Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012

Relaterede dokumenter
Kompetenceudviklingskursus i

Hvem er vi? Ermela Dhimitri. Tine Kjøller Varmarken. Sygeplejerske 42 år Ortopædkirurgisk enhed nu Næstved, tidl. Ringsted Deltog med Ph.D.

Udviklingsprojekt i forhold til rehabilitering

SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Hoftenærfrakturer/THA. Tine, Åsa, Bettan & Hélène

Udvikling få viden til at virke!!!

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Sygeplejeintervention der virker! Klinisk Forskning I Sygepleje! BRITTA HØRDAM Seniorforsker, Ph.D, Cand Cur., SD.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Prohip- sundhed på tværs af Øresund. Projektet er blevet muligt takket være støtte fra Den Europæiske Regionale Udviklingsfond

Forskningsrådet DASYS Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

REHABILITERING af patienter med lungekræft

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Sundhedsaftaler

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Urinvejsinfektioner hos rygopererede patienter - måler vi altid det rigtige med KAD-pakken?

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Fremlæggelse ernæringsgruppen (BK) Did you feed your patient today?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Workshop DSKS 09. januar 2015

Afsnit M3, medicinsk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Coaching to Self-Care

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

IKAS. 4. december 2009

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Vision og strategi for sygeplejen

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Forslag og overvejelser fra en arbejdsgruppe under Seniorrådet

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med Hoftebrud

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Sundhedsbrugerrådet, 13. oktober Sundhedsaftaler i Region Syddanmark

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Workshop om SOSUassistenternes

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningsenheden for Rehabilitering Klinisk Institut, Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdelingen Odense Universitetshospital og Svendborg

Betydningen af relationer og relationsopbygning mellem patienter/borgere og sundhedsprofessionelle.

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for

VelfærdsTeknologiVurdering

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kvalitet. Dagens Mål

Når r den kliniske retningslinje er sendt ind til centret hvad så? s. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Pia Dreyer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Introduktion til. v. medlemmer fra arbejdsgruppen

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Disposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen

Storyline. - som pædagogisk tilgang til implementering

Udvikling og implementering af kliniske retningslinjer

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitet for og med patienten

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Skal uddannelsen af personale omfatte dagkirurgisk praksis?

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med collum femoris fractur inden udskrivning.

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

FREMTIDENS KLINISKE UDDANNELSE PÅ SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN

Fagprofil - sygeplejerske.

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Strategi for kompetenceudvikling for medarbejdere ved Radiografuddannelsen og CONRAD. Senest opdateret januar 2013

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Understøttelse af hjemmetræning i rehabilitering af geriatriske patienter med vestibulær dysfunktion

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Pensumliste Modul 12

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

Organisering af forskning i Området for Sundhedsuddannelser

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Transkript:

Alumnedag Campus Næstved 09-05 -2012 PROHIP Udvikling af et E-Health koncept på baggrund af kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personales kvalifikationer i Øresundsregionen indenfor rehabilitering og sundhedsfremme til borgere efter hofteoperation.

http://prohip.eu/

PROHIP Formål: - Udvikling af et E-Health koncept med fokus på: Nyeste evidensbaserede viden inden for rehabiliterende sygepleje Højt informationsniveau til borgere og fagfolk Maksimal udnyttelse af faglige ressourcer Nye velfærdsteknologier, gennemskuelighed og patientsikkerhed - Kompetenceudvikling af de sundhedsfaglige personale

Velfærdsteknologi forsyner (især) ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme, og borgere med handicap med velfærdsydelser ved at understøtte og forstærke fx tryghed, sikkerhed, dagligdags gøremål og mobilitet i den daglige færden. (kilde: Ældre Forum, oktober 2010)

Projektperiode: april 2010 april 2013 Partnere: University College Sjælland (lead partner) Ortopædkirurgisk afdeling, Næstved Sygehus, Sygehus Syd, Region Sjælland Geriatrisk afdeling, ortogeriatrisk afsnit, Slagelse Sygehus, Sygehus Syd, Region Sjælland Ortopædkirurgi, Lunds universitetshospital, Region Skåne Økonomi: 1.493.984 (ca. 11.140.000 kr.), heraf 746.992 (ca. 5.570.000 kr.) fra Interreg midlerne.

Leadpartner: University College Sealand Dept. Of Research and Development V./ Britta Hørdam, ph.d. lektor bho@ucsj.dk Projektpartnere VO Ortopedi, Skånes universitetssjukhus, Lund Sverige V./ Ami Hommel, ph.d. lektor, ami.hommel@med.lu.se Helena Eriksson, Bitr. Verksamhetschef Ortopædkirugisk afdeling, Sygehus syd Region Sjælland, Danmark V./ Niels Pedersen, ledende oversygeplejerske npr@regionsjaelland.dk

Projektets fokusområder: Kompetenceudvikling/ Klinisk og teoretisk uddannelse Binde regionerne sammen/e-baserede Aftagerfelt /E-Health koncept for rehabilitering serviceløsninger.

Kompetenceudvikling I Skåne er udvikling af personalets kompetencer indenfor kvalitetsovervågning og videreuddannelse på akademisk niveau i fokus. I Region Sjælland er fokus på patientinddragelse og medindflydelse prioriteret (joint venture programmet). Ligesom udvikling og kvalificering af de sundhedsfaglige grunduddannelser har stor bevågenhed.

Kompetenceudvikling i forhold til fagpersonale: Kliniske retningslinjer Dataindsamling Supervisor: Center for kliniske retningslinjer

Patientgrupper: Planlagte hofteoperationer Hoftenære lårbensbrud > 65 år. Udvikling af kliniske retningslinjer: Ernæring Forebyggelse af tryksår Forebyggelse af urinvejsinfektion Rehabilitering Forebyggelse af konfusion/delir

Arbejdsmetode Nedsættelse af arbejdsgrupper Danske / svenske referenceprogram Dansk / svensk praksis

Dansk svensk praksis Sygehus syd/danmark Bleer og scanning ved opvågning og 4t efter. Hvis 400 ml. urin - SIK og ellers ved residual urin over 100 ml Skånes universitetssjukhus, Lund, Sverige KAD anvendes rutinemæssigt. Fjernes hurtigst muligt men i praksis fjernes efter 2-3 dage.

Iagttagelse af en forskel! Praksisafvigelser! Ifølge referenceprogram bør KAD undgås ved hjælp af blærescanning!

Diskussion i gruppen! Er der fornuft i vores praksis? Anatomiske og fysiologiske overvejelser! Kateter forskrækkelse! Hypotese, at forekomster af urinvejsinfektioner er hyppigere ved SIK end ved KAD Etc.

Spørgsmålet der optog os: SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI?

Litteratur: Dr. T Balderi & F. Carli MD (2010), Urinary retention after total hip and knee Arthroplasty, Canada, Minerva Medica Copywright (review) Rita M Knight MS, RN, Vincent Pellegrini, Jr, MD, (1996), Bladder Management After Total Joint Arthroplasty, The Journal of Arthroplasty, Vol.11, No. 8, USA Niël-Weise BS, van den Broek PJ (2009), Urinary catheteter policies for short-term bladder drainage in adults (review), The COCHRANE Collaboration

SIK kontra KAD er der evidens for lavere forekomst af UVI? Clinical evidence for best practice bladder management is inconclusive!

Andre fund: Normal blærefunktion optræder hurtigere efter anvendelse af permanent kateter Signifikant forskel ved fjernelse af KAD inden for 48 timer Cost-benefit engangsmateriale arbejdstid etc.

Patientens perspektiv? Hvad er patientens behov i forhold til et vellykket rehabiliteringsforløb?

Patientberättelse som bygger på autentiska fall från forskningsprojektet Tjänsteinnovationer i vården med patienten i fokus http://www.kvalitetsregister.se/konferenser_5 /film-patientroster

http://prohip.eu/

E-Health koncept: 3 fokusområder: I forhold til patienter og pårørende I forhold til fagpersonale I forhold til interaktivitet

For borger/ patient og pårørende: Nyeste evidensbaserede viden og information i forhold til: Indgreb, prognose, forløb og rehabilitering Information om Ventetider, rehabiliteringsmuligheder, egen indsats i forhold til genoptræning, kost, hjælpemidler m.m.

E-Health konceptet: Her vil være links til: relevante hjemmesider, litteratur, patientforeninger, billedmateriale, instruktionsvideoer, net-working m.m.

For fagpersonale Nyeste evidensbaserede viden og information i forhold til: Indgreb, prognose, forløb, rehabilitering, forskningsrapporter Information om: Relevante netværk og konferencer f.eks. Efort konference http://www.efort.org etc.

Interaktiv fase: Oprettelse af et interaktivt rum, hvor patient og pårørende kan stille spørgsmål, få svar og gode råd Fordele: skabe tryghed og sikkerhed i dagligdags gøremål og mobilitet i den daglige færden aflaste sygehussystemet

Udviklingsprocessen af den teknologiske løsning kan følges på hjemmesiden http://prohip.eu/ Se f.eks. under videndeling: Hvilken viden, der er præsenteret på nationale og internationale prohip konferencer

OUTCOME: Regionen sikres dokumentation for patienters status ved udskrivning samt planlagt forløb fra sygehusafdeling. Kommunerne sikres dokumentation for patienters status ved udskrivning som grundlag for videre plan/rehabilitering. Patienterne får/har en livline en portal, hvor ny viden og har en faglig gruppe som de kan sparre med.

Stort arbejde at opstarte projekt Fremtidens udfordringer: Forsat koncept udvikling. Nedsættelse af arbejdsgrupper Samarbejde med og links til andre portaler Inddrage kommuner og regioner Patientgrupper aktiveres hjælp til selvhjælp

Tak for opmærksomheden!