Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012



Relaterede dokumenter
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater

Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Resultater af analyser af vandprøver

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Næringsstoffer i vandløb

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED

Drænafstrømning til Højvads Rende

FREMTIDENS MILJØFORVALTNING

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Muligheder og udfordringer i efter- og

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf , fax ,

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Miljøeffekt på lavbund

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

Afgrødernes næringsstofforsyning

STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Økologi uden konventionel gødning og halm

Foreløbig konklusion:

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

GENOPRETNING AF FEJLBEHÆFTEDE KVÆLSTOF- OG FOSFORANALYSER I FERSKVAND

Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen

Nitrat retentionskortlægningen

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Intern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Økonomiske konsekvenser af mål for kvælstofudledning i vandområdeplaner

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Ekstensivering af lavbundsarealer

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Typetal for nitratudvaskning

Transkript:

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012

Session 2 Vandløb SIDE 2

Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug 3... 1. oktober 2012

Baggrund for drænvandsundersøgelsen Pres på grund af indsatskravene i Vandplaner Ønske om at kende den reelle udledning Ønske om at kende egne tal Ønske om at vise, at landbruget ikke er synderne 4...

Formål med drænvandsundersøgelsen Tal for udledning fra egne marker Næringsstofkoncentrationen i drænvand generelt Variationen mellem landskabstyper, jordtyper mv. Målte contra modelberegnede koncentrationer Målte koncentrationerne contra vandplaner

Lokaliteter i analyse I analysen af resultaterne indgår: Dræn (drænudløb, drænbrønd, afvandingskanal el. grøft, pumpebrønd el. station) Lokaliteter med minimum 3 prøvetagninger I alt 232 prøvesteder

Metode Målinger af koncentration af total-n, nitrat-n og ortho-p 3-5 gange i afstrømningssæsonen Ingen måling af den afstrømmende vandmængde Hvad kan man bruge det til Enighed om, at det giver et rimeligt sikkert udtryk for gns. N-koncentration over året

Gennemsnitlige koncentrationer, kvælstof Total-N (mg pr. liter) 35 30 25 20 15 10 5 Total-Nitrat-N Total-N Antal mg pr. liter Gennemsnit 232 5,8 6,7 Median 232 4,8 5,6 0

Variation i koncentrationsniveauer Georegion Total-N Antal mg pr. liter Thy 16 6,1 Nordjylland 77 5,5 Vestjylland 19 7,7 Himmerland 27 7,4 Djursland 12 7,8 Midtjylland 18 6,7 ST DK (Østjylland, Fyn, Sjælland, øvrige øer) 54 7,1 Nordsjælland 8 8,7 Bornholm 1 13,7

Højbund/lavbund Arealtype (svar fra deltagere) Antal Nitrat-N Total-N Nitrat-N af TN mg N pr. liter % Højbundsareal 111 7,0 7,6 93 Lavbundsareal (i ådal) 19 5,6 6,4 87 Lavbundsareal (ikke i ådal) Oplysning mangler 34 68 3,7 5,0 75

Den primære afgrødekombination Total-N Antal mg pr. liter Korn / Bar jord 46 6,1 Korn / Efterafgrøde el. udlæg 38 6,3 Korn / Mellemafgrøde 1 0,9 Korn / Vinterraps 10 6,5 Korn / Vintersæd 65 6,2 Frøgræs / Frøgræs 6 5,1 Raps / Vintersæd 11 10,5 Roer 3 4,0 Majs 7 13,0 Majs m. efterafgrøde 4 8,7 Kl.græs el. græs, slæt 19 7,0 Kl.græs el. græs, afgræsning 5 6,9 Vedv. Græs 4 4,5 Anden afgrøde 11 7,0 Udyrket areal, skov el. natur 2 6,5

Resultater i forhold til tidligere drænvandsundersøgelser Lokalitet Total-N (mg/l) Måleserie Jordtype Periode Højbund LOOP 1 (Lolland) 15,3 Landovervågningen Lerjord 2000/01-2010/11 (7,6 mg total-n/l - 111 dræn) LOOP 4 (Fyn) 12,9 Landovervågningen Lerjord 2000/01-2010/11 Lunding (Haderslev) 19,8 Statens Planteavlsforsøg Lerjord (JB6) 1998-2005 Næstved 12,7 Statens planteavlsforsøg Lerjord (JB6) 1998-2005 Silstrup 9,4 Statens Planteavlsforsøg Lerjord (JB6) 1998-2005 Åbenrå 4,7 Statens planteavlsforsøg Lerjord (JB8) 1998-2005 Lavbund LOOP 2 (Himmerland) 6,8 Landovervågningen Sandjord 2000/01-2010/11 (5,3 mg total-n/l -87 dræn) Højbund: 2011/12 konc. er kun 54 pct. af målinger i LOOP 2000-2010 Lavbund: 2011/12 konc. er kun 78 pct. af målinger i LOOP 2000-2010

Hvad skyldes de lave målte koncentrationer i drænene i fht. LOOP? Lave koncentrationer generelt i 2011/12 Få dræn i LOOP Forskel på udvælgelse af dræn fra LOOP Skal man give et bud på kvælstofkoncentrationen i drænvand i Danmark i 2012, må resultaterne fra moniteringen være det bedste bud!

Udledning gennem dræn i DK Jordtype Areal, 1.000 ha Afstrømning, mm Koncentration mg N/l Udledning pr. ha Samlet udledning 1. 000 ton N 1 Højbundsjord 1040 175 7,6 13,3 14 Lavbundsjord 260 500 5,3 26,5 7 1300 21 1) Til vandløbskant Udledning til marint miljø ved 10 pct. retention i ferskvand: 19

Hvad betyder de lave resultater? Er nitratreduktionen i de varierende grundvandsspejl omkring drænet større end forventet? Er retentionen på drænet jord undervurderet?

Rokker drænvandsundersøgelserne ved forudsætningerne for vandplaner? Generelt rokker drænvandsmålingerne ikke ved forudsætningerne for beregning af tilledning af kvælstof til det marine miljø. Men specielt i de umålte oplande bør drænvandsmålingerne bruges som input. 16...

Gennemsnitlige koncentrationer, kvælstof Total-N 35 Total-N (mg pr. liter) 30 25 20 15 10 5 0

Effekt af tiltag til reduktion af N-udledning Total N, mg/l Antal Procent Effekt af tiltag Under 2 33 14 Ingen 2-5 64 27 Meget begrænset 5,1-10 83 35 Begrænset 10-15 41 18 Rimelig Over 15 13 6 Stor

På en stor andel af det planlagte areal med ekstra efterafgrøder har det ingen effekt på N-udledningen

Drænvandsundersøgelsen viser: Stor variation i koncentration af kvælstof En stor del af variationen skyldes naturgivne forhold Ingen effekt af virkemidler på en stor del af arealet Stort behov for at se på kvælstoffjernelse (naturlig) i drænede systemer

Hvad kan drænvandsanalyser bruges til fremadrettet? Kortlægning af robuste/sårbare arealer Estimering af effekt af virkemidler Udpegning af lokaliteter til minivådområder Større forståelse af storskala N-dynamik Evt. dokumentation af udledningskrav overholdes på ejendoms/oplandsniveau