Rapport for arbejdsmarkeds og sundhedsfremmende projekt for nydanske kvinder. Projektets baggrund Dårligt helbred er en af de største barrierer for nydanskeres aktive deltagelse i det danske samfund. Helbredsmæssige problemer påvirker arbejdsmarkedsmuligheder og integration. De engagerer sig ikke i det danske samfund og tror ikke på, at de kan lære det danske sprog, tage en uddannelse eller et arbejde. Sygdomsbilledet er nuanceret dvs. mange sygdomstyper og årsager både fysiske og psykiske. Målgruppen føler sig reelt syg, til trods for at flere af sygdommene ikke kan diagnosticeres af lægen. Projektet har til hensigt at tage fat i denne gruppe og finde frem til de bagvedliggende problemstillinger i deres helbredstilstand, for dermed at afklare deres arbejdsdygtighed og styrke deres personlige handlemuligheder. Midler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd i Silkeborg Kommune finansierede projektet. Center for Sundhed og Livsstil udførte og evaluerede projektet. Målgruppen Målgruppen var nydanske kvinder på dagpenge eller kontanthjælp. Målgruppen var karakteriseret ved en somatisering, som skaber fokus på sygdom og begrænsninger frem for sundhed og ressourcer. Kvinderne skulle være motiveret for en forandring, og dermed til en vis grad åbne overfor de processer forløbet indeholdte. Kvinderne har mangelfulde kompetencer indenfor kultur, sprog, sundhed, uddannelse og arbejdsmarked. De klager over kropslige, sociale og psykiske gener og problemer De er ikke gode til at formulere sig De søger ikke aktivt arbejde De taler dansk på brugerniveau De har afsluttet forløb på sprogskolen 1
Formål At afklare og aktivere den enkeltes handlemuligheder i forhold til at påvirke eget helbred og egen livskvalitet i positiv retning. Målene 1. Efter endt forløb vil 80 procent af deltagerne være afklaret i forhold til deres arbejdsdygtighed. 2. Målgruppen vil være tættere på arbejdsmarkedet og have redskaber til jobsøgning, jobsamtale og kende til arbejdsmæssige normer og dermed blive i stand til at søge, finde og fastholde et job. 3. Deltagerne får væsentlig viden om krop og sundhed, således de selv bliver i stand til at handle og tage medansvar for deres egen og deres børns trivsel og helbred. 4. Der udarbejdes et metodekatalog til vidensdeling internt og eksternt. Metoderne med gode resultater kan derved tjene som inspiration i forhold til fremtidige indsatser. Ovenstående er skrevet ud fra projektets ansøgnings og bevillingsmateriale, der er godkendt af Det Lokale beskæftigelsesråd. Projektperiode og deltagerantal Målet var 12 deltagere, der skulle følge forløbet i gennemsnitligt 16 uger, hvoraf 2-4 uger var praktik. I praksis blev 13 deltagere visiteret i projektperioden fra uge 46 i 2006 til uge 11 i 2007, begge uger inklusive. Alle deltagere var altså ikke tilknyttet projektet i hele kursusperioden. Nogle blev visiteret da projektet var startet op og andre stoppede af forskellige årsager inden kursusperioden var afsluttet. Eksempelvis fik de arbejde eller stoppede grundet ustabilitet. 2
Indhold Kurset indeholdte i overskrifter følgende: Arbejdsmarkedsvejledning Individuel coaching og opfølgning Praktik Sociale kompetencer og personlige strategier Rettigheder og pligter i samfundet Fysioterapeutisk undersøgelse Krop og kost vejledning og praktisk træning Smertetackling Integreret sprogundervisning Kulturforståelse Indholdet var fordelt på fagene: Vejledning, kost, trivsel og smertetackling, fysisk træning, hverdagspsykologi og Opfølgning med mulighed for oversættelse til modersmål. Der blev også lavet cykeltræning, som en mindre del af forløbet. Cykeltræningen var med for at styrke deltagernes muligheder for egen transport til mulige arbejdspladser og uddannelser. Metoder og metodeudvikling. Metodevalg og metodeudvikling blev diskuteret på undervisermøderne i samarbejde med evaluator. Første gang fremlagde og begrundede de enkelte undervisere deres metodevalg. Herefter blev metoderne evalueret, diskuteret og udviklet, som et fast punkt på undervisermødernes dagsorden. Undervisermøderne blev afholdt med 2-3 ugers mellemrum. Metoderne, der blev vurderet som gode og argumenterne herfor, vil blive præsenteret i dette afsnit. 3
Som udgangspunkt blev metoderne valgt ud fra to parametre 1. Om faget var praktisk orienteret, teoretisk og praktisk orienteret eller udelukkende teoretisk orienteret 2. Om undervisningen var induktiv eller deduktiv. Teoretisk orienterede fag er i denne sammenhæng: 1. Hverdagspsykologi 2. Opfølgning med mulighed for oversættelse til modersmål. Teoretisk/praktisk fag, vægtet 50 % til hver, er i denne sammenhæng: 3. Trivsel og smertetackling 4. Vejledning 5. Kost Praktiske orienterede fag er i denne sammenhæng: 6. Fysisk træning I denne sammenhæng er deduktiv undervisning defineret, som undervisning, der er underviserstyret. Kommunikationen går i denne undervisningsform meget envejs fra underviser til kursusdeltager. Læringen foregår ved, at deltagerne præsenteres for færdige løsninger, regler og teorier. Induktiv undervisning er defineret som undervisning, hvor kursusdeltagerne selv udarbejder løsningsforslag ud fra et givet eller oplevet problem. Løsningsforslagene afprøves og vurderes. Herefter kunne undervisningen placeres og flyttes rundt i figur 1, alt efter fag og undervisningsform. 4
Figur 1 Deduktiv Induktiv Praktisk Teoretisk Didaktiske valg og metoder I de teoretisk orienterede fag blev der lagt ud med både deduktiv og induktiv undervisning. I den deduktive undervisning blev der hurtigt lokaliseret problemstillinger omkring undervisningstempo og forståelse af indholdet. Undervisningstempoet var for højt og blev sat ned. Forståelsesmæssigt blev der ca. hver anden uge fulgt op på undervisningen med mulighed for oversættelse til modersmål. Derudover blev der oprettet fælles mailforum for undervisere og evaluator. Dette mailforum blev brugt til, at underviserne gav en daglig status på undervisningens indhold og på hvilket indhold og problemstillinger, der skulle behandles med mulighed for oversættelse til modersmål. Eksempelvis blev emner inden for lovgivning om aktivering og forsørgelse uddybet, så deltagerne fik klarhed inden for feltet. Et andet bevidst fokus i disse timer var begrebsafklaring i forhold til tradition, religion og kultur. Dette fokus blev valgt for at sikre forståelseskonsensus mellem deltagere og undervisere i forhold til om en eventuel arbejdsmarkedsbegrænsning, udtrykt af kursisten, var traditions, religiøst eller kulturel betinget og hvordan denne begrænsning eventuelt kunne påvirkes. 5
I forhold til forståelsen blev der også lagt fokus på det didaktiske metodevalg. Efter nogle uger, erfarede underviserne, at indlæringen var god i de situationer, hvor metoden Learning by doing var valgt. Denne metode blev, som et naturlig valg, anvendt fra kursusstart indenfor de praktisk orienterede fag. Herefter blev metoden Learning by doing implementeret i videst mulige omfang, som en primær metode i undervisningen. Eksempelvis blev der i vejledning prioriteret, at arbejdsmarkedskendskab skulle styrkes gennem så meget praktisk erfaring som muligt via flere virksomhedsbesøg, besøg på vikarbureau og en fremhævelse af begreber fra arbejdsmarkedet i undervisningen. Der blev også lagt fokus på arbejdsgange og sproglige forståelseskrav til ansatte i virksomheder. Denne praktiske del af faget var planlagt, som en del af kursus, men blev yderligere prioriteret efter valget af Learning by doing som metode. En ny undersøgelse lavet af cand.scient.pol. Mehmet Yüksekkaya støttet fra integrationsministeriet beskriver, hvordan de uskrevne regler på arbejdspladserne skaber barriere for ansatte med indvandrerbaggrund. Et andet argument for at besøge arbejdsmarkedet, er derfor også at få beskrevet fra relevante personer i virksomheder, eksempelvis mellemledere, hvad der forventes og gøres i forhold til ansatte, uden det er nedskrevet i personalehåndbøger, politikker etc.. En del af undervisningen blev også forsøgt afholdt som induktiv undervisning. Underviserne fremlagde et valgt emne og lod deltagerne arbejde videre individuelt eller i grupper med afklaring af muligheder og konkrete løsninger på problemstillinger. I den induktive undervisning blev der hurtigt lokaliseret følgende problemstillinger: Kursisterne var ikke disciplinerede i deres arbejde. Snakken faldt hurtigt over på noget andet og de relevante emner blev derfor kun behandlet sporadisk. Kursisterne evnede generelt ikke, at sætte sig selv i centrum og derved forholde sig til relevante problemstillinger og muligheder i egen livssituation. 6
I forhold til kursisternes disciplin i undervisningen blev der valgt, at nedprioriterer den induktive undervisning. Dette blev valgt, for at sikre kvaliteten i undervisningen og at hastigheden i undervisningen muliggjorde, at det valgte pensum kunne blive gennemgået i kursusperioden. Samtidig havde det øgede fokus på Learning by doing medført, at tiden til induktiv undervisning var begrænset. Kursisterne evnede også kun i begrænset omfang, at sætte sig selv i centrum. Grundene hertil blev diskuteret og underviserne udtrykte to primære forslag som årsag til problemstillingen. 1. Deltagerne er ikke vant til at sætte fokus på sig selv. De ser sig selv som en del af en helhed, familien. Derudover er det ofte manden, der har det afgørende ord i familien. Dette er også oplevet andre steder i Danmark. Som en kommentar til en undersøgelse foretaget af ugebrevet A4 blandt flygtninge og indvandre i Danmark omhandlende holdningen til at nydanske kvinder på arbejdsmarkedet udtaler Rubina Mogdal, konsulent i Roskilde Kommune følgende: De er opdraget til ikke at have nogen selvstændig rolle, men kun at være noget i forhold til deres mænd. De er angste for ikke at kunne slå til på arbejdsmarkedet og kender intet til de muligheder, de har for at uddanne og opkvalificere sig. De er også bange for at gøre mændene jaloux ved at forlade hjemmet og for at miste og blive skilt ved at blive som danske kvinder. 2. Derudover foreslog underviserne, at der hos deltagerne lå en manglende vilje til at erkende og forholde sig til problematiske områder i eget liv. En erkendelse der ikke blev katalyseret af induktiv undervisning, men i mange tilfælde katalyseret ved at underviserne og vejlederne fremlagde problemstillingerne og konfronterede deltagerne med disse. Den induktive undervisning blev dog anvendt i den sidste del af kurset, når nogle deltagere selv kunne finde og samle materiale om relevante brancher, praktiksteder og jobs. 7
En anden metode, der blev brugt i forbindelse med træningen, var den anerkendende metode. En metode, der tager udgangspunkt i, at det er vigtigt at fokuserer på og tage udgangspunkt i hvad den enkelte kursist kan, mere end have fokus på begrænsninger og barriere. Af to grunde blev denne metode valgt: 1. Dels kan det skabe et øget motivationsgrundlag, at rose og anerkende den enkelte for de realkompetencer den enkelte har. 2. Dels kan det synliggøre for den enkelte, hvilke brugbare realkompetencer hun har som udgangspunkt. Synliggørelsen af realkompetencer er også anvendelige for underviseren i forhold til anvendelsen af en anden metode, Zonen for Nærmeste Udvikling. Hvis man kender den enkeltes udgangspunkt, kan underviseren relativt hurtigt afdække den enkelte kursists Zone for Nærmeste Udvikling og ligge en strategi i forhold til at realiserer nærmeste udvikling. I fagene vejledning og opfølgning på første sproget, blev der efter de første ugers kursus bevidst arbejdet med, at finde hver enkelt deltagers zone for nærmeste udvikling inden for områderne arbejdsmarkedstilknytning, sundhed og rollemodel for familiens børn. Eksempelvis kunne fokus ligge på erkendelse af egen situation eller på konkret job/praktiksøgning. Ved afdækning af Zonen for Nærmeste Udvikling blev kurset individuelt og målrettet i forhold til den enkelte deltager. Eksempler på zone for nærmeste udvikling kunne være: Kendskab til konkret lovparagraf, der har indflydelse på pågældendes forsørgelsesgrundlag. Møde til tiden. Træne specifikt på styrkelse af rygmuskulatur. Konfronteres med udsagn vedrørende arbejdsmarkedsbegrænsninger. 8
Anbefalinger fra underviserne Sammenfattet kan undervisergruppen fra projektet derfor anbefale brug af følgende metoder i lignende projekter. Meget fokus på undervisningstempo fra starten. Fast opfølgning med korte intervaller, hvor der er mulighed for oversættelse til modersmålet. Undervis primært deduktivt med fokus på dialog med deltagerne, så de inddrages. Brug metoden Learning by Doing i størst mulige omfang*. Anvend den anerkendende metode, for at synliggøre deltagernes realkompetencer for underviserne og for deltagerne selv. Afdæk Zonen for Nærmeste Udvikling i forhold til projektets mål, eventuelt ud fra realkompetencer synliggjort via den anerkendende metode, og anvend en bevidst strategi til at realiserer udviklingen. *Specielt oplevede underviserne i vejledning, at kendskabet til arbejdsmarkedet er meget begrænset og det kan derfor være vigtigt at deltagerne oplever arbejdsmarkedet i størst mulige omfang. 9
Resultater Ad) Mål 1 Afklaring i forhold til arbejdsdygtighed er valgt beskrevet i kategorier, ud fra hvilken status deltagerne havde, da de afsluttede projektet. Status er hentet fra deltagernes CSL-Journal, hvor en pt. status og en fremtidig plan er beskrevet ved afslutningen. Status n 13 Antal deltagere Kom i arbejde under kursus * 3 Kom i praktik under kursus 1 Skal påbegynde uddannelse på VUC 1 Skal starte på jobsøgningskursus 1 Ønske om yderligere sproglig opkvalificering 2 Ingen konkret. Et ønske om øget social 2 tilknytning i dagligdagen. Sygemeldt fra kursus. 1 Afmeldt fra kursus grundet ustabilitet 2 * En af deltagerne der kom i arbejde var forud for ansættelsen i praktik. Ad) Mål 2 Hvorvidt målgruppen vil være tættere på arbejdsmarkedet efter kurset og have redskaber til jobsøgning, jobsamtale og kende til arbejdsmæssige normer og dermed blive i stand til at søge finde og fastholde et job efter kurset, er beskrevet ud fra ovenstående statusoversigt og spørgeskemabesvarelser. Deltagerne svarede inden de afsluttede projektet på et spørgeskema. Elleve besvarede spørgeskemaet. To svarede ikke fordi de henholdsvis var i arbejde og var afmeldt kurset. Spørgsmål og besvarelser blev oversat af tolk og nedskrevet af projektleder med hver enkelt deltager. Spørgeskemaerne blev besvaret individuelt, hvor hver enkelt deltager, tolk og projektleder var i rum sammen. 10
Et af spørgsmålene lød som følger: Oplever du, at kurset bringer dig tættere på arbejdsmarkedet (kun et kryds) Ja Nej Kommentarer 5 svarede ja, 3 nej og 3 svarede ikke Eksempler på kommentarer To ja-svarer En stor hjælp med vejledning, oplysninger om uddannelse, lovgivning og den rette vej Jeg har fået arbejde To nej-svarer Jeg er for syg til at komme på arbejdsmarkedet, men har fået større viden om det Jeg skal jo på arbejdsmarkedet ifølge lovgivningen, men det er svært i forhold til mit helbred 11
Ad) Mål 3 Afdækningen af om deltagerne fik væsentlig viden om krop og sundhed, således de selv blev i stand til at handle og tage medansvar for deres egen og deres børns trivsel og helbred, er ud over viden om at undervisningen i kost og træning har været omkring en del emner og aktiviteter, forsøgt synliggjort via nedenstående spørgsmål i spørgeskemaet: Er der noget, du har lært på kurset, du bruger i din dagligdag (kun et kryds) Ja Nej Skriv eksempler: På dette spørgsmål, har ti svaret ja og en nej. Ud af de ti, er der otte, der har nævnt sundhedsrelaterede områder som træningsformer, kostsammensætning og egen sundhed. Eksempler på kommentarer: Det jeg kan bruge er, at når jeg kommer hjem, laver jeg nogle af de øvelser og det gør mine smerter mindre. I forbindelse med kosten, så har jeg lavet om på det jeg var vant til i forhold til, hvad jeg har lært her. Jeg har lært meget omkring sundhed og psykologi, jeg har fået meget ny viden. 12
Deltagerfremmøde. Deltagerne havde et gennemsnitligt fremmøde på 76,4 %, når man ser bort fra to deltager, der var markant mere ustabile end resten af gruppen. Hvis de to medregnes falder det gennemsnitlige fremmøde til 69 %. Afrunding Underviserne har i forbindelse med evalueringen udtrykt, at projektet har været en spændende udfordring. De har i forbindelse med visitationen til projektet udtrykt, at samarbejdet mellem sagsbehandlerne, Center for Sundhed og Livsstil og borgerne kan styrkes i forhold hurtig synliggørelse af borgerens egne oplevede og udtalte fysiske barriere og tanker i forhold til arbejdsmarkedet. Derved vil brugen af den anerkendende metode og afdækningen af zonen for nærmeste udvikling hurtigt kunne opstartes. Der har efter kurset været afholdt opfølgningsdage, hvor deltagere der har mulighed for det, har kunnet komme i Center for Sundhed og Livsstils lokaler. På dagene har deltagerne kunnet træne, se på arbejdsmarkedsmuligheder og have socialt samvær. Opfølgningsdagene er finansieret af Center for Sundhed og Livsstil. Der er efter projektet opstartet dialog mellem Silkeborg kommune og Center for Sundhed og Livsstil i forhold til fremtidige tiltag for målgruppen. Lars Schrøder, Evaluator, Center for Sundhed og Livsstil 13