Snak om psykisk sygdom... med alle børn En temadag om hvorfor og hvordan vi kan snakke med børn om det emne, som de fleste synes, er for svært at tage hul på Afdækning af 7 vrangforestillinger, der er ganske udbredte blandt ikke psykotiske mennesker
Og mig - min faglighed: Familie- par- psykoterapeut, supervisor MPF FØR: Socialrådgiver i kommunal familiebehandling Socialrådgiver i psykiatrien Projektleder i Aarhus Amt og Aarhus Kommune: Udviklet og implementeret indsatser med familiesamtaler og samtalegrupper i psykiatrien. Forfatter til Hvad børn ikke ved... har de ondt af NU: Klinik i Ry: børn, unge, voksne, forældre og professionelle Forfatter og Rejsende i Tabubryderier J Nyt: Tilbud om familiesamtaler via praktiserende psykiater Har udviklet ide til digitalt materiale til folkeskolen Hold øje med www.snak-om-det.dk Og Facebook: Snakomdet
Om mig - min personlighed : Jeg er et ret almindeligt menneske: stærk og sårbar Jeg har haft en barndom, en ungdom og nu et voksenliv med både gode og svære tider Jeg er mor Jeg er gift med Knud, som er lærer i folkeskolen Jeg har private relationer til mennesker, ramt af - forskellige psykiske lidelser - misbrug - kræft - dødsfald - selvmord - kritisk sygdom og død hos børn og unge 4
Mit værdigrundlag: (det skal kunne mærkes) Børn er tæt forbundne med deres forældre Forældre ønsker det bedste for deres børn Alle har behov for at føle sig set, forstået og anerkendt Ingredienserne i god kontakt er: nærvær, tydelighed og tillid
Program / indhold: Børns oplevelser, strategier og signaler Aktuel VIDEN: Hvad skaber sunde børn? Og: Hvad kendetegner en god samtale med børn? - et kig ind i samtalerne Præsentation af bogen: Snak om det... med alle børn Jeres spørgsmål og tid til dialog!
1. vrangforestilling: Snak om psykisk sygdom er ikke relevant for mig og mine børn Når fugleinfluenza rammer 50 eller 100 mennesker, snakker medierne og de voksne ikke om andet i uge- og månedsvis! Psykisk sygdom er ikke forbeholdt de andre Tværtimod kan det pludselig være dig eller mig eller vores bedste venner og deres børn, der er ramte 600.000 danskere er ramte I hver skoleklasse sidder mellem 2 og 5 børn, der oplever psykisk sygdom i familien
Alle børn vil møde psykiske lidelser - enten i egen familie eller hos en kammerat
Om tabuer gælder det: De grundlægges i barndommen... dér skal de også brydes!
HVAD VED BØRN OM PSYKISK SYGDOM? 10
Mordsigtet i Møgeltønder psykisk syg Den 70-årige mand, der nu er sigtet for dobbeltdrab på sin søn og kone i Møgeltønder, har flere gange været indlagt for psykisk sygdom Politiet spærrede af omkring Huset i Møgeltønder, da mor og søn blev fundet knivdræbt i hjemmet.
2. vrangforestilling: Man kan se på mennesker, om vi har en psykisk sygdom De fleste psykiske lidelser mærkes kun indeni Selv svært deprimerede, angste og endda psykotiske mennesker, kan skjule overfor andre hvordan de har det indeni Mennesker i alle fag og på alle niveauer har psykiske lidelser, og mange sindslidende mennesker klarer at gå på arbejde Kun en lille gruppe mennesker med psykiske lidelser er syge, så man tydeligt ser det
Uanset udtrykket Bag enhver psykiske lidelse lever UTRYGHED
3. vrangforestilling: Belastede børn kendes på deres signaler... Vi beroliger hinanden: Børnene ser ud til at klare det rigtig godt De har ikke spurgt om noget Det går fint i skolen Der er ikke nogen signaler på, at de har problemer Det er kun den ældste af drengene, som virker til at være påvirket af det Den lille har vist ikke opdaget det
Fra Ankestyrelsen 2009 Signaler om at noget kan være galt: barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd barnet virker uplejet barnet udviser ligegyldighed barnet virker indesluttet barnet virker angst barnet virker meget ukoncentreret barnet virker opfarende eller aggressivt barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre 18
Mine observationer af særlige kendetegn hos udsatte børn: Nogle børn er indadvendte, blege og triste L Der er børn, som er ukoncentrerede Der er børn, som altid er i konflikt og slår Der er børn, som tydeligt er forsømte Nogle børn forsømmer skolen, begynder at drikke og ryge søger dårligt selskab Og så er der børn, som ser helt almindelige ud Omhyggelige og velforberedte Nogle kan være perfektionister Der er børn, som er de toneangivende i klassen Og børn, der er aktive i fritiden med dans og ridning, er hjælpsomme, smukke og smilende J
4. vrangforestilling: Børn skal have en vis alder før man kan snakke med dem om svære ting i livet Vi siger: De er for små til at forstå Ä de små voksne 20
Vi taler om virkeligheden med det lille nyfødte barn Senere ændrer vi adfærd interviewform J Børnene har fortsat brug for, at vi ser dem i deres virkelighed og taler med dem om det, de oplever
5. vrangforestilling: Børn skal ikke involveres i smertefulde ting! Men de ER involverede! Det er ikke muligt for os at styre hvad børn involveres i. Sunde børn mærker, når der er noget alvorligt galt hvis de skal blive ved med at være sunde, har de brug for, at vi snakker med dem om det, de mærker.
Børn styrkes af livet J Overbeskyttede børn bliver sårbare børn Dyrebørn fra ZOO klarer sig ikke på savannen
6. vrangforestilling: Der er sikkert andre, som snakker med børnene om, hvad der er galt med den voksne... Sådan har lægen, sundhedsplejersken, pædagogen, læreren, den praktiserende psykolog, naboen og alle tænkt, mens man har fokuseret på sin egen kerneopgave Det kunne se ud som en volleyballkamp, hvor ingen griber bolden, men alle sender den videre
7. vrangforestilling: Hvis vi lærer at stille de rigtige spørgsmål, kan vi få børn til at lukke sig op Børn, der er usikre på, hvad der sker omkring dem, bliver endnu mere usikre, hvis vi stiller dem spørgsmål, som de ikke ved, hvad de skal svare på De længes efter, at nogen fortæller, at de ser dem, og fortæller dem om, hvad der sker i deres virkelighed De længes efter åbenhed og troværdighed Da kan vi måske 26
BØRN HAR MANGE TANKER: ER DET MIN SKYLD? ER JEG OK? SMITTER DET? ARVER JEG DET? BLIVER MAN RASK?
Samtale med barnet om det, som er uklart: Ikke som en fiskedam Men som en gavebod!
Spørgsmål eller spejling Spørgsmål è kognition, forklaring Spejlende udsagn è føle sig forstået Spejlende ledesætninger è dybere følelser (eks: - det kunne næsten se ud som om... - og selvom du var så bange, så... )
Tre ikke-spørgende dialogelementer: (m. inspiration fra Imago) Spejling, hvor du (uden indledningen: Jeg hører, at du siger... ;) giver essensen af det, du lige har hørt tilbage, med brug af nogle af de samme ord, samtidig med en betoning via mimik og stemme (Affektiv afstemning) Hjertelig anerkendelse, hvor du giver oplevelsen værdi med empati og medleven + evt. dobler op Personlige tilkendegivelser, der viser empati og forståelse giv noget af dig selv! 32
Kontakt, åbenhed og kærlige budskaber forebygger skam, ensomhed og psykiske lidelser Kernen i mange menneskers eksistentielle kriser, psykiske smerte og lidelse består af længsler og savn. Længsler efter at nogen eller et bestemt menneske skulle have sagt noget, som ikke blev sagt.
Det styrker børns sunde udvikling at have Oplevelse af sammenhæng: Begribelighed Meningsfuldhed Håndterbarhed (Aaron Antonovsky)
Åbenhed styrker hjernens sunde neurale udvikling Tavshed overlader barnet til sin egen forståelse Italesættelsen af barnets oplevelser vil integrere de tre lag i hjernen: Forståelser Forståel ser Følelser Fornem melser
SMIL J
Opsummering: Hvorfor er det så vigtigt at snakke med børn om psykisk sygdomme? Psykisk sygdom rammer et menneskes evne til at rumme og regulere egne følelser at rumme andres følelser at afgrænse sig Tilknytningen bliver utryg og afsætter følelser af skyld, forkerthed, skam og stress i barnet Italesættelse knytter mening til barnets sansninger og de oplevelser, det har i relationen mindsker følelser af at være forkert og at have skyld sænker stresstilstanden mindsker skammen og giver oplevelse af sammenhæng
BØRN HAR BRUG FOR VIDEN OG: At blive set af troværdige, tillidsfulde og kærlige voksne mennesker At blive set som kompetente børn, der ligesom voksne kan stresses af at mangle viden og oplevelse af sammenhæng VIDEN støtter barnet i at kunne afgrænse sig VIDEN mindsker skyldfølelse og understøtter troen på, at: JEG ER OK!
Hvordan skal vi snakke om det? Bevidst nærvær og opmærksomhed på: Barnets perspektiv / indre liv Forældrenes perspektiv / indre liv OG: Vores eget perspektiv / indre liv 60 %!!!
Hvordan skal vi snakke om det? Gør samtalen til dit eget projekt ikke en intervention af barnet - men: Jeg vil gerne fortælle dig/jer noget om psykiske sygdomme... Om tilknytning og afgrænsning: Tegning, som er god at snakke ud fra Om hjernen der er uro og ubalance Om borderline, depression, psykoser, angst osv Sofamor Pølsebrød Jeg kan ikke li jer!
Børn udvikler sig i relationer - Vi smitter hinanden Gab smitter Følelser smitter Mistillid smitter Uro i nervesystemet smitter Tillid smitter Og sindsro smitter J J 41
Krybdyrhjernen bestemmer tilstanden: ro eller uro Når det parasympatiske nervesystem arbejder: Når det sympatiske nervesystem arbejder: Tillidsfuld Dybt åndedræt Lyttende Fred i hjertet Roligt blik Blødt smil Vagtsom Spændt Reaktiv Kamp Flugt Frys
Tillid skaber sindsro - Sindsro gør stærk
Gode kompetencer er: At kunne være i ro med sig selv bevidst nærværende At kunne slippe sit egoistiske behov for at være dygtig og klog At kunne udtrykke sig hjerteligt anerkendende At kunne spejle i stedet for at spørge At kunne udtrykke sig tydeligt At være tilpas med sin egen fejlfuldhed At være bevidst om, at det kunne være mig selv, der sad i den anden stol
En Mind Map til familiesamtale om psykisk sygdom Runde af og hvad nu? Behov? Kontekst: Hvem har talt sammen før vi mødes? Angiv tema i én sætning: Vi skal tale om... Behov? Netværk? Børns liv og tanker? Præsentation af mig + hvad jeg er optaget af!! Voksnes tanker? Velkommen Tid Familiens liv Angiv rammerne Form: Jeg vil I skal ikke svare gerne blande jer og spørge Om mors sygdom - Hvad er det? - Hvad har I kaldt det? - Børnenes oplevelser? - Om behandlingen Om psykiske sygdomme Generelt Måske: Vi har en gruppe! Om børn: - Mange børn! - Savner at vide.. - Ensomme, bange er det min skyld? - Smitter det? Vi ved Evt. skepsis anerkendes Om forældre og børn: - Svært at snakke om - passer på hinanden - voksne tror, de er for små?
Kontaktskaberen : tillid tydelighed nærvær 46
En forsamtale med de voksne skal sikre: At forældrene har tillid til dig, der skal møde børnene At forældrene bliver klar over, hvad din tanke med familiesamtalen er At forældrene får mulighed for at tale åbent om bekymringer, de evt. ville tie om, når børnene er med At du får kendskab til hvad børnene har oplevet, hvordan de voksne har håndteret det og evt. talt med børnene om. Hvad har I kaldt det? 47
AT SE handler ikke om, at have fokus på barnet!! Ä Barnets perspektiv i fokus! Hvis vi primært har barnet og dets signaler i fokus, fastholdes barnets oplevelse af, at: Det er mig, der er noget i vejen med!
GIV ALDRIG BARNET ANSVAR FOR KONTAKTEN!!! Stil ikke barnet spørgsmål før du har etableret en god kontakt Stil ikke spørgsmål om noget, du ikke selv har udtrykt dig om først Invitér til fælles refleksion 49
Tydelige pauser gør godt Træk vejret dybt Det dybe åndedræt balancerer det autonome nervesystem. - er den bedste kilde til at mærke sine følelser. Det signalerer, at du giver tid og at tavsheden ikke er pinlig.
Din opgave i den tabubrydende samtale er: At tage værtsskab, introducere til emnet At hjælpe forældrene med at tale med børnene om den virkelighed, de lever i At holde samtalen, så både børn og forældre får mod til at komme i kontakt med hinanden At skabe et møde, hvor både børn og forældre føler sig set, anerkendt og forstået samtidig med at vi hjælper med at bryder tavsheden At sikre, at børnene bliver vidner til, at vi snakker med deres forældre i en hjertelig og ligeværdig samtale på en måde, der mindsker skammen og følelsen af at være forkert At vise børn respekt for deres måde at deltage på. Også med tavshed!
Lad det smitte: Snak om det! Del og like på Facebook: Snakomdet Bogens hjemmeside på: snak-om-det.dk