Handlingsplan 2015-16 1. Elever 2. Personale 3. Økonomi Bygninger IT 4. KPI++ 5. Udvikling Pædagogik og organisering 6. Skole Omverden Institution Ledelse Indhold Handlingsplan 2015-16... 3 Udfordringer 2015-16... 3 Eleverne... 3 Skolens strategi 2015-18... 8 Politiske strømninger og serviceeftersyn... 8 1. Elever: Motivation, trivsel, fastholdelse og undervisningsevaluering... 9 1.1 Målet... 9 1.2 Beskrivelse af indsatsen... 9 1.3 Evaluering... 9 2 Personale... 9 2.1 Mål... 9 2.2 Beskrivelse af indsatsen... 9 2.3 Evaluering... 10 3. Økonomi/bygninger/IT... 10 3.1 Mål... 10 3.2 Beskrivelse af indsatsen... 10 3.3 Evaluering... 10 4. KPI... 11 4.1 Mål... 11 4.2 Beskrivelse af indsatsen... 11 1
4.3 Evaluering... 11 5. Udvikling: Pædagogik og organisering... 11 5.1 Mål... 11 5.2 Beskrivelse af indsatsen... 11 5.3 Evaluering... 13 6. Omverden/ Skole/institution/ledelse... 13 6.1 Mål... 13 6.2 Beskrivelse af indsatsen... 13 6.3 Evaluering... 14 2
Handlingsplan 2015-16 Nedenstående handlingsplan skal vedtages af bestyrelsen. Handlingsplanen danner grundlag for opgavefordelingen. Udfordringer 2015-16 Elevtilgang Region Hovedstadens prognoser for søgningen frem til 2023/2024 viser overordnet set en stabil tilgang af elever til skolen og en stigende tilgang i København Centrum. Prognosernes forudsætninger om alt andet lige gør, at man skal være varsom med at tolke konklusionen alt for håndfast. Det er vanskeligt at forudsige den fremtidige udvikling i søgefrekvensen. Den seneste tids diskussion om, hvorvidt der bør indføres adgangsbegrænsning til ungdomsuddannelserne, sammenholdt med det politiske ønske om at kanalisere flere ansøgere over i erhvervsuddannelserne, kan føre til en stagnation eller et fald i gymnasie- og HF-frekvensen. Søgetallene for 2014 synes at bekræfte denne opfattelse. Således er søgningen til EUD steget, uden at det dog er gået ud over søgningen til Stx 1. Især i Tårnby kommune er søgningen til EUD steget fra 10% i 2013 til 18% i 2014, hvilket især har ramt søgningen til 10. klasse. TG har i forhold til mange andre gymnasier i hovedstadsområdet en særlig udfordring når det gælder gymnasie /HF-søgningen. Befolkningens uddannelsesmæssige sammensætning betyder, at der ikke er tradition for at tage/bruge en boglig uddannelse. Andelen med lang videregående uddannelse i Tårnby ligger på niveau med Ishøj og langt under gennemsnittet for Hovedstaden. Selv Dragør ligger under niveauet for Hovedstaden. Frederiksberg er medtaget som eksempel på en kommune i det centrale København, hvor andelen af langvarigt uddannede ligger langt over Dragør og Tårnby. Eleverne Søgningen til STX har siden 2009 ligget stabilt på mellem 205 og 225 primæransøgere hvert år. Dykket 2006-2008 skyldes åbningen af Ørestadsgymnasiet, der tiltrak mange af de elever, der ellers ville have søgt TG. Senere har det generelt stigende antal gymnasieansøgere været medvirkende til at kompensere for tabet til Ørestaden. 1 Søgningen er her beregnet som andelen af 9.+10.klasses elever der på et givent tidspunkt vælger Stx og ikke som ved beregning af gymnasiefrekvensen, hvor beregningen sker på baggrund af 3 basisårganges størrelse. 3
Opdeles søgningen på kommuner, ses det, at de fleste ansøgere stadig kommer fra Tårnby, men der har siden 2010 været et fald i søgningen herfra. Søgningen fra Københavns kommune har været stabil, mens der fra Dragør har været en stigende tendens i søgningen. Kun ganske få ansøgere uden for Amager søger TG. 240 220 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Primæransøgere til Stx 2005-2014 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Tårnby Kbh S Dragør Øvrige Hvis ændringerne i de enkelte års søgning tydeliggøres ved at fokusere på ændringerne fra år til år, ses det, at fra 2010 har fremgangen/tilbagegangen hvert år svinget i utakt. Ser man f.eks. på 2011 stiger søgningen fra Dragør og København, mens den falder fra Tårnby, jf. diagrammet neden for. Dette kan tages som udtryk for, at det i høj grad er lokale forhold, der bestemmende for søgepræferencerne, og altså ikke en generel opfattelse af at TG er et godt eller dårligt gymnasium, der får søgningen til at stige eller falde. Ændring i søgning (absolutte tal) 50 40 30 20 10 0-10 -20-30 -40 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Tårnby Kbh S Dragør 4
Ændringerne i søgningen fra Dragør i 2014 kan skyldes den ændrede procedure i fordelingen, hvor der i højere grad er taget hensyn til afstandskriteriet, der betyder, at det bliver transporttiden til gymnasiet, der bliver afgørende for hvilket gymnasium, eleven bliver optaget på, hvis han/hun har søgt en skole med flere ansøgere end der er plads til. Primæransøgere fra Tårnby kommune 140 120 100 80 60 TG Ørestad 40 20 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Ørestadens andel af ansøgere fra Tårnby kommune har været stigende de sidste år, mens antallet til Rysensteen og Falkonergården (med Team-Danmark) har været faldende. Langt de fleste elever fra Amager søger et af de tre gymnasier, der er placeret på Amager: Christianshavn, Tårnby og Ørestad. Desuden har Rysensteen i visse år hentet en del elever fra Tårnby og Dragør. I alt søger 88 % af Dragør og Tårnbys elever et af de disse fire gymnasier som 1. prioritet. 5
Primæransøgere fra Tårnby Kommune: CHR RYS FAL FRB ZAH 35 30 25 20 15 10 5 0 2011 2012 2013 2014 Betydningen af udviklingen i gymnasiefrekvensen Havde frekvensen ikke været stigende siden 2006, havde gymnasiesøgningen i alt i 2013 været 218 elever og altså kun lidt over søgningen på 206 elever i 2006. Faktisk var søgningen på 374 elever i 2013. Det vil sige, at over 90 % af stigningen kan tilskrives stigningen i gymnasiefrekvensen, mens resten skyldes større basisårgange. Et fald i frekvensen på 5%-point som i 2014 svarer til en mindre søgning på ca. 35 elever. Prognose for elevsøgning Region Hovedstaden har i 2013 udarbejdet en prognose for søgningen til regionens gymnasier 2. Prognosen er udarbejdet under forudsætning af uændret frekvens og søgemønster. Prognosen viser under disse forudsætninger en stabil søgning på 210-215 elever til TG frem til 2021, hvorefter der forventes en mindre stigning. 2 PROGNOSE FOR SØGNINGEN TIL OG OPTAG PÅ STX I FORDELINGSOMRÅDE CENTRUM, 20/9-2013. Prognosen bygger bl.a. på antallet af tilflytninger. Disse er beregnet ud fra den pågældende kommunes andel af samtlige tilflytninger til landsdelen i perioden 2009-2012. I Tårnby og især København S er det muligt, at prognosen underdriver stigningen i antallet af unge frem mod 2013 pga. det stigende byggeri på Østamager og i Ørestaden. 6
TG. Primæransøgere til HF 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Tårnby Kbh Dragør Øvrige I alt Søgningen til HF på TG var ligger ligesom i 2013 på et lavere niveau end de tidligere år. Den lave søgning skyldes ikke konkurrencen fra VUC-amager, der i 2014 kun fik få ansøgere. Jf. Bilag 1. Generelt var der i 2014 et fald i HF-søgningen. Frekvensen faldt både i Dragør og Tårnby kommune. HF-frekvens HF-frekvensen har været lidt faldende i Dragør og uændret i Tårnby. HF-Frekvens Dragør komm. Tårnby komm. 25,0 20,0 21,1 15,0 10,0 10,1 8,4 11,9 10,8 15,4 13,8 9,5 16,9 15,7 16,5 12,4 10,5 10,4 5,0 0,0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 7
Skolens strategi 2015-18 Skolen har vedtaget en strategi i F 2015, som er vedlagt som bilag. Punkterne i handlingsplanen indarbejder fokus for strategien i de enkelte punkter. Politiske strømninger og serviceeftersyn Der vil i løbet af skoleåret 2015-16 blive indgået en ny overenskomst, ligesom der i 2015 vil blive udmeldt resultaterne af regeringens serviceeftersyn, som kan betyde en del ændringer i organiseringen af uddannelserne. Fokus vil derfor være at forberede implementeringen af resultaterne af disse to begivenheder. 8
1. Elever: Motivation, trivsel, fastholdelse og undervisningsevaluering 1.1 Målet Målet for arbejdet med eleverne er at de arbejder motiveret, at de trives og alle når så langt de kan, samt at de fastholdes i uddannelsessystemet. 1.2 Beskrivelse af indsatsen Vejen til at opnå disse mål er arbejdet med skolens tre ben. Skolens 3 ben: 1. Undervisning og eksamen: Undervisning, kvalitet, effekt, løfte alle elevers faglige niveau, undervisningsmetoder, undervisningsevaluering, kompetenceudvikling og omlagt skriftlighed 2. Støtteforanstaltninger: Styrkelse af overgange, forældrekontakt, screeninger, lektieværksteder mv. tilbud til de dygtigste elever, give rum til faglige udfordringer/fordybelse 3. Konsekvens og opfølgning: Fravær, frafald, karakterovervågning 1.3 Evaluering Der vil blive iværksat en undervisningsmiljøevaluering (trivselsundersøgelse) blandt eleverne. Resultaterne her vil blive diskuteret på skolen, og handlingspunkter vil indgå i efterfølgende skoleårs handlingsplan. Der vil løbende blive evalueret i klasserne, og dette vil være genstand for MUS-temaer. 2 Personale 2.1 Mål Målet for indsatsen er at sikre fortsat fokus på TG som en attraktiv arbejdsplads, med udgangspunkt i kompetencestrategien. 2.2 Beskrivelse af indsatsen a. Udarbejdelse af og opfølgning på handlingsplan for den gennemførte APV i 2014 b. Lancering af TG-akademi, som opsamler tidligere kompetenceudviklingsinitiativer, og som supplerer den øvrige efteruddannelsesindsats c. Kommunikation: Fokus på dialog på dialogmøder og i de repræsentative udvalg på TG d. Fortsat fokus på Mentor-funktion, udvidet med formelle anvisninger jf. bekendtgørelsen e. Etablering af efteruddannelse i klasserumsledelse og forsøg med feedbackgrupper/supervision 9
f. Afholdelse af GRUS samtaler i (grupper af) faggrupper, med fokus på feedbackgrupper/supervision, fagets profil på TG og undervisningsevaluering 2.3 Evaluering Er de nævnte aktiviteter gennemført? Drøftelse i ledelse og SU af hvordan det er gået. 3. Økonomi/bygninger/IT 3.1 Mål Stabil økonomiudvikling under omskiftelige forhold. Sikre effektiv skoledrift Implementering af nye tiltag fra UVM herunder, at udgifterne afstemmes efter indtægterne Sikre økonomisk råderum til pædagogisk udvikling Sikre økonomisk råderum til vedligeholdelse og udbygning af it, teknisk udstyr, inventar og de bygningsmæssige rammer Udarbejde og iværksætte plan for udbygning af it, teknisk udstyr, inventar og de bygningsmæssige rammer 3.2 Beskrivelse af indsatsen Udarbejdelse af og opfølgning på budgettet. Udarbejdelse af årsregnskab Udarbejdelse af flerårsplaner. Udarbejdelse af analyser til belysning af udviklingen i indtægter og udgifter. Økonomimøder med fokus på sikring af daglig drift, herunder godkendelse af ansøgninger til inventar, vedligeholdelse mm. 3.3 Evaluering Evalueres i ledelsesrapporten i årsregnskabet, hvor ledelsen gør rede for årets resultat. 10
4. KPI 4.1 Mål Målet er at forbedre TG s måltal eller minimum fastholde den nuværende placering i forhold til gennemsnittet for de tre foregående år. 4.2 Beskrivelse af indsatsen Når nye data foreligger udarbejdes måltal for løfteevne, karakterer og overgang til videregående uddannelse. Efter hvert skoleår udarbejdes måltal for frafald og fravær. To gange i løbet af skoleåret udarbejdes foreløbige måltal. Alle måltal sammenlignes med data for de foregående år. 4.3 Evaluering Opgørelse af måltal i relation til gennemsnittet for de tre sidste år 5. Udvikling: Pædagogik og organisering 5.1 Mål Målet er at udvikle nye kompetencer i organisationen, som understøtter TG s strategi og KPI-mål. 5.2 Beskrivelse af indsatsen a. UVM projekt Skolen som det forpligtende læringssted med eleven i centrum Med støtte fra UVM afvikler TG i skoleåret 15/16 et projekt med fokus på lærer-elev-forhold og omlagt skriftlighed. Projektet tager udgangspunkt i en 1.g-klasse samt en 1.hf-klasse. b. IT-pædagogik I skoleåret 2015-16 vil der være fokus på at implementere og konsolidere den pædagogiske brug af O365. Specielt følgende to O365-funktioner vil være i centrum: OneNote-klassenotesbøger dels som en platform til at organisere undervisningsmaterialer og dels som en platform, hvor læreren kan monitorere og give feedback på både gruppearbejde (samskrivning) og individuelt arbejde. Deling af og samskrivning i dokumenter samt faglige diskussioner vha. funktionen Grupper. 11
ITU vil efter behov afholde workshops og værksteder om O365, samt enten selv udvikle eller fremskaffe vejledninger. Målet er, at der ved skoleårets afslutning er væsentligt flere lærere, der anvender de pædagogiske muligheder i O365. c. Videndeling: Feedbackgrupper/supervision d. Asperger undersøge mulighed for at etablere et Asperger-spor e. Idræt fortsat udvikling af eliteidræt, samt undersøge Team-Danmark Samarbejde mellem Tårnby Kommune og TG: Der iværksættes en ny samarbejdsstruktur med de lokale klubber på Amager. Formålet er at øge elevernes interesse for og indsigt i forskellige idrætter og deres træningsformer. Ved hjælp af Præsentationsmodellen vil eleverne på idrætslinjen blive præsenteret for forskellige former for elitetræning samtidig med at de får indsigt i klubbernes historie, økonomi og organisation. Team-DK: Videreudvikling af samarbejdet med Team-DK med det formål at få flere team-dk-elever på TG til enten en 3-årig eller 4-årig stxuddannelse. Idrætslærerne tager kontakt til Danske eliteidrætsgymnaier for at få del i deres erfaringer. Brobygning i idræt: Undersøge mulighederne for et idrætssamarbejde med idrætsklasser i folkeskolen. f. Ny tilgang til HF-anvendelsesorientering Med baggrund i erfaringerne fra skoleåret 14/15 udarbejder PPU en plan for, hvordan vi fortsat arbejder med HF-anvendelsesorientering på TG. g. Ny tilgang til studieretningstoning PPU udarbejder en plan for, hvordan vi på TG kan øge fokus på studieretningstoning. h. Skriftlighedsportal - Skriftstedet Igennem året opfordres lærerne og eleverne løbende til at anvende Skriftstedet (både i forbindelse med de store opgaver og det daglige skriftlige arbejde). De fag der endnu ikke har bidraget til Skriftstedet indsender i løbet af året deres bidrag. i. Matematikvejledning Alle nye elever screenes i matematik ved starten af skoleåret. I samarbejde med matematikvejlederen tilbydes udvalgte elever et særligt forløb, hvis 12
formål er at få dem op på et niveau, så de kan følge den almindelige undervisning i matematik. j. Masterclass Der udbydes i skoleåret 15-16 en række masterclasses. Det undersøges, om der er grundlag for et fortsat samarbejde med andre gymnasier. k. Omlagt skriftlighed En række fag får i skoleåret 15-16 fortsat tildelt moduler til omlagt skriftlighed. Det undersøges, om antallet af fag med omlagt skriftlighed kan øges. Samtidig tilstræbes det, at mængden af omlagt skriftlighed i det enkelte fag øges. 5.3 Evaluering Intern vurdering og diskussion om målene er nået 6. Omverden/ Skole/institution/ledelse 6.1 Mål Målet er at styrke TG s styrker og profil 6.2 Beskrivelse af indsatsen a. NNS Samarbejdet med skolerne i vores netværk forsætter med læringscirkler for lærerne, besøgsdage for elever og undervisningsforløb på tværs af skoleformerne. b. Brobygning I samarbejde med UU og folkeskolerne tilbyder vi besøgsdage, introforløb og brobygning. c. Sorø Science Center Det undersøges om Sorø Science Center kan komplementere TG s talentprogram. d. Tårnby Kommune Samarbejde omkring science og idræt og UU. e. Idrætssamarbejde lokalt I samarbejde med Tårnby Kommune laver idrætslærerne opsøgende arbejde i de lokale idrætsklubber. Eleverne på idrætslinjen besøger klubberne på deres 13
hjemmebane og får en dybere indsigt i såvel idrætsklubbernes organisation som i selve sporten. f. Styrke elevers viden om overgang til videregående uddannelser TG får i august 2015 besøg af uddannelseskaravanen og derudover opfordres eleverne til at melde sig til studiepraktik i uge 43. Indsatsen retter sig først og fremmest mod 3.g og 2.hf g. Internationalt skolesamarbejde På TG har vi et internationalt skolesamarbejde med en skole i Bologna, en skole i USA og en skole i Indien. Ledelsen og den internationale koordinator sikrer, at der er lærere, der fortsat har kontakt til de tre skoler. h. Masterclass i matematik for både TG-elever og folkeskoleelever TG udbyder en masterclass i matematik, der er åben for elever fra de omkringliggende folkeskoler. Det undersøges om der er interesse hos folkeskolerne til at udbygge tilbuddet med evt. en studiekreds eller en elitecamp. 6.3 Evaluering De foretages en status og vurdering af aktiviteternes omfang, gennemførelse og relevans. Dette diskuteres i ledelsen og i SU. 14