Forord I de kommende år vil den demografiske og økonomiske udvikling sætte den danske velfærdsmodel yderligere under pres. Danmark har en af verdens største offentlige sektorer og et tilsvarende højt skattetryk. Men samtidig har Danmark i en årrække haft en af de laveste vækstrater i den vestlige verden, og det bliver stadig sværere at finansiere velfærdsudgifterne. Den stramme økonomi og det stigende antal ældre vil i de kommende år betyde, at politikerne i stigende grad skal til at foretage en skrappere prioritering i velfærdsordningerne. Inden 2020 har regeringen en målsætning om at spare 12 mia. kr. ved en effektivisering af den offentlige sektor. Indførelse af velfærdsteknologiske løsninger er ifølge regeringen en af vejene til at opnå besparelserne. En digitalisering af velfærden i form af vasketoiletter i stedet for hjemmehjælp, telemedicinske konsultationer i stedet for besøg i ambulatorier eller hos egen læge samt online genoptræning er nogle af vejene til at nå besparelserne. I regeringens 2020-plan udrulles således forslag om, at velfærdsteknologi er på vej ind i velfærdsstaten med henblik på en erstatning af nogle af dens kerneydelser. Ovenstående stiller imidlertid store krav til det sundhedspersonale, der skal håndtere de nye udfordringer. Det er således ikke længere nok at have de faglige kompetencer i orden. Det at have gode teoretiske kundskaber, et godt hjerte og varme hænder rækker ikke længere. De sundhedsprofessionelle må forberede sig på et sundhedsvæsen i forandring og på, at de udfordringer, de møder fremover, kræver både faglige, menneskelige, innovative og teknologiske kompetencer. Det har da også betydet, at mange af de sundhedsfaglige uddannelser, der uddanner til sundhedsvæsnet i dag, har haft behov for at oprette nye fag og moduler. Flere uddannelsesinstitutioner har endog oprettet deciderede nye uddannelser eller toninger af uddannelser i retning af innovation og velfærdsteknologi. Forord 11
Der har imidlertid i processen med at uddanne og efteruddanne sundhedspersonale været en udtalt mangel på faglitteratur, der kunne belyse de udfordringer, som de sundhedsprofessionelle står i, og som de forventes at stå i fremadrettet. Der har været og er således et behov for litteratur, der belyser de faglige, menneskelige, økonomiske og teknologiske problemstillinger og udfordringer, som de sundhedsfaglige medarbejdere står over for i relation til indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger i sundhedsvæsnet. Initiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf. Juli 2013 Trine Ungermann Fredskild 12 Forord
Den første del af digitaliseringsbølgen i den offentlige sektor er godt på vej og flere steder fuldt implementeret. Man ved allerede i dag, at danskerne om få år skal online, hvis de vil skifte læge, forny deres kørekort, ændre adresse eller skrive deres børn op til vuggestue, og inden udgangen af 2015 skal 80 % af al kommunikationen mellem borgere og det offentlige foregå via internettet. Til den tid vil tusindvis af danskere måske også sidde hjemme og modtage undervisning, idet onlineundervisning breder sig med lynets hast (Gjertsen og Rytgaard 2013; MandagMorgen 2013). Til den tid kan borgerne stadig møde op hos den praktiserende læge, men de kan måske også få videoadgang til den praktiserende læge hjemmefra. En del danskere er allerede nu hoppet på bølgen med selftracking eller quantified self, hvor de anvender teknologi til at måle forskellige kropsfunktioner. Det kan være med henblik på at forbedre deres kondition, deres sundhed generelt eller bare af interesse. Via forskellige programmer, som kan hentes online eller via apps, opsamles data om søvnrytme, madvaner, puls og motion. Data kan analyseres på computeren derhjemme, og der kommer advarsler, hvis tallene peger i retning af fx en livsstilssygdom. Herigennem kan brugeren blive opfordret til sundere livsstil og vaner. På samme måde kan man online genoptrænes efter sygdom og spare turen til fysioterapeuten. Projekter viser, at kronisk syge allerede i dag ikke nødvendigvis skal tage på hospitalet for at blive behandlet for deres rygerlunger eller diabetes. De kan via telemedicinske løsninger få behandling i hjemmet og således undgå indlæggelse. Onlinekonsultationer kan samtidig være medvirkende til en øget bevidsthed hos den kronisk syge og dermed være med til at holde sygdommen under kontrol. Ældre kan i dag udnytte den nyeste velfærdsteknologi til at få gjort rent, blive vasket og komme ud af sengen. Dette medfører, at den 13
enkelte borger i større grad inddrages, og at hjemmesygeplejersken og social- og sundhedsassistenten skifter roller fra at yde omsorg og pleje til at hjælpe borgerne til selv at betjene sig af de teknologiske løsninger og til selv at løse problemerne. Der er altså mange initiativer i gang, og flere er på vej. Udviklingen inden for digitalisering, sociale medier og ny teknologi går hurtigt og kommer til at spille en stor rolle i fremtidens sundhedsvæsen. Ifølge regeringen kan indførelsen af teknologiske løsninger i sundhedsvæsnet spare samfundet for milliarder af kroner, og den enkelte borger skal i højere grad inddrages i egen velfærd. Samtidig kan private virksomheder i samarbejde med det offentlige via innovative metoder udvikle nye teknologiske løsninger, der kan testes med henblik på implementering. Alt dette er bare en lille del af det, som det danske sundhedsvæsen kan forvente at stå over for i de kommende år. I bogen Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet bidrager 11 forfattere med at belyse ovenstående fra forskellige vinkler. Forfatternes baggrund er vidt forskellig og spænder fra det sundhedsfaglige felt over det politisk administrative felt til forskning og uddannelse. I kraft af de forskellige faglige perspektiver, der er repræsenteret af forfatterne til denne bog, bidrager den via en bred vifte af forskellige indgange til velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet med spørgsmål og svar til mange af de udfordringer, som sundhedsvæsnet står over for. Bogen er inddelt i to dele med i alt 11 kapitler. Den første del omhandler de overordnede rammer omkring velfærdsteknologi og telemedicin, herunder definitioner, politiske og administrative rammer, økonomi, diskurser samt organisatoriske muligheder og begrænsninger. Bogens anden del omhandler det mere konkrete arbejde med velfærdsteknologi og telemedicin, herunder innovation, living labs, frontpersonalets betydning for indførelsen af velfærdsteknologi samt patientoplevelser. I det følgende præsenteres kort de enkelte kapitler for at give læseren et indtryk af indholdet i den samlede bog. Bogen er som nævnt delt op i kapitler, med hver sin vinkel på velfærdsteknologi og med hver sit tema. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, men bogens opbygning gør, at det giver god mening at læse kapitlerne i den angivne rækkefølge. Læser man kapitlerne uafhængigt 14
af hinanden, kan det være en fordel at begynde med kapitel 1, idet dette kapitel introducerer og afgrænser begrebet velfærdsteknologi. Første del af bogen Det første kapitel giver en generel introduktion til begrebet velfærdsteknologi og til de forudsætninger, der har gjort teknologien mulig. Det vises, at velfærdsteknologi langtfra er et entydigt begreb. Der er mange interessenter på området, og der er således efterhånden mange, der har skabt deres egen fortolkning af begrebet velfærdsteknologi. Dette har betydet, at mange indirekte har forsøgt at præcisere, hvad teknologien primært bør fokusere på. Kapitlet fremstiller et udpluk af de løsninger, der findes i det danske sundhedsvæsen i dag, og afsluttes med en perspektivering af, hvad der er under udvikling, og hvad man således kan forvente i fremtiden. Kapitel 2 omhandler de politiske og administrative rammer omkring velfærdsteknologi. Det indledes med en præsentation af regeringens kvalitetsreform fra 2007, hvor et af punkterne var målrettede investeringer i arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejdsformer. Herfra bevæger fremstillingen sig over i de øvrige nationale tiltag, herunder fonde, puljer, strategiske partnerskaber og forskningsprogrammer, der alle er medvirkende til, at Danmark i dag er førende på velfærdsteknologiområdet. Desuden beskrives et udpluk af de forskningsprogrammer og uddannelsestilbud, der findes på området. Kapitel 3 beskæftiger sig med de sundhedsøkonomiske vinkler på velfærdsteknologi. Det indledes med en problematisering af de økonomiske argumenter, der ofte bringes i anvendelse, når velfærdsteknologi drøftes. Spørgsmål som: Er de økonomiske beregninger, der ligger til grund for indførelsen af velfærdsteknologi, velbegrundede og robuste? Hvad er de underliggende antagelser, og hvor veldokumenterede er de? Herefter følger en gennemgang af omkostningseffekt-analyser og businesscase-analyser. Kapitel 4 diskuterer de diskurser om velfærdsteknologi, der er fremherskende i dag. Kapitlet forsøger gennem en Foucault-inspireret analyse af de fremherskende diskurser at tilvejebringe en mulig for 15
klaring på mange af de sundhedsfaglige medarbejderes forbehold over for indførelse af velfærdsteknologi. Kapitlet gør opmærksom på, at de dominerende diskurser på området, nemlig den politiske og den teknologiske, dominerer den sundhedsfaglige. Som følge heraf har den sundhedsfaglige diskurs svært ved at blive hørt. Kapitel 5 beskriver de organisatoriske muligheder og begrænsninger, der er i spil, når man taler om velfærdsteknologi. I kapitlet præsenteres organisationsteoretiske analyser med udgangspunkt i Leavitts organisationsmodel. Fra såvel engelske som danske forskningsprojekter gives der eksempler på organisatoriske muligheder og begrænsninger i relation til implementeringen af velfærdsteknologi. Anden del af bogen Kapitel 6 handler om bruger- og medarbejderdreven innovation. Det indledes med en afgrænsning af begrebet innovation i forhold til beslægtede begreber. Begrebet innovation defineres, og det beskrives, hvad bruger- og medarbejderdreven innovation er. Der gives flere eksempler på, hvordan patienter og medarbejdere har været medudviklere på innovative tiltag på det velfærdsteknologiske område. Kapitel 7 handler om living labs og om, hvad de kan anvendes til. I kapitlet beskrives living labs både som en fysisk ramme for velfærdsinnovation og udvikling af velfærdsteknologier og som en metode til innovation af velfærdsteknologier. Foruden den generelle teoretiske præsentation af begrebet living lab inddrages i kapitlet Living Lab Sønderborg som et eksempel på en kommunes prioriteringer og valg for at støtte op omkring udvikling og anvendelse af velfærdsteknologi. Fordele, ulemper, fokusområder og udviklingsperspektiver diskuteres med baggrund i Living Lab Sønderborg. Kapitel 8 omhandler den forandringsproces, som indførelse af velfærdsteknologiske løsninger indebærer. At indføre sådanne løsninger kræver frontpersonalets accept for at lykkes. En af vejene til at fremme accepten af teknologien er en hensigtsmæssig kommunikation om 16
kring velfærdsteknologi i hverdagen. Kapitlet gennemgår forskellige teoretiske overvejelser om kommunikation og eksemplificerer kommunikationens betydning for accepten af de teknologiske løsninger. Kapitel 9 beskriver, hvorledes udsigten til et øget antal borgere/patienter, der kræver rehabilitering for at kunne genvinde størst mulig normal funktion, kombineret med, at andelen af den erhvervsaktive befolkning falder, får betydning for fremtidens genoptræningsopgaver. Kapitlet belyser, med udgangspunkt i compliancebegrebet, hvorledes inddragelse af teknologi i forhold til genoptræning kan være et bud på, hvordan man i fremtiden kan løse forskellige genoptræningsopgaver. Kapitel 10 beskriver, hvordan patienterne oplever velfærdsteknologi. Med udgangspunkt i projekt TELEKAT og projekt Teledi@log diskuteres patienternes oplevelser af de velfærdsteknologiske løsninger. Kapitlet diskuterer også de begrænsninger, som teknologien kan medføre, samt de etiske overvejelser, der er forbundet med indførelsen af teknologiske løsninger. Kapitel 11 tager udgangspunkt i en beskrivelse af forskningsprojektet Det Virtuelle Hospital. Visionen med hospitalet var at erstatte nogle af hospitalets kerneydelser til patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse) med telemedicinsk teknologi. Behandlingen skulle således gøres uafhængig af tid, sted, rum og afstand. Forskningsprojektet er afsluttet i 2012, og i kapitlet beskrives den del af projektet, der fokuserer på patienternes kognitive formåen og helbredsrelaterede livskvalitet i relation til netop dette telemedicinske koncept. Som nævnt kan bogen læses i sammenhæng, men kapitlerne kan også læses enkeltvis. Det anbefales dog, at man læser hele bogen, hvis man ønsker et nuanceret perspektiv på velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. I kraft af bogens bredde og forfatternes forskellige faglige fundamenter som udgangspunkt for deres kapitler giver bogen samlet en bred indføring i velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet. 17
Referencer Gjertsen MN, Rytgaard N 2013. Regeringen ruller robotterne frem. Jyllands- Posten 19.3.2013, s. 8 9. Mandag Morgen 2013. Omstillingssamfundet. Temanummer. Mandag Morgen, Navigation; vol. 07, s. 2 116. 18