Lovsjusk Bag bankpakke

Finansforbundets magasin nr. 5, 2009 Lovsjusk Bag bankpakke Det var på kant med Grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne Læs side 14-22

VIL DU NOGET MERE INDEN FOR DIT FAG? er faglig viden på højt niveau og formidling, så kunderne forstår det. Læs mere på Skovsvinget 10 Telefon 8993 3333

indhold 14 Groft lovsjusk i bankpakke Det var på kant med grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne via et såkaldt aktstykke 28-31 Fælles fodslag mod global krise 24 banken kan også tage fejl Middelfart Sparekasse betalte 27,5 millioner kroner tilbage til kunder, som fik dårlig investeringsrådgivning 28 Fælles fodslag mod global krise Lederne fra verdens 20 største økonomier enedes på G20-mødet i London om principper, som skal genoprette tilliden til den finansielle sektor 32 Bankpakker på forkert grundlag Ændrede regler for amerikanske banker kan forbedre regnskaberne op til 20 % 34 TEMA: De andre banker Finansieringsselskabernes samlede blankoudlån til magelige danskere blev mere end fordoblet fra 2004 til 2007. Tema: De andre banker 34-41 44 Massage styrker Nykredits bundlinje Kombinationen af coaching og massage har givet gode resultater i Nykredits privatcenter i Silkeborg 50 Grådighed står for fald Før tjente de millioner af dollar. Nu lyder der helt nye toner på Wall Street, efter at staten er blevet stor-aktionær 54 Krisen kræver handlekraftig ledelse 400 ledermedlemmer af Finansforbundet har fået inputs om at udføre god ledelse også i modvind 56 Erhvervsbanker vilde med Maraton 62 Kvæl dine tidsrøvere Det handler om at opleve, at man når det, man prioriterer, siger Trine Kolding, der er ekspert i at håndtere tidsrøvere det faste Grådighed står for fald 50-52 4-12 Nyheder 7 leder 42-43 globalt 48-49 spørgehjørnet 49 bankhistorie 58-59 ajour om a-kassen 60 arrangementer for ledige og seniorer Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 5, maj 2009. Næste nummer fredag 5. juni 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Jens Sillesen jsi@finansforbundet.dk Jonatan Lykke-Olesen jlo@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 12. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: 56.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Terri torium. Finans maj 2009 3

Nyheder Valentin hænger fast i roskilde Nordea ønsker ikke den tidligere administrerende direktør for Roskilde Bank som kunde. Niels Valentin Hansen er derfor blandt de omkring 6.000 kunder, som Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank har returneret til afviklingsselskabet for Roskilde Bank. Grunden til afvisningen skulle være en skattegæld på 18 millioner kroner, der kommer som følge af Niels Valentin Hansens optionsordning i forbindelse med hans aftrædelse. banker fedter med udlån Det er blevet sværere at få tommelfingeren til at vende op hos penge- og realkreditinstitutterne for kunder, der ønsker et lån. Det viser Nationalbankens udlånsundersøgelse for første kvartal i 2009. Årsagen er, at pengeinstitutterne vurderer, at der er større risici i forbindelse med udlån i øjeblikket. Det er især erhvervslivet, der bliver ramt af stramningen. Den sker typisk gennem højere margin og gebyrer, men også gennem højere krav til sikkerhedsstillelsen. Både penge- og realkreditinstitutter angiver, at de forventer øgede priser og skærpede krav til sikkerhedsstillelse i det kommende kvartal. Tommelskruerne bliver dog drejet mindre end i dette kvartal. Privatkunder er også blevet ramt af stramningerne, men dog ikke i samme grad. Kreditvilkårene for private er især strammet hos pengeinstitutterne i form af højere priser og skærpede krav til sikkerhedsstillelse. Foto: istock Foto: istock det larmer i banken Næsten hver anden bankansat har problemer med støj på arbejdspladsen, viser en undersøgelse foretaget fra FTF blandt 7.000 medlemmer. 46 procent svarer, at de er udsat for støj eller generende lyde på jobbet. Det er især i de store kontorlandskaber, at der opstår problemer. Reglerne er gode nok, men det kniber med at overholde dem. Folk glemmer dem eller lader være med at bruge dem. Vi har altid haft fokus på storrumskontorerne og de gener, det giver på arbejdspladsen i et sådant miljø, men det her tal er alarmerende og viser, at det er et problem, vi skal se på igen. Der er behov for, at vi får set nærmere på de forskellige kilder til støjen, siger Kent Pedersen, der er næstformand i Finansforbundet, til FTF s magasin Resonans. En svensk undersøgelse viser, at det virker at sætte ind over for støj, selvom det ikke gør, at den falder målt i decibel. Støj generer nemlig også på det mentale plan. 4 Finans maj 2009

nyheder lønstigninger til hver anden bankledelse Trods finanskrise og dårligere regnskabsresultater fik ledelsen i 10 af de 20 største pengeinstitutter udbetalt flere penge i 2008 end året før Ingen af de 20 største pengeinstitutter i Danmark kom ud med et bedre resultat i 2008 end i 2007. Alligevel fik bestyrelse og direktion en lønstigning i præcis halvdelen af tilfældene. Det viser Nyhedsbrevet Finans gennemgang af pengeinstitutternes regnskaber for 2008 (se tallene under artiklen her). Den største stigning skete i Fionia Bank, hvor ledelsen fik udbetalt næsten tre gange så meget som året før. Stigningen er dog ikke udtryk for en generel lønfest, men kommer af det gyldne håndtryk på omkring 11 millioner kroner, som bankdirektør Finn B. Sørensen fik i forbindelse med sin afskedigelse i efteråret. Hos Nykredit steg udbetalingen med 40 procent fra fem millioner kroner til syv millioner kr. Det inkluderer en stigning i bonusbetaling fra 0,8 millioner kroner i 2007 til 1,9 millioner kroner i 2008, til trods for at Ny kredit Bank gik fra et overskud på 1.013 millioner kroner til et underskud på 295 millioner kroner. Men også Amagerbanken, Sydbank, vestjysk Bank, Forstædernes Bank og Jyske Bank kan levere tocifrede stigningsprocenter. Danske Bank og Nordea holder igen Samlet er der dog sket et stort fald i lønnen til direktioner og bestyrelser på 11,8 procent fra 327,8 millioner kroner til 289,0 millioner kroner. Det skyldes, at især de store banker har holdt igen. Danske Bank og Nordea har skåret tocifrede millionbeløb af lønningerne. I Danske Bank er der skåret næsten en tredjedel under stor mediebevågenhed. Specielt ordførende direktør Peter Straarups løn var til debat, og samlet blev der skåret næsten 15 millioner kroner af lønningerne til ledelsen til nu 32,6 millioner kroner. Det inkluderer jubilæumsgratiale til både Peter Straarup og Sven Lystbæk. Nordea Bank har også haft den store barberkniv fremme og har snittet næsten en lige så stor del af lønningerne. Godt 28 millioner kroner er skåret væk, men det gælder for hele koncernen, der dækker hele Skandinavien. I Roskilde Bank er der også sket et stort fald, men det er som følge af den ekstraordinære udgift i forbindelse med Niels Valentin Hansens aftrædelse i 2007. Det gav en fordobling i 2007, men i 2008 faldt det fra godt 12 millioner kroner til tre millioner kroner. /JSI Læs også side 50 Løn/honorar i Mio. Kr. til direktion og bestyrelse 2007 2008 Stigning i procent Fionia Bank 4,8 14,3 197,9 Nykredit Bank 5,0 7,0 40,0 Amagerbanken 19,0 24,9 31,4 Sydbank 16,0 20,0 25,0 Vestjysk Bank 4,7 5,6 20,2 Forstædernes Bank 15,5 17,9 15,7 Jyske Bank 16,9 18,7 10,5 Sparbank (tidligere Sparbank Vest) 6,5 7,1 9,9 Ringkjøbing Landbobank 6,0 6,4 7,1 Nørresundby Bank 6,2 6,4 3,4 Lån og Spar Bank 6,7 6,4-4,8 Arbejdernes Landsbank 6,3 5,9-5,3 Sparekassen Kronjylland 6,3 6,0-5,9 FIH Erhvervsbank 21,8 18,3-16,1 Alm. Brand Bank 6,3 4,8-23,6 Nordea Bank 97,7 69,4-29,0 Danske Bank 47,2 32,6-30,9 Spar Nord Bank 13,9 9,5-31,7 Sparekassen Sjælland 8,6 4,6-46,4 Roskilde Bank 12,5 3,1-75,2 I alt 327,8 289,0-11,8 Finans maj 2009 5

nyheder Millionkrav mod Finansforbundet Finanssektorens Arbejdsgiverforening kræver en historisk stor bod, fordi Finansforbundet i fire dage havde udstillet fire navngivne banker, som man ikke mente håndterede fyringer ordentligt Tirsdag den 5. maj mødes Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) i Arbejdsretten, hvor sagen om Finansforbundets kritik af navngivne bankers håndtering af afskedigelser behandles. På finansforbundet.dk placerede forbundet i november 2008 en såkaldt skamstøtte, hvor forbundet navngav fire virksomheder, som det ikke mener levede op til deres ansvar ved fyringer i forbindelse med krisen. FA mener, at skamstøtten var overenskomststridig, og derfor kræver FA nu Finansforbundet idømt en meget alvorlig bod. Kravet kommer, til trods for at Finansforbundet senere fjernede skamstøtten fra hjemmesiden, efter at FA underrettede forbundet om, at FA anser skamstøtten for at være et overenskomststridigt skridt. Det er FA, der efter et møde med Finansforbundet har indklaget forbundet for Arbejdsretten. Finansforbundet mener, at juraen i denne sag ikke er ganske klar, men vi har naturligvis ingen intention om at foretage os noget, der kan være i strid med overenskomsten. Derfor fjernede vi også straks skamstøtten fra hjemmesiden, siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. Selvom sagen i yderste fald kan få store økonomiske konsekvenser, så ser næstformanden frem til retssagen. Finansforbundet mener, at sagen har principiel karakter, og derfor er jeg glad for, at Arbejdsretten nu skal tage stilling til, om offentliggørelse af skamstøtten er i strid med overenskomsten. Det handler om, hvor meget og om hvad man som fagforening må ytre sig, og hvor meget man er bundet af den såkaldte fredspligt i overenskomsten. Som fagforening er det vores kerneopgave at sørge for de bedst mulige vilkår for vores medlemmer. Så når virksomheder for eksempel ikke lever op til deres sociale ansvar, når medarbejdere fyres, så synes vi, at det er naturligt, at vi ytrer os offentligt om det, siger Kent Petersen./JSI Gudme Raaschou knækkede Boligmarkedet blev dødsstødet til selvstændigheden for endnu et pengeinstitut. 16. april var det Gudme Raaschou, der måtte erkende, at tabene blev for store, og overlade tømmerne til Finansiel Stabilitet. Banken har ikke indleveret et regnskab for 2008. Den havde en balance på omkring fem milliarder kroner, og i 2007 var overskuddet på 41 millioner kroner, og egenkapitalen på 516 millioner kroner. Det var finansmanden Niels Thorborg, der ejede 95 procent af banken, mens de sidste fem procent tilhørte HSH Nordbank. Løkken Sparekasse stævnes Utilfredse garanter har besluttet at stævne Løkken Sparekasse i håbet om at få tusindvis af kroner tilbage fra den kuldsejlede sparekasse. Advokatfirmaet Lett har foretaget en juridisk vurdering for foreningen garantloekken.dk, og konklusionen er, at der er grundlag for at gøre krav gældende over for Løkken Sparekasse for mangelfuld rådgivning ved tegningen af garantbeviser. Der vil blive kørt flere sager; både fælles sager, som vedrører samtlige garanter, og enkelte sager, som kun berører få garanter. Tusinder i søgsmål mod banktrelleborg Det er Danmarkshistoriens første gruppesøgsmål, der rammer Sydbank/Fonden for banktrelleborg. Helt præcist 6.095 aktionærer nåede at komme med i søgsmålet, da der blev lukket for tilmelding den 17. april i Foreningen af Minoritetsaktionærer i banktrelleborg. Aktionærerne kræver erstatning for Sydbanks tvangsindløsning af deres aktier. De mener, at tvangsindløsningen var ulovlig og prisen for aktierne alt for lav. Aktionærerne har fået fri proces i Østre Landsret. 6 Finans maj 2009

leder forårstegn i økonomien Der er spirende tegn på, at krisen har toppet. Derfor bør ledelserne undlade panik-fyringer. De fyrede medarbejdere sidder nemlig ikke på reservebænken og venter på, at bankerne igen får brug for dem. Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen, og næstformand Michael Budolfsen V i har i de seneste uger oplevet spirende tegn på, at vi har set det værste af krisen både i udlandet og herhjemme. Vi ser et boligmarked, hvor priserne godt nok er styrtdykket, men hvor handlen er begyndt at røre på sig. Nationalbankens kvartalsvise undersøgelse viser, at bankernes udlånseksponering ikke er så alvorlig som frygtet, Finansrådet tror på bedre tider, og i krisens arnested USA oplever vi en præsident, der nu ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. For første gang i længere tid er der måske grund til forsigtig optimisme. Når bankerne snart offentliggør deres kvartalsregnskaber, bliver vi lidt klogere på, hvordan det står til med helbredet i bankerne. Der er nok ingen tvivl om, at der kommer flere tab på udlån, men vi ser også, at basisforretningen går godt. Og selv om nogle banker må slås lidt endnu med skuffende regnskaber, så er det formentlig en kortvarig tilstand. Derfor er der al mulig grund til, at ledelserne holder hovedet koldt og undlader at fyre velkvalificerede medarbejdere i et panisk forsøg på at minimere omkostninger. For når de samme ledelser sandsynligvis inden længe igen får brug for medarbejdere, ja, så er der ikke nogle at ansætte. Finansforbundets medlemstal viser, at de 55-60-årige udgør op mod 25 procent af de ansatte i finanssektoren, og inden for en periode på fem år vil disse medarbejdere forlade arbejdsmarkedet. Sektoren har ikke garderet sig mod den udvikling ved at sørge for at optage tilsvarende flere finanselever. Tværtimod forventer sektoren, at optaget af elever i 2009 kommer ned på halvdelen af optaget i 2008. Der er altså ingen til at overtage stafetten fra de ældre årgange. Arbejdsgiverne kan heller ikke regne med, at de fyrede sidder på reservebænken og venter på, at sektoren igen får lyst til at ansætte dem. Vi ser nemlig en tendens til, at fyrede finansansatte finder nyt arbejde uden for sektoren. De er altså allerede videre. Derfor vil Finansforbundet endnu en gang opfordre ledelserne til at tænke langsigtet og undgå de kortsigtede løsninger det kommer til at gøre ondt meget snart. For hvis vi skal tage de positive meldinger for pålydende, så går der ikke længe, før sektoren igen får brug for de velkvalificerede medarbejdere, der er livsnødvendige for god bankdrift. Finans maj 2009 7

nyheder Foto: Territorium Lys fremtid for finansieringsselskaberne Bankernes skrantede image kan bane vejen for finansieringsselskaber og lignende uafhængige rådgivningshuse, vurderer økonomiprofessor Caspar Rose fra Copenhagen Business School Selvom finansieringsselskaberne i øjeblikket oplever et fald i kundeefterspørgslen på forbrugslån, og ligesom bankerne har svært ved at skaffe funding, går de, som overlever nedgangen, en lys fremtid i møde. Det spår professor i økonomi Caspar Rose fra Copenhagen Business School. Årsagen er de seneste års store tab på aktier og obligationer og udbetalinger til aktieoptioner, som har svækket bankkundernes tillid til bankerne. Folk søger i højere grad væk fra bankerne. Man er blevet mere skeptisk over for den rådgivning, man får fra bankerne. Er den objektiv? Risikerer jeg at stå tilbage med aktier, jeg ikke har behov for, eller en pensionsordning? For (nogle) bankrådgivere er også provisionslønnede. Man ønsker derfor mindre kontakt med banken. Ved et forbrugslån uden om banken risikerer du ikke at komme hjem med andre produkter end dem, du har behov for. Derfor ser jeg et stort marked i det her også fremover. Så finansieringsselskaberne kan leve godt af bankernes skrantede image, siger Caspar Rose til magasinet Finans. Han ser et stort potentiale for uafhængige rådgivningshuse og finansieringsselskaberne, til trods for at de høje renter på forbrugslån også kaldet ÅOP, årlige omkostninger i procent, ofte har givet dem et dårligt ry i medierne. Og har betydet, at flere politikere ønsker et renteloft for ÅOP. Økonomiprofessoren mener imidlertid ikke, at der er noget unaturligt i de høje renter fra finansieringsselskaberne, idet den højere rente afspejler den merrisiko, som selskaberne tager. Den højere renteindtjening kompenserer med andre ord for den højere sandsynlighed for, at vedkommende, som tager lånet, ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, men går nedenom og hjem. Historien har vist, at det har været en udmærket forretning at låne ud, selvom om risikoen er højere. Så det havde været en god forretning for Danske Bank, hvis de havde beholdt finansieringsselskabet Handelsfinans (som i dag går under navnet Dan-Aktiv, red.), fordi der er en stor gruppe personer, som aldrig kunne drømme om at gå ned i den lokale filial og få en bankrådgivning. Så der er et stort marked for forbrugslån, understreger Caspar Rose. Hos finansieringsselskabernes brancheorganisation Finans og Leasing ser man også et potentiale i markedet for forbrugslån: Forbrugerne fra alle befolkningsgrupper efterspørger de her produkter, fordi de er tilgængelige, der er en god service, som er koncentreret omkring kundens behov og ikke andre ting, hvor banken gerne vil rådgive og sælge kunderne alle mulige andre finansielle ydelser. En anden styrke er, at forbrugerne kan få kreditten med det samme enten via internettet eller via vores samarbejdspartnere i detailhandlen, så man ikke først skal forhandle med sin bank om et lån, men kan købe det lækre stereoanlæg, man har kig på, med det samme, siger Christian Brandt direktør for Finans og Leasing./BV + JLO Læs tema side 34-41 8 Finans maj 2009

Tænk fremad Styrk dine finansielle kompetencer I et stadigt mere krævende jobmarked er opkvalificering afgørende for at forbedre dine muligheder. Hver anden dansker har planer om efteruddannelse i år. Er det dig? Tænk fremad! Finansrådet tilbyder en bred vifte af kurser med relevans fra elev- til direktionsniveau. Uanset dine personlige ambitioner eller dit faglige niveau kan vi styrke og udfordre dig. Kurserne giver dig ny inspiration til løsning af de opgaver, som du møder i din hverdag. Vi tilbyder både skræddersyede interne kurser med fokus på din bank og åbne forløb, hvor du møder deltagere fra andre finansielle virksomheder. Flere af vores uddannelser og kurser tager afsæt i de offentlige uddannelser. Det betyder, at vi ofte kan sikre, at du får offentlige godkendte eksamensbeviser. Finansrådet udbyder bl.a.: > Finansiel rådgivning for finansøkonomer, HA, cand.merc. > Kursus for nyansatte akademikere > Kreditværdighed og bedømmelse af erhvervskunde-engagementer > FlexFinans den fleksible vej til rådgiverjobbet > Financial English mundtlig & skriftlig > Forhandlinger i kundesamtalen Det er altid svært at sige NEJ > Gældsafvikling, rekonstruktion, akkord og konkurs > Sikkerhed for tilgodehavender håndtering juridisk og praktisk Er du interesseret eller har brug for rådgivning, så kontakt Finansrådets Uddannelsesafdeling på tlf. 3370 1000. Du finder datoer og yderligere information samt flere kursustilbud på: www.finansraadet.dk/kurser

nyheder Hver fjerde finansansat frygter fyring Fyringsrunderne i finanssektoren den seneste tid har påvirket medarbejderne negativt. Ifølge en ny rundspørge til 780 medlemmer af Finansforbundet svarer 26 procent, at de er bekymret for at blive arbejdsløse. I 2006 var tallet blot 10 Finanskrisen påvirker mange medarbejdere psykisk. I en rundspørge om trivsel på arbejdspladsen, som Finansforbundet har foretaget blandt 780 medlemmer i marts og april, svarer 26 procent således ja til, at de er bekymret for at blive arbejdsløse. I en tilsvarende undersøgelse fra 2006 bekymrede kun 10 procent af forbundets medlemmer sig om ledighed. Det er en markant stigning, men omvendt er det ikke overraskende, at mange frygter at blive ramt af afskedigelse. Vi har jo set, at over 40 virksomheder i sektoren tilsammen har fyret over 1.500 medarbejdere det seneste år. Det er rigtig mange, og også for mange efter vores mening. Svarene i undersøgelsen her bekræfter os i, at vi som fagforening fortsat skal kæmpe, alt hvad vi kan, for at undgå afskedigelser, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans. Forbundets trivselsundersøgelse viser, at lidt flere medarbejdere end tidligere oplever stresssymptomer. 22 procent svarer, at de føler noget stress i undersøgelsen fra marts-april 2009, mens tallet var 18 procent i 2006-undersøgelsen. I begge undersøgelser har 11 procent svaret, at de føler ret meget eller virkelig meget stress. Arbejdstempoet er også steget de seneste år ifølge de adspurgte. 52 procent svarer i dag, at de altid eller ofte er nødt til at arbejde i et højt tempo. I 2006 var tallet 49 procent. Hvad angår overarbejde, svarer 26 procent, at de enten altid eller ofte er nødt til at arbejde over, hvilket er lidt flere end i 2006, hvor 23 procent svarede det samme. Finansforbundets nylige rundspørge til 780 medlemmer angiver dog også, at trivslen på flere punkter er ganske god på arbejdspladsen. 88 procent svarer, at de i høj grad eller nogenlunde trives godt på deres arbejdsplads for tiden. Og 79 procent mener, at man enten altid eller ofte tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen. I 2006 var det tal blot 66 procent./cjo Mange søger ly i a-kassen De finansansattes a-kasse, FTF-A, har travlt i denne tid med at vejlede medlemmer, som er blevet afskediget, eller som frygter at blive det. Og rent administrativt har der også været fuld fart på i årets første tre måneder. Antallet af nyindmeldelser er steget med 35 procent for alle faggrupper i forhold til 1. kvartal af 2008, og for finansansattes vedkommende er stigningen 97 procent. 913 medlemmer af Finansforbundet meldte sig ind i FTF-A i årets første kvartal mod 464 i samme periode sidste år. Udviklingen vækker naturligt nok glæde hos FTF-A s formand, Kent Petersen. Det er godt, at flere finansansatte har fået øjnene op for den sikring og de tilbud, som FTF-A tilbyder. Der er næppe tvivl om, at den nuværende finanskrise, som har kostet over 1.500 job i finanssektoren det seneste år, har fået flere til at melde sig ind i a-kassen. Især har der været en stor tilgang af unge, siger Kent Petersen, der også er næstformand i Finansforbundet. Fra 1. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009 er antallet af medlemmer i FTF-A, som kommer fra Finansforbundet, steget med 670 fra 44.129 til 44.799. Selv om over 40 virksomheder i finanssektoren har afskediget medarbejdere inden for især de seneste seks måneder, er ledigheden for finansansatte indtil videre kun steget marginalt. Fra 0,9 procent i december 2008 til 1,1 procent i februar, som er de seneste tal. Sandsynligvis vil ledighedsprocenten blive noget højere i de kommende måneder, når opsigelsesperioden for flere af de afskedigede bankfolk udløber, og de derfor skal melde sig ledige./cjo 10 Finans maj 2009

Selv når depotoversigten ikke er sjov at læse, kan du stadig se frem til en happy ending Hvad betyder den økonomiske nedgang for mine pensionskroner? Det spørgsmål har mange stillet sig selv, mens kriseklokkerne har ringet. Men selvom din depotoversigt for 2008 ikke var den sjoveste læsning, er der ingen grund til alarm. Opsparing til pension skal jo ses som et langt sejt træk, og i Bankpension har vi stadig masser af kræfter. Vi fortsætter derfor vores langsigtede strategi. På den måde sikrer vi dig det højest mulige afkast set over hele din opsparingsperiode. BANKPENSION SER FREMAD Bankpension har indgået et samarbejde med Letpension; et af branchens nye initiativer. Læs mere på Bankpension.dk Så får du en sjovere pension i sidste ende. Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

nyheder Antallet af bankrøverier styrtdykker De første tre måneder af 2009 har Finansrådet registreret 15 bankrøverier, hvilket er otte færre end samme periode sidste år Efter seks år med et faldende eller stagnerende antal bankrøverier steg antallet af røverier med 55 procent fra 2007 til 2008. Men nu kunne noget tyde på, at antallet af episoder, hvor bankansatte står ansigt til ansigt med en truende røver, igen går i den rigtige retning. Ned. Finansrådet har blot registreret 15 bankrøverier i årets første tre måneder, hvilket er markant færre end de 23 røverier, der blev begået i samme periode i 2008. Vi er meget glade for den positive retning, røveristatistikken bevæger sig i. Men det risikerer hurtigt at vende. Sidste år steg antallet af røverier voldsomt i slutningen af andet kvartal, siger kontorchef Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet til Nyhedsbrevet Finans. Den sidste dag i marts blev der alene begået tre bankrøverier. Når Niels Crone Lyngkjær alligevel er svag optimist, hænger det sammen med, at en del bankrøvere i dag sidder fængslet. Mønstret er, at de samme ofte begår flere bankrøverier efter hinanden, og med en opklaringsprocent på den rigtige side af 60 for røverierne i 2008 er antallet af rutinerede bankrøvere på fri fod ikke voldsomt højt. Samtidig er mange pengeinstitutters øgede sikring mod røverier måske begyndt at slå igennem. Især kan tidslåse på kasserne, som betyder, at en røver kun kan få få tusinde kroner med sig inden for et begrænset tidsrum, have betydning. Desuden har rigtig mange filialer nu installeret tv-overvågningsudstyr ved facader og indgangspartier, hvilket også kan have en forebyggende effekt mod røverier, påpeger Niels Crone Lyngkjær. Finansforbundet pressede hårdt på forud for vedtagelsen af loven om tv-overvågning af bankers, restauranters og butikkers facader og arealet omkring dem 1. juli 2007. Faldet i antallet af bankrøverier i årets første kvartal noteres derfor med tilfredshed. At stå ansigt til ansigt med en bevæbnet bankrøver er en meget voldsom oplevelse. Vi har desværre mange medlemmer, som er blevet mærket for livet af det og har måttet forlade arbejdsmarkedet. Op mod 10.000 bankansatte har haft et bankrøveri tæt inde på livet. Derfor bakker vi op om alle tiltag, der kan forebygge røverier, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen./CJO Foto: Scanpix international finansoptur Den amerikanske storbank Goldman Sachs har som de første leveret et positivt regnskab for første kvartal af 2009. Overskuddet blev på 10,2 milliarder kroner, hvilket står i skærende kontrast til fjerde kvartal i 2008, hvor det blev til et underskud på 11,9 milliarder. Overskuddet var mere end 150 procent større end analytikernes forventninger. På grund af det positive resultat vil banken nu lave en aktieudvidelse på 28 millioner kroner, så den kan tilbagebetale alle penge den amerikanske stat har indskudt i forbindelse med finanskrisen. nedtur for private pensionsopsparinger Indbetalingerne til de private pensionsordninger fik et ordentlig hug i 2008. De samlede indbetalinger i Danmark faldt fra 25,9 milliarder kroner i 2007 til 21,3 milliarder. Et fald på hele 18 procent. Baggrunden for det store fald er finanskrisen, der gør at folk holder på kontanterne, så de har adgang til dem i tilfælde af arbejdsløshed eller lignende. Til gengæld stiger de arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger som foreskrevet af overenskomsterne, så der er sket en samlet stigning på 1,2 procent til 111,6 milliarder kroner. finanstilsyn overhørte advarsler Selvom Finanstilsynet blev advaret fra egne rækker mod en forestående finanskrise allerede i 2004, så ignorerede tilsynet advarslerne. Det var vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen, der advarede om at de nye regnskabsregler, der tvangsoverførte store summer fra egenkapitalen til aktionærerne. I perioden 2004 til 2006 reducerede de danske pengeinstitutter således deres reserver fra 30 til 15 milliarder kroner. Eksperter vurderer, at finanskrisen kunne være undgået, hvis Finanstilsynet havde lyttet til advarslerne. 12 Finans maj 2009

Financial Practitioner TØR DU SE DINE KUNDER I ØJNENE? Selvfølgelig gør du det, men Kunderne har mistet tilliden til finansverdenen. Dette kræver anderledes rådgivning i øjenhøjde. a change of mind is a change of life! Mindstep og Hald & Lie, 2 af markedets mest innovative udviklingsvirksomheder, har sammen skabt et målrettet, let tilgængeligt og særdeles effektivt uddannelsesforløb. Forløbet består af 6 intensive moduler til dig, som er leder eller finansiel rådgiver. Uddannelsen giver nye tilgange til at kommunikere endnu mere effektivt med hver enkelt kunde og skabe den bedste kundeoplevelse hver gang. Bliv Financial Practitioner. Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dk eller kontakt os på 9640 1111 eller 7020 9339. Instituttet

eksportkredit Grov lovsjusk i bankpakke Det var på kant med grundloven, da Erhvervsministeriet bevilgede 20 milliarder kroner i eksportørlån til bankerne via et såkaldt aktstykke. Ordningen har så store konsekvenser for banker og erhvervsliv, at den burde være vedtaget ved lov i Folketinget, mener en ekspert i forfatningsret Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel Der var tale om alvorligt lovsjusk på kant med grundloven, da erhvervsminister Lene Espersen (K) fik bevilget 20 milliarder kroner til eksportlåneordningen uden om Folketingssalen i forbindelse med bankpakke II. Eksportlåneordningen, som administreres af statens Eksport Kredit Fonden (EKF), er nemlig så omfattende for de banker og virksomheder, som skal bruge eksportstøtten, at den skulle være vedtaget som lov og ikke, som det skete, via et såkaldt aktstykke i det lukkede Finansudvalg. Ud over det principielle problem i forhold til grundlovens regler så er det et problem for bankernes og eksportørernes retssikkerhed, mener en ekspert i forfatningsret. Grundlovens udgangspunkt er, at alle statens udgifter fremgår af finansloven, men der er opstået en retssædvane, som tillader, at Folketingets Finansudvalg løbende kan bevilge udgifter via aktstykker. Men det her aktstykke er meget specielt, fordi det fastsætter en masse konkrete vilkår som har betydning for de banker og virksomheder der skal bruge ordningen, siger lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch. Det handler om, hvornår og på hvilke vilkår private kan få tildelt penge fra staten. Det har altså karakter af materielle regler. Og derfor burde ordningen have været fremsat som en lov, tilføjer hun. Ifølge Erhvervsminister, Lene Espersen, er eksportlåneordningen dækket ind under de regler, der i forvejen gælder for EKF. Og derfor skiller aktstykket sig ud fra den øvrige bankpakke: Økonomi- og Erhvervsministeriet har ikke stillet lovforslag om eksportlåneordningen, da der er hjemmel til at gennemføre ordningen i lov om Dansk Eksportkreditfond. Dette var ikke tilfældet med de øvrige elementer i kreditpakken, hvor hjemmelsgrundlaget i lov om finansiel virksomhed skulle ud vides for at kunne gennemføre disse elementer, siger Lene Espersen. Men den vurdering holder ikke, mener Pernille Boye Koch. Aktstykket indeholder konkrete vilkår om f.eks. pengeinstitutternes selvrisiko, om EKFs kreditvurdering af ansøgninger, om variabel rente, om udlån i fremmed valuta. Alle disse forhold er ret detaljeret regulering, som har betydning for brugerne af ordningen. Som virksomhed eller borger skal man principielt kunne se alle regler af love eller bekendtgørelser. Det er ikke meningen, at man skal ind i alle mulige aktstykker for at se, hvad der er gældende ret. Det gør det svært for de virksomheder, der har mulighed for at bruge ordningen, at se hvilke regler der gælder, og hvad deres retsstilling er. siger hun og peger på, at ordningen også rent beløbsmæssigt ligger i en helt anden kaliber end den lovgiverne har tænkt på da de 14 Finans maj 2009

Finans maj 2009 15

eksportkredit Grov lovsjusk i bankpakke åbnede for, at erhvervsministeren kunne henlægge andre ordninger til EKF. Hvis virksomhederne udnytter ordningen på de tre år, den skal løbe, vil det nemlig betyde mere end en fordobling af EKFs udestående garantier. Og dermed vil aktiviteterne med de gældende regler for EKFs regnskabsmæssige solvens slet ikke kunne holdes inden for lovens rammer med mindre EKF får tilført ny egenkapital i milliardstørrelsen fra staten. Ringe retssikkerhed Pernille Boye Koch undrer sig over, at Erhvervsministeriet ikke har været opmærksom på at sikre kravet om såkaldt materiel lovhjemmel. Det er dårlig lovgivningsskik, og det er forfatningsretligt meget problematisk. Alle forfatningseksperter er enige om, at det retssikkerhedsmæssigt er problematisk at lovgive via aktstykker, og at det derfor bør undgås, siger Pernille Boye Koch. Det er Folketingets Finansudvalg, som vedtager bevillinger, der af praktiske årsager ikke kunne komme med på finansloven. Normalt tager udvalget kun stilling til selve beløbet og til formålet. Og ikke til detaljer, som opstiller regler for borgere og virksomheder. Finansudvalget er et lukket udvalg, og der er ingen offentlig debat på udvalgets møder. Netop derfor er det vigtigt, at konkrete regler, som gælder for borgere og virksomheder, bliver vedtaget ud fra Folketingets almindelige lovprocedure. Altså, at loven behandles tre gange i Folketinget. Det sikrer, at man får en offentlig debat, og at de berørte parter kan gøre indsigelser. At loven bliver sendt i høring hos interesse- og erhvervsorganisationer. Det sikrer, at reglerne bliver gennemført på den mest demokratiske måde. Og at virksomhederne ved, hvad der er gældende ret. Hvem kan få støtte, og hvem kan ikke?, forklarer Pernille Boye Koch. Erhvervslivet overhørt Det sjuskede forløb omkring eksportlåneordningen har allerede haft negative konsekvenser for eksportvirksomhederne. Som Nyhedsbrevet Finans tidligere har beskrevet, har netop den manglende høring været et problem for de små og mellemstore virksomheders organisation, Håndværksrådet, som havde ønsket sig en mere smidig kautionsordning end den lånemodel, der blev vedtaget. EKF selv havde da også foreslået Erhvervsministeriets embedsmænd kautionsordningen. Men politikerne fik det bare aldrig at vide og vedtog en anden model, som krævede, at EU godkendte ordningen. Konsekvensen er, at der, her tre måneder efter at bankpakken blev aftalt, endnu ikke er udstedt et eneste eksportlån, og der endnu ikke er nogen hjælp at hente for de mange virksomheder, som eksporterer til Danmarks vigtige nærmarkeder inden for EU. Den kautionsordning, som både Håndværksrådet og Finansrådet sagde god for, kunne have hjulpet eksporten ud over grænserne allerede for flere uger siden. Problemet med den langsommelige og begrænsede finansieringsmodel kunne derfor helt være undgået, hvis ordningen var vedtaget i Folketinget, og politikerne derfor havde hørt erhvervslivets forslag. Formelt er det Erhvervsministeriets ansvar, at Folketingets lovprocedure ikke blev overholdt, men Pernille Boye Koch undrer sig også over oppositionens rolle i forløbet. Man kan undre sig over, at Folketinget og oppositionen ikke har krævet at få det her vedtaget ved lov i offentlighed i Folketingssalen. Specielt fordi ordningen skal administreres af EKF, hvor der i forvejen er meget lidt offentlighed om den forvaltning, der foregår, siger hun. n 16 Finans maj 2009

Vi skal op i tempo igen... Børsen viser vejen ud af krisen Det er i Børsen, du bliver dækket ind med nyheder og dybdeborende artikler om erhvervslivet og udviklingen på de finansielle markeder. Globalt såvel som lokalt. I vores tema Vejen ud af krisen holder vi øje med problemerne, men lægger vægten på løsningerne og de virksomheder, der skaber fremgang i et langsomt marked. PrivatInvestor, VækstDanmark og Klima er navnet på 3 af vores 10 ugentlige sektioner, hvor vi går tæt på vigtige emneområder. Og i Børsen Weekend samt Pleasure magasinerne kræser vi for dig med alt det, der giver livet ekstra værdi læs om biler, bolig, mode, mad, rejser, design og meget mere. Kom op i tempo. Skynd dig at få Børsen gratis i 2 uger. Bestil nu: 70 270 275 eller borsen.dk/gratis Tilbuddet gælder kun husstande, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 12 måneder. Der beregnes porto til udlandet. Finans maj 2009 17

eksportkredit politikere ført bag lyset Årlige renteudgifter på tocifrede millionbeløb blev holdt skjult for politikerne, da Finansudvalget vedtog bankpakkens eksportlåneordning på 20 milliarder. Konsekvensen er, at erhvervsministeren ikke lovligt kan dække udgifterne til ordningens kassekredit, vurderer en ekspert Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Foto: Scanpix Stik imod alle regler undlod både Erhvervsministeriet og Finansministeriet at informere Folketinget om, at der hvert år følger betydelige ekstraudgifter med den bankpakke-ordning, som med lån for 20 milliarder kroner skal løse erhvervslivets kreditklemme og sætte skub i dansk eksport. Finansministeriet erkender, at statskassen i tre år skal betale renter på ordningens løbende kassekredit. Alligevel har hverken Finansministeriet eller Eksport Kredit Fonden (EKF) regnet på, hvor meget renteudgifterne kan løbe op i på den såkaldte mellemregningskonto med staten. Det er fra den konto, at EKF løbende skal yde lån til bankernes finansiering af erhvervslivets eksport. Formelt betyder det, at erhvervsministeren ikke lovligt kan afholde den udgift til forrentning af mellemregningskontoen, for Finansudvalget har ikke bevilget den, når den ikke fremgår klart af aktstykket, siger lektor i forfatningsret på Syddansk Universitet Pernille Boye Koch. 36 millioner per milliard Eksportlåneordningen skal sikre, at bankerne kan stille langfristede lån til rådighed for store eksportprojekter, som virksomhederne på grund af kreditkrisen ikke kan låne til hos bankerne. De 20 milliarder kroner, der er afsat til formålet, skal skaffes ved, at Nationalbanken udsteder statsobligationer. Pengene lånes så videre til eksportlåneordningen, som administreres af EKF. Da Nationalbanken kun kan udstede større bundter af obligationer, sættes pengene ind på en konto hos staten, som EKF så løbende kan trække på. Den kassekredit skal forrentes med 3,6 procent om året, og pengene skal findes på finansloven. Det betyder, at der skal findes 36 millioner kroner på finansloven for hver enkelt af de 20 milliarder, som kommer til at stå på kassekreditten i et af de tre år, ordningen løber. Det fremgår klart af Finansministeriets egne regler, at den slags udgifter skal stå tydeligt i de beslutnings-aktstykker, som ministrene lægger op til Finansudvalget. Erhvervsministerens problem Magasinet Finans har i flere uger forsøgt at få Finansministeriets estimat af, hvor store beløb der bliver tale om, og få svar på, hvorfor ministeriet har godkendt aktstykket, før det kom i Finansudvalget, uden at sikre sig, at udgifterne fremgik. I et skriftligt svar fra ministeriet hedder det: Forrentningen af eksportlåneordningens mellemregningskonto vil blive indarbejdet under 37.63, renter af særlige mellemværender, på forslag til finanslov 2010. Forrentningen af mellemregningskontoen kan betragtes som en statslig udgift, der modsvarer statslige indtægter fra eksportlåneordningens renteudgift på det statslige genudlån i den periode, hvor dette forrentes på mellemregningskontoen. Endelig bemærkes det, at det er Finansministeriets vurdering, at aktstykket om eksportlåneordningen opfylder de i budgetvejledningen anførte bestemmelser om udarbejdelse af aktstykker, skriver afdelingschef Peter Brixen, som ikke har ønsket at uddybe svaret. Også Erhvervsminister, Lene Espersen, mener at Finansudvalget er orienteret. Det fremgår direkte af aktstykket, som Folketingets Finansudvalg har godkendt, at der etableres en mellemregningskonto med Staten til brug for eksportlåneordningen. Mellemregningskontoen forrentes efter samme retningslinjer som EKFs mellemregningskonto med staten, skriver Lene Espersen i skriftligt svar til Magasinet Finans. Det har ikke været muligt at få ministeren til at uddybe, hvordan Finansudvalget på baggrund af den oplysning skulle kunne regne ud, hvor stort et beløb, der skal findes på finansloven, når ministerierne ikke selv har regnet på det. 18 Finans maj 2009

Lene Espersen, Erhvervsminister Men det er heller ikke korrekt, at aktstykket overholder den såkaldte budgetvejledning, som er Finansministeriets eget cirkulære, fastslår Pernille Boye Koch: Hvis der er udgifter i de efterfølgende finansår som følge af renter til mellemregningskontoen, så er det en klokkeklar overtrædelse af Finansministeriets budgetvejledning. Men hvad, der er værre, er, at det er en overtrædelse af det forfatningsretlige princip, at Folketinget skal bevilge statens udgifter. Det kan Finansudvalget ikke, hvis de ikke er informeret om det, siger hun og påpeger, at det er erhvervsminister Lene Espersens ansvar at få problemet løst, da det er hende, der har underskrevet aktstykket. Erhvervsministeriet har pligt til at få det bragt i orden. Og derfor bør man forelægge Finansudvalget et nyt aktstykke for lovligt at kunne afholde udgiften. Og det bør man efter min vurdering gøre, siger lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet Pernille Boye Koch. Et af Finansudvalgets medlemmer, Frank Aaen (EL), vil på baggrund af Finans oplysninger rejse sagen i Finansudvalget og bede ministeren redegøre for de forventede merudgifter og forklare, hvorfor udgifterne ikke fremgår af aktstykket. Ud over en renteudgift kan der påregnes et tab på udlån. Det er en klar fejl, at statens udgifter ikke er skønnet, men holdt hemmeligt for Folketinget, siger han. I sidste ende bliver det Folketingets statsrevisorer, der skal påtale erhvervsministerens overtrædelse af sine beføjelser, hvis ikke hun får bevillingen godkendt på ny i Finansudvalget. Da Statsrevisorerne reviderer efter, at statens regnskaber er lavet, udtaler de sig principielt ikke om sager før udgifterne er afholdt. Men præsenteret for Finans oplysninger siger formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen: Det er naturligvis noget, vi vil have i baghovedet, når finansåret 2009 skal revideres. n Finans maj 2009 19

eksportkredit Minister tavs om eksportstøtte Erhvervsminister Lene Espersen afviser at oplyse Folketinget om, hvilke virksomheder der får gavn af de par hundrede millioner kroner, som hvert år går til eksportstøtte gennem Eksport Kredit Fonden. Det var ellers en forudsætning for dens særstatus som lukket statsfond, at Folketinget kunne få oplysningerne Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Den statslige Eksport Kredit Fonden får gennemsnitligt 200 millioner kroner om året af staten for at stille garantier til banker og virksomheder, som finansierer dansk eksport. Og om kort tid begynder EKF at uddele 20 milliarder kroner i eks - portlån som en del af bankpakke II. Men som magasinet Finans skrev i marts, er det umuligt for almindelige danskere at få indsigt i, hvem der får gavn af statens penge. Det skyldes, at EKF er undtaget fra reglerne om borgeres og virksom heders indsigt i myndigheders arbejde. Nu viser det sig, at heller ikke Folketingets politikere kan få at vide, hvem EKF s formue på tre milliarder kroner kommer til gode. Erhvervsminister Lene Espersen har nemlig afvist at fremlægge en liste for Folketinget over de virksomheder, som har fået eksportkreditgarantier fra EKF. Muligheden for Folketingets kontrol med EKF var ellers en klar forudsætning, da EKF s særstatus oprindeligt blev vedtaget, og i både Sverige og Norge kan borgere og andre virksomheder få at vide, hvem der får statslig eksportkreditstøtte. Hemmelig for andre virksomheder Kort efter at Finans skrev om sagen i marts, bad Folketingets finansudvalg økonomi- og erhvervsministeren om at fremlægge en liste over de virksomheder, som gennem de sidste fem år har fået støtte fra EKF, og for hvor meget. Ministerens begrundelse for ikke at udlevere oplysningerne er, at: Det er af meget væsentlig betydning, at banker, eksportører og rådgivere i ind- og udland er sikret ubegrænset ret til at stille følsomt materiale om økonomiske og forretningsmæssige forhold til rådighed for EKF uden at risikere brud på den forretningsmæssige diskretion, der er nødvendig i et sådant samarbejde, fremgår det af ministerens svar til Folketingets Finansudvalg. Men så meget hemmelighed om de virksomheder, som beder om at få statsstøtte, er ifølge en ekspert i forvaltningsret et problem for Folketingets mulighed for at føre parlamentarisk kontrol med tildelingen af støtten. Ministerens svar til Finansudvalget demonstrerer, at Eksport Kredit Fondens aktiviteter er helt skjult. En sådan lukkethed om en offentlig erhvervsstøtteordning er usædvanlig. Konsekvensen er, at hverken Folketinget, erhvervslivet eller offentligheden har nogen muligheder for at kontrollere, om støtten bliver administreret sagligt. Det er klart, at følsomme oplysninger om forretningsmæssige forhold ikke skal udleveres til offentligheden. Den generelle undtagelse i loven om Eksport Kredit Fonden bevirker, at alt kan undtages, og det bliver end ikke oplyst, hvilke virksomheder der har fået støtte, siger afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen. Undtagelsen betyder, at banker og virksomheder, der får afslag om eksportstøtte fra EKF, ikke har nogen mulighed for at vurdere, om afslaget er sagligt begrundet, eller om andre virksomheder får en særstilling i EKF s forvaltning. Hemmeligt for Folketinget Men selvom borgere og virksomheder er afskåret fra at kigge EKF i kortene, så var Folketingets mulighed for at føre parlamentarisk kontrol med EKF netop en af betingelserne for, at Folketinget i 1999 vedtog en ny lov om eksportordningen, hvor undtagelsen kom med i paragrafferne. Da Folketinget behandlede sagen, sagde SF, der dengang var den socialdemokratiske regerings støtteparti, at de principielt havde 20 Finans maj 2009