Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen Indhold 1. BAGGRUND FOR INDSATSEN...2 2. BESKRIVELSE AF INDSATSEN... 3 2.1 OVERORDNET METODIK... 3 2.2 LOKALER, PLACERING OG INDHOLD... 5 2.3 DEN DAGLIGE BEMANDING OG OPGAVEFORDELING... 6 2.4 FORVENTEDE AKTIVITETER... 7 2.4.1 Opsøgende, imødekommende og tålmodig... 7 2.4.2 Afklaring og styrkelse af viden om arbejdsmarkedet, jobsøgning og jobsamtaler... 7 2.4.3 Kontakt til og match med virksomheder og institutioner... 7 2.4.4 Opfølgende arbejde... 8 2.4.5 Temamøder... 8 3. MÅLGRUPPE... 9 4. MÅL... 9 5. SUCCESKRITERIER... 10 6. TIDSRAMME... 10 7. ORGANISERING... 11 7.1 BAGGRUNDSGRUPPE... 11 7.2 NETVÆRK AF LOKALE AKTØRER... 11 Lokalt beskæftigelsesprojekt i Løvvangen er udarbejdet af: Ib Rose, Sundby Hvorup Boligselskab Vagn Christiansen, Netværkskoordinatorerne Hanne Mousten Madsen, Jobcenter Integration Lise Bundgaard, Jobcenter Nordvest Anne Mette Videbæk, Jobcenter Nordvest Sven Buch, Kuben Byfornyelse Danmark Jens Erik Grøn, Sundby Hvorup Boligselska Susanne Axelsen, Netværkskoordinatorerne Karina Brøndum, Jobcenter Nordvest Ole Christensen, Jobcenter Nordvest Lars Dittmer, Jobcenter Nordvest Sara Terp, Kuben Byfornyelse Danmark 1
1. Baggrund for indsatsen Løvvangen er et aktivt og velfungerende lokalområde, som med sine 1805 boliger udgør en social og fysisk ramme for mange menneskers hverdagsliv. Lidt over halvdelen af disse boliger er almene, hvor Sundby Hvorup Boligselskabs afdeling 12 tegner sig for de 818 af disse boliger. Baggrunden for en ekstraordinær beskæftigelsesindsats i Løvvangen er den forholdsvis høje andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at en del beboere har anden etnisk baggrund end dansk, hvilket betyder, at der er et særligt behov for støtte og vejledning i forhold til integration generelt og specielt i forhold til integration på det danske arbejdsmarked. Gennem de sidste år har andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet og med anden etnisk baggrund end dansk været stigende og en del børn i området modtager særlig støtte fra socialforvaltningen. På baggrund af denne udvikling er en forbyggende indsats nødvendig og med støtte fra Socialministeriet blev projektet Forebyggende Boligsocial udviklingsplan igangsat i 2006. Planen udvikles i et samarbejde mellem Sundby Hvorup Boligselskab, Aalborg Kommune og Kuben Byfornyelse Danmark og sigter mod et socialt og fysisk løft af Løvvangen, med de lokale aktører som den helt centrale drivkraft. Beskæftigelsesprojektet er således udviklet som en del af et større projekt for området, og vil indgå i et nært samarbejde med de øvrige delprojekter som forventes igangsat. 2
2. Beskrivelse af indsatsen Beskæftigelsesprojektet som beskrives i det følgende er tænkt som et frivilligt tilbud til alle beboere mellem 13 og 67 år, som bor i Løvvangen. Det nedenstående er en ramme for projektet, hvor den helt overordnede metodik og kun nogle få og på nuværende tidspunkt meget nærliggende aktiviteter fastsættes. Formålet med kun at fastsætte en ramme er, at aktiviteterne som sættes i gang skal defineres ud fra de lokale behov og vokse frem på basis af beboernes ønsker og behov samt de erfaringer som projektmedarbejdere vil gøre sig gennem det daglige virke i kvarteret. 2.1 Overordnet metodik Den overordnede metodiske tilgang i dette beskæftigelsesprojekt kan karakteriseres som ressource- og netværksorienteret og der tilstræbes anlagt en helhedsorienteret forståelse af beboerne såvel som boligområde. Når der ud fra et helhedsorienteret perspektiv anlægges en ressourceorienteret tilgang, betyder det mere præcist, at den enkelte beboer såvel som boligområdet ses i sin helhed, hvormed det bliver muligt at identificere hidtil oversete ressourcer, som kan bane vejen mod uddannelse, beskæftigelse og integration. Disse ressourcer kan være personlige eller kollektive, i den forstand at den enkelte kan have hidtil oversete faglige og sociale kompetencer; at eksempelvis en bedstemor kan inddrages i en familie som en støtte hvis forældrene skal påbegynde arbejde, og at det sociale samvær mellem beboerne i et boligområde kan skabe en positiv stemning og lyst til at påbegynde aktiviteter i beskæftigelsesprojektet og dernæst uddannelse, arbejde mv. De problemer som den enkelte eller en gruppe beboere kan have og som kan være en afgørende barriere for beskæftigelse skal tages alvorligt uden at overskygge de ressourcer, som den enkelte og gruppen også besidder. Ved netop at bygge på disse ressourcer forventes det, at beboerne kan 3
styrkes til selv at tage hånd om påtrængende problematikker. Dette projekts medarbejdere kan således kun støtte og guide beboerne på deres vej mod arbejdsmarked, uddannelse og integration i samfundet. Netværk sociale, kulturelle, professionelle og organisatoriske anses som en ressource, som allerede eksisterer i boligområdet, men som også gennem dette projekt skal udvikles. I forhold til dette projekt handler det således om både at knytte kontakt til allerede eksisterende netværk og opbygge nye netværk. De sociale netværk som allerede findes lokalt i boligområdet er udover at være til glæde for beboerne i det daglige også en ressource, i den forstand at et projekt som dette kan nå en hel gruppe ved at opnå kontakt med en enkelt fra et givent netværk. Det kan eksempelvis være en gruppe kvinder, som gennem årene har opbygget et stærkt socialt sammenhold og har det til fælles, at de gennem en årrække har gået hjemme og passet børn og derfor har mistet tilknytningen til sprogskoler, uddannelse og arbejdsmarked. For at kunne støtte disse kvinder i vejen mod uddannelse, arbejde og integration kan det være hensigtsmæssigt, at der knyttes kontakt til dette netværk og at aktiviteterne som iværksættes udspringer af dette netværk og fungerer som en udbygning af de aktiviteter, som disse kvinder i forvejen har i netværket. For andre beboere som ikke indgår i sociale netværk, kan integration i et eksisterende netværk eller i netværk opbygget gennem dette projekt været et første skridt på vejen til at bryde ensomheden og få mod på at få et arbejde eller komme i uddannelse. Opbygning af et netværk til og/eller mellem lokale aktører, så som foreninger, virksomheder og institutioner, og mellem boligselskab og kommune er afgørende for at opnå viden om og indsigt i området og projektet, give et bredt ejerskab i forhold til projektet og sikre en koordineret og effektiv indsats. Som et delprojekt under Løvvangsprojektet kan beskæftigelsesprojektet profitere af det netværk der i det store projekt er opbygget i lokalområdet. Netværket omfatter såvel boligforeninger, foreninger samt en række kommunale institutioner. En del institutioner i området har allerede nu givet tilsagn om at medvirke til og tage ansvar i en proces der kan være med til at afklare og opkvalificere ledige i området i deres vej til arbejdsmarkedet. 4
2.2 Lokaler, placering og indhold Beskæftigelsesprojektet skal have til huse centralt i afdelingen. Projektet skal præges af sin lokale placering og den fysiske ramme for projektet skal derfor have karakter af et Kvarterets hus, hvor man også kan komme og henvende sig med andre problemer end ledighed. I Kvarterets hus skal man ikke kunne løse alle problemer, men kunne guide beboerne videre til de rette hænder. Sideløbende med dette beskæftigelsesprojekt arbejdes der på at opstarte et sundhedsprojekt, også for hele Løvvangen men beliggende i afdeling 12. Det forventes, at der er store fordele ved fysisk at placere disse to projekter i samme hus. Beboere som deltager i sundhedsprojekter, eks. vægttab, afvænning m.v., kan få mod på at komme ud på arbejdsmarkedet og derfor søge vejledning og hjælp dertil i beskæftigelsesdelen. Eller omvendt kan en beboer, som gerne vil i beskæftigelse og har misbrugsproblemer kunne få hjælp gennem sundhedsprojektet. Det vil endvidere tilstræbes at Kvarterets hus også bliver det hus hvor eksisterende såvel som fremtidige beboeraktiviteter placeres. Hensigten med at integrere flere funktioner, som henvender sig bredt til alle beboere, er således i beskæftigelsesøjemed at opnå kontakt og tillid til beboere, som ellers ikke benytter de traditionelle jobformidlings- og beskæftigelsestilbud. I Kvarterets hus vil man derfor have særligt gode forudsætninger for at skabe kontakt og hjælpe de beboere, som har andre problemer end ledighed, og hvor en løsning af disse problemer er en forudsætning for opnåelse af beskæftigelse. 5
2.3 Den daglige bemanding og opgavefordeling Projektet skal være bemandet med personer ansat i henholdsvis boligselskab og kommune. Viser der sig særlige behov, kan andre fagpersoner (eksempelvis ungdomsuddannelsesvejleder) i perioder eller på bestemte dage være en del af bemandingen. I boligselskabet ansættes en jobformidler på fuldtid hvor de kommunalt ansatte jobkonsulenter over en 3-årig periode kommer til at udgøre 1,6 fuldtidsmedarbejder. Disse personer skal bestride forskellige opgaver men arbejde nært sammen og gensidigt bidrage med personlig og faglig sparring. Jobformidleren skal med udgangspunkt i afdelingen som helhed koncentrere sig om beboerne og have en god fornemmelse for behov såvel som hidtil oversete ressourcer, som i en lokal indsats kan sættes i spil. Jobformidleren skal derfor være opsøgende overfor beboerne og på denne måde fra begyndelsen skabe tillid og oplyse om projektet. På baggrund af denne personlige kontakt forventes det, at beboerne vil have lettere ved at henvende sig og få mod på at benytte det tilbud, som med projektet gives. Jobformidleren skal endvidere ud fra dette helhedsperspektiv fremme og støtte sociale aktiviteter, som på lang sigt kan betyde, at beboeren for lyst og mod til at påbegynde uddannelse eller beskæftigelse. Jobkonsulenterne har i kraft af sin tilknytning til kommunen den fornødne viden om den hjælp og de aktiviteter, som kommunen kan tilbyde. Da beboerne indgår frivilligt i de aktiviteter som iværksættes under dette beskæftigelsesprojekt, er det vigtigt, at selve myndighedsudøvelsen forbliver hos rådgiverne på jobcentrene. Jobkonsulenterne skal således med sin viden om tilbud og regler kunne informere beboerne om tilbud og krav, sammensætte særlige tilbud, formidle job og følge op ved kontakt til beboere som arbejdsgiver. En forudsætning for dette er god kontakt til beboerne og i høj grad også til de lokale institutioner og virksomheder, som er de potentielle praktik- og arbejdspladser for beboerne. Jobkonsulenterne skal således, med udgangspunkt i beboernes behov, arbejde på at inddrage de lokale virksomheder og institutioner som en aktiv medspiller, eventuelt i en form for netværk og/eller ved deltagelse i beboerrettede temamøder. 6
2.4 Forventede aktiviteter 2.4.1 Opsøgende, imødekommende og tålmodig Nogle beboere vil af forskellige årsager have svært ved selv at henvende sig i Kvarterets hus, hvorfor den opsøgende aktivitet er altafgørende for at opnå kontakt med beboere som ikke benytter de eksisterende kommunale jobformidlingstilbud. Den opsøgende aktivitet skal begynde lige fra projektets start, hvor jobformidleren meddeler sin ankomst ved at gå fra dør til dør for at tale med beboerne og dele information ud om projektet. Den opsøgende indsats målrettes det område, hvor der bor flest som er uden for arbejdsmarkedet, hvilket forventes at være i afd. 12. For nogle af dem som henvender sig i Kvarterets hus vil alene det at komme derhen være en stor overvindelse, hvorfor de skal modtages med imødekommenhed et håndtryk, en kop kaffe, tid til en snak mv.: små ting som kan gøre en stor forskel. For disse beboere vil en samtale med henblik på afklaring af fremtidige beskæftigelsesmuligheder langt fra være det første skridt. Der må i stedet udvises tålmodighed, hvor det at personen får mod på at komme tilbage må anses som en succes. 2.4.2 Afklaring og styrkelse af viden om arbejdsmarkedet, jobsøgning og jobsamtaler Ønske om at komme i job eller uddannelse vil således for nogen være noget der kommer med tiden, mens det for andre vil være et ønske fra første gang de henvender sig. I Kvarterets hus vil man i den situation kunne tilbyde en afklarende samtale, hvor beboeren kan konkretisere sine ønsker og hvor tidligere erhvervserfaring og uddannelse afdækkes. Dernæst kan der lægges en strategi for, hvorledes beboeren opnår sit mål, og hvis der er behov herfor kan Kvarterets hus bidrage med viden om uddannelser og arbejdsmarkedet og vejledning i jobsøgning og jobsamtale. 2.4.3 Kontakt til og match med virksomheder og institutioner Når en beboer skal ud på arbejdsmarkedet, er det jobkonsulentens opgave at matche denne beboer med det helt rigtige job og den helt rigtige arbejdsplads og sammen med beboeren finde ud af, hvordan dette opnås, hvilket kan ske: 7
1. gennem de tilbud om praktik eller regulære jobs som jobkonsulenten via sin kontakt til virksomheder og institutioner har adgang til. Jobkonsulenten tager i dette tilfælde kontakt til virksomheden eller institutionen som passer til beboerens ønsker og kvalifikationer og formidler kontakten mellem de to parter. 2. eller ved at der søges et job på ordinære vilkår. Jobkonsulenten eller jobformidleren kan her være behjælpelig med at finde de relevante jobannoncer, vejlede i at skrive en ansøgning, gå til jobsamtale mv. 2.4.4 Opfølgende arbejde Udover at beboerne altid er velkomne i Kvarterets hus, er det afgørende, at jobkonsulenten løbende følger op på, hvordan beboere, som er startet i praktik, job eller uddannelse, klarer sig i den nye situation. Nogen kan have brug for særlig støtte og vejledning og for andre kan det handle om at komme over i et andet tilbud, som er mere eller mindre krævende. 2.4.5 Temamøder Det kan vise sig relevant at samle beboerne til temamøder, som omhandler forskellige tematikker omkring beskæftigelse og uddannelse. Temamøderne kan tænkes tilrettelagt for beboere på vej til beskæftigelse og beboere som nyligt er kommet i beskæftigelse og de kan være rettet mod alle beboere og til andre tider mod enkelte grupper, som har særlige behov. Oplægsholderne til temamøderne kan være repræsentanter fra virksomheder og institutioner, som kan orientere om hvem de er, hvad de kan tilbyde og hvad de forventer sig af deres ansatte. På denne måde etableres der forbindelse mellem beboere og arbejdsgivere, hvilket kan være et afgørende skridt på beboernes vej mod arbejdsmarkedet. 8
3. Målgruppe Beboere i Løvvangen mellem 13 og 67 år, som frivilligt ønsker at gøre brug af tilbudet. I forbindelse med den opsøgende indsats vil der ske en prioritering i følgende række følge hvor a) har første prioritet: a) beboere som er særligt langt væk fra arbejdsmarkedet b) børn og unge som er opvokset i familier med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet eller som af andre årsager har særlig brug for støtte i forhold til uddannelse, fritidsjob mv. c) beboere som ønsker og kan varetage et ordinært arbejde 4. Mål Det overordnede mål er, at projekt bliver synligt for beboere såvel som de lokale institutioner, foreninger og virksomheder og at projektets aktiviteter bidrager til at flere i Løvvangs området bliver selvforsørgende. Det kan ske gennem rådgivning, vejledning, opsøgende arbejde og vidensformidling og skal bygge på frivillighed og den enkelte beboers egne ressourcer. Indsatsen skal fungere som supplement til bestående tilbud. a) I forhold til de beboere som er længst væk fra arbejdsmarkedet, skal der foretages en særlig indsats, således at de bevæger sig mod beskæftigelse og uddannelse. Der er tale om en lang proces, som ikke nødvendigvis fører til selvforsørgelse indenfor dette projektets tidsramme, men hvor forbedringer af den enkeltes trivsel i hverdagen er vigtige skridt på vejen hertil. For forældre er målet også at give dem den fornødne støtte og viden, således at de kan støtte deres egne børn på vejen mod uddannelse og beskæftigelse. b) I forhold til børn og unge som er opvokset i familier med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, er målet at give dem og deres forældre særlig støtte og vejledning omkring uddannelse og arbejdsmarked (fritidsjob), således at de på lang sigt er sikret bedre muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse. 9
c) I forhold til de beboere som ønsker og kan varetage et ordinært job, er målet at de hurtigt gennem jobkonsulentens kontakter til virksomheder og institutioner eller i kraft af hjælp til jobsøgning mv. kommer i ordinær beskæftigelse. 5. Succeskriterier At Kvarterets hus og aktiviteterne bliver synlige og kendt bredt i Løvvangs området og bliver benyttet af beboerne og at dette bidrager til, at de på sigt kommer i uddannelse eller beskæftigelse: 70 % af de beboere som benytter aktiviteterne og faciliteterne i Kvarterets hus foretager en progression hen imod selvforsørgelse. 6. Tidsramme 1. del: Første opsøgende fase, kortlægning af lokale ressourcer og behov, opstart af Kvarterets hus, etablering af netværk mellem lokale aktører og baggrundsgruppe. Varighed ¼-½ år varetages af jobformidleren. 2. del: Opstart af aktiviteter, dannelse af netværk mellem beboerne, etablering af samarbejde med de lokale institutioner og virksomheder. Varighed 2 ¾ år varetages af jobformidleren og jobkonsulenten. 10
7. Organisering 7.1 Baggrundsgruppe Samarbejdet mellem boligselskab og kommune skal være formaliseret i en baggrundsgruppe, som med deres lokale og faglige viden kan spare i forhold til udviklingen af projektet og igangsættelse af aktiviteter. Baggrundsgruppen skal referer til koordineringsgruppen bag projektet Forebyggende Boligsocial udviklingsplan. Efter de behov som viser sig skal der kunne tilføres nye medlemmer til gruppen. Til en start kan det anbefales at baggrundsgruppen udover jobkonsulenten og jobformidleren består af repræsentanter fra: Afdelingsbestyrelsen. Administrationen. Jobcenter Nordvest. Jobcenter Integration Sundhedsprojektet Netværkskoordinatorerne 7.2 Netværk af lokale aktører I forbindelse med det større Løvvangs-projekt, som dette beskæftigelsesprojekt er en del af, er der etableret en følgegruppe. Det er en åben gruppe, som på nuværende tidspunkt består af beboere, repræsentanter fra institutioner, erhvervsliv, de kommunale forvaltninger, foreninger, nærpoliti mv. 11