaring og gennemgår en videreuddannelse i brugen af medicin. I praksis har langt de fleste af de sygeplejersker, der får ordinationsretten, mere end 10 års erfaring efter grunduddannelsen. Erfaringerne er gode: Sygeplejerskerne følger de kliniske retningslinjer, patienterne er tilfredse, bl.a. fordi de får god information, og lægerne vurderer i det store og helt ordningen positivt. I England har der været en markant politisk opbakning bag indførelsen af kliniske ekspertsygeplejersker. Den britiske regering har gennem en række initiativer aktivt styrket sygeplejerskernes rolle i sundhedsvæsenet og sikret en formaliseret udvidelse af deres arbejdsfelt. Hensigten er at skabe et mere patientrettet sundhedsvæsen, hvor adgangsmuligheder og sundhedstilbud i højere grad imødekommer patienternes behov. Samtidig ses tiltagene som 18 19
en vej til at fastholde og rekruttere sygeplejersker. På den baggrund har den engelske regering brudt lægernes monopol på bl.a. at stille diagnoser og udskrive medicin. sæt systematisk fokus på arbejdsdelingen mellem faggrupperne Arbejdsdelingen mellem faggrupperne er under kraftig ændring i disse år. Der er mange eksempler på, at f.eks. lægesekretærer, farmakonomer, diætister, kostfaglige medarbejdere og social- og sundhedsassistenter løser opgaver, som det traditionelt har været sygeplejersker, der løste. Et eksempel er afdelinger, hvor lægesekretærer spiller en udvidet rolle i forbindelse med koordinationen af patientforløb eller dokumentation af den faglige kvalitet. Et andet eksempel er medicinske eller reumatologiske afdelinger, hvor social- og sundhedsassistenter yder sygeplejen til de færdigbehandlede patienter i stabile forløb. Et tredje eksempel er afdelinger, hvor diætister og kostfaglige medarbejdere spiller en central rolle i forhold til patienternes ernæring. Der er også mange eksempler på, at sygeplejerskernes arbejdsfelt ændrer sig, f.eks. på skadestuer, hvor sygeplejersker håndterer en række lettere skader og lukkede frakturer, eller på ambulatorier, hvor sygeplejersker varetager kontrol og opfølgning af f.eks. patienter med inkontinensproblemer, diabetes og hjertekarsygdomme. Det er en god udvikling. Og det er en helt nødvendig udvikling, for det er en forudsætning for, at de knappe medarbejderresourcer anvendes bedst muligt. Men en række steder er arbejdsdelingen mellem faggrupperne for gammeldags, bl.a. fordi rutiner og traditioner er en barriere for at tænke nyt. Derfor foreslår Dansk Sygeplejeråd, at regeringen nedsætter en task force, der skal se på den samlede opgavedeling i sundhedsvæsenet. etabler en uddannelse til klinisk ekspertsygeplejerske: skab karriereveje tæt på patienterne Sundhedsstyrelsen skal etablere et formaliseret uddannelsesforløb, der leder frem til titlen klinisk ekspertsygeplejerske. Uddannelsesforløbet bør tage afsæt i de udenlandske erfaringer. Der kan også hentes inspiration i den nye sundhedsplejerskeuddannelse, som er en overbygning på sygeplejerskeuddannelsen. Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at der bliver tale om en videreuddannelse på masterniveau med integration af og fokus på både teoretiske og kliniske kompetencer. Uddannelsen skal være forudgået af mindst 5 års klinisk erfaring på det relevante ekspertområde. Varigheden af uddannelsesforløbet bør være 1-2 år, og der kan indgå merit fra eksisterende efter-, videre- eller specialuddannelse. Med indførelsen af kliniske ekspertsygeplejersker skabes der bedre karriereveje tæt på patienterne. I dag er mange sygeplejersker henvist til at søge væk fra patienterne, hvis de vil gøre karriere, f.eks. som ledere, forskere eller undervisere. Men det er vigtigt både for patienterne og for muligheden for at rekruttere og fastholde sygeplejersker at der etableres nye karriereveje tæt på patienterne. 20 21
22 23
Der kommer flere og flere kronisk syge i Danmark. Men sundhedsvæsenet er ikke i tilstrækkelig grad indrettet på de kronisk syges præmisser. Der er behov for at tænke nyt. Det danske sundhedsvæsen bør lære af erfaringer fra lande som Holland, Belgien og England, der har indført advanced nurse practitioners også kaldet kliniske ekspertsygeplejersker. Kliniske ekspertsygeplejersker har udvidet kompetence på afgrænsede felter, bl.a. til at diagnosticere, ordinere undersøgelser og lægemidler og igangsætte sygepleje og behandling. Udlandet har gode erfaringer med kliniske ekspertsygeplejersker, hvor de kliniske resultater er lige så gode, som når læger løser opgaven, og patienttilfredsheden er høj. DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30 Postbox 1084 1008 København K Tlf. 33 15 15 55 Fax 33 15 24 55 dsr@dsr.dk www.dsr.dk 07-01 Grafisk Enhed