Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske styrings- og livsformsværdier er synlige i hverdagen. Værdier i virkeligheden Vi arbejder indenfor en værdibaseret ramme, som løbende udmøntes i drøftelser elever og voksne indbyrdes af, hvad en værdibaseret ramme betyder og i beslutninger om konkrete handlinger og konkrete anvisninger på, hvordan man som elev og som voksen kan og skal agere, så man ved sig indenfor rammen. Det værdifulde fællesskab på Lisbjergskolen er: hvor den enkelte har mulighed for at udfolde sig af lyst hvor den enkelte har rettigheder og bliver anerkendt og lyttet til hvor hver enkelt gives deltagelsesmuligheder og dermed værdsættes som bidrager til fællesskabet hvor der er en fordring og forpligtigelse til den enkelte om at vise respekt og tolerance i forhold til andre hvor det er en fordring og forpligtigelse til den enkelte at tage medansvar for sig selv og for fællesskabet Det gode rum og den gode ramme for den enkelte i et fællesskab er der, hvor det er lysten, der får lov til at drive værket i samklang med, at fællesskabet fremtræder gensidigt forpligtende. Det er de værdier, vi arbejder på skal sidde i vores vægge, og som skal være styrende for vores daglige samvær og samvirke mellem eleverne indbyrdes, mellem elever og voksne og mellem voksne indbyrdes. Læring, udvikling, dannelse Skolen forstår den enkeltes dannelsesudvikling som en lærende vekselvirkning mellem selvbestemt at lære sig om og udefra bestemt at lære af sin omverdens betingelser og muligheder. Skolen har noget betydningsfuldt at sige børn og unge. Den taler i et sprog, børn og unge forstår, og den lytter, når de taler. Skolen danner til aktivt medborgerskab. Alle i skolen har rettigheder, medansvar og håndgribelige deltagelsesmuligheder.
Kvalificeret selvbestemmelse som dannelsesideal og mål Skoleundervisning og skolefritid er baseret på et fælles pædagogisk grundlag: Skolens pædagogiske platform. Platformen markerer grundlaget for, hvordan vi som skole og som lærere og pædagoger løser den pædagogiske opgave i forhold til fællesskabet og i forhold til den enkelte elev. Menneskesyn og pædagogisk opgave: Det er et grundsyn, at barnet fødes ind i verden med sit anlæg og sin trang til at blive sig selv. Læreres og pædagogers opgave er at give barnet og den unge de bedste muligheder for at danne sig i forlængelse af sine anlæg og i samspil med omverdenens betingelser og muligheder. Det vi sige, at opgaven er at understøtte barnets og den unges lyst til at lære verden at kende og evne til at begå sig i livet. Opgaven er, at udvikle individet og fællesskabet, så det agerer kvalificeret selvbestemt. Læring, udvikling og dannelse forstår og understøtter vi i fire indbyrdes integrerende tilværelseskompetencer: Videnskompetence, som udtrykker barnets og den unges udadrettede kvalificeringsbestræbelse. Færdigheder. Handlekompetence, som udtrykker barnets og den unges udadrettede selvbestemmelsesbestræbelse. Viden om handlemuligheder, kritisk bevidsthed om handlemuligheder. Social og kulturel bevidsthed. Samfundsforståelse. Selvvurderingskompetence, som udtrykker barnets og den unges indadrettede kvalificeringsbestræbelse. Evne til selvrefleksion. lære-at-lære strategier. Udvikling af realistisk selv-perspektiv. Værenskompetence, som udtrykker barnets og den unges indadrettede selvbestemmelsesbestræbelse. Selv at mærke egne følelser. Selv at vide, hvad der er det rigtige at gøre. Selv at forstå andres følelsesmæssige behov. Udadrettethed Videnskompetence Selvvurderingskompetence Handlekompetence Værenskompetence Indadrettethed Opgaven er, at lærere og pædagoger hjælper barnet og den unge i bestræbelserne på at være og blive sig selv. At hjælpe betyder, i denne forståelse, at skabe lærings- og udviklingsmiljøer som på samme tid
Ser barnet og den unge som den jeg er. Viser barnet og den unge hvem eller hvad jeg kan blive. Udfordrer barnet og den unge til at mestre det jeg kan lidt mere og lidt bedre. Rummer barnet og den unge, så jeg kan mærke, at jeg hører til her. Lærer og pædagog Hvordan støtter I mig i det, jeg skal kunne? Forældre Hvordan støtter I mig i det, jeg skal kunne? Lærer og pædagog Hvordan ser I mig? Mestringshenførende rettethed: Giv mig passende udfordring på det, jeg kan, til det jeg næsten kan Lærer og pædagog Hvordan viser I mig, hvad eller hvem, jeg kan blive? Selvhenførende rettethed: Se mig som den, jeg er Andenhenførende rettethed: Vis mig, hvem eller hvad jeg kan blive Forældre Hvordan ser I mig? Fællesskabshenførende rettethed: Lad mig høre til og være ligesom dig Forældre Hvordan viser I mig, hvad eller hvem, jeg kan blive? Lærer og pædagog Hvordan synes I, jeg skal høre til? Forældre Hvordan synes I, at jeg skal høre til?
Den pædagogiske platform er blandt andet operationaliseret på disse områder: Selvfortælling/ portefølje Udviklingsplan for den enkelte elev Organisering af lærings- og udviklingsrum i børne- og voksenhøjde (link til pædagogisk platform) Rummelighed Skolen er rummelig og inkluderende. Den giver plads til, og skaber rum for, kulturel, social og kompetencemæssig forskellighed. Målet er, at alle anerkendes som bidragende deltagere i skolens og lokalområdets fællesskaber. Det betyder, at de inkluderende lærings- og udviklingsrum er indrettet, så de giver de bedste muligheder for at lære forskelligt. Børns og unges forskellige behov anerkendes og tilgodeses. Der er særligt fokus på børn og unge med særlige behov.. Det betyder også, at de inkluderende lærings- og udviklingsrum er differentierede og fleksible, så de giver plads til forskellige pædagogiske bestræbelser og forskellige læringsforudsætninger og måder. Det betyder endvidere, at der er fokus på at skabe sammenhæng og fleksibilitet i overgange i et samlet 0-18 års perspektiv. Global orientering lokal forankring Ambitionen er, at alle børn og unge, i forhold til deres aktuelle erfaringer, møder, inspireres og udfordres af den globale omverdens differentierede, åbnende mulighedsrum. Samtidig skal alle børn og unge opleve tilhørsforhold og forankring i konsoliderende og integrerende lokale fællesskaber. Lærings- og udviklingsrum skal være afsæt for, at børn og unge inspireres og udfordres til at forholde sig udadrettet, globalt til deres omverden og dermed til det, de endnu ikke har viden om eller erfaringer med. Samtidig skal alle børn og unge støttes i og hjælpes til, at de i deres lærings- og udviklingsproces får skabt sammenhæng mellem tidligere erfaringer og dét nye de opdager, undersøger og når til erkendelse af. Lærings- og udviklingsrum skal derfor give alle børn og unge de bedste muligheder for dynamisk dannelse i levende vekselvirkning - mellem at forlade det kendte for at begive sig på opdagelsesrejse i det ukendte - og at komme hjem med nye erfaringer og erkendelser, som kan integreres med og forankres i forhold til tidligere erfaringer og erkendelser.
Organisatorisk grundlag Differentierede og integrerende lærings- og udviklingsrum Læring og udvikling i skolen er betinget af, at skolen formår pædagogisk og organisatorisk at skabe betingelser for læreprocesser. Vi forstår læring som betinget af processer, hvor 2 lærings- og udviklingsdynamikker spiller sammen: Læring og udvikling som en konstant rejse/ pendulering mellem udrejse og hjemkomst mellem at rejse i og udforske det ukendte og at komme hjem med nye erfaringer, som skal integreres i forhold til tidligere erfaringer. Læring og udvikling i spænding mellem: o ydre bestemthed, som individet dannes og rettes af (pligt) o og indre selvbestemthed, som individet retter sig mod med fokus på, at individet danner sig (lyst). Disse dynamikker giver denne modelbeskrivelse for pædagogisk og organisatorisk uddifferentiering af skolens lærings- og udviklingsrum: Rettet af ydre styret Pligt Hjemmetid Obligatoriske hold Hjemmeområde Specialiserede fagområder Hjemme Hjemkomst Ude Integration Differentiering Udrejse Tilbudsaktiviteter Selvbestemt samvær Selvbestemte aktivitetshold SFO i hjemmeomr Potentielle rum SFO i uderum Rettet mod - sevbestemthed Lyst/ret Læreprocesser kan i denne forståelse sammenlignes med en uophørlig erfaringsrejse: Mellem at rejse ud i det ukendte for at opdage og lære nyt og at vende hjem til det kendte, hvor der er ro til at integrere den nyerhvervede viden og erkendelse. Nogle gange rejser vi udelukkende styret af lyst, andre gange bestemt af pligt - ofte både styret af lyst og bestemt af pligt.
Hjemmerummet/ hjemmedimensionen Alle børn og unge skal have et sted at høre til et sted at komme hjem til. Hjemmerummet/ hjemmedimensionen er dér, hvor barnet og den unge støttes i at integrere ny viden og ny erkendelse i forhold til dét barnet og den unge allerede har i sin erfaringsbagage. Hjemmerummet er det stabile. Her møder barnet og den unge sin primære voksne og de andre børn eller unge i hjemmegruppen. I indskolingen er hjemmegruppen aldersintegreret (0.-2.) På mellemtrinnet er hjemmegruppen årgangsdelt, men der arbejdes også aldersintegreret i hjemmedimensionen I overbygningen er hjemmegruppen årgangsdelt. Der er afsat hjemmetid på ugeskemaet. I hjemmetiden er der fokus på oplevelsen af helhed og sammenhæng på læringsmæssig og på social integration. Her skal man lære at fungere med og give plads til forskelligheden. Uderum/ udedimensionen Vi lægger vægt på at give børn og unge mulighed for at lære i en bred vifte af lærings- og udviklingsrum både de ydre bestemte/ obligatoriske og de selvbestemte/ frit valgte. På alle niveauer (indskoling, mellemtrin og overbygning) er eleverne placeret på kompetencedifferentierede hold (på tværs af årgange) i dansk og matematik. Her er det den enkelte elevs faglige niveau, der bestemmer placering på hold. Målet med kompetencedifferentieret holddannelse er, at alle elever så vidt muligt bliver mødt af faglige udfordringer, som de kan klare og som faktisk er udfordringer (elevens nærmeste udviklingszone). Det betyder, at elever fra en hjemmegruppe i dansk og matematik er fordelt på forskellige faghold med forskellige faglige niveauer. Samtidig med, at uderum i blandt andet dansk og matematik er obligatoriske/ ydre bestemte, skal der være plads til, at eleverne i andre sammenhænge kan vælge i høj grad af lyst og interesse. Det sker blandt andet i de praktisk-musiske fag.
Sammenhæng mellem pædagogisk grundlag, organisering i børne- og voksenhøjde og de fysiske rum Grundforståelse Hjemme Ude Integration Indadrettethed Differentiering Udadrettethed Børneorganisering Hjemmegrupper Holddannelse 12 børn Niveaudeling i dansk og mat Aldersintegration Kompetencedifferentiering Social integration Interesse og fordybelsesdiff. Porteføljearbejde Holdskift bestemt af kompetenceudvikling Voksenorganisering Generalistopgaven: Specialistopgaven: Primær voksen Fagspecialist på et Vejleder, mentor bestemt fagligt niveau Opdrager, voksen Læreren bliver og børnene vandrer Fysisk opbygning Faseopdelte hjemmeomr. Stemte og bestemte uderum Indskoling Principper for forældrekontakt og samarbejde i indskolingsforløbet Det enkelte barns primære voksne er også forældrenes kontaktperson og den, man som forældre løbende har samtaler med. Den primære voksne er også ansvarlig for at skrive og formidle barnets udviklingsplan på baggrund af samtaler med barnet, forældre og kollegaer og på grundlag af oplysninger fra blandt andet dansk, og matematikhold og SFO. Forældrene i hver storgruppe samarbejder med gruppens primærlærer og pædagog om at skabe og vedligeholde det gode fællesskab, som hjemmegruppe og storgruppe skal være. Nye forældre indgår i samarbejde med erfarne forældre for på den måde at sikre stabilitet og kontinuitet i forældresamarbejdet.
Principper for forældremøder og arrangementer Der afholdes forældremøder for hele indskolingen 3 gange i skoleåret ca. 14 dage efter skolestart, dvs. slutningen af august, begyndelsen af januar og midt april. Datoerne fremgår af årsaktivitetsplanen, som udsendes ved skoleårets slutning. Der er aktiviteter for børnene i tiden for forældremøderne. Forældremøderne har en fast struktur: Møde i den aldersintegrerede storgruppe (nord, syd, øst, vest) Indhold: Præsentation af nye forældre. Orientering om aktiviteterne i den aldersintegrerede storgruppe og om SFO. Tema med fokus på social integration valgt i samarbejde med forældrerådet. På sidste møde i skoleåret (medio april) vælges forældreård. På første møde i skoleåret (ultimo august) søges kandidater til skolelebestyrelsen. Orientering om dansk på danskholdene (forældrene deltager på deres barns hold). Orientering om matematik på matematikholdene (forældrene deltager på deres barns hold). Fælles afslutning på torvet for alle storgruppers forældre. Forældrerådet for den enkelte storgruppe drøfter og planlægger tema for mødet i storgruppen i samarbejde med de primære voksne Forældrerådet kan ud over de fastlagte møder gennemføre arrangementer for storgruppens børn og forældre og for alle indskolingens børn og forældre. Ved sådanne arrangementer vurderer de primære voksne selv, om de kan/ bør deltage. Principper for skole-hjem samarbejde vedr. det enkelte barn i indskolingsforløbet -En måned efter skolestart indkalder den primære voksne til første statussamtale. -Den primære voksne udarbejder statusnotat, som sammen med overleveringen fra børnehaven er basis for den skriftlige udviklingsplan. -Den primære voksne har elevsamtaler med det enkelte barn hvert år i indskolingsforløbet afpasset efter det enkelte barns behov og med et fastsat minimum, som fremgår af retningslinjer for skolehjem samarbejde. -Den primære voksne indhenter faglærer-, SFO- og forældrestatus til udviklingsplanen. -Udviklingsplanen opdateres kontinuerligt og med et fastsat minimum pr. år, og den primære voksne gennemfører forældresamtaler i sammenhæng med udviklingsplankadencen og
behovsbestemt i forhold til det enkelte barn og afpasset i forhold til skolestarttidspunkt (generelt hyppigere i det første indskolingsår end i de følgende). -Forud for forældresamtaler har den primære voksen altid indhenet status fra elev, faglærere, SFO og forældre. -Den primære voksne formidler, i forlængelse af forældresamtalen, kontakt til dansk- og matematiklærere, når forældrene ønsker det og/eller når den primære voksne vurderer, at der er behov. -Datoer og deadlines fremgår af årsplankalenderen, som udsendes ved skoleårets slutning Mellemtrin Overbygning