Motivation for selvstændighed

Relaterede dokumenter
Iværksætterlystne studenter

Selvstændiges kreditforhold

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Iværksætterlyst i Danmark

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Motivation for selvstændighed

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Konjunkturanalyse 2. halvår 2011

ASE ANALYSE November 2012

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Kendskab til sociale ydelser

G-dages påvirkning af arbejdsgivere Evaluering af arbejdsgiverbetalte ledighedsdage

Selvstændiges kreditforhold

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Vækstplan DK Evaluering af vækstpakken fra små selvstændige

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Evaluering af regeringens vækstudspil

1033 medlemsvirksomheder har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er indsamlet i uge 3 og

BORGER- PANEL. At blive selvstændig lokker økonomien skræmmer. Maj 2015

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Tidligere lediges evaluering af beskæftigelsessystemet Nuværende praksis og Koch-udvalgets ændringsforslag

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

Bilag 3 til spritstrategien

Ref. MBH Selvstændige Djøf undersøgelser

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår

ASE ANALYSE Marts 2013

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

Ases forslag Marts 2016

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Efteråret Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

To ud af tre virksomheder samarbejder med elever og studerende

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Hovedresultater: Mobning

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Det siger FOAs medlemmer om frit valg, brugerinddragelse og personligt ansvar

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Analyse 18. december 2014

Overblik over udvalgte dele af undersøgelsen om faglige ledere

Temaspor: Faglærte og ufaglærte iværksættere

Nordjysk Uddannelsesindblik temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Køn, uddannelse og karriere

Klimabarometeret. Februar 2010

Interviewguide fokusgruppeinterview den. 8. November

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Madkulturen - Madindeks Rammer for danskernes måltider

[Det talte ord gælder] Samrådsspørgsmål H, stillet af Rasmus Horn Langhoff (S) og Kasper Roug (S) Spørgsmålets ordlyd:

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

FORBRUGERPANELET APRIL Forbrugerpanelet om rejserettigheder

43 pct. mener at skattesystemet for lønmodtagere er enkelt, mod tidligere 48 pct. i 2010 og 50 pct. i 2088.

Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

TRIVSELSRAPPORT 2012

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Selvstændig i CA. En undersøgelse fra CA a-kasse, november /10

ADFÆRDSANALYSE: HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT, MARTS 2018

Høj tilfredshed med offentlige erhvervstilbud i Region Midtjylland

Rapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018

Faktaark: Studiemiljø

Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2018

Mødekultur. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse. Marts Hovedresultater. Baggrund for undersøgelsen

Befolkningsundersøgelse om globalisering 2009

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Iværksætterledere: Gå på mod er afgørende

De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Kortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund

Stress er ikke kun et akademiker fænomen

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Hvordan køber danskerne på nettet?

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hurtigt i job som dimittend

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Muligheder frem for begrænsninger

Faktaark: Studieliv og stress

Transkript:

Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder flere interessante resultater. Der er en kraftig tendens til, at selvstændige kommer fra et hjem, hvor mindst en af forældre har drevet egen virksomhed. Seks ud af ti selvstændige kommer fra et hjem med mindst en selvstændig forælder. Blandt lønmodtagere kommer kun fire ud af ti fra et hjem med mindst en selvstændig forælder. De er en stor tiltro til, at uddannelsessystemet kan motivere til selvstændighed. 63 procent tror på, at større fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet vil have en positiv effekt på iværksætteriet. Kun 14 procent tror ikke, det vil være tilfældet. I samme kategori afslører undersøgelsen, at kun ca. hver femte blev præsenteret for det at være selvstændig og drive egen virksomhed i forbindelse med sin egen uddannelse. Kun ca. hver femte har benyttet offentlige rådgivningstilbud i forbindelse med opstart og drift af virksomhed. I forbindelse med det at drive virksomhed opfatter kun ca. hver femte det offentlige som en medspiller. 37 procent starter virksomhed op, før de fylder 30 år. 42 procent begynder at drømme om at stifte egen virksomhed, før de fulder 25 år. Undersøgelsens hovedresultater gengives i tekst og grafik nedenfor.

Selvstændighed går i arv Selvstændige kommer hyppigst fra et hjem, hvor mindst en af forældre har drevet egen virksomhed. Dette er tilfældet for seks ud af ti selvstændige. Blandt lønmodtagere kommer kun fire ud af ti fra et hjem med mindst en selvstændig forælder. Figur 1 viser resultater fra to separate undersøgelser, som er kørt sammen. Undersøgelserne er foretaget blandt hhv. selvstændige og lønmodtagere. Fig. 1 Er din far eller mor selvstændigt erhvervsdrivende, eller har en af dem været det? 60% 61% 40% 39% Selvstændige Lønmodtagere Figur 1 viser, at hvis forældrene er selvstændige, er der større sandsynlighed for, at børnene også bliver det. Det enslydende spørgsmål er stillet til både selvstændig og lønmodtagere i to forskellige analyser. Hvor 60 procent af de selvstændige angiver, at en af forældrene er eller har været selvstændig gælder dette kun for små 40 procent af lønmodtagerne.

Iværksætteri og uddannelse Seks ud af ti selvstændige kommer fra et hjem med mindst en selvstændig forælder. Blandt lønmodtagere kommer kun fire ud af ti fra et hjem med mindst en selvstændig forælder. Tendensen er kraftigere blandt mænd end kvinder, mens der ikke i tallene er signifikante udsving, når man ser på uddannelsesniveau. Datasættet afslører altså ikke tegn på, at forældrenes baggrund spiller en anden rolle blandt højtuddannede end blandt lavtuddannede. De er en stor tiltro til, at uddannelsessystemet kan motivere til selvstændighed. 63 procent tror på, at større fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet vil have en positiv effekt på iværksætteriet. Kun 14 procent tror ikke, det vil være tilfældet. I samme kategori afslører undersøgelsen, at kun ca. hver femte blev præsenteret for det at være selvstændig og drive egen virksomhed i forbindelse med sin egen uddannelse. Tallene afslører en forskel på denne tiltro alt efter, om ens forældre er selvstændige eller ej. Børn af selvstændige har i højere grad oplevet, at blive præsenteret for det at være selvstændig under uddannelsen end børn af lønmodtagere. Hvor 82 procent af lønmodtagerbørn ikke erindrer at være præsenteret for at drive selvstændig virksomhed gælder dette kun for 67 procent af de, som har selvstændige forældre. Tallene indeholder ikke i sig selv svar på, hvorfor forholdet er således. Fig. 2 Blev du i forbindelse med din uddannelse (seneste uddannelse på teknisk skole, handelsskoler, erhvervsskoler, universiteter, seminarier mv.) præsenteret for det at være selvstændig og drive egen virksomhed? Selvstændige forældre Ikke selvstændige forældre I alt 67% 82% 73% 26% 14% 21% Figur 2 viser, at kun hver femte selvstændig i forbindelse med sin uddannelse blev præsenteret for det at være selvstændig og drive egen virksomhed (grøn søjle). Deles tallene op således, at børn af hhv. selvstændige (blå søjle) og lønmodtagere (rød søjle) puljes hver for sig, viser det sig, at børn af selvstændige i højere grad end børn af lønmodtagere erindrer at være blevet præsenteret for drift af selvstændig virksomhed under uddannelsen.

Fig. 3 Er det din opfattelse, at et større fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet vil skabe flere iværksættere? 63% 14% Figur 3 viser, at 63 procent mener, at større fokus på iværksætteri i uddannelsessystemet vil skabe flere iværksættere.

Offentlig rådgivning og forholdet til det offentlige Kun en lille del af de selvstændige har benyttet offentlig rådgivning i forbindelse med opstart og drift af virksomheden. Ca. 10 procent flere kvinder end mænd har benyttet rådgivningen. Den hyppigste forklaring på ikke at benytte rådgivningen er, at man ikke har haft behov (42 procent), mens 36 procent ikke mente, der var rådgivning til stede, som passede til behovet. Denne forklaring kædes i fritekstsvar ofte sammen med, at man har startet virksomhed på et tidspunkt, hvor rådgivningen var langt mindre udbygget end tilfældet er i dag. Endeligt svarer 24 procent, at man ikke kendte til rådgivningsmulighederne. Det fremgår af en rapport fra Erhvervs- og Selvskabsstyrelsen fra 2010, at mere end halvdelen af de virksomheder, der har modtaget rådgivning fra det offentlige oplevede forløbet som besværligt (Nem vækst? / september 2010). Dette påpeges ikke i nævneværdigt omfang i nærværende undersøgelse. Spørger man til gengæld overordnet, om den selvstændige opfatter det offentlige som medspiller i forbindelse med at drive virksomhed svarer kun hver femte ja. Her er der altså tale om en udpræget skepsis. I relation hertil har ASE i tidligere analyser bl.a. belyst en række besværligheder ved at have det offentlige som kunde. Herunder problemer med betalinger mv. Fig. 4 Har du i forbindelse med din opstart eller drift af din virksomhed modtaget rådgivning fra det offentlige? (Væksthusene, kommunale erhvervscentre mfl.)? 80% 19% Figur 4 viser, at kun ca. hver femte har benyttet offentlig rådgivning i forbindelse med opstart eller drift af egen virksomhed.

Fig. 5 24% Hvorfor har du ikke gjort brug af den offentlige rådgivning? 42% 36% 7% Jeg vidste ikke, at man kunne få rådgivning via det offentlige Jeg har ikke haft brug for rådgivning fra det offentlige Der var ikke rådgivning tilgængelig, som jeg fandt passende til min virksomhed Andet Figur 5 viser, at hver fjerde selvstændig ikke vidste, at man kunne få rådgivning fra det offentlige. 36 procent vurderer, at der ikke var rådgivning tilgængelig, som passede til virksomheden. 42 procent angiver ikke at have haft brug for rådgivning fra det offentlige. Fig. 6 I forbindelse med at drive virksomhed, opfatter du da overordnet set det offentlige som en medspiller? 64% 21% Figur 6 viser, at kun hver femte opfatter det offentlige som medspiller i forbindelse med det at drive virksomhed.

Opstart og alder Knap 4 ud af 10 startede virksomheden mens de var under 30 år. Der er altså en udpræget tendens til, at man starter tidligt. Drømmen om at starte op former sig endnu tidligere. For hele 6 ud af 10 indfinder drømmer om at stifte virksomhed sig før de fylder 30. Fig. 7 Opstart af virksomhed Opstart af virksomhed 60 år eller over 0% 50-59 år 5% 40-49 år 20% 30-39 år 37% Under 30 år 37% Figur 7 viser, at 37 procent starter op, før de er fyldt 30. Fig. 8 Første gang drøm om at stifte selvstændig virksomhed 60 år eller over 55-59 år 50-54 år 45-49 år 40-44 år 35-39 år 30-34 år 25-29 år Under 25 år 1% 0% 2% 4% 7% 10% 13% 20% 42% Figur 8 viser, at 42 procent begynder at drømme om at stifte virksomhed, før de fylder 25.

Fakta om analysen Undersøgelsen er foretaget af ASE. 882 selvstændige har deltaget i undersøgelsen Data er indsamlet i uge 22-23 2011. Redaktion: Thomas Telving, Rasmus Gregers Pedersen og Mogens Folkmann Andersen. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse.