Projektbeskrivelse for redskabsprojekter 11. oktober 2009 Fagområde: Dagtilbud faglige kvalitetsoplysninger Titel på redskab: Metafortællinger om børns sproglige udvikling Beskrivelse af redskabet Redskabets anvendelse Fortællinger skal bruges som redskab til at dokumentere udviklingen i børns sproglige kompetencer og karakteren af det sprogpædagogiske læringsmiljø der fremmer denne udvikling. Med fortællinger som redskab kan der fokuseres på den sproglige udvikling, som den kommer til udtryk i konkrete pædagogiske situationer og relationer. Fortællinger er dermed en vej til både at dokumentere fremskridt i børns sproglige udvikling der med rimelighed kan betragtes som et resultat af det sprogpædagogiske læringsmiljø omkring børnene. Redskaber omfatter fortællinger på to niveauer: Primærfortællinger, som skildrer sproglig udvikling og sprogpædagogisk praksis i konkrete situationer med bestemte børn. Metafortællinger, som uddrager overordnede mønstre i et antal primærfortællinger og på den baggrund giver grundlag for at udvikle kvalificerede hypoteser om sammenhænge mellem læringsmiljøer og sproglige fremskridt i børnegruppen. De hypoteser, der udvikles via metafortællingerne, skal underbygges med kvantitative data fra sprogvurderinger og andre tilgængelige og relevante data. Metafortællingerne bruges til at skabe en meningsfuld og forpligtende dialog mellem en større kreds af aktører, herunder forældre, pædagoger fra andre dagtilbud, forvaltning og politikere som i fællesskab skal sikre udvikling af den pædagogiske praksis og af rammebetingelserne for denne med henblik på at fremme børns sproglige udvikling. Baggrund for redskabet Der har gennem de seneste år været arbejdet intensivt med at kvalificere det pædagogiske arbejde med børns sproglige udvikling på både nationalt niveau gennem lovgivning om sprogvurderinger og på kommunalt niveau gennem væsentlige satsninger på at udvikle kompetencer, organisations- og registreringsformer, der fremmer et mere systematisk arbejde med børns sprogudvikling. Der er også indført obligatoriske sprogvurderinger af børn i børnehaveklassen. Det gør det muligt at vurdere den progression, der er sket i børnenes sprogudvikling gennem børnehavetiden, og dermed af den værditilvækst, som det pædagogiske arbejde i dagtilbudde-
2 ne tilfører. I projektet om faglige kvalitetsoplysninger foreligger der et forslag til et redskab, som skal udvikle et sammenhængende materiale for sprogvurderinger i dagtilbud og ved indskolingen. Det gør det i endnu højere grad muligt systematisk at følge børnenes sproglige udvikling over tid og dermed give værdifuld information til både dagtilbud, kommunalt- og nationalt niveau. Baggrunden for redskabet Metafortællinger er dels de kvantitative redskaber der allerede findes og er under udvikling til dokumentation af børns sproglige udvikling, dels allerede udviklede metoder til kvalitativ dokumentation i form af systematiske og fokuserede fortællinger om børns læring og udvikling. Erfaringer fra ind- og udland viser, at fortællende dokumentation indeholder en unik mulighed for at indfange den kompleksitet der kendetegner pædagogiske indsatser, på en umiddelbar meningsfuld og handlingsrettet måde, og at forældre og andre interessenter omkring dagtilbuddet oplever det som en meget informativ dokumentationsform. Erfaringer viser også, at personalet selv ofte finder det lettere at arbejde med fortællende dokumentation med fokus på barnet/børnene i konkrete situationer og relationer og dermed med et direkte og praksisnært fokus på sammenhængen mellem dét, der sker i dagtilbuddet, og den virkning, det har på børnenes udvikling. Der er udviklet flere forskellige systematiske modeller for fortællinger, der har til formål at dokumentere børns udvikling og læring og kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. I New Zealand har man udviklet metoden Læringshistorier, der er blevet vidt udbredt, og som bruges både til løbende at udvikle læringsmiljøet, som information til forældre om deres barns udvikling, og som et meget væsentligt grundlag for det nationale kvalitetstilsyn i dagtilbuddene. Metoden Praksisfortællinger er en lignende metode der bruges i mange danske dagtilbud. Udfordringen er at gøre fortællinger brugbare i en mere samlet kvalitetsrapportering fra dagtilbuddene og til forvaltning og kommunalpolitikere. Dette indebærer, at projektet skal skabe tydelighed og gyldighed omkring de resultater der skabes i form af børns sprogudvikling og de sammenhænge resultaterne har med den sprogpædagogisk praksis der er omkring børnene. Metoder i redskabet Redskabet omfatter flere metoder: Primærfortællinger: Små fokuserede fortællinger produceret af det pædagogiske personale om børns sproglige udvikling og de situationer som den kommer til udtryk i. Projektet vil udforme vejledning, eksempler og formater til disse fortællinger. Metafortælling: En samlet aggregeret fortælling på baggrund af primærfortællingerne med fokus at uddrage pointer fra primærfortællingerne om, hvordan læringsmiljøet fremmer børnenes sprogudvikling. Også her vil der blive udformet vejledning, eksempler og formater. Metode til at underbygge og kvalificere metafortællinger ved hjælp af andre typer data. På grundlag af metafortællinger formuleres hypoteser om sammenhænge mellem
3 sprogpædagogisk praksis og børnenes sproglige udvikling. Disse hypoteser holdes op imod og kvalificeres af andre data (her tænkes først og fremmest på data fra sprogvurderinger). Hypoteserne kan desuden underbygges og kvalificeres ved fx også at inddrage forskningsviden om hvordan man bedst understøtter børns sproglige udvikling. Metode til at underbygge og kvalificere metafortællinger ved at indbyde forældre, andre medarbejdere, forvaltning og politikere i en fortolkning og drøftelse af dem. En sådan evaluering af forskelligartede aktører kalder vi for et evalueringsfællesskab. Evalueringsfællesskabet skal desuden være et afsæt for at sikre at der sker en løbende udvikling af pædagogisk praksis og rammebetingelser for denne på grundlag af den resultatviden der er skab i metafortællingerne kombineret med andre data. En model for, hvordan metafortællinger kan anvendes i en samlet kvalitetsrapportering (her vil der skulle skabes sammenhæng til de andre redskabsprojekter) til brug for forvaltning og politikere. Støtteredskaber og materialer I projektet bygges der videre på allerede eksisterende metoder og skabeloner til fortællende dokumentation, både de new zealandske læringshistorier og de praksisfortællinger der i dag bruges i mange danske dagtilbud. Herudover bygges der på kommunernes (eventuelle) allerede etablerede systemer til sprogvurderinger, opfølgende indsatser, revurderinger og registreringer. Disse kan være lidt forskellige fra kommune til kommune, og de konkrete muligheder for sammenkobling af kvantitative data og data fra metafortællingerne vil afhænge af kommunernes aktuelle praksis. Mål med udviklings- og afprøvningsforløbet Målet med redskabet Metafortællinger er at fremme at dagtilbud og kommuner ikke bare arbejder med at konstatere, om børns sproglige udvikling er alderssvarende eller ej, men at der udvikles en dokumentationsform, der giver en dybere og handlingsrettet indsigt i sammenhængen mellem det sprogpædagogiske læringsmiljø og fremskridt i børnenes sprogudvikling. Desuden er det målet at denne viden udvikles og forankres i en større kreds af aktører (forældre, pædagogisk personale, forvaltningsmedarbejdere og kommunalpolitikere) der alle har interesse i og ansvar for at skabe gode resultater i dagtilbuddene). Anvendelse af oplysningerne og sammenligningsniveau Primærfortællingerne er et godt grundlag for personalets information til og samarbejde med forældre om fremskridt i det enkelte barns sproglige udvikling, og om hvordan de som pædagogisk personale arbejder med det enkelte barns sprog. De er dermed også et redskab til at sikre personalets fokus på de enkelte børn og på resultaterne af de læringsmiljøer, der er omkring børnene. Metafortællingerne kan bruges af: Personale i dagtilbud som en vej til at identificere de generelle mønstre i læringsmiljøet i deres dagtilbud, og på hvordan de bedst fremmer børns sprogudvikling.
4 Medarbejdere på forvaltningsniveau og kommunalpolitikere til at få en dybere indsigt i kvaliteten af dagtilbuddenes læringsmiljøer og af resultaterne i form af progressionen i børnenes sprogudvikling. Alle aktører på dagtilbudsområdet til identifikation og løbende udvikling af viden om børns sprogudvikling og om sproglæringsmiljøer der fremmer denne udvikling. Metafortællingerne kan synliggøres og offentliggøres dels på dagtilbudsniveau, dels på kommunalt niveau. De kan sammen med kvantitativ dokumentation af børnenes sproglige udvikling bruges til sammenligninger på tværs af dagtilbud og på tværs af kommuner afhængig af niveauet de aggregeres på. Selve formen på en sådan aggregering er ét af dette redskabsprojekts væsentligste udviklingsmål. Hvad man som kommune får ud af at deltage i projektet De kommuner, der deltager i projektet, får mulighed for at udvikle kvalitative dokumentationsformer af fremskridt i børns sprogudvikling og dens sammenhæng med kvaliteten af læringsmiljøet i dagtilbuddene. Den kvalitative dokumentation udvikles og bruges i et nært samspil med kvantitativ dokumentation af børnenes sproglige udvikling. Man får mulighed for at arbejde med at udvikle pædagogers kompetencer til at lave små systematiske, fokuserede fortællinger om fremskridt i børns sproglige udvikling set i sammenhæng med de læringsmiljøer børnene indgår i. På grundlag af disse primærfortællinger får man mulighed for at være med til at udvikle en eller flere modeller for, hvordan denne type kvalitativ dokumentation kan aggregeres og spille sammen med kvantitativ dokumentation med det formål dels at udvikle kvaliteten af de sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddene, dels at informere forvaltning og kommunalpolitikere om kvaliteten og resultaterne af det pædagogiske arbejde med at fremme alle børns sproglige udvikling. Opsummeret får man følgende udbytte af at deltage i projektet: Kendskab til hvordan man kan arbejde med fortællinger som en både resultatorienteret og lærerig dokumentationsmetode i dagtilbuddene. Kendskab til hvordan man kan skabe et lærerigt samspil mellem kvalitativ og kvantitativ dokumentation af børns sproglige udvikling. Kendskab til at arbejde med dokumentation der bidrager med indsigt i både resultater på børneniveau og disses sammenhæng med bestemte sproglæringsmiljøer. Kendskab til hvordan man kan udvikle evalueringsfællesskaber på tværs af dagtilbud og kommunalt niveau hvor man arbejder sammen om at underbygge og kvalificere karakteren af sproglæringsmiljøer i forhold til hvordan de fremmer børns sproglige udvikling.. Leverancer og faser i projektet Leverancer i projektet Projektet resulterer i:
5 1) Skabeloner og vejledning til at dokumentere fremskridt i børns sproglige udvikling set i sammenhæng med sproglæringsmiljøet via primær- og metafortællinger i et samspil med kvantitativ dokumentation. 2) En vejledning til at arbejde i evalueringsfællesskaber (på tværs af dagtilbud og kommunalt niveau). 3) Eksempler på og vejledning til hvordan resultatorienterede kvalitetsoplysninger på baggrund af metafortællinger og målinger/vurderinger af børns sproglige udvikling kan se ud. 4) Eksempler på sproglæringsmiljøer der fremmer børns sproglige udvikling (på baggrund af den dokumentation der udvikles i projektperioden). Faser i projektet Periode Opgaver/leverancer Deltageres roller og opgaver Januar 2010 Heldagsmøde med alle deltagere: Præsentation og valg af metoder til fortællende dokumentation (primærfortællinger). Konsulentfirma: Indkaldelse, deltagelse og opsamling fra heldagsmøde. Kommuner (forvaltning + udvalgte dagtilbud): Deltagelse i heldagsmøde, eventuelt med præsentation af eksisterende praksis/erfaringer med primærfortællinger. EVA: Ekspertrolle i forhold til at udvælge og præsentere metoder til primærfortællinger. Deltagelse i og facilitering af heldagsmøde. Christian Bason: Inspirator i forhold til brug af fortællinger i samspil med kvantitative data. Patricia Shaw og Theodore Taptiklis: Bidrager med ekspertbistand i forhold til projektforløbet generelt og på heldagsmødet specifikt om fortællende dokumentation. Januar 2010 Januar februar 2010 Kortlægning af eksisterende praksis i kommunerne angående sprogvurderinger, herunder opfølgning og registreringer. Vurdering af hvilke kvantitative data kommunernes aktuelle praksis genererer og hvilke tiltag, der eventuelt skal igangsættes for at kvalificere dis- Konsulentfirma: Kortlægning i de deltagende kommuner. Kommunerne: Bidrage med oplysninger om hvordan sprogvurderinger, opfølgning og registrering i dag foregår (på forvaltnings- og dagtilbudsniveau). Konsulentfirma, kommuner og EVA i tæt samspil.
6 Februar april 2010 Maj september 2010 se. Plan for det videre forløb omkring kvantitativ dokumentation af børns sproglige udvikling. (Det er ikke muligt på forhånd at sige hvad de næste skridt her vil være, da det afhænger af den eksisterende kommunale praksis, der måtte vise sig. Det videre arbejde i dette spor planlægges derfor først som en del af vurderingsprocessen). Udvikling og produktion af primærfortællinger om sproglæringssituationer. 2 halvdagsmøder og fokus på gensidig erfaringsudveksling. 1 heldagsmøde med fokus på udvælgelse og indsamling af primærfortællinger der kan danne baggrund for konstruktion af metafortællinger. Udvikling af model for metafortællinger Udvikling af model for evalueringsfællesskaber på tværs af dagtilbud og forvaltning. Testforløb i dagtilbud hvor hypoteser om virkningsfulde sproglæringsmiljøer testes gennem måling/vurdering af børns sprogudvikling på baggrund af udvalgte indikatorer. 1 heldagsmøde med fokus på videndeling om modeller for metafortællinger. Kommunerne: De deltagende dagtilbud arbejder med primærfortællinger. Forvaltning og dagtilbud deltager i to halvdagsmøder og et heldagsmøde. Konsulentfirma: Indkaldelse, deltagelse og opsamling på de to halvdags erfaringsmøder og heldagsmødet. EVA: bistår med konsulentbistand til forvaltninger og dagtilbud efter behov i udviklingen af primærfortællingerne og faciliterer de to halvdagsmøder og heldagsmødet. Øvrige eksperter inddrages efter behov, se beskrivelse af kompetencer sidst i dette dokument. Kommunerne: Deltage i udviklingsarbejdet, herunder deltagelse i tværgående erfaringsmøder svarende til trefire hele dage i perioden. Konsulentfirma: Indkaldelse, deltagelse og opsamling på tværgående erfaringsmøder svarende til fire dage i perioden EVA: Bidrage med bistand til konstruktion af metafortællinger og udviklingen af virkningsteorier og - indikatorer til test/vurdering af resultater på børneniveau. Facilitering af heldagsmøde. Øvrige eksperter inddrages efter behov, se beskrivelse af kompetencer sidst i dette dokument
7 Udvikling af afrapporteringsform til kommunalt niveau af resultater på børneniveau og deres sammenhæng med læringsmiljøet. Oktober november 2010 Udvikling af eksempler, redskaber og vejledninger til redskabskataloget på baggrund af projektets resultater. Konsulentfirma: Opsamling og systematisering af resultater til redskabsformat EVA: ekspertbistand til konsulentfirma. Kommuner: Validering af forståelighed og anvendelsesmuligheder i den form redskaberne får. Øvrige eksperter inddrages efter behov, se beskrivelse af kompetencer sidst i dette dokument. Organisering af projektet Projektet organiseres som et udviklingsforløb i tre faser: 1) a. Udvikling af metoder til primærfortællinger og b. Kortlægning og vurdering af kvantitativ dokumentation af børns sproglige udvikling på baggrund af eksisterende praksis i kommunerne. 2) Udvikling af modeller for evalueringsfællesskaber og konstruktion af metafortællinger på baggrund af mange primærfortællinger, herunder udvikling af indikatorer til måling/vurdering af progression i børns sprogudvikling. 3) Udvikling af eksempler, redskaber og vejledninger, jf. leverancer. I projektet deltager tre kommuner og to-tre dagtilbud i hver kommune. De deltagende kommuner (forvaltning og dagtilbud og eventuelt udvalgte kommunalpolitikere) deltager fra start til slut i projektperioden. Det vil være en fordel hvis de deltagende kommuner har implementeret eller har planer om at implementere it-systemet Sprogvurderinger.dk, der tilbyder systematisk registrering af sprogvurderinger, opfølgende indsatser og resultater. Det vil ligeledes være oplagt at etablere et tæt samspil med det foreslåede redskabsprojekt om en sammenhængende metode for sprogvurdering af 3-årige og børnehaveklasseelever. Herudover inddrages ekspertbistand på følgende felter: Danmarks Evalueringsinstitut: Bidrager med ekspertviden inden for dels kommuners og dagtilbuds håndtering af sprogvurderinger, sprogstimulering og registreringspraksis, dels viden og erfaringer med at udvikle og arbejde men virkningsteori/- evaluering, og dels viden om fortællinger som metode til at dokumentere resultater og kvalitet i pædagogisk arbejde. Varetager mødefacilitering på projektets løbende halvog heldagsmøder.
8 Christian Bason: Bidrager med viden om, hvordan fortællinger og kombinationen af kvalitative og kvantitative indikatorer kan bruges i udviklingen af politikker for velfærdsydelser. Dr. Patricia Shaw: Bidrager med viden om, hvordan man vejleder udforskende og involverende processer, som engagerer deltagere og skaber nye begreber og former for samarbejde. Fortællende dokumentationsmetoder og evalueringsfællesskaber er derudover centrale temaer i hendes forskning. Theodore Taptiklis: Bidrager med viden om, hvordan fortællinger kan dokumenteres og præsenteres, så de bevarer deres indholdsmæssige rigdom, ægthed og appel. Her indgår både skriftlige og auditive medier. Dorthe Bleses: Bidrager med viden om børns sproglige udvikling, sprogpædagogiske indsatser og metoder til at måle og vurdere børns alderssvarende sprogudvikling.