Pris DKK 68,00 (Inkl. moms) JANUAR KVARTAL 2009 9. ÅRG. Nr. 18 DANMARKS EUROPÆISKE HOTELKONGE: FRANK FISKERS FRANK FISKERS Side 10 FISKERS
Tyrkiet kultur i centrum. KØBENHAVN: Vester Farimagsgade 1, 1606 København V. Tlf. 3393 4100 KASTRUP: Københavns Lufthavn, Terminal 2, 2770 Kastrup. Tlf. 7010 8100 BILLUND: Billund Lufthavn, Passagerterminalen, 7190 Billund AARHUS: Frederiks Allé 47, 8000 Aarhus C. Tlf. 8613 6800 AALBORG: Vesterbro 28, 9000 Aalborg. Tlf. 9816 9400 ODENSE: Vestergade 91, 5000 Odense C. Tlf. 6613 0009 HERNING: Vestergade 1, 7400 Herning. Tlf. 7010 8100
Your Consolidator Billet-Centralen 6, Vester Farimagsgade DK-1606 Copenhagen V Phone +45 33 93 95 95
Kronik Kronik SAS & CPH s betydning for København LARS BERNHARD JØRGENSEN, administrerende direktør i fonden Wonderful Copenhagen, skriver om luftfartens og specielt SAS og CPH s betydning for København, når det gælder om at tiltrække international turisme, konferencer og udenlandske erhvervsinvesteringer. KAPACITET er nøgleordet for udviklingen af København som international turismeby. Samtidigt med, at krisen i den finansielle sektor raser, sker der på en helt anden bane nogle ting, som, tror jeg, får rigtig stor betydning for København som Danmarks internationale turisme- og erhvervsby. Det handler om kapacitet, som måske er et kedeligt bogholder-ord men ikke desto mindre pokkers vigtigt. Jeg er nemlig overbevist om, at udviklingen i kongres-, hotel-, kultur- og ikke mindst flykapaciteten i de kommende år vil sætte rammerne for Københavns muligheder.. Lad os prøve at gøre regnestykket op: På den positive side hører, at der i disse år sker en meget betydelig udvidelse af byens kapacitet: Nye konferencefaciliteter, nye hoteller, øget koncert-kapacitet, måske en multiarena (og i hvert fald en i Malmø!) samt øget kapacitet i airlift gennem udbygning af Københavns Lufthavne. Vi taler om meget store investeringer i omegnen af DKK 10 til 15 milliarder hvilket samlet set betyder, at der på alle disse områder sker en kapacitetsforøgelse på ca. 25-30 pct. Disse investeringer muliggør et vækstspring i omsætningen i hovedstadens turisme fra de nuværende ca. DKK 32 milliarder til DKK 40-42 milliarder om året. Det er ikke småpenge! Hvis vi skal udnytte disse muligheder, og investorerne skal have deres penge forrentet, så er det helt afgørende, at flykapaciteten ind til København følger med. Og her har vi et missing link. Udviklingen ser oven i købet ud til at gå den forkerte vej. SOM JEG SER DET, pressede olieprisernes himmelflugt i fjor, frem til slutningen af året, for alvor flyselskabernes økonomi i bund og den aktuelle finanskrise gør blot krisen endnu dybere. Det skaber udfordringer på både kort og langt sigt. På kort sigt sker det, at selskaberne tager fly ud af drift både for at reducere omkostninger og for at presse raterne op. Ifølge OAG forventes i USA en reduktion af sædekapaciteten på over otte procent for indenrigsfly. Og i takt med, at krisen nu har ramt Europa, ser vi, at kapacitet også tages ud her. Det gælder også Danmark. Sterling reducerede sin kapacitet, inden omstændighederne tvang selskabet til helt at ophøre. Og nu vil også SAS reducere. Og ikke blot tages kapacitet ud, men den pressede økonomi betyder desuden, at selskaberne som vi har set det med SAS - er varsomme med at investere i nye fly især de store, der kan nå bl. a. Asien og Amerika. Færre sæder ind til København betyder, at resten af turismens fødekæde kommer til at lide. Det får i særlig grad betydning for den internationale turisme til København, der jo primært fødes af mennesker, der kommer med fly. Men det er bare konsekvenserne på den korte bane. På længere sigt leder den strammere økonomi til, at flyselskaberne må konsolidere sig. Vi ser det flere steder i Europa. Det er allerede sket for schweiziske Swiss. Østrigske Austrian er til salg, og senest har vort eget SAS annonceret, at man også søger konsolidering. DET ER IKKE min opgave at kommentere den selskabsmæssige side af dette spørgsmål, men jeg vil dog konstatere, at SAS har en meget stor ja, jeg vil sige strategisk betydning for Københavns muligheder som international by. SAS tegner sig for over 50 pct. af trafikken på Københavns Lufthavne og udgør sammen med lufthavnen nogle af Danmarks allervigtigste brikker i vor evne til at tiltrække international turisme, konferencer og udenlandske erhvervsinvesteringer. Vi skal huske på, at København i europæisk sammenhæng ikke har noget stort befolkningsopland, som vi på naturlig måde kan være knudepunkt for. København ligger geografisk heller ikke lige til som knudepunkt til de ny vækstmarkeder i Asien i modsætning til, hvad vi gjorde, da USA i efterkrigstiden var den tids vækstmarked. Vi har set, hvordan et lille selskab som Finnair måske er på vej til at tage rollen som det nordeuropæiske forbindelsespunkt til Asien. Der er i dag 12 direkte forbindelser fra Helsinki til Asien mens København har tre! Vi er altså sårbare. Vi lykkes kun at fastholde vor position med en proaktiv strategi på samme måde, som de skandinaviske regeringer gjorde, da de for årtier siden gik sammen om at etablere SAS. Mange af Københavns muligheder i fremtiden står og falder derfor med, hvordan den fremtidige forsyning med internationale flyforbindelser kommer til at udvikle sig. Jeg tror, det er her, alle gode kræfter skal arbejde for at finde løsninger med fremtid i. Lars Bernhard Jørgensen. 2 TRAVEL PEOPLE - KRONIK
INDHOLD/CONTENTS AIR GREENLAND-CHEFEN MICHAEL BINZER gør status før sin 40 års dag. SIDE 20 ERIK BJERREGAARD fik et nyt liv i verdens nye brændpunkt og forbereder i øjeblikket 25 års jubilæet for Grønlands bedste hotel. SIDE 28 STERLING fra eventyr til tragedie (1962-93). SIDE 34 BOBEHANDLINGEN EFTER STERLING AIRWAYS KONKURS i september 1993 er afsluttet efter mere end 15 år, og regningen for omkostninger til advokat, revisor etc. beløber sig til DKK 52,2 millioner. SIDE 52 STERLING S TO ONDE ÅNDER udgøres af de to islandske finansfolk Hannes Smárason og Pálmi Haraldsson, der i 2005 overtog først Sterling og derefter Maersk Air, men som ikke bemestrede at holde de to selskaber i luften. SIDE 66 JET TIME FLYVER i medvind det første regnskabsår ganske vist med underskud, men derefter udelukkende med overskud. SIDE 82 SPIES KAN SELV og har derfor inddraget navnet Tjæreborg på de tre skandinaviske markeder, mens brandet dog levere videre i Finland. Samtidigt rapporterer Spies om store overskud. SIDE 96 ALBATROS TRAVEL I NYE OMGIVELSER. Lokaliteterne på Kultorvet blev for trange, men nu har medarbejderne fået dobbelt så megen albueplads. SIDE 122 LUFTFARTSPOKALEN 2008, der hvert år uddeles af foreningen Danske Luftfartsjournalister, gik til Billund Lufthavn. SIDE 138 TRAVEL PEOPLE 7
NEWS IN BRIEF FORSIKRING Gouda Rejseforsikring tilbyder fremover psykologisk krisehjælp i de tilfælde, hvor firmaets forsikringstagere havner i en psykisk belastende krisesituation under rejse. Tilbuddet sker på grundlag af et samarbejde med Dansk Røde Kors. HOTELLER Crowne Plaza Copenhagen Tower, der opføres i Ørestaden på Amager, bliver indviet i november i år. Det er nogle måneder før den oprindelige plan, og årsagen til, at bygherren har sat tempoet op, er afholdelsen af det store klimamøde i København, hvilket samler flere tusinde deltagere fra hele verden, og som dermed medvirker til at give det nye hotel en kanonstart. Bag opførelsen af Copenhagen Crowne Plaza står bl.a. islandske interesser. Ifølge Allan Agerholm, administrerende direktør i CPH Hotel Management, vil hotelbyggeriet ikke blive berørt af den islandske finanskollaps. Allan følger hotelopførelsen næsten døgnet rundt. Forleden morgen tog han nærværende foto af hotellet i solopgang. men blev fravalgt på seks af disse svarende til 33 pct. Alligevel skriver SAS i en pressemeddelelse, at man er meget tilfreds med resultatet. Bestyrelsesformand i SAS, danskeren Fritz H. Schur blev af dagbladet Børsen udråbt til SAS redningsmand, selvom det er ham, der sammen med den administrerende direktør, koncernchef Mats Jansson, bærer hovedansvaret for den fallittilstand, SAS befinder sig i. Hotel Godthaab i Nuuk (Grønland) drives fremover som en forpagtning ved ægteparret Rikke og Jørgen Pedersen. Det er mange år siden, Hotel Godthaab har fungeret som hotel. Derimod rummer det tidligere hotel et antal restauranter udgørende Nuuks forlystelseskvarter samt et ølbryggeri med navnet Godthaab Bryghus. Hotel Godthaab er ejet af Helge Tang og Carl Juhl, der også er indehavere af Nuuks eneste virkelige hotel, Hotel Hans Egede, med over 100 værelser og et moderne konferencecenter. Munkebjerg Hotel ved Vejle har indviet et nyt fitness-center, hvilket inkluderer et større svømmeområde med modstrømsanlæg, to spabade med udsigt til himmel og grønne områder, dampbad, sauna og solarium. Endvidere indgår fitnessredskaber. Gæsterne tilbydes ligeledes diverse behandlinger, hvilke udføres af eksterne, professionelt uddannede personer. Scandic Hotels udfylder de hvide områder på sit Sverigeskort med et nybyggeri i Karlskrona, hvor der nu opføres et nyt hotel Scandic Karlskrona. Hotellet, der forventes at stå færdigt i foråret 2010, får 180 værelser og kommer til at ligge centralt ud for Fisktorget på hovedøen Trossö i Karlskrona. Vi gennemgår en utrolig spændende periode netop nu med otte nye hotelprojekter i gang, siger Frank Fiskers, koncernchef hos Scandic. Karlskrona har indtil nu været et hvidt område på vort kort, og vi har længe været på udkig efter et passende hotel i byen. Vi finder, at der er udviklingsmuligheder på hotelmarkedet netop her, idet Karlskrona er en fremadstræbende by, og vi tror, at vi kan bidrage positivt til det eksisterende bybillede. LUFTFART Air Berlin vil øge sin flåde med 10 stk. fly af mærket Q400 samme fly, som SAS havde tre havarier med, og som derefter udgik af SAS flåde. Ehitiad Airways i Abu Dhabi, kendt for en usædvanlig høj inflight service, har bestilt 50 fly af mærket Airbus A-380 og derudover fået option for yderligere 50 fly af samme mærke/type. Finnair skal spare yderligere mindst 50 millioner om året, hvilket bl. a. vil ske ved at reducere antallet af medarbejdere med 500. Det oplyste selskabet i en børsmeddelelse. Norwegian Air Shuttle (NAS) har oprettet base i København i kølvandet på Sterling Airlines konkurs. Fra Kastrup flyves til Aalborg, Oslo, Stockholm, Alicante, Málaga samt Nice, og i april udvides rutenettet til også at omfatte Amsterdam, Barcelona, Budapest, Edinburgh, Faro, Heraklion, Krakow, Paris/ Orly, Palma de Mallorca, Prag, Pisa, Rom og Split (sidstnævnte fra maj). Endvidere er det Norwegian s plan at flyve fra Aalborg nonstop til både London/Gatwick og Málaga. SAS er, sammen med sine partnere Lufthansa, Austrian Airlines og Swiss, blevet valgt af Økonomistyrelsen til at skulle levere et antal af Statens flyrejser de næste to år, meddeler SAS. SAS og de nævnte partnere havde indgivet tilbud på transporter på i alt 18 ruter, SAS præsenterede tirsdag 3. februar koncernens værste regnskab nogensinde. Underskuddet beløb sig i 2008 til DKK 4,4 milliarder. Hvad der bl.a. trak regnskabet ned, var datterselskabet Spanair, som SAS solgte dagene før regnskabsaflæggelsen til et spansk konsortium for EUR 1 ca. DKK 7,50. Mats Jansson, koncernchef i SAS, oplyste på en pressekonference i Stockholm, at bestyrelse og direktion har besluttet at imødegå den dystre situation ved at afskedige 3.000 medarbejdere og derudover reducere personalestyrken med yderligere 5.600 medarbejdere ved salg henholdsvis outsourcing. To af de medarbejdere, der fratræder, er Susanne Larsen, administrerende direktør i SAS Danmark A/S, samt viceadministrerende direktør Niels Hemmingsen. Ledelsesansvaret overflyttes til hovedkontoret i Stockholm, mens luftkaptajn Flemming Jensen udnævnes til COO og dermed får driftsansvaret hos SAS/Danmark. Også kommunikationsdirektør Anne Bove-Nielsen forlader selskabet. Dagen efter offentliggørelsen af katastroferegnskabet brugte dagbladet Børsen hele sin forside på at rose SAS bestyrelsesformand til skyerne den mand, der sammen med koncernchef Mats Jansson er hovedansvarlig for, at bremsen ikke er blevet slået til Susanne Larsen. på et langt tidligere tidspunkt og skuden rettet op. Under overskriften Topkarakter for SAS-nødlanding skrev bladet bl.a., at SAS-formand Fritz H. Schur står tilbage på landjorden som den store redningsmand af luftfartsselskabet. Morgenavisen Jyllands-Posten så imidlertid tirsdagens hændelser i det modsatte perspektiv. På baggrund af regnskab og de nye strategier betegnede den jyske avis situationen for SAS som et luftfartsselskab under afvikling, og det gjorde man under rubrikken Ophørsudsalg. Skyways, svensk luftfartsselskab, har taget et nyt logo i anvendelse. Der ligger dog ikke specielt langt fra det tidligere anvendte, men har fået en moderniseret, grafisk profil. Skyways siger i en pressemeddelelse, at det nye logo er en del af Skyways varemærke-opbygning og markerer en kraftsamling for fremtiden, der vil gøre selskabet mere synligt i markedet. Sun-Air of Scandinavia, der har base i Billund, og som flyver som franchisepartner til British Airways, fik et beskedent overskud på DKK 16 millioner før skat i regnskabsåret 2007/08. Det oplyste selskabet i en pressemeddelelse onsdag 4. februar. 8 TRAVEL PEOPLE
NEWS IN BRIEF Overskuds-tallet på DKK 16 millioner indeholder en ekstraordinær indtægt på DKK 9,1 millioner fra salg af fly. Omsætningen beløb sig til DKK 383,1 millioner, og egenkapitalen oplyses til DKK 67,8 millioner. TAP Air Portugal gennemfører fra 17. januar to ugentlige rotationer mellem Lissabon og Natal, hvilket giver rejsende fra Oslo, Stockholm og København nogle rigtigt gode forbindelser til den brasilianske feriedestination. Det oplyser TAP s repræsentant i Skandinavien, João Morais. Tirsdage og lørdage afgår flyet fra Lissabon kl. 19.45. Dermed får passagerer fra de tre skandinaviske hovedstæder videreforbindelse til Natal med maksimalt to timers transitophold i Lissabon. TAP flyver til Natal med Airbus A-330, der er konfigureret til 230 passagerer. Flyene vil være indrettede med skærm ved hvert sæde med film og underholdning, og som en del af TAP s inflight service indgår desuden måltider og drikkevarer. Widerøe har gjort sine sommerruter Bergen-Tromsø og Bergen-Bodø til helårsruter. Det skyldes, ifølge selskabet, at de to ruter er blevet så populære, at man mener, der er et passagergrundlag året rundt. I sommerperioden flyves dagligt, mens der den øvrige del af året bliver tale om to ugentlige frekvenser på hver af de to ruter. REDERIER DFDS fik i begyndelsen af januar en ny ejer, idet vognmandsfirmaet DSV købte sig ind i rederiet via JL-Fondet, der indtil da var ejer af 56 pct. af aktierne i DFDS. DSV købte 45 pct. af JL-andelen i DFDS, og det gjorde man på den måde, at der er stiftet et holdingselskab med ejerskab af de 56 pct. af aktierne, og dette holdingselskab er ejet af JL-Fondet med 55 pct. og af DSV med 45 pct. Dog har FL-Fondet og DSV lige stor stemmeret i holdingselskabet. Selvom alle implicerede parter benægtede, at hensigten med DSV s opkøb i DFDS skulle være en fusion, tror iagttagere i vognmandsbranchen, at en fusion vil ske hen ad vejen. Kurt Larsen, DSV s stærke mand, forventes at blive ny bestyrelsesformand i DFDS, når den nuværende, Ivar Samrén, trækker sig ved DFDS generalforsamling i april. Dette ville han have gjort under alle omstændigheder, idet han i november i fjor rundede de 70. DSV agter at besætte tre pladser i DFDS bestyrelse, hvilket vil være ensbetydende med, at den nuværende næstformand, Vagn Sørensen, næppe genvælges. Det var ellers ventet, at han skulle efterfølge Ivar i formandsstolen. At DSV får så kraftig indflydelse på DFDS, kan også betyde, at passagertrafikken nedlægges. Royal Caribbean Cruise Line (RCCL) har fået sit første skib i Genesis-klassen leveret fra værftet i Turku (Åbo) i Finland. Dets navn blev Genesis. Silversea Cruises lancerer en kollektion af krydstogter i 2009, hvilke i første række henvender sig til personer med passion for vin og dets fremstilling. I alt 11 krydstogter, af varierende antal rejsedage, finder sted med første afgang søndag 4. januar fra Santiago de Chile til Buenos Aires. Det sker med skibet Silver Cloud. På hver af afgangene bydes på vinsmagning, lektioner i vinfremstilling samt forelæsninger af vinproducenter, vingårdsejere og specialister fra berømte etablissementer som Californiens Justin & Wente Wineries, Italiens Castello Banfi og Chiles Santa Alicia Winery. Fra Italien kommer ligeledes Salvatore Ferragamo, måske mest kendt for sine håndtasker og sko, men som desuden ejer Il Borro, en agtet vingård i Toscana. Silversea-gruppen er i Danmark repræsenteret ved Bella Vista Travel. REJSEBUREAUER OG -ARRANGØRER Flyingoffice.dk blev i februar erklæret konkurs ved Sø- og Handelsretten i København. I følge Bent Mebus, formand for Rejsegarantifonden, er det første konkurs i branchen i år. Flyingoffice blev startet af Ole Garde, der for tre år siden solgte det til Thomas Follin Kjær og Asger Jørn Jørnow. To dage efter konkursforklaringen startede de to herrer et nyt rejsebureau ved navn Flynet.dk. Thomas Follin Kjær udtalte i TV-Avisen, at han var ked af, at så mange mennesker havde mistet penge på konkursen: Men sådan er det bare. Jeg kan ikke gøre noget, var hans stort set eneste udtalelse. Kun to dage efter, at Flyingoffice. dk var meldt konkurs, åbnede de to mænd bag den konkursramte virksomhed et nyt rejsebureau, denne gang med navnet Flynet. dk. Siden er hentet fra Flynet. dk s hjemmeside. Vejle Rejser er blevet overtaget af nogle af bureauets ledende medarbejdere pr. 1. december 2008. Bureauet blev grundlagt af Peer Bjørck i 1969, og for nylig fandt han, det nu var tid til at trække sig tilbage. Han nyder sit otium i Schweiz, hvor han har boet gennem de senere år, men desuagtet vil han fortsat være aktiv som konsulent for sit gamle bureau på Volmers Plads i det centrale Vejle. Han er ligeledes aktiv i et ejendomsselskab i Nuuk (Grønland). I spidsen for den ledergruppe, der har overtaget bureauet, står Ole Svendsen, som i øvrigt har været bureauets administrerende direktør siden 1997. Formelt sker det nye ejerskab derved, at Vejle Rejser Aps lægges over i et holdingselskab, der vil være ejet af følgende medarbejdere: Førnævnte Ole Svendsen, bureauchef Tom Jensen, billetchef Flemming Poulsen, IT-chef Claus Seelig, økonomidirektør Jan Støjberg og HR-chef Søs Christina Løyche. Vejle Rejser beskæftiger 67 medarbejdere i Vejle og Nuuk. Virksomheden har 1.500 faste kunderelationer blandt danske og grønlandske virksomheder, nødhjælpsorganisationer, politiske partier, fagforbund samt Grønlands Hjemmestyre-ejede virksomheder og direktorater. Generationsskiftet i Vejle Rejser sker samtidigt med, at virksomheden står foran sit 40 års jubilæum. TURISME Integrationsministeriet i Danmark oplyser, at statsborgere i Ukraine, Indien og Kina fremover kan få tilsendt et indrejsevisum til Danmark med postvæsenet, så de ikke mere behøver at afhente det på ambassadernes konsulære afdelinger. Det er dog en betingelse, at rejsen til Danmark er købt hos et autoriseret rejsebureau, der skal være godkendt af de danske myndigheder. Nyordningen praktiseres som forsøg i de kommende 12 måneder. New York fik en ny turistattraktion, da The New York City Waterfalls blev indviet efter sigende største publikumsmagnet og uden sidestykke største kunstbegivenhed i New York. Den danske kunstner Ólafur Eliasson har skabt de fire monumentale vandfald, der tårner sig op over New Yorks havneområde. Vandmasserne i de fire vandfald, der er fra 27 til 37 meter høje, styrter ned i East River hver dag frem til 13. oktober kl. 7.00-22.00. De er projektørbelyste efter solnedgang. Kunst på offentlige pladser er et af New Yorks adelsmærker, og vi er stolte over at kunne byde Ólafur Eliassons nye projekt velkommen til New York, sagde borgmester Michael K. Bloomberg ved indvielsen. TRAVEL PEOPLE 9
10 TRAVEL PEOPLE
Scandic Hotels officielle billede af Frank Fiskers siddende i Arne Jacobsens berømte stol Ægget. Billedet er taget på Hotel Anglais på Stureplan i Stockholm, hvilket hotel indgår i Scandic-kæden. Til daglig går koncernchefen dog ikke med slips. Frank Fiskers: dirigerer 148 hoteller i Europa Den aktuelle finanskrise forårsager langsommelig behandling af nye hotelprojekter, men ændrer sandsynligvis ikke på antallet af disse. Den betragtning gør hotelmanden Frank Fiskers, der i dag er højeste chef for Scandic Hotels med 148 hoteller, de fleste i Skandinavien og en mindre del i nabolandene. I nærværende interview beretter Frank ligeledes om sit eget karriereforløb; om Scandic s satsning på et bedre miljø; om at have en kapitalfond som ejer og partner; om moderne ledelsesfilosofi; om at opsige sine medarbejdere og endelig om Kurt Ritter og David Michels. FRANK FISKERS, 47 år gammel, koncernchef for og medejer af Scandic-hotellerne, kører i højeste gear. Mens han gik i skole i Greve syd for København, tjente han sine lommepenge ved at gøre rent på værelserne på Hotel Scandinavia på Amager; få år senere stod han i receptionen; som 30-årig blev han direktør på SAS-hotellet i Helsingfors; og efter et sving forbi Hilton-kæden med stationering i Syd-Afrika landede han i sin nuværende position med ansvar for 148 hoteller i 10 lande og desuden med planer om flere hoteller, først og fremmest i Tyskland og Øst-Europa, hvilket i løbet af nogle år vil øge antallet med yderligere et halvt hundrede stykker! Om planerne for Scandic s ekspansion fortæller Frank: I Norden har vi fortsat nogle hvide pletter, hvor flaget endnu ikke står. Dem vil vi gerne have dækket. Desuden mener vi, at Tyskland, Rusland, Polen og det øvrige Øst-Europa er markeder, hvor der er muligheder for os at bygge nationale hotelnetværk, dvs. mindre kæder, på lige fod med dem, vi har i de nordiske lande. Hvorfor skulle vi ikke kunne have TRAVEL PEOPLE 11
Frank Fiskers i en afslappet atmosfære foran Front Desk på Hotel Anglais i Stockholm. Det er sådan, han trives bedst. 20 hoteller i de største byer i Tyskland? Og hvad med de største byer i det øvrige Vest-Europa - f eks London, Amsterdam, Paris, Bruxelles etc.? Vi véd ud fra hard facts, at vi er dygtige som hoteloperatører med en driftsmarginal, som de fleste internationale hotelselskaber ikke kommer i nærheden af. Det hænger sammen med vore nordiske rødder. Vi kommer fra et traditionelt høj-omkostningsområde, hvor vi altid har været nøjeregnende med omkostningerne, ligesom vi har været vant til høje lønudgifter. Det er faktorer, vi har måttet kompensere med højere effektivitet. København en besværlig hotelby Er der plads til flere hoteller i Danmark? Man kan jo altid diskutere, hvorvidt der er plads i markedet til ny kapacitet. Man skal dog huske, at planlægning af et nyt hotel sker ud fra en kontrakt med ofte 15-20 års horisont, og naturligvis starter det godt, hvis man åbner i en opgangs-epoke og tilsvarende skidt, hvis man åbner, mens det er såkaldt dårlige tider. Men på den lange bane er dette noget underordnet. Man regner altid ind i analyserne, at der i løbet af en kontraktperiode uvægerligt kommer en eller to dårlige konjunkturer. Lige nu stiller vi os selvfølgelig noget skeptisk til alt det planlagte nybyggeri i København, som altid har været en besværlig hotelby med en god sommer og en ganske dårlig vinter. Man kan virkelig stille sig spørgsmålet, om markedet kan fordøje så megen ny kapacitet. Af samme årsag har Scandic ingen aktuelle planer om nybyggeri, men til gengæld er vi meget positive til overtagelse af eksisterende hoteller. Hvilke kundesegmenter danner grundlag for Scandic s ekspansion business, konference, turisme etc.? Eller spiller Scandic på samtlige strenge? Scandic opererer traditionelt i den store mellemklasse, hvilket indebærer, at de, der søger rigtig luksus, og de, der søger hard budget, ikke finder sig til rette hos os. Vi vender os til det brede mellemsegment, både indenfor forretning, møder samt privat turisme. Med halvdelen af årets dage i forretningssæsonen og den anden halvdel i privatsæsonen klarer intet hotel sig uden stort set alle segmenter. Projekterne går langsommere Er det forhold, at branchen investerer på grundlag af 15-20 års beregninger, ensbetydende med, at der i hotelindustrien helt bortses fra den aktuelle recession, der ifølge vismændene tiltager i styrke i de nærmest kommende år? Får den overhovedet ingen indflydelse på jeres ekspansions-planer? Jo, vi har allerede set hotelmarkedet i de nordiske lande blive noget mere besværligt gennem de seneste tre til fire måneder. Og udviklingen er kommet ganske hurtigt. Et typisk tegn for dette sving i konjunkturen har været usikkerheden på grund af næsten dagligt skiftende signaler. Den ene dag går Børsen op og den næste dag ned. Den ene dag siger spåmændene henholdsvis -konerne, at det er hastigt over, og den følgende dag, at det kommer at trække ud. Det er derfor vanskeligt at tyde tegnene og danne sig en holdbar mening om, hvor det bærer hen. Idet konjunkturen i øjeblikket primært er drevet af udviklingen indenfor den finansielle sektor, kan denne selvsagt ikke undgå at få indflydelse på ekspansionsplanerne. Alle projekter går langsommere, når bankerne pludselig er meget mere forsigtige og bruger mere tid på deres analyser og til at sikre, at de virkelig forstår projekterne. Imidlertid tror jeg, antallet projekter næppe bliver færre, men på grund af den større forsigtighed kommer sagsbehandlingen at tage længere tid. Frank tilføjer, at fordelen ved Scandic s beliggenhed i mellemklassen er, at kunderne i gode tider køber sig op, mens man i dårlige tider køber sig ned: Vi er altså mere stabile derved, at vi har øgede muligheder i en lavkonjunktur. Ydersegmenterne luksus og hard budget har ikke samme muligheder, hvilket forværrer situationen for de hoteller, der har lagt sig på en af disse ydersider. Hvilke beløb har Scandic s ejere afsat/hensat til ekspansion? Scandic kan af egen kraft investere ca. DKK 400 millioner om året i ekspansion og vedligeholdelse af selskabet. De fleste investeringer tager Scandic imidlertid ikke selv, men de gøres i partnerskab med respektive ejendomsinvestorer, der påtager sig langt den største del af investeringen. Miljø-anliggender Hvem har truffet beslutningen om Scandic s dynamiske satsning på miljøforbedringer? Er det sket, mens Scandic har været ejet af EQT, eller daterer den sig fra tidligere ejerskab? Scandic s miljøsatsning blev besluttet allerede i 1994, på hvilket tidspunkt den daværende ledelse forudså, at disse spørgsmål en eller anden gang i fremtiden uvægerligt ville lande øverst på radaren. Miljøsatsningen har dermed været en totalintegreret del af virksomhedens drift og kultur siden midten af halvfemserne. Ser du jeres arbejde på miljøområdet som idealisme, eller mener du, at I i realiteten blot kommer fremtidige lovkrav i forkøbet? Begge dele. Jeg tror, at en stor virksomhed som vores med næsten 7.000 medarbejdere ikke kan lade være med at prøve at blive en god samfundsborger. Man kan ikke i fremtiden drive forretningen uden at have en snert af idealisme, dvs. prøve at bidrage til at gøre verden lidt bedre, end den i virkeligheden er. Udnytter man ikke den mulighed, mener jeg, at man gør en fatal fejl som virksomhedsleder. I så fald sørger man nemlig ikke for at positionere sin virksomhed, så den kan drage nytte af de forandringer i forbrugerpræferencer, lovgivning etc., som helt sikkert kommer i endnu større grad hen ad vejen. Disse forandringer kan man synes om eller ikke, men man må forudsætte, at de kommer, og sørge for, at ens virksomhed ikke bliver klemt i dette fremtidige spil. Med hjerte og samvittighed Hvor store beløb investerer Scandic i miljøforbedringer? Betragter du jeres satsning på det område som rentabel? Vi har altid med bestemthed hævdet, at vi er en forretningsdrivende virksomhed og ikke en charity. Derfor satser vi ikke på noget i forbindelse med miljøarbejdet, der ikke positivt bidrager til forretningen. De investeringer, vi foretager, skal således have en eller anden tydelig pay back. Frank oplyser, at de største investeringer, Scandic Hotels i øjeblikket gør, er i teknisk udrustning til hotellerne, specielt på energiområdet, og til at sikre, at renoveringer og fysiske opgraderinger og ikke mindst bygningen af 10 nye hoteller sker på en miljøvenlig og holdbar måde. Er miljøsatsningen med til at give Scandic et særligt godt image? Vi tror helt fast på, at forbrugerne fremover vil vælge varer og tjenester med hjertet og samvittigheden og nok noget mindre med hjernen. Selvom folk findes på hele skalaen omkring bevidstheden om miljøspørgsmålene, har stort set alle fattet, at vi ikke bare kan fortsætte, som vi altid har gjort. Derfor tror vi, at firmaer og udbydere, der får en position, der gør, at man er en del af løsningen i stedet for en del af problemet, opnår en kommerciel fordel. Frank tilføjer i den forbindelse: Dette gælder dog ikke blot kunderne. Fremtidens medarbejdere vil også vælge selskaber, der aktivt tager stilling til samfundets vigtige spørgsmål. Og dermed bliver kampen om dygtige og talentfulde medarbejdere absolut ikke mindre i tiden fremover... Betragter du Scandic som bannerfører på miljø-området? Nu skal man aldrig sige, at man står på toppen, og at ingenting kan blive bedre for sådan er det jo ikke. Men med erfaring på holdbarhedsområdet siden 1994 er det klart, at vi har et forspring, ligesom flere undersøgelser viser, at folk opfatter Scandic som langt fremme på området. 12 TRAVEL PEOPLE
Hotel Scandic Copenhagen, beliggende på hjørnet af Vester Søgade og Gammel Kongevej, er Scandic-kædens flagskib i den danske hovedstad. Hotellet har 486 værelser og er dermed blandt de største hoteller i København. Ejerforhold Hvordan er det at være ejet af en kapitalfond contra at have en privat ejerkreds bag sig fordele og ulemper? Inden samarbejdet med EQT omkring købet af Scandic havde jeg selvfølgelig mine fordomme om kapitalfonde. Jeg forestillede mig sådan nogle unge Gordon Gekko-fyre, der bare var interesseret i hurtig profit, om så blodet skulle flyde i gaderne. Men dér har jeg sandelig revideret min opfattelse. Nu har jeg jo kun erfaring med EQT og ikke med nogen andre kapitalfonde. Men EQT har været en særdeles positiv overraskelse. Man har meget klare regler og linjer for, hvordan virksomheden skal styres, hvorledes rollerne fordeles, og hvem der gør hvad og de viser en meget stor tillid til ledelsen og til mig. De har altid en ikke-eqt-mand som bestyrelsesformand, og mit samarbejde med min formand, Vagn Sørensen, er forbilledligt. Jeg er meget glad for det. Frank tilføjer, at han ser det som en fordel med en kapitalfond, at der tages meget hurtige beslutninger: Det fandt jeg utroligt forfriskende efter min tid i Hilton og Rezidor. Men parallelt med denne hurtighed tager de sig altid tid til råd, diskussioner og støtte, når vi beder om det. Om sin egen ejerandel i Scandic forklarer han, at fordelingen af aktier mellem ham og EQT ikke offentliggøres, men for at ingen skal forledes til at tro, at han sidder på nogen kontrollerende andel, illustrerer han ejerskabet ved at sige, at han, i al beskedenhed, måske ejer en seng og en minibar eller to af hele koncernen Betragter du EQT som din partner på sigt eller risikerer du, at EQT pludselig sælger virksomheden, så du over en nat får ny partner? Det er klart, at det ligger i hele private equitykonceptet, at vi skal gøre et eller andet værdiskabende ved virksomheden i en given periode, hvorefter EQT skal sælge os. Hvornår det sker, véd ingen ikke en gang EQT. Men jeg er nu blevet bedt af mine ejere/partnere om at udarbejde en fem års-plan for udviklingen af Scandic. Og hvor mange af børsdirektørerne får lov at lave fem års-planer? De mærker jo rigtigt kvartalskapitalismen, så jeg spørger ofte: Hvem er egentlig de langsigtede ejere? Kapitalfondene eller Børsen, hvor investorerne hopper af, så snart der er et svagt kvartal? Forestiller du dig muligheden af fusion mellem Scandic og nogen anden nordisk hotelkæde eller udenlandsk sådan? TRAVEL PEOPLE 15
I januar kunne Frank Fiskers meddele, at det 100 år gamle Hotel Palace på Rådhuspladsen i København fra 1. april i år indgår i Scandic-kæden. Der foregår altid forskellige diskussioner i forskellige fora om, hvordan ejerne af både nordiske og europæiske hotelkæder bedst kan udvikle deres forretning. Og jeg tror, med de store forandringer og bevægelser, der sker i erhvervslivet i dag, at man ikke hverken kan eller skal udelukke noget. Men så vidt jeg véd, forekommer ingen diskussioner i øjeblikket, der er stærkere end det generelle niveau. Benytter Scandic sig af franchise-konceptet, eller står I selv for driften af samtlige jeres hoteller? Af de 148 hoteller, vi i dag har i drift og under udvikling, er langt størstedelen, nemlig ca. 140, vore egne. Men vi har nu åbnet op for både franchise- og managementkontrakter og har da også fået de første franchise-tagere med os. De kommer fra Best Western, Choice og Rezidor. Ligeledes har vi de første managementkontrakter i hus. Så fremover vil vi nok udvikle os via alle kontraktformerne. En sulten hoteldirektør i maven I diverse interviews med dig har man kunnet læse, at du ikke har nogen MBA. Men alligevel er du kommet til tops. Har du følt på vej op ad stigen, at den manglende MBA har været et handikap for dig? Har der været jobs, du har været interesseret i, men som du har afholdt dig fra at søge af den årsag? Nu ved jeg ikke, om en MBA ligefrem er lykken og den direkte vej til toppen men det er klart, at den samlede kompetence- og kvalifikationspakke, man er i besiddelse af, er med til at forbedre de muligheder, man har. Man kan sige, at den giver én en større værktøjskasse. Frank tilføjer om emnet: Nok har jeg ikke nogen videregående uddannelse, men jeg har fundet andre veje. Jeg har sørget for at efteruddanne og dermed videreudvikle mig, bl. a. på IMD i Lausanne, Cornell i New York og på London Business School, og således sikret, at jeg hele tiden har været rimeligt á jour med modeller og teorier. Kombineret med en lidt hårdere indsats hver dag, end hvad så mange andre har gjort, er det jo så gået alligevel. Of course, siger han videre med et stænk af ironi, det kunne da have været spændende at arbejde på Risø. Funderingen om, hvorvidt jeg skulle søge stillingen som atomtekniker, blev imidlertid kun kortvarig! Var det en tilfældighed, at du som ung kom ind i hotelbranchen eller var det et bevidst skridt, du foretog? Min far har et firma, der producerer og sælger tandlægeklinikker, så det var ligesom fastlagt, at jeg skulle være tandlæge. Det syntes i hvert fald mine forældre, der fandt, at en uddannelse til tandlæge ville være ensbetydende med et stabilt og trygt job med gode økonomiske muligheder. Men så begyndte jeg at gøre rent efter skoletid på Hotel Scandinavia på Amager. Det var i perioden, hvor hotellet blev managed af amerikanske Westin Hotels. Jeg blev hurtigt bidt af denne helt nye internationale hotelverden, der var så meget anderledes end villa-volvo-vovhund-miljøet i Greve Strand, hvor jeg kom fra. Derefter var der ingen tvivl: der var nu en ivrig og sulten hoteldirektør i maven på mig! En mere moden holdning Hvordan vil du beskrive vejen til succes for dit eget vedkommende rent held, hårdt arbejde, gode venner i netværket, en særlig taktik/teknik? Det er altid en kombination af alle de nævnte forhold. Men det er klart, at ingen kommer langt uden at lægge mange timer på arbejdet og stræbe efter at levere gode resultater. Det er jo dem, der i sidste ende betyder alt. Jeg har vel lært specielt to ting efter at have været i karrieren nogle år, og det er betydningen af at have et godt netværk erfaringen viser, at de gode muligheder altid kommer fra nogen i netværket; business er jo people og så det at omgive sig med dygtige mennesker og sikre, at de er ordentligt motiverede. Det mangfoldiggør mulighederne for gode resultater. I hvilket år fik du dit første rigtige chefjob, og hvordan oplevede du skiftet fra at være kollega til at være chef? Jeg havde medarbejderansvar helt fra, jeg var bookingchef på Scandinavia. Det var i de hæsblæsende år under Peter Willemoes. Men første gang, jeg rigtigt mærkede chefstyngden, var, da jeg blev hoteldirektør for det nye SAS-hotel i Helsingfors. Jeg var netop fyldt 30, og da mærkede jeg rigtigt, at det hele nu lå på mine skuldre, og at jeg fra nu af personligt måtte stå for alt og gøre alt selv. Heldigvis fik jeg snart en mere moden holdning til lederskab, delegering og team-work Eyeopener Hvilke tendenser vil præge ledelse i fremtiden, tror du? Jeg mener, at ledelse bliver meget mere krævende end tidligere og kommer til at stille meget større personlige krav til lederen. Den gamle ledelsesfilosofi om, at information er magt vil fremover ikke være i trit med virkeligheden. Information spredes så hurtigt, er tilgængelig for alle og behøves af så mange, så ledelse bliver noget andet end at have det autokratiske overtag mere noget med motivation, personlig dygtighed samt det at gøre sig fortjent til medarbejdernes respekt og arbejdsvilje. Disse faktorer stiller krav om gode ledelsesdyder som at kunne motivere og foregå med et godt eksempel, opføre sig ordentligt, kunne tage gode og hurtige beslutninger, koble strategi sammen med taktik m.v. Med andre ord er der grundlæggende tale om, at man helt krystalklart forstår, hvor man skal hen, og hvordan man kommer derhen, og hvad det betyder i form af organisation, ressourcer, planlægning og ikke mindst at få tingene gjort. På den måde skabes de gode rammer og forudsætninger for, at resultaterne kan nås, fastslår Frank, der også mener, at fortidens ledere, der bare var ledere, fordi de havde flere stjerner på skulderen, ikke vil kunne klare sig i fremtidens hurtige, transparente og krævende verden. For en del mennesker i erhvervslivet bliver de nye krav en eyeopener, siger han. En meget tung afskedigelse Hvad har været din værste ledelsesbeslutning? De værste beslutninger at udføre har altid været at afskedige folk. Det er ikke nødvendigvis de beslutninger, der har været vanskeligst at træffe og nå frem til, men de har altid været de vanskeligste at udføre. Uanset om medarbejderen eller selskabet har haft ret eller fejl, så er det altid tungt at fortælle nogen, at de nu ikke længere skal være en del af det fællesskab, de har været vant til. Man har en indflydelse på hele deres tilværelse og også deres families, som egentlig er for stor og ganske ubehagelig. Selvom en afskedigelse også nogen gange, på et senere tidspunkt, har ført noget positivt med sig for medarbejderen, så har jeg aldrig været med om, at selve afskedigelsen er en lykkelig begivenhed. Det har altid været tungt. Frank fortæller om en helt speciel opsigelse, måske den værste, som han absolut ikke brød sig om: Det drejede sig om en ung rengøringsassistent for 16 TRAVEL PEOPLE
mange år siden. Han var kommet hertil fra Afrika og skulle starte et helt nyt liv, boede i et lejet værelse med nogle kammerater og var netop begyndt på sit natarbejde. Ved en rutinekontrol ved personaleudgangen fandt vi to lagener og to håndklæder i hans taske, hvilke han havde lånt af hotellet og skulle have med hjem helt sikkert til en meget, meget spartansk bolig. Det var på min tid ved SAS-hotellerne, og Jan Carlzon havde netop rundsendt et cirkulære med nul-tolerance omkring tyveri fra arbejdspladsen, hvorfor vi ikke havde noget valg. Det var en meget, meget tung afskedigelse, som jeg aldrig glemmer. Innovation og nytænkning Hvad vil du gerne være bedre til? Her kunne jeg komme med standardsvaret: at jeg gerne vil arbejde på min utålmodighed. Men siger man som leder det, er det lidt klichéagtigt. Det er klart, at man som leder skal være utålmodig. Ledelse skal gå stærkt, og beslutninger skal træffes hurtigt. Men jeg vil gerne forbedre min evne til at fostre innovation og at tænke nyt. Med fremtidens konstant øgende konkurrence bliver det altafgørende, at man hele tiden forbedrer og kommer med nye aktiviteter og produkter. Derudover vil jeg gerne skabe en kultur i Scandic, hvor det bobler med ideer og forslag til, hvordan vi hele tiden kan blive bedre og bevare forspringet til konkurrenterne. Har der været situationer, hvor du har følt, du ikke slog til som leder? Selvfølgelig har der været det. Men jeg har med tiden lært at prøve at bevare hovedet koldt, specificere problemstillinger og identificere fornuftige løsninger. Intet bliver bedre af mismod, håbløshed eller slet og ret panik. Jeg er blevet betydelig bedre til at erkende, at restaurantfolkene i organisationen er meget bedre på madlavning end jeg; at regnskabsfolkene er meget bedre på tal end jeg; og at teknikerne er meget bedre på teknik. Så det at føle, at man ikke altid slår til, kan kureres med at søge hjælp i organisationen. Derfor er det også ekstra vigtigt at sikre, at man omgiver sig med gode folk. Kurt Ritter og David Michels Hvilken hotelmand i Norden henholdsvis på verdensplan inspirerer dig? Der er masser af dygtige folk i vor branche både herhjemme og i udlandet. Jeg lærte utroligt meget af de mere end 10 år i SAS-hotellerne, hvor jeg arbejdede direkte med Kurt Ritter, som var en af de hårdeste chefer, jeg har haft at gøre med, men som også fik den bedste performance frem i sit team. Den rejse, han har gjort fra 24 næsten bankerotte hoteller til et af Europas førende hotelselskaber, er imponerende. Og det var spændende at være med! David Michels, der var koncernchef for Hiltongruppen, var ligeledes en inspirerende leder, der opnåede fornemme resultater ved at uddelegere og virkelig vise tillid til folk. Der er tillige mange inspirerende og dygtige ejer-ledere, der har opbygget deres egne virksomheder både store og små. Jeg har altid fundet, at der er noget specielt fascinerende ved entreprenører, der er startet fra bunden. Hvordan får du, med dine mange rejser og dine tidligere udstationeringer, arbejdsliv og privatliv til at gå op? Man skal tidligt foretage et klart valg. Det er prioritet nummer ét. Kan man lide et sådant liv, eller kan man ikke lide det? Man får det aldrig til at gå op, hvis man ikke virkeligt brænder for det og egentligt har lidt passion for det. Grænsen mellem mit arbejdsliv og mit privatliv har altid været flydende og næsten usynlig. Det passer ikke alle, men passer os. At arbejde på et hotel og nu drive et hotelselskab er et døgnet rundt-job. Vi lukker jo aldrig, men lever og producerer og handler og sælger både dag og nat, syv dage om ugen! Er det derfor vigtigt med et otte timers job og hellige weekend er, så skal man simpelthen lave noget andet. Det vigtige for mig er, at man får de oplevelser og den genopladning af batterierne, som et Næste udgave af TRAVEL PEOPLE udkommer fredag 17. april. Deadline for booking af annoncer samt levering af annonce-materiale er fredag 3. april. TRAVEL PEOPLE Bladet med de intelligente artikler skrevne for intelligente mennesker! TRAVEL PEOPLE aktivt, godt privatliv giver. Det kan ske på mange måder også udenfor åbningstid. Døgnet har som bekendt 24 timer. Inden Frank Fiskers blev koncernchef hos Scandic Hotels, arbejdede han for Hilton, der på det tidspunkt var ejer af Scandic. Billedet stammer fra Hotel Hilton i Cape Town, hvor Frank sidder i forreste række til venstre. Til højre på samme række ses Hilton s øverste chef, David Michels. TRAVEL PEOPLE 19
MICHAEL BINZER 40ÅR 20 TRAVEL PEOPLE