Eksklusion eller inklusion?

Eksklusion eller inklusion? Opgave, CVU Storkøbenhavn Vejleder Bente Maribo Udarbejdet af Morten Wettlaufer, Morten Hansen, Steen Storgaard og Birgitte Thomsen Oktober 2007 Samfund og specialpædagogik, modul 73451

Indholdsfortegnelse Indledning....2 Problemformulering....2 Emneafgrænsning...2 Begrebsafklaring...3 Teoridel....4 Delkonklusion....7 Overordnet teorigrundlag for institutionen....8 Teorigrundlag for støttegruppen på den besøgte BFO...9 Beskrivelse af støttegruppen på BFO...9 Konklusion....10 Litteraturliste....13

Indledning Pædagogisk arbejde i Ballerup tager udgangspunkt i konventionen om børns rettigheder, Salamanca erklæringen, den danske lovning og programaftalen for Et godt børneliv. Tanker om inklusion i Ballerup Kommune er ikke nye; der har i mange år været fokus på at sikre at børn kunne blive i normalmiljøet så længe som muligt. På trods af denne politik er udgifterne indenfor specialpædagogikken forsat stigende, og denne stigning er med til at fastholde økonomiske ressourcer på specialområdet ressourcer som kommunen i stedet vil bruge på inkluderende tiltag i institutionerne. På grundlag af denne stigning blev programaftalen Et godt børneliv udarbejdet. I programaftalen kan man læse, at der er for mange børn der bliver henvist til specialtilbud, og at institutionerne skal blive bedre til at udvikle rummelige lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed i indsatsen for at inkludere flere børn og unge. I denne forbindelse er der sket en ændring i den måde man udnytter støtteressourcerne på. Man er ved at ændre støttepædagogens arbejdsopgave fra fokus på det enkelte barn hvor barnet tit bliver taget væk til eksterne støttetilbud, til nu mere at arbejde gruppeorienteret i barnets daglige normal miljø. Med denne arbejdsform er det hensigten at barnet ikke får oplevelsen af isolation/eksklusion i forhold til normalfællesskabet, men derimod oplever at deltagelsen i støttegruppen er del af at være i det store fællesskab. Vi vil i denne opgave se på, hvilken betydning det har for børnene at blive taget ud af deres normale sammenhæng og blive placeret i en støttegruppe i deres normalmiljø for senere at skulle indgå i fællesskabet igen. Fungerer denne måde at strukturere en støttegruppe på ekskluderende eller inkluderende? Dette vil vi undersøge ved at inddrage teori der belyser vigtigheden af at indgå i sociale fællesskaber i det normale miljø, da det er vores opfattelse, at det betyder meget for individets dannelse. Derudover vil vi beskrive et besøg i en BFO, hvor de allerede har oprettet en støttegruppe. Problemformulering Hvordan og hvorfor kan institutionen bruge eksklusion i en inkluderende praksis, når pædagogikken skal være i overensstemmelse med Et godt børneliv s beskrivelser om inklusion. Emneafgrænsning I denne opgave vil vi anskueliggøre, hvorvidt det er muligt at bruge eksklusion i en inkluderende praksis. 2

Vi vil som tidligere beskrevet tage udgangspunkt i projektet Et godt børneliv og de retningslinier der fremkommer herfra. Som teorigrundlag for denne opgave har vi valgt at gå nærmere på Bent Madsens teorier omkring inklusion og eksklusion. Vi mener, at Ballerup Kommune projektprogram har et socialkonstruktivistisk menneskesyn, som også er det menneskesyn, vi mener Bent Madsen overvejende bruger i sin bog. Vi har afgrænset vores fokusområde til aldersgruppen 5-10 år, da det er børn i denne alder, der er i den BFO og støttegruppe, vi har besøgt. Vi er klar over, at der er et økonomisk perspektiv for oprettelsen af støttegrupper, men vi har valgt ikke at inddrage dette af hensyn til at kunne fokusere på hensynet til individet uden økonomiske hensyns indvirkning herpå således en i princippet ideel situation. Begrebsafklaring Vi er gennem vores undersøgelser blevet opmærksomme på, at rummelighed og inklusion ofte bruges som et fælles begreb, og derfor vil vi kort skitsere forskellen mellem disse (forskellige) begreber, definere begreberne inklusion og eksklusion samt opridse forskellen mellem integration og inklusion. Hvad er rummelighed? Rummelighed bygger på rumlige udvidelser af normal praksis, jf. BM p. 207. Med dette menes at der skal rummes flere forskellige børn i den almindelige praksis for derved at gøre institutionen mere effektiv og resultatorienteret, denne tankegang betyder at det enkelte barn kan være en del af det fysiske rum og/eller fællesskabet uden at være inkluderet. Ill. BM p. 208 3

Hvad er inklusion? Dette begreb beskriver en proces som børn og voksne er en del af i forhold til udviklingen af at skabe udviklings og læringsmiljøer som børnene med deres forskeligheder kan udvikle sig i. Bent Madsen siger det på denne måde: medregne, at indbefatte nogen, at omfatte det hele., jf. BM p. 203. Hvad er eksklusion? Eksklusion kan have to betydninger: at holde nogle udenfor som allerede er udenfor, eller man kan støde nogle ud, som før har været indenfor, jf. BM p. 203. Vi mener også, at det er eksklusion når man, som voksen bevist tager børn ud af det overordnede fællesskab og placerer dem i en mindre gruppe. Handlingen er ekskluderende. Forskellen mellem inklusion og integration Vi vil også kort forklare forskellen mellem inklusion og integration, da vi også her har oplevet at ordene har været sammenblandet: ved integration ændrer man noget i normalbegrebet, hvorimod ved inklusion, så tilføjer man noget i normalbegrebet, jf. i øvrigt nærmere i bilag 1. Når vi i denne opgave bruger begreberne inklusion og eksklusion så vil vi, som det bliver tydeliggjort i efterfølgende afsnit, bruge dem som de er beskrevet af Bent Madsen. Teoridel Med udgangspunkt i ovenstående definitioner vil vi i følgende afsnit forsøge at redegøre for hvordan eksklusion og inklusion kan påvirke individets dannelsesprocesser. Social inklusion betyder, at de menneskelige og materielle ressourcer skal stilles til rådighed i den sociale arena, hvor barnet lever sit hverdagsliv, dvs. i familie, daginstitution, skole og nærmiljø. Resurserne skal komme til barnet barnet skal ikke flyttes til resurserne. Det er en rettighed at modtage den nødvendige støtte til sin udvikling i et socialt miljø af jævnaldrende og kompetente voksne, jf. BM p. 210. For at ovenstående skal kunne realiseres bedst muligt, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke udefra kommende faktorer der kan påvirke en sådan proces. For at forstå socialpædagogikkens samfundsmæssige funktioner og opgaver i det moderne samfund er det afgørende at betragte socialpædagogikken i samspil med de politikområder, der udgør dens grænseområder. Her kommer socialpædagogikken ikke blot i berøring med socialpolitikkens mål og metoder for regulering og foranstaltninger, hvor forskellige indsatsformer og interventioner 4

gennemføres med udgangspunkt i andre fags videns traditioner. Socialpædagogikken er således under indflydelse af andre velfærdsprofessioners videnskabelige paradigmer, hvilket netop gør det kompliceret at bestemme dens teori- og metodegrundlag på entydige måder, jf. BM p. 26-27. Når Bent Madsen skal redegøre for samfundets syn på inklusion og eksklusion, så er det for ham vigtigt at socialpædagogikken er opmærksom på den rolle den spiller, og opmærksom på hvor vigtigt social deltagelse i anerkendende fællesskaber er for individet. Han mener derfor, at en permanent segregering/eksklusion af børn til særlige og isolerende foranstaltninger på grund af deres anderledeshed anses for at forringe barnets udviklings og læringsbetingelser. Derimod anerkendes det, at børn med særlige behov lige som deres jævnaldrene har de samme behov for at være sammen med ligestillede i forskellige situationer, men inden for rammerne af et fællesskab af jævnaldrene (differentierede fællesskaber), jf. BM p. 211. Grundet ovennævnte mener han, at man ikke længere kan forsvarer at ekskludere individer som ikke passer ind i det normale samfund. Socialpædagogikkens grundlæggende berettigelse består ikke i antagelsen om eller accepten af, at mennesker lever i forskellige verdener, men i skabelsen af betingelser for, at mennesker kan leve forskelligt i verden. Denne antagelse mener Bent Madsen ligger til grund for berettigelsen af socialpædagogikken, jf. BM p. 13. Han skriver bl.a., at den socialpædagogiske opgave kan ikke længere finde sin legitime løsning gennem social eksklusion, hvorved de uønskede defineres som isolerede eksistenser hinsides det normale samfund. Ovenstående begrunder han med at dannelse af fællesskaber er en forudsætning for dannelse af individer, jf. BM p. 209. En positiv identitetsdannelse er udtryk for, at personens livshistorier opbygges på fortællinger om de rigtige valg, de rigtige beslutninger og den rigtige adfærd, hvor der er en subjektiv oplevelse af at blive anerkendt for sine individuelle valg. En negativ identitetsdannelse er udtryk for det modsatte. Her bliver livshistorien en fortælling om de forkerte valg og beslutninger og den forkerte adfærd i de forkerte sociale situationer. Her bygges en subjektiv oplevelse af ikke at bliver anerkendt for sine individuelle valg og handlinger, selv om de alle har været et udtryk for forsøg på at øge selvvurderingen, jf. BM p. 85. Ifølge Bent Madsen er friheden selve betingelsen for, at styring er mulig. Det er den socialpædagogiske opgave at værne om dette råderum, hvor alternative handlinger og livshistorier er mulige. Med dette mener Bent Madsen, at man bliver styret af samfundet, igennem respons på handlinger og livshistorier, jf. BM p. 338. 5

Socialpædagogiske dannelsesprocesser er karakteriseret ved at omfatte både individet, individets sociale omverden og relationerne mellem individet og det omverden. De kan derfor beskrives som tre sammenhængende processer: 1. Fra individet til person, som handler om at skabe betingelser for personlig dannelse, der er knyttet til identitetsdannelse 2. Fra person til fællesskab, der handler om at skabe betingelser for deltagelse i social praksis på forskellige livsområder (dannelse af fællesskaber). 3. Refleksion over relationerne mellem individ og fællesskab, der handler om at understøtte menneskers refleksion over forholdet mellem de individuelle og de fælles eksistensbetingelser (refleksiv dannelse), jf. BM p. 310. Ill. BM p. 30 Modellen beskriver de tre ovennævnte grundlæggende komponenter i dannelsesprocessen. Via dannelsesprocesserne skabes nye kompetencer, som individet bruger i forhold til at agere i fællesskabet. For hver gang en institution formulerer en ny kompetence, formuleres samtidig kriterier for det inkompetente. Dermed markeres også kriterier for, hvilke personer, der inkluderes og hvilke der ekskluderes, jf. BM p. 115. Man kan derfor mene, at samfundet er med til at ekskludere. 6

Med dette mener han, at det er vigtigt, hvordan samfundet (og pædagogerne) møder det enkelte individ. Hvis vi ikke optræder anerkendende og tror på det bedste i individet, så kan vi medvirke til en yderligere ekskludering. Delkonklusion Hvis man bruger ordet eksklusion i den definition som Bent Madsen bruger det, så kan man ikke bruge eksklusion i en inkluderende praksis, fordi eksklusion ikke kan sættes sammen med noget inkluderende. Individet vil være væk fra fællesskabet, og så kan der ikke foregå inklusion. Hvis man derimod tænker eksklusion som del af differentierede fællesskaber, så mener vi godt at man ifølge vores definition kan bruge eksklusion i en inkluderede praksis, for så kommer man fra et fællesskab til et andet, og derved undgås eksklusionen. Med udgangspunkt i ovenstående teoriafsnit, har vi forsøgt at synliggøre vigtigheden af social inklusion vigtigheden af at indgå i sociale fællesskaber. Bent Madsen lægger meget vægt på at man som fag person er bevidst om at socialpædagogikken foregår i samspil med andre faggrupper, hvilket derfor betyder at der kan være mange forskellige indfaldsvinkler på en problemstilling, der gør at der er mange forskellige teorier og metoder at arbejde ud fra. Trods de mange forskellige indfaldsvinkler er det overordnede samfundssyn at det ikke længere er i orden at ekskluder individer fra fællesskabet. Det er ikke længere individets ansvar at tilpasse sig samfundet (sikre egen inklusion), men samfundets opgave at skabe betingelser for inklusion af flest muligt. Sociale fællesskaber er vigtige for alle, da det er her at udviklings og læringsbetingelserne fremmes. Derfor er det vigtigt at vi nu kigger på samfundsstrukturen og gør os bevidste om, at det er samfundet der skal sikre, at der bliver skabt betingelser for, at alle har mulighed for at indgå i sociale fællesskaber. Hvis individer ikke indgår i sociale sammenhæng, kan det have en stor indvirkning på individets dannelsesprocesser. Dette kan medføre at personer bliver fastholdt i de samme livsfortællinger, og da det er igennem omverdens reaktioner på handlinger og færtællinger der er med til at udvikle individer kan udviklingen blive begrænset ved ikke at være i fællesskaber. På baggrund af dette vil vi undersøge om teorigrundlaget kan bruges i praksis, hvis man samtidig skal handle i overensstemmelse med nedenstående. 7

Overordnet teorigrundlag for institutionen Salamanca erklæringen. Salamanca erklæringen er en udløber af børnekonventionen, og tager bl.a. udgangspunkt i at uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes på en sådan måde at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov I erklæringen bliver inklusionsbegrebet omdrejningspunktet for det felt hvor børnene bedst muligt skal lære og udvikle sig. eks: det grundlæggende princip i den inklusive skole er, at alle børn så vidt muligt skal gennemgå læreprocessen sammen. Men erklæringen beskriver også at børn kan have behov for særlig tilrettelagt undervisning, at de kan tages ud af et større fællesskab for derved bedre at kunne modtage undervisning. De skriver blandt andet at der skal være en hel række former for støttetjenester for at kunne klare de mange forskellige særlige behov man møder på skolen, samt at specialskoler eller enheder i inklusive skoler kan forsætte med at tilbyde særligt tilpasset undervisning til det relativt lille antal børn med handicap, som ikke kan undervises i almindelige klasser eller skole. Uddrag fra Ballerup kommunes børnepolitik. Ballerup Kommune har vedtaget en børnepolitik hvor der blandt andet står at man skal vægte Helhed og sammenhæng i et hverdagsliv, som udvikler selvværd, selvtillid og tillid til egne og fællesskabets muligheder højt, og at skabe rummelige lege- og læringsmiljøer, der vægter mangfoldighed og forskellighed og hvor der fokuseres på udvikling af det enkelte barns sociale, fysiske og kulturelle styrkesider. Der tilstræbes at barnets overgang fra et dagtilbud til et andet og fra dagtilbud til skole tilrettelægges, så barnet oplever kontinuitet og sammenhæng. Såfremt børn med særlige behov har brug for støtte skal denne tilrettelægges på en sådan måde, at børn kan forblive længst muligt i eget hjem og miljø. Denne børnepolitik danner grundlag for den efterfølgende programaftale et godt børneliv Programaftalen Et godt børneliv I Ballerup Kommunes projekt et godt børneliv står der beskrevet at det er formålet at institutioner og skoler skal bestræbe sig på at børn og unge med særlige behov kan blive længst muligt i normalmiljøet. Her bruges inklusions begrebet som en målsætning, det er miljøet omkring barnet der skal udvikles og pædagogikken der bruges, skal være hensyntagende til hver enkelt barns forskellighed. Der er ikke beskrevet hvordan læringsmiljøet specifikt skal indrettes, men der skrives om børns forskellige måder at lære på. Det er således op til hver enkelt institution at definere hvilket lærings miljø der er hensigtsmæssigt for deres børn med særlige behov, dette kan derved åbne mulighed for at lave 8

særlige støttegrupper hvis der menes at det vil det være mest hensigtsmæssige for børnene og institutionen. Teorigrundlag for støttegruppen på den besøgte BFO Vi vil med udgangspunkt i de skrevne målsætninger - som er udformet af lederen af institutionen og PPR og som ligger til grund for oprettelsen af støttegruppen på BFO en, redegøre for de planer og pædagogiske overvejelser der er nedskrevet, for senere at undersøge om det stemmer overens med de formål der er beskrevet i Et godt børneliv og vores valgte teori. Formålet med at starte støttegruppen var at give støtte til nogle børn som havde behov for det, og samtidig for at undgå at børnene blev marginaliseret i forhold til fællesskabet i BFO en. I den handleplan der er for gruppen fordres det at både det enkelte barn samt hele gruppens perspektiv tilgodeses og at barnet samtidigt inddrages i processen med at finde og udføre aktiviteter som underbygger de individuelle handleplaner. Der arbejdes med det relationelle forhold mellem børn og voksne i et dynamisk samspil, således at barnets initiativ til handling støttes/vejledes ved den voksnes tilstedeværelse. Overordnet er man opmærksom på at støttegruppen skal kunne opfylde og harmonere med to overordnet målsætninger. Den er at sikrer inklusion at børnene trækkes ind i fællesskabet og væk fra marginale positioner. Den anden omfatter en udvidelse af institutionens miljø at miljøets idegrundlag, pædagogik, struktur, relationelle forbindelser er i en forsat udvidelse, så individet kan rummes. Institutionen er opmærksomhed på at alle børn og voksne er fuldgyldige medlemmer af fællesskabet i institutionen og at støttegruppen ikke skal ses som et appendiks til institutionen, men som en integreret del af fritidshjemmet. Beskrivelse af støttegruppen på BFO Støttegruppen er normeret til 6 børn. Der er tilknyttet to støttepædagoger til gruppen, og de er til stede i både skolen og i BFO en. De fysiske rammer gruppen er i, er et lokale i umiddelbar nærhed af BFO som især bruges den første time efter børnene kommer fra skolen. Fritidshjemmets leder forestår den daglige ledelse og en pædagogisk vejleder fra PPR varetager det overordnede ledelsesansvar i forhold til støttepædagogerne. Fritidshjemmets leder og støttepædagogerne samarbejder omkring udarbejdelsen af handleplan for arbejdet med de 6 børn. Individuelle handleplaner på børnene udarbejdes af støttepersonalet. Eks. på hvad timen hvor gruppen samles efter skole kan indeholde: Børnene møder op ved lokalet, og de bliver spurgt om der er noget mad fra frokost, som de skal have spist færdigt. 9

De børn som ikke har mad tilbage, for lov til at sætte sig ved bordet og begynder at tegne. Personalet har en forhåndsviden om dagen, som de har fået fra børnenes lærere og fra de klasser, hvor de selv har deltaget i undervisningen. Personalet begynder en spørgerunde, hvor børnene hver især, bliver spurgt ind til hvordan deres dag har været. Har der været nogen problemer som de gerne vil tale om, eller som støttepædagogerne mener, det er vigtigt at de taler om, nogle episoder som de har brug for at få hjælp til at løse, eller har et bare været en god dag. Der bliver også spurgt ind til ting som ikke har med dagen at gøre f.eks. nyt tøj, tale om fødselsdage, tale om ferier mm. På baggrund af samtalen med det enkelte barn, finder pædagogen og barnet i samarbejde frem til en smiley der afspejler dels hvordan dagen har været, dels hvordan barnet har forsøgt at opfylde de mål der ligger i den individuelle handleplan. Den bliver så tegnet på deres handleplan, så der løbende kan følges op på om barnet er i en god periode eller en dårlig. Om handleplansmålene er som de skal være eller om de skal ændres for at sikre den mest optimale støtte til barnet. Efter runden hvor alle børn har fortalt om dagen, kan der være en fælles aktivitet. Det kan være at de spiller et spil, tegner en bunden opgave, tager på tur o.a. Inden børnene går ud til de andre børn, fortæller de hvad de har tænkt sig at foretage når de kommer derhen. Støttepædagogerne bliver siddende efter hver gang med børnene og evaluerer dagen, og finder frem til de vigtigste informationer, som skal gives videre til det øvrige personale i BFO en når de kommer derhen for at sikre at børnene får den bedst mulige opbakning, og når støttepersonalet så kommer hen til børnene, så hjælper de børnene i deres sociale relationer med de øvrige børn resten af dagen. Konklusion Vi vil med afsæt i den teori der er redegjort for i tidligere afsnit, forsøge at belyse fordele og ulemper ved dette og lignende tiltag. For det første, så mener vi at have synliggjort, at det ikke er nok bare at være mere rummelige i institutionerne rummelighed er blot en udvidelse af normalpraksis, hvorimod inklusion er en ændring af normalpraksis. Efter gennemgang af såvel teori som praksis, så er vi kommet frem til følgende konklusion på vores problemformulering Hvordan og hvorfor kan institutionen bruge eksklusion i en inkluderende praksis, når pædagogikken skal være i overensstemmelse med Et godt børneliv s beskrivelse om inklusion. 10

Hvis man bruger Bent Madsens definition af eksklusion, kan man ikke bruge eksklusion i en inkluderende praksis. Han mener, at individet forsvinder, hvis det tages ud af et fællesskab, og på baggrund af dette, kan man ikke tage individet væk fra gruppen heller ikke selv om det er med henblik på at få individet styrket tilbage i gruppen. Hvis man derimod bruger vores definition på eksklusion, og bruger Bent Madsens beskrivelser om differentierede fællesskaber, så vil man godt kunne bruge eksklusion i en inkluderende praksis. Det mener vi på grundlag af den teori fra Bent Madsen som vi har afdækket i opgaven. Teorien om differentierede fællesskaber kan give børn en bedre mulighed for at deltage i fællesskaber, både det hvor alle deltager og dem der foregår i små grupper. Når man arbejder med eksklusion for senere inklusion er det vigtigt at have flere aspekter inde over. Man skal bl.a. have kendskab til hvordan individet udvikler sig, hvordan det påvirker omgivelserne og hvordan omgivelsernes syn på individet påvirker individets livsfortællinger og derigennem syn på sig selv. Man skal også være opmærksom på man ikke bare bruger eksklusionen f.eks. for at skabe ro på institutionen, men at man mens støttebørnene er væk fra institutionen forsøger at skabe betingelser for dem, der vil gøre det lettere for dem at indgå i det store fællesskab når de kommer tilbage senere. Hvis vi sammenholder Bent Madsens teori med programaftalen Et godt børneliv og vores praksis, kan vi konkludere at der overvejende synes at være sammenhæng. Grunden til at vi mener der kun er en overvejende sammenhæng skyldes bl.a. at Bent Madsens definition af eksklusion ikke er fyldestgørende i forhold til det vi ville undersøge i opgaven. Hvis man ser på konventioner, erklæringer og programaftaler, så er det også muligt at bruge eksklusion i en inkluderende praksis, for der bliver lagt vægt på at alle har ret til at indgå i forskellige fællesskaber med mulighed for udvikling, leg og læring. Man vægter at børnene skal blive længst muligt i deres eget miljø altså inklusion i nær miljøet frem for eksklusion til eksterne støtteforanstaltninger. Hvis man pædagogisk skal se på hvorfor og hvordan man kan bruge eksklusion i en inkluderende praksis, så mener vi, at man ved at ekskludere børn fra en gruppe til en anden, kan skabe betingelser for det enkelte barn til at udvikle sig, så kan de styrkede kan indgå i der større fællesskab. Det er vigtigt med en naturlig sammenhæng mellem f.eks. skolen og støttefunktion, for at sikre større kontinuitet i barnets hverdag. Ved at lade støtteforanstaltningen blive i huset, har personalet også større mulighed for i et samarbejde at arbejde med inklusionstanken. Det vil betyde at der bliver større sammenhæng mellem det overordne fællesskab og støttegruppen. Når vi ser på praksis i den BFO, som vi har besøgt, så ser vi mange gode overvejelser bag gruppen. At børnene tages ud fra det store fællesskab, styrkes i deres sociale færdigheder, for senere på dagen igen at indgå i det store fællesskab igen. Der er dog flere aspekter man skal være opmærksomme på, når man bruger denne støtteform: 11

- At børnene ikke føler sig ekskluderede, også selvom de bliver taget ind i et nyt fællesskab. - At man sikrer at alle i gruppen har mulighed for udvikling. - At barnet udvikler sig bedst i samspil med andre, og derfor skal man passe på ikke at blive for individorienterede. - At man husker at det store fællesskab også skal tilføres ressourcer, således at de også bliver bedre til at inkludere støttebørnene det er altså ikke kun støttebørnene der skal styrkes men hele gruppen. Hvis alle styrkes og bliver inkluderende, så formoder vi at de bliver nogle mere homogene og favnende børn, og det vil jo være en positiv effekt. Noget af det vigtigste i vores opgave som pædagoger er derfor at sikre, at alle børn føler sig som del af et fællesskab; At vi er opmærksomme på, hvordan barnets identitet dannes, hvordan barnet udvikler sig igennem fællesskaber og sikrer muligheder for dannelse af nye livsfortællinger, så barnet udvikles, og ikke fastholdes i den gamle fortælling. Overordnet kan vi derfor konkludere, at eksklusion til støttegrupper for at fremme barnets mulighed for at indgå styrket i det overordnede fællesskab er en god ide, hvis man bevidst arbejder mod inklusion. 12

Litteraturliste. Primære kilder: Socialpædagogik af Bent Madsen (BM) Udgivet af Hans Reitzels forlag, 2005. Projekt aftale Et godt børneliv fra Ballerup Kommune, 2005. Udgivet af projektgruppe under de politiske udvalg, 2005 Sekundære kilder: Konventionen for børns rettigheder af FN Udgivet af Dansk Unicef Komite og socialministeriet 1991. Salamanca erklæringen af UNESCO Udgivet af Undervisnings og Forskningsministeriet, 1994. Ballerup kommunes børnepolitik af Ballerup kommune Udgivet af Ballerup kommune, Bilag: Integrering/ Inkludering af Bente Maribo 13