Motorik i undervisningen Leg og de tre basale sansesystemer Københavns Kommuneskolers Idrætslærerforening KKI Workshop på Bellahøj Skole, Torsdag d. 17.nov. 2011.
Indholdsfortegnelse 1 1. De tre basale sansesystemer 2 1.1. Det vestibulære system; tyngdesansen 3 1.2. Det taktile system; følesansen 3 1.3. Det proprioceptive system; muskel- og ledsansen 4 2. af praksis 5 2.1. Starters 5 Åndedrætsøvelse Ballonmave Hansen til Jensen Byt plads 2.2. Lege der stimulerer det vestibulære sansesystem 9 Ro din båd Rumpegang Højt som et hus Krammetagfat Kravle igennem/hoppe over Svingøvelse Lege med faldskærm 2.3. Lege der stimulerer det taktile sansesystem 16 Brusebad Vasketunnel Radiobil Jeg sender brev til 2.4. Lege der stimulerer det proprioceptive sansesystem 20 Kamplege Flue å a Trækkekamp Skubbekamp Hanekamp Bulldozer Vælte-Peter Fød en bjørn Anvendt litteratur 25 1
Motorik i Undervisningen 1. De tre basale sansesystemer De tre basale sansesystemer er: Det vestibulære system; tyngdesansen, det taktile system; følesansen og det proprioceptive system; muskel- og ledsansen (også kaldet stillings- og bevægelsesansen). De udvikles allerede fra fosteret er 8 uger gammelt. Centralnervesystemet (CNS) er den overordnede kommandocentral og består af: Storhjerne, lillehjerne, hjernestamme og den forlængede rygmarv. Storhjerne (cerebrum) Lillehjerne (cerebellum) Hjernestamme: Forlængede rygmarv (pons, (medulla oblongata) Hjernebroen del af hjernestamme) Til at udføre handlinger har CNS det perifere nervesystem (PNS), som består af nerver uden for CNS, der fører informationer til og fra muskler, hud og organer. Nerverne er et finmasket traffiknet, der modnes ved aktivitet, jo flere gentagelser des flere genveje. 2
1.1. Det vestibulære sansesystem; tyngdesansen Tyngdesansen er den indre balancesans, der registrerer: tyngdekraftens påvirkning (hovedets position), om vi er i ro eller bevægelse samt hvilken fart og retning, vi bevæger os i. Stimulering Stimulering af det vestibulære system sker ved fx at: rulle, hoppe, snurre, gynge, rutche, løbe osv. 1.2. Det taktile sansesystem; følesansen At mærke verden Følesansen er den første udviklede sans og den største sans og ender med at omgive alle andre sanser. Følesansens receptorer (modtageceller) er overalt på kroppen og er særlig koncentreret omkring mund, fingre og fødder. Derfor putter helt små børn alt i munden og skal røre ved det hele. Det taktile system er opdelt i: a. Den beskyttende del/primitive del af følesansen: Denne del af følesansen reagerer på det ubevidste plan. Den hjælper os med at registrere berøring, kulde, varme og smerte b. Den diskriminerende del af følesansen: Denne del af følesansen er den forfinede del og foregår stort set på det bevidste plan. Den undersøger, skelner og hjælper os til at lære omgivelserne at kende. Den registrerer forskellige strukturer; rundt, kantet, spidst samt kløen, kildren, fugtighed og hårdhed. Betydning Tilsammen har den beskyttende/primitive del og den diskriminerende del betydning for: Kropsfornemmelse, præcise bevægelser, balance, følelseslivet samt barnets aktivitetsniveau. 3
Stimulering Stimulering af det taktile system sker ved fx: Trykmassage med en bold, stå på et pindsvin (gummipude med dutter ), gætte hvad der tegnes på ryggen, gætte hvad man har i hånden uden at se og i det hele taget at mærke diverse stimuli på huden. 1.3. Det proprioceptive sansesystem; muskel- og ledsansen Proprioception er en kombination af to latinske ord som betyder en årvågenhed eller at mærke af sig selv. Det er kroppens evne til at give information om: Kropsdelenes stilling i forhold til hinanden og omgivelserne; måden hvorpå vi mærker, hvordan vores kropsdele er relaterede til hinanden uden nødvendigvis at skulle røre ved dem eller se på dem Bevægelsens retning, hastighed og udslag Hvor meget muskelkraft der skal til for at udføre en bevægelse Timing af bevægelse (koordination og hastighed). Betydning Informationerne fra det proprioceptive system har betydning for: tonus (spændingstilstanden i muskulaturen), balance, bevægelsernes præcision samt kropsbevidsthed. Stimulering Stimulering af det proprioceptive system sker ved fx at hoppe, springe ned i blødt underlag, hoppe i trampolin, tumle, trække, skubbe og lave kamplege. 4
2. af praksis Variationsmulighederne for at justere i bl.a. sværhedsgrad og indsatsområde kan være: - arbejde med mange børn alene med et barn - stor/lille understøttelsesflade - stabil/ustabil - højde - hastighed - inde/ude - synssans - høresans - inddragelse af kognition - stor/lille bold eller andet redskab 2.1. Starters Åndedrætsøvelse Ballonmave Centreringsøvelse, der øger opmærksomheden på egen krop Formål Kan laves både inde og ude. Ude dog på tørt underlag. Fra 1 års alderen. a) Eleven ligger på ryg med foldede hænder på mave. Trækker vejret langsomt ind og helt ned, så mellemgulvsmusklen aktiveres/udvides, når indåndingen er på sit højeste. Elev puster langsomt ud igen. b) Øvelsen gentages men denne gang holdes en lille pause, hvor eleven tæller indeni til tre, når indånding er på sit højeste og tilsvarende når udånding er helt i bund. Centrering: gør eleven opmærksom på egen krop, tilstedeværelse. Træne det dybe åndedræt: Giver bl.a. bedre iltning af blodet, der igen giver mere ilt til hjerne, muskler, fysiologiske processer osv. Opøv evne til at strække åndedrættet, således at ind- og udånding forlænges og bliver lige lange. 5
Kommentar En god måde at starte en lektion på, både i klasselokalet og i gymnastiksalen Hansen til Jensen Leg der udfordrer børnenes samarbejde gennem kropskontakt. 6
Variation Kommentarer Kan leges på et lille areal, inde og ude. Børnene står overfor hinanden to og to. Den voksne styrer legen og siger fx knæ til knæ, hvorefter de to børn sætter knæene sammen (et knæ hver). Den voksne siger derefter fx fod til fod, og det er nu fødderne, der skal røre hinanden (en fod hver). Hver gang, der gives en ny besked, slippes kontakten mellem de to kropsdele, der lige har rørt hinanden. På et tidspunkt bliver der sagt Hansen til Jensen, og nu gælder det om at finde en ny makker. Når alle har fundet en ny makker fortsætter legen. o Vælg mere avancerede kropsdele som fx hofte, lillefinger, ankel, albue osv. o Kombiner to forskellige kropdele, ex. hånd til mave eller næse til knæ. Denne variation stiller større krav til børnenes samarbejdsevner, da de hurtigt skal blive enige om hvem, der skal være fx hhv. mave og hånd. o Inddrage højre og venstre, fx højre hånd til venstre knæ o Lad et barn være den, der styrer legen. Man kan aftale, at der skiftes i forbindelse med, at der bliver sagt Hansen til Jensen. Enten kan den voksne vælge én, eller også kan den, der bliver til overs efter Hansen til Jensen-rokaden styre legen i næste omgang. o Gennemfør legen med lukkede øjne Legen er en god samarbejdsøvelse. De mange makkerskift gør den velegnet til at integrere nye børn i gruppen. 7
Byt plads Kan leges på et mindre areal, inde og ude. Eleverne står i en rundkreds med én i midten. Eleverne i kredsen bytter plads 2 og 2 ved aftale med øjenkontakt. Man må ikke bytte med sin nabo. Eleven i midten skal prøve at få en fri plads, når der byttes. Variation Eleverne bytter plads ved at den ene elev starter en bevægelse, som den anden skal gentage for at man ved, at der er indgået en aftale om byt. Kommentarer Legen træner nonverbal kommunikation; eleverne indøver at aflæse kropssprog og at være tydelig som både afsender og modtager af besked (øjenkontakt eller bevægelse) 8
2.2. Lege der stimulerer det vestibulære sansesystem Ro din båd Sangleg med bevægelser Kan leges inde og ude. Ude dog på tørt underlag. Fra 1 års alderen Tekst Ro, ro, ro din båd tag din åre fat vuggedi, vuggedi vuggedi, vuggedi over Kattegat. Eleverne sidder på rumpe, med hænderne i gulv til hver side. De synger sangen, mens de skiftevis gynger/vugger fra side til side ved at hælde overkroppen ud til den ene side, mens de løfter ballen i modsatte side. Bølgerne bliver højere og højere, så eleverne kommer helt ned at ligge i hver side med et eller begge ben i vejret, så de nærmest laver en rulning ned på/over ryg. Formål Kommentar Træner rum- og retningsfornemmelse samt rytme. Vi sejler op ad åen kan også bruges. Højere og højere bølger så elever, ruller om på ryg, evt. mave, inden de ruller op og sidde igen. 9
Rumpegang Sangleg med bevægelser Formål Variation Kommentar Både ude og inde. Ude dog på tørt underlag Fra 1 års alderen Til sangen Ro, ro, ro din båd går eleverne på rumpe ind mod midten, mens de ror skiftevis med begge hænder samtidig, ud til hver side, krydsbevægelse. Inde i midt, hilser de alle på hinanden med fødderne, går retur på rumpen igen. Samkoordinering af venstre- og højre hjernehalvdele. Rytme Taktil stimulering ved fod hilsenen. Hurtigere tempo. Børnene øver sig på at synge i takt til bevægelsen/rumpegangen. 10
Højt som et hus Bevægelsesremse, der kan leges som en reaktionsleg Remse Højt som et hus Lille som en mus Bred som en vej Smal som en streg Kan leges på et lille areal. Kræver tørt underlag Bevægelser: Op på tæer med armene over hovedet Ned på hug Stå med spredte ben og armene ud til siden Stå med samlede ben og armene ind til kroppen Flad som en pandekage Lig ned på maven Variation Kommentar o Remsen kan leges som en reaktionsleg. Når den voksne siger en af de fem sætninger, skal børnene hurtigt lave den bevægelse, der passer til. o Eleverne skal gøre det modsatte af. Hvad læreren siger fx ved lille som en mus, skal eleverne gøre sig højt som et hus. o En elev styrer legen o Gennemfør med lukkede øjne o Find selv på nye rim, der kan sættes ind i remsen, fx, - Fjollet som en krage; løb rundt som en fjollet krage - Blød som smør; vær helt slap i kroppen Legen sætter bevægelser på rumlige begreber Krammetagfat Formål Kan leges både ude og inde på et lidt større areal Kan leges fra 3 års alderen Fangeleg. Èn er fanger. Når man bliver fanget, stiller man sig med spredte ben og armene ud til hver side. For at blive befriet skal en anden fri give én et kram. Træner rum- og retningsfornemmelse. 11
Variation Kommentar Befrielse kan ske med at der skal være to, der krammer den tilfangetagne på samme tid, én på hver side (ryg/front). Skaber større krav om samarbejde. Her indgår samtidig taktil stimulation. Kravle igennem/hoppe over Fangeleg Formål Variation Kommentar Kan leges både inde og ude. Kræver tørt underlag. Kan leges fra 4 års alderen. Fangeleg. Èn er fanger. Når man bliver fanget, stiller man sig i bro (begge hænder og fødder i jorden og rumpen op i luften). Befrielse sker ved at en fri kravler igennem broen, derefter lægger den tilfangetagne sig ned på maven, hvorpå befrieren hopper over vedkommende med samlede ben. Dette gentages 3 gange. Træner rum- og retningsfornemmelse. En fangeleg med et utal af variationsmuligheder som fx befrielse ved at: springe buk, løbe rundt om den tilfangetagne tre gange, kravle igennem spredte ben (ståtrold) etc. Type af befrielse kan afspejle hvilken en sans, man ønsker at fokusere på. Fx kan man vælge, at man skal stå i en balance, når man er blevet taget (det vestibulære system). 12
Svingøvelse Variation Formål Kommentar Kan leges både ude og inde. Fra 3 års alderen Elever sammen to og to, den ene krydser hænderne, de holder fast i hinandens hænder med brandmandstag. Fødderne står tæt sammen. Svinger hinanden rundt ved at flytte fødderne hurtigt til siden efter hinanden. Først den ene vej og så den anden vej. Øvelsen kan laves hurtigere og hurtigere. Skifte hurtig retning. Bevæge sig sammen over gulvet, mens man svinger. Ved fx aftale ved øjenkontakt/mundtlig aftale, give slip på hinandens hænder, så man falder ned på gulvet. Træner rum- og retningsfornemmelse. Stor udfordring for mennesker der hurtigt bliver øre/svimle. Lege med faldskærm Kan leges både inde og ude. For nogle af legene gælder dog, at der kræves et tørt underlag. 1. Byt plads Kan leges fra 5 års alderen. Alle står og holder fast i faldskærmen. Faldskærmen sænkes og løftes samtidig således, at der kommer luft ind under den. Læreren siger, hvem der skal bytte plads, 13
fx alle dem der har: rødt tøj på i dag, huller i tænderne, huller i ørerne, glade for risengrød, elsker jul/sommerferie, går til fodbold etc. De børn der hører ind under den kategori, som læreren siger, bytter plads. Variation Kommentar Lade en elev sige hvem der skal bytte. Lade én være i midten under faldskærmen, denne skal så prøve at få en fri plads, når de andre elever ude i kredsen bytter plads. Fokus på sproglig opmærksomhed. 2. Haj og livredder Kommentar Kan leges fra 5 års alderen. Børnene sidder på gulvet med benene inde under faldskærmen og fat i kanten på faldskærmen. De laver bølger ved at bevæge hænderne i hurtige ryk op og ned. Under faldskærmen er der en haj (elev). Uden omkring faldskærmen går der en redder (en elev). Hajen tager fat om anklerne på badegæsterne og hiver dem nedenunder faldskærmen. Når man mærker, at man bliver trukket ned, rækker man hænderne op over hovedet og råber Hjælp. Livredderen skal løbe hen og tage fat i hænderne/armene på offeret og prøve at hive denne fri. Hvis hajen når at hive offeret ned under faldskærmen, bliver denne også til en haj. Legen fortsætter, indtil alle er blevet til hajer. En meget populær leg med et stærkt overraskelsesmoment. 3. Godnat Formål kan leges fra 2 års alderen Alle lægger sig ned under faldskærmen og trækker den op til hovedet eller op over hovedet og sover. Øvelsen er god til at skabe ro. 14
4. Bold over kant Formål Variation Kan leges fra 5 års alderen Eleverne står rundt om faldskærmen og holder fast i kanten. De er delt op, så den ene halvdel er hold 1 og den anden halvdel af faldskærmen er hold to. Der kastes en bold ind på faldskærmen. Hvert hold skal nu prøve at få vippet bolden ud over kanten hos det andet hold. Der gives point for hver gang, et hold får bolden ud over kanten hos modstanderne. Det hold, der først når op på fx 5 har vundet. Koordinering og timing. Fokus på samarbejde. 2 bolde eller fx 3 hold med hver sin del af faldskærmen at forsvare. 5. Bold på kant Formål Variation Kan øves fra 6 års alderen Alle eleverne står rundt om faldskærmen og har fat i kanten. De skal nu prøve at få en bold til at trille tæt på kanten hele vejen rundt, enten med eller mod uret. Koordinering og timing. Fokus på samarbejde. Læreren siger en farve, som eleverne så skal prøve, at få bolden til at trille hen til. 15
2.3. Lege der stimulerer det taktile sansesystem Brusebad Formål Kommentar Kan leges både ude og inde Fra 2 års alderen Eleverne står tæt sammen i rundkreds med hoveder i urets retning, således at alle kan røre den elev, der står foran og gøre følgende på den elev foran: a) Bruser den foran over med vand fra top til tå b) Vasker hår med shampoo (gerne lade som om, man tager shampoo ned i hænderne og gør klar til vask) c) Skyller hår med vand d) Vasker kroppen med kropssæbe d) Skylder kroppen med vand e) Tørrer med håndklæde f) Tager creme i hænderne og masserer. Taktil stimulering. Kropsfornemmelse. Kropsbevidsthed Vær omhyggelig med at forklare børnene, at det skal være rart at få brusebad. Lær børnene at respektere hinandens grænser. Der er stor forskel på, hvor og hvordan børn kan lide at blive berørt. 16
Vasketunnel Rekvisitter Kommentar Kræver tørt underlag. Klude, svampe, pensler el. lign. (en rekvisit pr barn) eller bare hænder. 5-6 årige kan lege legen med styring, 3-4 årige skal have en voksen med i legen. Børnene sidder på knæ i to rækker overfor hinanden med hver deres rekvisit. Inden legen går i gang, kan man snakke om, hvordan de forskellige rekvisitter kan bruges som vaskeredskab. Et barn udvælges til at være bilen, som skal køre gennem vasketunnelen. Barnet starter i den ene ende og kravler langsomt ned mellem de to rækker. Undervejs bliver bilen vasket, skrubbet, viftet tør og poleret på arme, ben og krop. Når man har været igennem vasketunnelen, bytter man plads med en af dem, som vasker. Der kan sagtens være flere børn samtidig. Vær omhyggelig med at forklare børnene, at det skal være rart at blive vasket. Lær børnene at respektere hinandens grænser. Der er stor forskel på, hvor og hvordan børn kan lide at blive berørt. Start med berøring af ryg og perifere legemsdele frem for bryst og ansigt. Radiobil Kan leges både ude og inde Fra 3-4 års alderen Børnene er sammen to og to. Den ene stiller sig foran den anden og er bil. Den bagerste skal styre den forreste ved at give tryk på skuldre og hoved. 1 tryk på hovedet betyder start, 1 tryk på højre skulder betyder at radiobilen skal dreje til højre, 1 tryk på venstre skulder betyder, at bilen skal dreje til venstre, 2 tryk på hovedet betyder stop. 17
Variation Kommentar Øg kropsopmærksomheden ved at den forreste har lukkede øjne. Evt. indføre 3 tryk på hovedet betyder baglæns. Det kan være en god ide at begge starter med åbne øjne, indtil de kender legen. Når den forreste har lukkede øjne kan det være en fordel at barnet går med hænderne frem foran sig, så man undgår direkte sammenstød. Jeg sender brev til Kan leges både inde og ude Fra 4-5 års alderen Eleverne sidder i en rundkreds og holder hinanden i hånden, én sidder inde i midten af rundkredsen. En elev i kredsen siger Jeg sender brev til.. (navn på en anden i rundkredsen) og giver et tryk i naboens hånd enten til den ene eller den anden side (man må ikke sende brev til ens nabo, med mindre der kun er få deltagere). Personen ved siden af sender brevet videre ved at give den næste i kredsen et tryk i hånden og så fremdeles indtil 18
brevet /trykket når rette modtager, der siger Modtaget. Personen i midten skal se efter, hvor der bliver trykket. Ser denne et tryk, siger han/hun stop og bytter ud med den, der gav trykket. Formål At opøve kropslig opmærksomhed 19
2.4. Lege der stimulerer det proprioceptive sansesystem Kamplege Kort om kamplege Kamplege er ikke slåskamp, men i stedet en konstruktiv og lærerig måde at lege på. I kamplege kæmper man med hinanden og ikke mod hinanden. Som inspiration er her nogle generelle retningslinjer: 1. Legens regler det er vigtigt at børnene forstår legens regler. 2. Stopsignal under kampen har børnene mulighed for at sige stop, hvis de ikke vil mere. Det er vigtigt, at de forstår og respekterer denne regel. 3. Den voksne kan altid afbryde legen ved at sige stop. 4. Hils på modstanderen. Indled og afslut kamplegene med en fast hilsen, fx buk, håndtryk, high five el. lign. Legene kan leges overalt, både ude og inde. Generelt er det vigtigt med god plads. Enkelte af legene fungerer bedst på blødt underlag. Fra 4-5 års alderen. Lidt ældre i nogle af kamplegene pga. højere motorisk sværhedshedsgrad. Flue å a 2 & 2 sammen. Flue å a røv - stå overfor hinanden og hav øjenkontakt hele tiden. Det gælder om at ramme hinandens rumper evt. med en sammenrullet avis. Flue å a fo - stå overfor hinanden og hav øjenkontakt hele tiden. Det gælder om at træde hinanden over tæerne. 20
Flue å a fingre - stå på alle 4 dvs. fødderne (ikke knæene) og hænderne er i jorden. Det gælder om at slå hinanden over fingrene. Trækkekamp Stå på hver sin side af en streg med god fatning i begge arme. Vinderen er den som først trækker den anden over stregen. 21
Skubbekamp Stå på hver sin side af en streg med hænderne på hinandens skuldre. Vinderen er den, som først skubber den anden over stregen. Hanekamp Variation På et afgrænset område, fx tegn en cirkel med et kridt. Begge hinker på et ben. Armene foldede over kors. Det gælder om at få skubbet den anden udenfor det afmærkede område eller at få den anden til at træde ned på 2 ben. Kun skubbe med skulderparti. Bagdelskamp - kæmpe mod hinanden, kun ved at bruge bagdele. Deltagerne tager opstilling med armene krydset over brystet og bagdelene mod hinanden (gerne bare fødder så man ikke skrider). Vinderen er den, der først får skubbet den anden ud over cirklens kant. 22
Bulldozer På et afgrænset område, evt. på en madras eller tegn en cirkel med et stykke kridt. Begge står på alle 4, front mod hinanden knæ og hænder er hele tiden i jorden og der er kontakt mellem skuldrene. Det gælder om at få skubbet den anden baglæns udenfor det afmærkede område. 23
Vælte-Peter Variation Kan leges både inde og ude Stå overfor hinanden og hav øjenkontakt, samt kontakt mellem håndfladerne som holdes i skulder højde. Det gælder om at få den anden til at miste balancen ved enten at skubbe til håndfladerne eller ved at finte. Lav to kredse, en inderkreds og en yderkreds.. Inderkredsen er vinderne, som bliver stående, i yderkredsen er taberne, som rykker med uret rundt til en ny modstander, hver gang de taber Fød en bjørn Både inde og ude. Kræver tørt underlag Man er sammen tre og tre. Én ligger nederst, én i midt (bjørneunge), der ligger på tværs af den nederste, sådan at den i midt har sin mave mod den nederstes mave. Den øverste ligger med hovedet nedad men modsat den nederste sådan at den nederste og den øverste har fat 24
omkring hinandens ben. Den midterste/bjørneungen skal nu prøve at kæmpe sig fri (blive født). Anvendt litteratur Andersen, Katrine og Brøndsted, Balder (2009): Leg så hjernerne banker Bear, Mark F., Connors, Barry (2006): Neuroscience Exploring the brain, 3.udgave, Lippincott Williams & Wilkins Brown, David: De glemte sanser proprioception & Vestibulærsansen www.servicestyrelsen.dk/.../david-brown-proprioception-vestibulaers Lassen, Betina: Sanseintegration, http://www.sensoryintegration.info/site/sanserne/muskel%20led.html Schibye, Bente, Klausen, Klaus m.fl. (2001): Menneskets fysiologi - hvile og arbejde, kap. 2, 1.udgave, 6. oplag, FADL s Forlag Aktieselskab, København Toroddsdottir, Tora (20019: Klodsmajor og englebørn børns motoriske udvikling og sanseintegration, 1.udgave, 1.oplag, Borgen Instruktør Pia Annette Nielsen Idræts- og motoriklærer på Bellahøj Skole PD i Idræt Bestyrelsesmedlem i Københavns Kommuneskolers Idrætslærerforening KKI Tlf 2065 6304 Mail: pi@bellahoj.dk 25