Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Direktion, 04-04-2014 Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Fredag den 4. april 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Holger Spangsberg Karen Heebøll Vibeke Kinch Side 1

Direktion, 04-04-2014 Indholdsfortegnelse 85 Lukket - Økonomi...3 86 Viden & Innovation - organisering...4 87 Forsikringsmæssige forhold i forhold til samarbejde med frivillige...9 88 Befordring...12 89 Emner til behandling på kommende direktionsmøder...14 90 Eventuelt...15 Side 2

Direktion, 04-04-2014 85 Lukket - Økonomi Sagsnr.: Sagen afgøres i: Direktionen Side 3

Direktion, 04-04-2014 86 Viden & Innovation - organisering Sagsnr.:14/2502 Sagen afgøres i: Direktionen Sagsbeskrivelse: Som aftalt har vi i løbet af den seneste tid arbejdet med overvejelser i forhold til, hvordan kommunens fremtidige innovationsindsats skal gribes an og organiseres. Emnet blev senest drøftet i direktionen 13. december 2013 og igen den 17. januar 2014. Det har undervejs været tydeligt, at der har været forskellige synspunkter i forhold til ønskerne til organisering og de opgaver, der skal løses. De seneste ændringer i direktionssammensætningen har derfor givet anledning til en drøftelse med områdets kontaktdirektør med henblik på en vurdering af, hvorvidt det hidtidige grundlag for overvejelserne om udviklings- og innovationsindsatsens organisering fortsat er gældende, eller om de grundlæggende forudsætninger ønskes ændret. Der er naturligvis en række forhold, som det i den forbindelse vil være relevant at få afdækket. Det mest afgørende forhold for det videre arbejde er imidlertid holdningen til, hvorvidt der ønskes en decentral eller en central model for organiseringen. Det er derfor aftalt med kontaktdirektøren, at vi i første omgang alene forelægger denne del af problemstillingen for direktionen. Afhængig af dette valg vil der naturligvis være en række ting, der efterfølgende skal tages stilling til, men det vil være befordrende for den videre proces, at have sigtet nogenlunde på plads først. Økonomiske konsekvenser: Følgende økonomiske oplysninger medtages til orientering: Det har hele tiden været klart, at FFF-budgettet ophører med udgangen af 2014, hvorfor tanken har været, at der i løbet af 2014 skulle tages stilling til, om der evt. skulle søges optaget midler i de fremtidige budgetter til en fremadrettet innovationsindsats. Med baggrund i det lave aktivitetsniveau i 2013 på FFF-aktiviteterne har vi længe vidst, at der i realiteten var midler frem til medio 2015. Nu viser det sig, at hovedparten af lønbudgettet til den fratrådte direktionskonsulent (Karen Delfs) mod forventning også er optaget i de fremadrettede budgetter (står på et særligt kontoområde). Det betyder, at der også i 2015 er mulighed for en fortsættelse af nuværende normeringsniveau. (under forudsætning af, at der ikke anvendes flere projektmidler på FFF end aktuelt) FFF-budgettet der på den måde rækker frem til udgangen af 2015 dækker i dag: Side 4

Direktion, 04-04-2014 5 timer af konsulenten der arbejder med Slip de ledige fri og andre arbejdsmarkedsopgaver. 37 timer af konsulenten, der arbejder med velfærdsteknologi 37 timer af faglig koordinator 200.000 til den ubesatte konsulentstilling, arbejdet med FFF frivillighed/civilsamfund Vurdering: Skal vil vælge en central eller decentral model? Der kan ikke éntydigt peges på hvilken model, det vil være bedst at vælge. Det kommer helt an på, hvordan den overordnede ledelse tænker udviklingsressourcen anvendt. Under alle omstændigheder er det jo også sådan, at der i de fleste afdelinger - i større eller mindre omfang - ligger udviklingsressourcer. Og udviklingsressourcer eller ej den største del af udviklingen i fagområderne sker allerede i dag decentralt. Spørgsmålet er derfor, om vi i Fredericia Kommune ønsker at supplere eller understøtte den decentrale udvikling med en central organiseret udviklingskraft. Om vi tror, at fælles eller tværgående udviklingsinitiativer bedst fremmes via en central placeret udviklingsenhed eller om de lige så godt eller bedre kan gennemføres ved, at fagområderne selv prioriterer ressourcer til fælles tværgående udviklingsopgaver? Og om vi tænker, at spredning af viden om arbejdsmetoder der virker, bedst befordres af en central enhed eller spredes bedst via det daglige samarbejde mellem afdelingerne? Hver model (den decentrale eller centrale) har sine fordele og ulemper: Den decentrale model: FORDELE: Den enkelte fagdirektør eller fagchef råder éntydigt over egen ressource og kan derfor nemt foretage prioriteringer inden for eget fagområde, uden at skulle koordinere dette med andre. Da det er den enkelte fagdirektørs eller fagchefs prioriteringer, der afgør udviklingsmedarbejdernes konkrete indsats, vil der være stort ejerskab decentralt Udviklingsmedarbejderne er tættere på driften og på ULEMPER: Det kan være vanskeligt at skaffe ressourcer til tværgående udviklingsopgaver, da ressourcerne ofte er bundet i driftsudvikling på det enkelte fagområde. Dette giver risiko for silotænkning. Risiko for at udviklingsressourcen forsvinder ind i driften Som udviklingsmedarbejder vil man ofte være alene det kan være vanskeligt at finde et konsulentfagligt fællesskab, f.eks. sparring ift. Side 5

Direktion, 04-04-2014 borgerne og har derfor en større driftsfaglig viden Udviklingsmedarbejderen er et kendt ansigt i fagafdelingen, hvilket skaber et tilhørsforhold til de øvrige medarbejdere i fagafdelingen metodeudvikling Udviklingsmedarbejderen har ikke samme føling med udfordringer på andre fagområder, og får derved sværere ved at få øje på samarbejdsmuligheder på tværs, når man ikke i hverdagen har kontakten med øvrige konsulenter Den centrale model: FORDELE: Den strategiske ledelse har direkte adgang til en ressource, der kan sættes ind på strategiske tiltag eller flyttes rundt i organisationen og fx i perioder prioriteres til nødlidende enkelområder Nemmere for den strategiske ledelse at fastholde ressourcer til udvikling Udviklingsmedarbejderne får overblik over udfordringer i hele organisationen, som de kan bringe ind i arbejdet i andre områder. Dette giver gode muligheder for tværgående indsats En central placering betyder, at en projektleder ikke er knyttet til et bestemt fagområde. Ofte virker en sådan neutralitet godt i tværfaglige udviklingsprojekter. Udviklingsmedarbejderne har mulighed for at se tingene udefra og kan derfor bedre stille spørgsmålstegn ved det bestående. ULEMPER: Den strategiske ledelse bliver afhængig af fælles prioriteringer. Dette kan være en ulempe for det enkelte område og den enkelte leder, der ikke egenhændigt kan disponere over udviklingsressourcen. Denne fælles prioritering kan derfor blive vanskelig at gennemføre. Ejerskabet ude i organisationen bliver meget afhængig af stærk fælles ledelsesopbakning til udviklingsafdelingens opgaver især i en tid med stort pres på driften Udviklingsmedarbejderne sidder langt fra driften, og har derfor mindre føling med hverdagens udfordringer I forbindelse med overvejelsen om en decentral eller central model kan følgende også indgå i vurderingen: Er det fortsat tanken, at der ønskes tilknyttet yderligere ressourcer til understøttelse og udvikling af direktion og lederforum? Side 6

Direktion, 04-04-2014 I en decentral model tænkes der fortsat i behov for, at to udviklingskonsulenter centralt er tilknyttet enkeltdirektører? Modsat i den centrale model vil denne udviklingsressource kunne indgå i en fælles prioritering? Det er naturligvis en meget enkel måde at opstille fordele og ulemper på. Derfor kan det måske være en god ide også at tænke på organisationens arbejde med at blive udviklet til en kommune, der arbejde som kommune ver.3.0. Det er under alle omstændigheder en stor og meget vigtig opgave ikke om, men hvordan vi gør det. Er der i forhold til den opgave behov for en central understøttelse i form af centrale udviklingsressourcer eller er det alene en central ledelsesmæssig opbakning, der er behov for og hvor alle udviklingsressourcerne så ligger decentralt? Uanset hvilken model, der vælges, er det for medarbejderne i teamet vigtigt med en hurtig afklaring af spørgsmålet om den overordnede model for udviklingsarbejdet. Vælges den decentrale model, vil det også være væsentligt, at en implementering i givet fald sker så hurtigt som muligt d.v.s. at der meget hurtigt kommer en afklaring af, hvor de enkelte medarbejdere placeres organisatorisk. Et evt. valg af den decentrale model og dermed nedlæggelse af Viden & Innovation skal i givet fald til høring i MED-systemet inden en endelig beslutning træffes. Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Sagen fremlægges til direktionens drøftelse Bilag: Oversigt over aktuelle medarbejdere i team Viden & Innovation Opgaveliste Viden og Innovation (underbilag ikke vedlagt) Åben - OPGAVELISTE - Viden og Innovation feb 2014 (1).docx Indstillinger: Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller til direktionen, at træffe afgørelse om den foreslåede organisationsændring skal gennemføres, og i givet fald hvornår. Side 7

Direktion, 04-04-2014 Beslutning i Direktion den 05-03-2014: Direktionen er sindet at nedlægge Viden & Innovation som en central enhed. Tidspunktet forventes at blive foråret 2014. Beslutning i Direktion den 04-04-2014: Direktionen besluttede at gennemføre decentraliseringen. Decentraliseringen gennemføres pr. 1. maj 2014. Nye sagsoplysninger: Nye sagsoplysninger: Nye sagsoplysninger: Forslaget om decentralisering og den påtænkte konkrete placering af alle medarbejderne i Viden & Innovation har været i høring og forslaget skal behandles i Byråds- og ledelsessekretariatets FMU den 3. april 2014. Evt. høringssvar herfra vil blive forelagt på mødet. Side 8

Direktion, 04-04-2014 87 Forsikringsmæssige forhold i forhold til samarbejde med frivillige Sagsnr.:14/3516 Sagen afgøres i: Direktionen Sagsbeskrivelse: Fredericia Kommune ønsker at samskabe med borgerne i kommunen. Samskabelse gør, at der samarbejdes med frivillige, som ikke er organiserede i frivillig-foreninger. Der er et behov for at få afklaret de juridiske aspekter i forhold til frivilligt arbejde, efter at Fredericia Kommune ønsker at samarbejde med borgerne. Hvis frivillige er organiseret i en frivillig forening har foreningen en forsikring for de frivillige. Kommunen må ikke forsikre de borgere, der indgår i samarbejde med kommunen som frivillige. Derfor er der behov for at få afklaret, hvad der sker i en evt. ulykkessituation. En borger der samarbejder med Fredericia Kommune, som frivillig, er enten i et ansættelseslignende forhold eller ikke i et ansættelseslignende forhold. Hvis borgeren er i et ansættelseslignende forhold vil Fredericia Kommunes forsikring gælde. Hvis borgeren ikke er i et ansættelseslignende forhold er det borgerens egen forsikring der gælder. Om borgeren er i et ansættelseslignende forhold eller ej, er en vurderingssag (se bilag). Vurderingen er afhængig af forhold som: Er borgeren under ledelse og instruktion af Fredericia Kommune? Har borgerens arbejde nytteværdi for Fredericia Kommune? Skulle en anden udføre opgaven, hvis borgeren ikke gjorde det? Der er brug for en beslutning af i hvilken grad Fredericia Kommune ønsker at stille krav til borgeres egen forsikring inden der indgås et samarbejde med borgeren om frivilligt arbejde for kommunen. Der kan opstå situationer, hvor borgerens frivillige indsats ikke er et ansættelseslignende forhold, og borgeren derfor selv kan stå med ansvaret ved en evt. ulykke. Samtidig kan Fredericia Kommune ikke tegne en ulykkesforsikring for borgeren. I sådan en situation kan det være et ønske, at borgeren har egen ulykkes- og ansvarsforsikring. Det skal derfor besluttes om Fredericia kommune vil stille krav om at en borger der indgår et samarbejde som frivillig med Fredericia Kommune har egen ulykkes- og ansvarsforsikring. Eller om det skal være en Side 9

Direktion, 04-04-2014 anbefaling til de frivillige selv, at de skal have en ulykkes- og ansvarsforsikring. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Da der kan være samarbejdsforhold der er indlysende under ansættelseslignende forhold (se bilag) kan det forhindre samarbejde med borgere at stille et krav om ulykkes- og ansvarsforsikring. Det kan desuden skabe en administrativ byrde, både for Fredericia Kommune og borgeren. På den anden side kan et krav om, at borgeren har ulykkes- og ansvarsforsikring sikre, at en borger ikke kommer til at stå med en stor økonomisk problematik ved en ulykke. Det kan være op til det enkelte samarbejde om man fra Fredericia Kommunes side ønsker at stille krav om egen ulykkes- og ansvarsforsikring. I så fald vil en afdeling kunne beslutte, at det er deres politik, mens en anden kan afstå fra kravet. Fredericia Kommune har allerede mange samarbejder med borgere som frivillige udenfor en frivillig organisation. Disse samarbejder har ikke givet store problemer indenfor dette felt, og det er ikke de frivillige borgere selv, der har efterspurgt en afklaring af dette. Frivillige stilles sjældent til ansvar for en ulykke, da der ikke kan stilles de samme krav til dem som til medarbejdere. Derfor vil en ulykke oftere vurderes som hændeligt uheld. Desuden kan man sige, at frivillige der ikke er i ansættelseslignende forhold, vil være i en meget løs tilknytning til kommunen. Ved samarbejde med svage borgere som frivillige, kan der opstå problemer ved et krav om dokumenteret ulykkes- og ansvarsforsikring, da et kan være svært for de borgere at fremskaffe dokumentationen. Desuden kan der være borgere der ikke ønsker at have en forsikring eller ikke har råd til den. Vil det være rimeligt at ekskludere borgere fra at deltage i frivilligt arbejde i samarbejde med kommunen, på den baggrund? Indstillinger: Byråds- og ledelsessekretariatet indstiller Side 10

Direktion, 04-04-2014 At kommunen fastholder, at vi anbefaler at frivillige har egen forsikring, men ikke stiller krav om dokumenteret forsikring inden et samarbejde kan indgås. Sekundært kan der kræves en ulykkes- og ansvarsforsikring fra borgeren, hvis det skønnes, at der er en risiko for ulykke, og at ansvaret kunne pålægges borgeren. Bilag: Åben - Retligt omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved udførelsen af frivilligt arbejde eller frivillig indsats pdf.pdf Åben - Kort om frivilligt arbejde og frivillig indsats pdf.pdf Beslutning i Direktion den 04-04-2014: Godkendt som indstillet. Side 11

Direktion, 04-04-2014 88 Befordring Sagsnr.:14/3740 Sagen afgøres i: Direktion Sagsbeskrivelse: Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Spar/lån, at befordringen af borgere skal justeres, så der sikres en effektiv løsning af opgaven. I budget 2013 blev det besluttet, at befordringen skal konkurrenceudsættes fra 2014. Økonomiudvalget har imidlertid udskudt dette indtil videre. Direktøren for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked, Direktøren for Teknik og Miljø samt økonomichef har den 24. marts 2014 holdt møde med Deloitte om muligheden for at analysere kommunens befordringsområde nærmere. Analysen skal særligt fokusere på takststrukturen. Borgmesteren har på direktionsmødet den 28. marts 2014 bedt om en analyse af, om serviceniveauet kan justeres med henblik på at kunne bidrage til budgetreduktionen, som skal gennemføres i budgettet for 2015. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Økonomichefen indstiller, at der lægges en samlet plan for, hvordan der arbejdes med befordringsområdet. Bilag: Beslutning i Direktion den 04-04-2014: Det er besluttet, at konkurrenceudsættelsen igangsættes. Sideløbende arbejdes der på at tilpasse serviceniveauet sådan, at der også på den korte bane kan opnås driftsbesparelser. Gevinsten ved en tilpasning af Side 12

Direktion, 04-04-2014 serviceniveauet skal i denne del af processen komme socialområdet til gavn, da dette område er mest under pres. Ændring af serviceniveauet og igangsætning af en konkurrenceudsættelse skal besluttes politisk. Side 13

Direktion, 04-04-2014 89 Emner til behandling på kommende direktionsmøder Sagsnr.:14/197 Sagen afgøres i: Direktion Sagsbeskrivelse: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Bilag: Beslutning i Direktion den 04-04-2014: Økonomi Visionsprocessen v. Stina Sundhedshus v. Karen Side 14

Direktion, 04-04-2014 90 Eventuelt Sagsnr.:14/197 Sagen afgøres i: Direktionen Sagsbeskrivelse: Indstillinger: Fagafdelingen indstiller Beslutning i Direktion den 04-04-2014: Drøftelse vedr. HMU s rolle i forbindelse med den kommende spareproces. Side 15

Direktion, 04-04-2014 Underskriftsside Vibeke Kinch Karen Heebøll Holger Spangsberg

Bilag: 86.1. OPGAVELISTE - Viden og Innovation feb 2014 (1).docx Udvalg: Direktion Mødedato: 04. april 2014 - Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 15416/14

OPGAVELISTE Viden & Innovation Væsentlige opgaver i perioden februar 2013 til januar 2014 Listen indeholder aktuelle opgaver, som Viden & Innovation har været involveret i siden teamets etablering i februar 2013. Det skal bemærkes, at Viden & Innovation aldrig er projektejer men at vi altid udfører opgaver defineret af direktion eller fagchefer. Det er derfor vigtigt at pointere, at de anførte resultater primært kan tilskrives de pågældende områder hvor man skal se Viden & Innovations indsats som et bidrag ind i disse opgaver. Tiltag / udført for Projekter Opgave / funktion Bemærkninger Resultater Fredericia Former Fremtiden Gasprojektet Tovholder Lige nu meget beskeden opgave fælles udviklingsopgave mellem kommunerne udskudt til forår 2014 Slip de Ledige Fri Generelle tiltag i styregruppen: Drive processen Arrangerer fyraftensmøder/ temadage. Viden, inspiration, sekretærfunktion mv. Der er formuleret vision og strategi for udviklingen på arbejdsmarkedsområdet, hvilket både styrer udvikling af mindset og metoder. Der er arrangeret 6 fyraftensmøder samt 2 temadage for lederne. Indtil videre ingen resultater Rigtig gode resultater også økonomisk. Se vedlagte materiale, som viser udviklingen på store dele af arbejdsmarkedsafdelingens område. (BILAG 1 Politisk opfølgningsrapport 4 kvt. 2013, BILAG 2 Kontanthjaelp_3001 2014). Fagchef giver udtryk for, at det nye mindset som er udviklet som en del af et FFF-projekt, er en stærkt medvirkende faktor til den positive udvikling på området. Da der samtidig er mange nye reformer på området, kan økonomisk ikke beregnes, hvilke resultater der kommer fra hvad, men der er en klar opfattelse af, at kommunens interne udvikling har bidraget i stort omfang. Ønskes yderligere uddybninger findes et omfattende materiale på området. Korskærparken som Proces- og Unge med særlige udfordringer i Prototype i lille format. Netop udført 1

Prototype: Hjemmebane projektledelse forhold til uddannelse/beskæftigelse udvalgt til prototypeforsøg. Der arbejdes med metodeudvikling i forhold til unge der nemt ender på varig offentlig forsørgelse Forsøgsprojekt: Organisationssporet: Ny strategi for ungeindsatsen på arbejdsmarkedsområdet Længst muligt i arbejdslivet Stop for livslang forsørgelse Delelementer i strategi: Proces- og projektledelse Indtil videre afholdt inspirationsdag for arbejdsmarkedsafdelingens ledere Udvikling af: Screeningsmetoder Interventionsmetoder Driftsorganisation Ca. 300 borgere har været igennem projektet. Meget omfattende projekt, hvor Forebyggelsesfonden har ydet støtte med 4 mio. Pt. sat på stand by evaluering viser, at 4 af de 5 unge, der har været med i prototypen er kommet i uddannelse/arbejde. Sammenhæng mellem projektets metode og resultaterne er ved at blive beskrevet. Resultat: (forskningsbaseret evaluering afsluttes primo 2014) Se vedlagte materiale BILAG 3 Længst muligt i arbejdslivet 310114 foreløbige opgørelser over resultater udfærdiget af tilknyttet forsker Reduceret udstødningsgraden fra arbejdsmarkedet for den helbredsmæssigt kompromitterede forsøgsgruppe med 15 %, hvilket er signifikant og betydeligt. Ud fra de gode resultater planlægger Fredericia Kommune at idriftsætte indsatsen over for andre udsatte grupper. Uddannelsesafklarende samtaler med AMA og UU for unge som søger kontanthjælp Proces- og projektledelse Samarbejdsprojekt mellem Arbejdsmarkedsafdeling og UU- Lillebælt. Arbejdet med nyt mindset ift. opgaven. Over 50 % af de unge, som søger kontanthjælp, vendes i døren d.v.s. starter uddannelsesforløb. Det betyder også, at de pågældende overgår fra kontanthjælp til SU. Se det før nævnte vedlagte materiale, hvoraf det ses at den positive udvikling på ungdomsområdet er tydelig. Samarbejdsaftale med Proces- og Arbejdsmarkedsindsatsen for unge Indsatsen vil øge andelen af unge på SU 2

IBC, EUC samt Fredericia og Middelfart Kommuner: projektledelse flyttes markant i mere uddannelsesrettet retning, hvilket vil øge de unges adgang til arbejdsmarkedet. Opgaven indeholder en lang række delelementer omkring udvikling af nye tilbud. Helt konkret er det: Udvikling af uddannelsesafklarende tilbud Udvikling af eksisterende tilbud Udformning af beredskabsplan/kontrakt Afdækning af virkemidler og udvikling af tilbud til 25-29 årige frem for kontanthjælp, hvilket giver en reduceret udgift for Fredericia Kommune. Der er tale om vedligeholdelse og forhåbentlig øgning af resultaterne i forhold til de førnævnte uddannelsesafklarende samtaler. Personer der gør en forskel Etablering af Frivilligt Mentorkorps for unge Proces- og projektledelse Arrangeret: Opstartsmøde Mentoruddannelse Udformet: Procedureaftale og administrativ praksis Mentorkorpset er netop etableret og en række unge har fået tilknyttet en frivillig mentor. Resultaterne følges tæt, særligt i forhold til hvorvidt fastholdelsesgraden f.eks. på uddannelsesforløb øges. Længst muligt i eget liv Længst muligt i eget liv - generelt Skærmprojekt på Hybyhus Viden & Innovation er alene med i nedennævnte delprojekter. Hovedprojektet er drevet og tilrettelagt før etableringen af Viden & Innovation. Projektledelse inkl. faglige opgaver ift. integration til KMD, deltagelse i formidling f.eks. møde med borgergrupper, behovs- Det kan tilføjes, at Voksenservice har valgt at købe og implementere systemet på den nye institution Kobbelgården, hvor teknologien indgår som en del af en ny institutionstype med lavere Der ligger et omfattende materiale som beskriver både den betydelige stigning i brugertilfredshed og de betydelige økonomiske resultater, der ligger i en størrelsesorden på over 20 mio. kroner om året. Der foreligger nu en evaluering fra projektets styregruppe. Ud over evalueringens beskrivelse af en række kvalitetsøgninger for både borgere og medarbejdere, har der undervejs i projektet været foretaget tidsstudier. Det 3

Udvikling af skærmteknologi til demente afdækning ift. frontpersonale, borgere m.v.. Projektledelse. Udarbejdelse af projektbeskrivelse til nyt udviklingsprojekt der med udgangspunkt i teknologien fra skærmprojektet på Hybyhus, skal have gruppen af demente som målgruppe. normering pr. indskrevet borger. Projektet har indebåret OPIsamarbejde omkring udvikling af et helt nyt koncept. Der har indgået mange delelementer i Viden & Innovations opgaver herunder udarbejdelse af f.eks. udbudsmateriale Projektet er netop igangsat er således godtgjort, at der er betydelige økonomiske fordele ved at indføre teknologien på plejecentre. I en ikke offentliggjort beregning ses et årligt fremadrettet netto driftoverskud på 276.000 blot på det ene plejecenterområde, hvor teknologien er indført. Overskuddet vil blive øget til 593.000 pr. år, når integrationen til KMD kommer på plads Opgaven omkring udviklingen af denne integration fylder meget lige nu. Der er tale om et projekt, hvor vi skal prøve at finde nye veje i forhold til plejen af demente. Der er ikke sikkerhed for, at det lykkes, men det er et vigtigt indsatsområde, da denne gruppe af borgere er stigende og udgør en stor ressourcebelastning for plejen. Temadage med borgere, politikere, medarbejdere og private leverandører om velfærdsteknologi Kompetenceudvikling ift. ambassadører inden for velfærdsteknologi Diverse teknologi Tovholder, planlægning og gennemførelse Tovholder og oplægsholder Deltagelse i flere følgeog projektgrupper i Pleje & Sundhed Resultaterne kan ikke måles økonomisk, men består i at kommunens seniorråd og andre interessenter er meget positive i forhold til indførelse af velfærdsteknologi. Resultaterne kan ikke måles økonomisk, men består i at kommunens medarbejdere er positive i forhold til indførelse af velfærdsteknologi. 4

Få mere ud af dig selv Projektets styregruppe Sekretær for projektets styregruppe projektleder og koordinator for projektet Der arbejdes med udarbejdelse af udkast til en helt ny vision for området. Vi er blevet klogere undervejs og den nuværende vision er udtryk for en alt for snæver tænkning om området. Det handler meget mere om civilsamfund og kommune ver. 3.0. Der er tale om et langsigtet projekt, som skal være med til at skabe grundlag for en helt anderledes inddragelse af civilsamfundet i vores velfærd. Der vil formentlig ikke i de første flere år være økonomiske resultater. Frivillige ind i kommunale kerneopgaver Udviklingsnetværk ift. frivillighed/civilsamfund Forsikringsforhold Projektledelse. Etablering og drift af netværk for ansatte, som i deres arbejde trækker på/involverer frivillige eller civilsamfund. Afdækning af en række forhold omkring frivilliges ansvarspådragelse/forsikringsforhold i forbindelse med opgaver i det offentlige rum. Udvikling af modeller sammen med ledere fra en række kommunale opgaveområder, sekretær og tovholder på projektets arbejdsgruppe Målet er at der laves forsøg med at knytte frivillige ind i driften kommunale opgaver. Der arbejdes lige nu med tilknytning af frivillige til en konkret daginstitution og en konkret fritidsklub. Netværket inddrages i en række delopgaver, bl.a. indgår det i den besluttede proces omkring tilblivelsen af det nye visionsudkast på området. Det har vist sig, at forsikringsproblematikken udgør en væsentlig barriere i relation til frivilliges mulighed for at udføre en række opgaver i tilknytning til kommunale opgaver. Derfor har emnet udviklet sig til et projekt i projektet. Der er kontakter til KL, forsikringsbranchen m.v. Opgaven har ikke alene relation til FFF, men rækker ind i forskellige tiltag i hele Fredericia Kommune, hvor afdelinger samarbejder eller gerne vil samarbejde med frivillige. Der er tilsyneladende et stort behov i kommunen for at få en afklaring på disse forhold. Det er aftalt, at der i løbet af foråret udarbejdes en sag til direktionen om emnet. 5

Ikke mer end du behøver Sundhedsområdet Nyt FFF-website Udarbejdelse af oplæg til igangsætning af projektet Igangsætning af projektet i samarbejde med Sundhedssekretariatet Design og opbygning af ny website Projektledelse. Afholdelse af en række møder med kontaktdirektør med henblik på udarbejdelse af oplæg til projektets mere konkrete indhold Projektledelse Konkret opbygning samt koordinering af opgaven ift. webteam og leverandør Direktionen har undervejs besluttet at udskyde projektet til 2014 og samtidig overveje evt. sammenkædning med resultaterne fra det kommende politiske visionsarbejde Følgende prototyper under forberedelse: Ren By Teknik & Miljø Fredericia som håndværkerby - Plejen Direkte til bidet Arbejdsmarkedsafdelingen Direktionen har p.t. overvejelser ift. en lavere prioritering af projektet, med henblik på opprioritering af opgaver, der som følge af budgetsituationen, har effekt på kortere sigt. Website udviklet og færdiggjort men skal naturligvis løbende ajourføres i takt med projekternes udvikling. Det er tale om formentlig det af FFFprojekterne, hvor virkningshorisonten ligger længst fremme og hvor innovationsarbejdet vil have det mest eksperimenterende præg. Til gengæld indeholder projektet en innovationsopgave, som går ind omkring hvordan vi på det praktiske plan formår at realisere tankerne i Kommune ver. 3.0 og hvordan (og om) vi formår, at løse nogle af de store udfordringer i velfærdssamfundet. Lykkes det, vil det have store positive konsekvenser for både mennesker og økonomi. Giver ingen økonomiske gevinster, men er en branding af Fredericia. Målgruppen er andre professionelle og erhvervsvirksomheder, men nok i mindre grad borgerne. Arbejdsmarkedsafdelingen: Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Proces- og projektledelse Målet er: at alle unge, som har brug for en lærerplads indenfor branchen, får en læreplads at flere unge søger ind på erhvervsuddannelserne, således at der ikke bliver mangel på arbejdskraft Partnerskabsaftalen er netop underskrevet af Dansk Byggeri og Borgmester. En virkeliggørelse vil have mange positive konsekvenser. Afløser brugen af sociale klausuler, som hidtil stort set ikke har givet resultater. De positive konsekvenser af partnerskabet er beskrevet i byrådssagen, men der er ikke foretaget beregninger på de økonomiske konsekvenser. 6

Udformning af investeringsstrategi Bidraget med proceskraft til arbejdsmarkedsafdeling ens udviklingsarbejde Udformet investeringsstrategi der peger på potentielle besparelser i millionklassen. 100 fleksjob Projektledelse Planlægning og gennemførelse af projekt, der leder til etablering af mindst 100 minifleksjobs i kommunen. Herunder: Tidsplanlægning mv. Procedure- og arbejdsgangsbeskrivelser Udformning af administrationsmateriale Kommunikationsstrategi Udarbejdelse af administrationsgrundlag på kontanthjælpsområdet Opfølgning på frikommuneansøgninger på arbejdsmarkedsområdet herunder Incitamentsforsøg ansøgning om Fleksjob-præmie Projektleder Leder af arbejdsgruppe Udover procesarbejdet og hjælp til implementering, er der arbejdet med proces mellem Jobcenter og Kompetencecenter om udvikling af tilbud til ledige Vedr. fleksjobpræmien: Afventer godkendelse i ministeriet i forhold til Udfordringsretten I en periode var 2 konsulenter fra Viden & Innovation dedikeret denne og tilhørende opgaver. Arbejdsmarkedsområdet er lige nu inde i en meget positiv udvikling også økonomisk. Det er en klar opfattelse, at de iværksatte investeringer har haft stor virkning. Der blev i forbindelse med investeringsstrategien lavet en række beregninger, men lige som med FFF-indsatserne, er det vanskeligt at skille ud, hvor stor en del af de positive resultater, der kan hæftes op på de enkelte indsatser. Der henvises til de samlede resultater (vedlagte bilag) fra arbejdsmarkedsområdet. Målsætningen omkring de 100 fleksjob er nået. En del af den almindelige løbende effektivisering af arbejdsgange. Rykket mange gange, men intet svar endnu fra ministeriet 7

Projekt Brug for alle Overordnet tovholder - styring af budgetter Projektet afsluttes 31. juli -I gang med minievaluering - formidling af resultater til politisk udvalg Pleje & sundhed: Førtidspension- og fleksjobreform Kvalitetsløft på REVAområdet Udarbejdelse af udvalgssager på arbejdsmarkedsområdet Udvikling af madtilbud for Fælleskøkkenet Elbo Udvikling af fremtidens madoplevelse på Fredericia Kommunes plejecentre Innovationsalliancer i Trekantområdet - i regi af UCL. Involveret i implementering - forsat ansvar for opfølgning på puljer bevilget til opgaven Arbejdsgruppeleder, planlægning af opkvalificering Tovholder, oplægsskriver, opsamling og praktisk afvikling af arbejdsgruppemøder og strategidag for bestyrelse Projektleder. I projektet indgår også pilotprojekt ift. leve-bo-miljø på et plejecenter. Indebærer en række mødeaktiviteter med borgere, fagpersonale m.v. Indtil videre primært på plejeområdet - supporterer Mona i styregruppen Efter undervisningsdag skal arbejdsgruppe se på arbejdsgange, administrationsgrundlag samt strategi for området Der er tale om et projekt der omfatter fire kommuner, som står bag Fælleskøkkenet Elbo. Strategi er udviklet og godkendt af bestyrelsen. Projektet løber frem til sommer 2014 - pilotprojektet hele 2014 Der er etableret en række konkrete projekter i plejen, som er en del af innovationsalliancen. Fredericia Kommune er nok den af kommunerne i alliancen, som har den største gavn af alliancen Arbejdet er fortsat i gang. Efterspørges af arbejdsmarkedsafdelingens ledelse som en del af løbende effektivisering. Ingen økonomiske mål fastsat. Politisk bestilt opgave (Fredericia, Kolding, Middelfart kommuner) som har til formål at fremtidssikre køkkenet. Politisk bestilt opgave. Der arbejdes lige nu målrettet med en evaluering af borgernes madoplevelse og tilhørende trivsel som følge af ændret spisesituation. Samarbejde skal sikre, at Fredericia Kommune på plejeområdet har adgang til sparring ift. nyeste viden. 8

Teknik & Miljø: Strategikort 2013 Opfølgning og evaluering af alle indsatserne. Derudover tovholder på nogle af indsatserne. Strategikort 2014 Afholdelse og planlægning af lederseminar. Planlægning af efterfølgende chefseminar. Bistand til udvikling af afdelingsspecifikke udviklingsaktiviteter Kvalitetsstyring Oprettelse af websites + praktisk sørge for, at oplysninger, procedurebeskrivelser lægges ind i systemet Chefgruppen Tovholder /sekretær - udarbejde dagsordener + opfølgning og koordinering af opgaver mellem de forskellige lederområder Digital kommunikation Projektleder på digital kommunikation for og med virksomheder. Rejsekortet Tovholder på udrulning af Rejsekortet. Bistand til enkeltafdeling Bistand til afdelingsleder i forbindelse med anden leders barsel Flere af aktiviteterne rækker ind i 2014. Varetager tovholder på aktiviteter om: Implementering af kvalitetsstyrings-system - opstilling af kvalitetsmål- og måling heraf - trivsel på arbejdspladsen - indkøring af NEMkontakt og opdatering af hjemmeside - opkvalificering af medarbejdere til at kunne kommunikere endnu bedre. Mindre opgave. Omfattende opgave, som indeholder mange delelementer? Projektet afsluttet. Formindskede merudgifter til ledelse under leder barselsfravær. 9

Voksenservice: Tværgående opgaver: Unge- Programstyregruppen: Masterplan Skærmteknologi etableres på Kobbelgården Udvikling af tilbud og tværfagligt samarbejde omkring STU for udviklingshæmmede. Delelementer: Forskellige opgaver som støtte til afdelingens arbejde med Masterplanen Alene involveret i starten af projektet med formidling af kontakt til og erfaringer fra leverandør/udvikler. Herefter har Voksenservice selv kørt forløbet. Proceskraft til opgaven Proces- og projektledelse Sekretærfunktion forberedelse af opstarts- og temamøde. Der er givet udtryk for behov for fremadrettet prioritering af bistand til den afdeling, som står for Masterplanens implementering Bygger på den forudgående udvikling af skærmteknologi på Hybyhus - herunder de erfaringer, som man har opnået på Hybyhus. Vedtaget Kommissorium og strategi for indsatser. Det opereres med 2 til 3 større indsatser pr. år. Masterplanen indeholder både funktionsmål og økonomiske mål. Bistand fra Vidne & Innovation er afsluttet. Teknologien er implementeret på institutionen. Området har ikke ønsket at lave business-case Første del af opgaven var at skabe balance mellem budget og forbrug. Denne del er afsluttet og der vil fremover være balance. Det forventede udgiftsniveau er reduceret med 1.6 mio. kr. Det fremtidige potentiale ligger dels i et bedre liv for de unge, dels i at de unge via STU-forløbet gøres endnu mere selvhjulpne, hvorved støtte fra hjemmevejledere og boinstitutioner kan mindskes. Skal sikre et styrket tværgående samarbejde omkring kommunens samlede indsats for unge. Der måles på de enkelte projekter i de pågældende fagområder. Koordinerende sagsbehandling Procesledelse Prototype- og konceptudvikling for koordinerende sagsbehandling. Afviklet temadag for medarbejdere i AMA og Voksenservice om koordinerende sagsbehandling 10

FUR Fredericia Uddannelsesråd: Digitalisering og velfærdsteknologi: Direktion og lederforum: Ny Ungestrategi for Fredericia Kommune Strategi for digitalisering og velfærdsteknologi 2013-2015 Best new practice Konsulentnetværk Lederforumsseminarer 2013 Procesledelse planlægning af 12-12 seminar for Byrådet Sekretariatsbistand herunder at medvirke til at drive og udvikle de processer og initiativer, som igangsættes under FUR Tovholder og ansvarlig for beskrivelse i samarbejde med digitaliseringssekretariatet og på tværs af samtlige fagområder i kommunen. Vidensopsamling og udformning af skitse til tværgående arbejde med brug af gode erfaringer i Fredericia Kommune med borgerkontakt Udarbejdelse af oplæg til etablering af tværgående konsulentnetværk Detailplanlægning og tilrettelæggelse af dette års 2 lederforumsseminarer Udviklet koncept for arrangementet og processen i samarbejde med Antropologerne.com - efterfølgende har Byrådet valgt at udskyde projektet Målet er, at det ledelsesunderstøttende arbejde i FUR professionaliseres og at der i øget grad følges op på beslutninger Omfatter også formidling og kommunikation af strategien i samarbejde med fagchef og kommunikationsafdeling. Projekt udskudt indtil videre. Direktionen har tilkendegivet, at den kommende visionsproces kan betyde øget behov for at videndele om, hvad der reelt virker i relation til at kunne omsætte en vision til praksis Projekt udskudt indtil videre. Ingen Regeringen har i 2013 vedtaget en handlingsplan på området, hvoraf en væsentlig del omhandler implementering af velfærdsteknologi. Det er annonceret, at kommunerne forventes at få store økonomiske gevinster af indførelse af velfærdsteknologi gevinster som vil indgå i bloktilskudsberegningen. Skal serviceniveauet på området opretholdes, vil der være behov for, at vi også i Fredericia sikrer skabelse af disse gevinster. Seminarer afholdt 11

Tænk på tværs Intern kommunikation omkring det tværgående samarbejde Organisationsudvikling, som understøtter det tværgående samarbejde Ny velfærd ny ledelse Visionsproces for det kommende Byråd Udvikling, planlægning og afvikling af konkurrencen Tænk på Tværs herunder afholdelse af lederdagen ved kåringen. Opfølgning, bl.a. tovholder på ideudvikling i forhold til nyt konkret tiltag om inspirations--møder og konsulentbistand udvikles sammen med Kommunikation og UCF. I samarbejde med kommunikationsafdelingen planlægges kommunikationen omkring det tværgående samarbejde i kommunen. Oplæg for afdelinger Deltagelse i arbejdsgruppe, indsamling af erfaringer fra andre steder, forløb for lederforum, udvikling af nye tiltag Planlægge en proces i lederforum med det formål at skabe fælles billeder af kravene til ledelse i fremtidens kommune Projektleder for udarbejdelsen af ny vision for kommunen. I forhold til konferencen nedsættelse af og møder med dommerkomite, indsamle og bearbejde bidrag, møder med de involverede deltagere m.v. En række opfølgningsopgaver er planlagt og gennemført Denne opgave indebærer også konkret deltagelse i og planlægning af punkter til lederforumsmøder. Der indgår også afklaring af, hvilken form for kompetenceudvikling af ledere, der efterfølgende er behov for. Møder med konsulentfirma, intern arbejdsgruppe, kontakt til eksterne deltagere, planlægning af og Mærkbar større tværgående tænkning i Fredericia Kommune. Økonomiske gevinster er ikke beregnet Opgaven overdraget til HR Opgaven overdraget til HR 12

deltagelse i arrangementer med borgere, politikere m.v., kommunikation omkring processen. Oplæg til et Innovationscenter i Fredericia AKF - rapporten Projektleder, ideudvikling, projektbeskrivelse. Revision, indsamling af data årligt, afrapportering til Byråd, direktion og lederforum Afholdelse af møder med eksterne samarbejdspartnere. I opgaven indgik udarbejdelse af rapport i ny og meget tilgængelig form Opgaven afsluttet. Centret blev ikke placeret i Fredericia. 13

Bilag: 87.1. Retligt omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved udførelsen af frivilligt arbejde eller frivillig indsats pdf.pdf Udvalg: Direktion Mødedato: 04. april 2014 - Kl. 8:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 21525/14

Retligt omfattet af arbejdsskadesikringsloven ved udførelsen af frivilligt arbejde eller frivillig indsats Indholdsfortegnelse Fagligt Center/oktober 2012 1. Indledning 2. Begreberne 2.1. Frivilligt arbejde (ulønnet arbejde) 2.2. Frivillig indsats 3. Frivilligt arbejde, der som udgangspunkt er omfattet af loven 3.1. Indsamlinger 3.2. Frivillige i genbrugsbutikker 3.3. Frivillige figuranter til katastrofeøvelser 3.4. Forsøgspersoner 4. Frivillig indsats, der som udgangspunkt ikke er omfattet af loven 4.1. Besøgsven 4.2. Besøgshunde 4.3. Forsøgspatienter 5. Eksempler på grænsetilfælde 5.1. Foreninger 5.1.1. Sport i foreningsregi 5.2. Festivaler 5.2.1. Festivaler med komplekse organisationsstrukturer eksempelvis Roskilde Festivalen 5.2.2. Festivaler med en enkelt organisationsstruktur eksempelvis Skanderborg Festivalen 5.3. Lektiehjælp 5.4. Rådgivning 5.5. Grænsen mellem frivilligt arbejde og håndsrækninger 6. Særlige problemstillinger om hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver 6.1. Corporate volunteering 1. Indledning I takt med at det i samfundet bliver mere og mere almindeligt at udføre frivilligt arbejde, er der et øget behov for at afklare, hvornår udførelsen af sådant arbejde er omfattet af arbejdsskadesikringslovens regler, og som dermed medfører sikringspligt for arbejdsgiveren. Notatet opererer med følgende begreber: Frivilligt arbejde: Arbejde udført af en person, der er omfattet af lovens personkreds. Arbejdsgiveren har sikringspligt over for ansatte, også dem der arbejder frivilligt. Frivilligt arbejde er oftest ulønnet (og kaldes derfor også ulønnet arbejde), men kan være aflønnet i eksempelvis naturalier. Se afsnit 2.1 og afsnit 3. Frivillig indsats: En indsats, som ikke har karakter af arbejde i lovens forstand. Personer, der udfører frivillige indsatser, er som udgangspunkt ikke omfattet af lovens personkreds, ligesom der ikke påhviler arbejdsgiveren en sikringspligt. Se afsnit 2.2. og afsnit 4. 1

Foreningsarbejde: Et arbejde eller en indsats udført af medlemmer af en forening. Opgaver, som løses inden for foreningens formål, betragtes som en frivillig indsats, mens opgaver der ligger uden for foreningens formål betragtes som frivilligt arbejde. Se afsnit 5.1. Notatet beskriver i de første afsnit de kriterier, der kan lægges vægt på ved vurderingen af, om det er frivilligt arbejde eller frivillig indsats. Herefter følger en række konkrete eksempler, der belyser de specifikke kriterier, som er specielt relevant for det konkrete eksempel. Notatet berører kun let foreningsarbejdet. For at læse mere om foreningsarbejde og sikringspligt heraf, henvises til vejledning om foreningers pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring. Ansættelse af frivillige medfører sikringspligt for arbejdsgiveren. Privatpersoner, der ansætter folk i den private husholdning, har sikringspligt for disse. Der skal dog ikke tegnes forsikring, hvis den samlede ansættelse i den private husholdning ikke overstiger 400 timer inden for et kalender år ( 48, stk. 6). Denne fritagelse for pligt til at tegne forsikring gælder ikke for foreninger eller professionelle arbejdsgivere. Afgrænsningen mellem frivilligt arbejde og håndsrækning beskrives kort, men der henvises i øvrigt til vejledning om anerkendelse af skader ved håndsrækninger. Endelig indeholder notatet en kort gennemgang af særlige problemstillinger, når det frivillige arbejde udspringer af corporate volunteering ordninger. 2. Begreberne Notatet opererer med begreberne frivilligt arbejde contra frivillig indsats. Det er afgørende at få en definition af de to begreber. Definition: Arbejde i arbejdsskadelovens forstand forudsætter, at der består et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Endvidere skal arbejdet tilvejebringe en form for nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter. Frivilligt arbejde er oftest ulønnet arbejde. Normalt vil modydelsen til arbejde være betaling af løn. Når der udbetales løn, vil der som hovedregel ikke opstå tvivl om, hvorvidt en person udfører arbejde eller ej. Årsagen er, at dette ofte er reguleret ved eksempelvis en ansættelseskontrakt samt klare retningslinjer for arbejdets udførelse. Definition: Frivillig indsats er at betragte som noget andet end arbejde og medfører ikke sikringspligt. 2.1. Frivilligt arbejde (ulønnet arbejde) Når der ikke udbetales løn for det udførte arbejde, bliver det mere uklart, om der er tale om arbejde, eller frivillig indsats. Til afklaring af dette skal der derfor foretages en afvejning af følgende kriterier: Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige, har arbejdsgiveren en ret til at lede og fordele arbejdet? Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi? Skulle en anden have udført arbejdet, hvis den frivillige ikke havde udført arbejdet? Er der et ansættelseslignende forhold? 2

Er der en fast vagtplan og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser? Ingen af kriterierne kan stå alene, og vurderingen er konkret i den enkelte sag.. Generelt kan fastslås, at hvis ovenstående kriterier kan besvares bekræftende, taler det for, at der er tale om arbejde i lovens forstand. Det er i denne vurdering ikke afgørende, hvem arbejdet udføres for. Eksempelvis er det uden betydning om arbejdet udføres for en stor velgørende organisation, en lille organisation eller en kommune. Det er alene afgørende, at der er tale om arbejde i lovens forstand. Ved frivilligt arbejde udbetales der som altovervejende hovedregel ikke løn. Der kan dog udbetales et symbolsk vederlag for arbejdet, enten i form af penge eller naturalier, ligesom den frivillige ofte får refunderet udgifter, som denne måtte have haft. Det er dog ikke afgørende for vurderingen af, om der er tale om frivilligt arbejde i lovens forstand. 2.2. Frivillig indsats Ved frivillig indsats forstås alle de indsatser, som bliver udført af frivillige personer, uden at der er tale om arbejde i lovens forstand. Frivillige indsatser medfører dermed heller ikke sikringspligt. Kriterierne, der indgår i afvejningen af, om det er en frivillig indsats, er følgende: Foreligger der ikke en egentlig instruktionsbeføjelse? Det vil sige, kan den frivillige selv beslutte, hvad og om pågældende vil yde indsatsen? Resulterer arbejdet ikke i en egentlig nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter? Hvis den frivillige ikke udførte indsatsen, skulle en anden så have gjort det? Er indsatsen defineret så løst, at der ikke er tale om et ansættelseslignende forhold? Er der tale om socialt og humanitært arbejde? Sociale og humanitære indsatser karakteriseres ofte ved, at den frivillige yder samvær og venskab med en anden person, som har brug for dette. Dette er ikke arbejde i lovens forstand, idet det er at betragte som organiseret samvær/venskab, hvor den frivillige selv får noget socialt ud af samværet. 3. Frivilligt arbejde, der som udgangspunkt er omfattet af loven Der findes mange eksempler på frivilligt arbejde. Eksemplerne i dette afsnit er ikke udtømmende, og de tjener udelukkende til illustration af, hvordan kriterierne inddrages i vurderingen af, om der er tale om arbejde, som medfører sikringspligt for arbejdsgiveren. 3.1. Indsamlinger Indsamlinger for velgørende organisationer er som udgangspunkt omfattet af loven, idet der er tale om arbejde i lovens forstand. Følgende kriterier taler for at fastslå, at pågældende udfører arbejde sikret efter loven: Indsamlingen sker hovedsageligt i organisationens interesse, idet organisationen er afhængig af pengene til sit virke Indsamlingen er nøje tilrettelagt, idet der er lagt planer for, hvor indsamlingen skal finde sted og hvem, der skal indsamle hvor henne i distriktet Den velgørende organisation har instruktionsbeføjelsen over for de frivillige I tilfælde af sygdom vil organisationen, i det omfang det er muligt, søge at finde en afløser 3

Principafgørelse 130-09 Sagen vedrørte anerkendelse af en anmeldt hændelse, som overgik en mand i forbindelse med frivillig indsamling for Kræftens Bekæmpelse. Tilfældet kunne henføres under arbejdsskadesikringsloven, da manden var omfattet af lovens 2, stk. 1, om den sikringsberettigede personkreds. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der kunne antages at foreligge et antagelsesforhold mellem manden som indsamler og Kræftens Bekæmpelse under udførelse af indsamling. Videre blev der lagt vægt på, at indsamlingen sidestilledes med arbejde, da indsamlingen hovedsagelig skete i Kræftens Bekæmpelses interesse. 3.2. Frivillige i genbrugsbutikker Mange humanitære non-profit organisationer indsamler brugt tøj og brugsgenstande, som de sælger i deres butikker. Pengene fra salget går til organisationens formål, det være sig nødhjælp i den tredje verden eller hjælp til enlige mødre i Danmark. Butikkerne betjenes af frivillige, som typisk arbejder et begrænset antal timer om ugen efter en fast vagtplan. De kriterier, der skal afvejes for at fastslå, om pågældende udfører arbejde, er følgende: Er der et fast vagtskema? Skal der ved fravær findes en afløser? Er der nytteværdi af arbejdet for organisationen mere end for pågældende selv? Er der instruktionsbeføjelse? En frivillig medarbejder i en genbrugsbutik vil som udgangspunkt være omfattet af loven, når denne kommer til skade i forbindelse med sin funktion i genbrugsbutikken. Det ændrer ikke på vurderingen, at salget eksempelvis ikke foregår i en butik, men på et loppemarked, så længe kriterierne i øvrigt er opfyldt. 3.3. Frivillige figuranter til katastrofeøvelser Mange forskellige aktører udfører med jævne mellemrum katastrofeøvelser, der for at være så realistiske som muligt bliver udført med hjælp fra figuranter. Figuranterne skal eksempelvis agere hårdt sårede og chokerede efter en togulykke. Figuranterne er typisk frivillige, der ulønnet deltager i afviklingen af disse øvelser. Arbejdet som frivillig figurant vil som udgangspunkt være arbejde i lovens forstand og de kriterier, der indgår i denne vurdering, er følgende: Er figuranten en lægmand? (Ikke eksempelvis personer fra Hjemmeværnet, da særlige forhold gælder denne persongruppe, se straks nedenfor)? Er der instruktionsbeføjelse? Er der nytteværdi af arbejdet? Figuranter er omfattet af arbejdsskadeloven, medmindre der er tale om personer, der hører under værnepligtslovens 1. Denne persongruppe er ikke omfattet af arbejdsskadeloven,, når de under øvelsen selv agerer figuranter, de er i stedet omfattet af værnepligtsloven. Det er ikke afgørende, hvem der arrangerer øvelsen. 4