Elevbeskrivelse og statusrapport over Anne Sofie Padkjær Thor Straten



Relaterede dokumenter
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Børnehavens lærerplaner 2016

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

Læringsmål og indikatorer

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Musen Logbog Forår Underviser: Bente Gliese Specialbørnehaven: Platanhaven

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Øresundsskolen. Carl Nielsens Allé København Ø Tlf

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Velkommen til STU-Lundvej. Du får noget i rygsækken

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

ELEVBESKRIVELSE. Thor er en god og inspirerende elev at have i klassen, og er yderst vellidt af såvel voksne som elever.

Dagplejen Åby: Velkommen til onsdagsgruppen:

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Mål og indikatorer på vej mod to år

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Red Hill Special School

Min familie består af min kæreste Jens-Peter og vores 2 dejlige piger Sarah (2008) og Johanne (2011).

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Hvad gør mig glad i skolen?

Sæson 2014 / Ubberud. Gymnastik afdeling

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

Pædagogiske læreplaner for Engskovgård.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Fokus på det der virker

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Mål for børnehaveklassen

KOM TIL GYMNASTIK, ZUMBA OG BOKSNING I TØRRING

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Spørg mig om noget Partner Støttet Auditiv Scanning (PSAS) Af: Trein Bojsen, Annemette Seigneuret, Nina Schou.

Læreplan for vuggestuegruppen

Din tilfredshed med institutionen

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Snak om det Undervisningsmateriale til indskolingen

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Sammenfattet BMV er 2011 Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø077. Blommevej 40. DK -

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Nyhedsbrev fra SFO august 2013

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogiske læreplaner i praksis

Guldsmeden en motorikinstitution

Vision, værdier og menneskesyn

SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

ELEVUNDERSØGELSE. Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar

Spørgsmålene du skal svare på handler især om, hvordan du har det i og udenfor skolen.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Om besvarelse af skemaet

Om forskellige SOFUS'er for Fiberline Composites A/S af Asbjørn Lønvig

Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.

Hvad er baggrunden for projektet med ASK-klassen?

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Pædagogiske læreplanstemaer. Børnehaven kernehuset

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Introduktionsmappe. Møllehuset. Møllehusets introduktionsmappe Side 1. PDF created with pdffactory trial version

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Transkript:

Elevbeskrivelse og statusrapport over Anne Sofie Padkjær Thor Straten Elevbeskrivelse og status Undervisningens rammer Anne Sofie (Fie) har de sidste 3 år været i ungdomsafdelingen på Rosenvængets Skole. Fie startede i U1, men vi valgte i samråd med forældrene at lave et byt på to elever efter sommerferien i år. Ungdomsafdelingens elever er fordelt på 5 basisgrupper: U1-U5. Fie undervises nu i basisgruppe U3, som består af 5 elever, og hun er faldet utroligt godt til. Fies undervisning veksler mellem individuel undervisning, undervisning i større eller mindre grupper samt deltagelse i fælles aktiviteter for alle ungdomsafdelingens elever. I emneuger og under musicalen deltager Fie i aktiviteter for alle skolens elever. Fie følger U3 s skema med morgenmøde, basistimer, sing along, motorik, dans på tværs og varmtvandssvømning. Personlige karakteristika Fie er en glad pige med multiple funktionsnedsættelser. Hun sidder i kørestol og skal have hjælp til alle praktiske gøremål. Fie skal have hjælp til af- og påklædning, hun bruger ble og skal skiftes flere gange dagligt. Fie skal have hjælp til spisning, hun kan selv føre en gaffel med mad til munden og drikker selv af et plastikkrus. Hun skal også have hjælp til at til at bevæge sig rundt, men kan selv køre rundt i sin kørestol, hvis der ikke er forhindringer på hendes vej, og hun kører gerne på opdagelse. Fie skal også i ståstativ flere gange ugentligt for at rette sin ryg ud. Fie har en kromosonanomali på 1. kromoson, er generelt hypoton (slap) i sin muskulatur, har bevægelsesindskrænkninger i led og en kyfose i ryggen med deraf følgende nedsat lungefunktion. Fie får C- pap maske ca. hver tredje time hele dagen. Fies sekret er blevet tykkere og mere sejt efter en længere sygdomsperiode i 2008, og hun har svært ved at hoste det op, og det kan resultere i opkastning. Fie er meget sårbar overfor infektioner og bruger ofte elefanthue for at skåne sine sarte ører. Fie har tendens til vægttab i sygdomsperioder og er psykisk påvirkelig, når kendte voksne forsvinder fra hendes hverdag. Fies smertetærskel er meget høj, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at hun ikke får ben eller fingre i klemme eller lignende. 1

Fie gør følgende ting: reagerer på, hvad der bliver sagt til hende og omkring hende viser følelser med mimik og lyde og rysten på hovedet udtrykker sig med lyde vælger aktiviteter med lyde, mimik og bevægelser Fie kan lide: sang og musik, deltage i sing along at lytte til lydbånd med dramatiserede historier at se gamle musicalvideoer varmtvandssvømning når man laver sjov med hende tæt kontakt med en voksen omkring sang og musik at køre på opdagelse i ungdomsafdeling Fie kan ikke lide: at køre langt i bus når der sker for mange forskellige ting på kort tid at have elefanthue på, men det er nødvendigt for at undgå infektioner når der er mange ukendte mennesker Fie skal have hjælp til al af- og påklædning Fie skal have hjælp til spisning, og hendes mad skal skæres i stykker, for at hun bedre kan synke den Fie bruger ble og inkontinens badebukser og analprop under svømningen Hjælpemidler Kørestol Ståstativ Sociale funktioner Fie har det godt i skolen og er generelt en glad og tilfreds pige. Hun elsker musik og sang, det er helt klart indgangsvinklen til at komme i kontakt med Fie. Fie er nemlig også en selektiv pige, og hun vælger sine voksne med omhu. Fie vil meget gerne socialt samvær med især nære voksne, men søger også socialt samspil med kammerater, der spiller eller lytter til musik. Fie skal føle sig tryg ved sin samspilspartner, inden hun åbner op og deler oplevelsen med vedkommende. Fie knytter sig til få voksne, og samspillet med dem er primært baseret på musik, sang, nussen og tumlen på gulvet. Fie fremstår som en glad pige, der dog også kan være både vred, stædig og ked af det. Hun ved udmærket, hvad hun gerne vil og søger 2

gerne selv ind i lokalet med sin båndoptager, hvis undervisningen ikke interesserer hende. Fies valg af aktiviteter og kontakt til andre mennesker er meget lystbetonet. Hun kan godt lide at gå på opdagelse enten i sin kørestol eller ved at rumpe sig frem på gulvet. Fie kan indgå i både dyadisk og triadisk samspil med de nære voksne, og hun nyder også at være med i morgensamlingen i klassen, hvor der bliver snakket om, hvad de forskellige har lavet, og hvad der skal ske i løbet af dagen. Sprog og kommunikation Fie kommunikerer med omgivelserne ved hjælp af lyd, gestus, kropssprog og mimik. Fie ryster hovedet fra side til side og klapper i hænderne, når hun er glad og som ja / bliv ved -tegn. Fie kan også rive sig selv i håret som tegn på, at hun er glad og gerne vil mere af samme aktivitet eller have mere at spise. Fie kan også sidde og slå sin venstre hånd mod bordkanten, for at vise hun er utålmodig, specielt i spisesituationen, hvis maden ikke er klar. For at Fie fortsat har lyst til at udvikle sine kommunikative kompetencer, er det vigtigt, at hun altid bliver taget alvorligt. Hun skal opleve positiv feedback på sit udspil, og hun skal derigennem opleve, at hun får indflydelse på sin hverdag. Kommunikation med Fie er samarbejde og samoplevelse. Fies formål med kommunikationen er følelsesmæssigt (sidde tæt få og give kram), genstandsrettet (tage ærtepose eller andet referenceobjekt) og endelig erkendelsesmæssigt (ønske en bestemt sang ved at udvælge et billede eller sige ja med smil). Fie kan også indgå i samspil, hvor der er kammerater tilstede og more sig sammen med dem. Faglige funktioner Fie deltager i morgensamling sammen med resten af eleverne i U3. Her bliver dagens skema sat på tavlen, og der bliver lagt vægt på, hvad hver enkelt elev skal i de forskellige timer. Til sidst snakker vi om, hvad den enkelte elev har oplevet siden sidst. Fie deltager i basistimerne, der primært er tilrettelagt efter den enkelte elevs behov, og Fie nyder at være sammen med en voksen om sang og musik eller se en af de gamle musicals på dvd eller endelig se musikvideoer på youtube. Derudover deltager Fie i fællesmøde for hele ungdomsafdelingen og nyder de sange, der bliver sunget. Om onsdagen er der dans på tværs i gymnastiksalen sammen med resten af ungdomshuset, og Fie nyder det. Der bliver danset både på række og i rundkreds, og Fie er helt med. Om torsdagen er der sing along fælles med U2, og Fies foretrukne plads er ved siden af Bettina ved 3

klaveret. I motorik om tirsdagen er Fie med på gulvet til forskellige øvelser og kører på gulv el-cykel ( spasmeknuser ). Endelig er Fie for nyligt kommet med til varmtvandssvømning på Viborghus, og hun nyder meget at komme i det varme vand og bruge sine arme og ben og flyde i vandet. Desuden får Fie lungefys. og udstrækning et par gange om ugen i skoletiden, for at bevare sin ledbevægelighed og derved sit nuværende funktionsniveau. Det er ligeledes vigtigt, at Fie kommer ud af sin kørestol og ned på gulvet eller op i sit ståstativ for at rette hendes ryg ud. Det er vigtigt, at vi møder Fie, der hvor hun er, og vi skal tage udgangspunkt i det, hun gerne vil, for at udvikle og udvide hendes interesseområder. Vi skal være tydelige i vores samspil med hende. Dannelsesmål: Fie skal opleve sig forstået og opleve at have indflydelse på forskellige sammenhænge, således at hun bevarer sit initiativ til at kontakte andre børn og voksne, og så hun bevarer sin nysgerrighed til at opsøge aktiviteter. Faglige mål: Fie skal have oplevelser og sanseindtryk af mange forskellige slags: Naturen, koncert, biograf, teater, massage og fodbad. Fie er meget visuel, auditiv og taktil, og det er på det plan, vi skal bearbejde oplevelser sammen med hende. Fie skal have mulighed for at have indflydelse på, hvad hun vil lave, dvs. hun skal have mulighed for at vælge mellem flere aktiviteter. Det er også meget vigtigt fortsat at sikre bevægelighed i leddene ved hjælp af udstrækning, ståstativ, motorik og varmtvandssvømning. Færdighedsmål: Fie skal deltage i forskellige motoriske aktiviteter og have mulighed for at bruge sin krop ved at komme ud af kørestolen. Fie skal have mange sanseoplevelser såvel i klassen som udenfor. Arbejde med Fies flydefunktion i varmtvandsbassinet Give Fie mulighed for at vælge sange ved hjælp af konkreter, mediamixerprojekter eller Palettoen. 4

Perspektiver Det er vigtigt at få udredt og beskrevet Fies nuværende kommunikative udtryksformer, så hun stadig bliver taget alvorligt, og så omgivelserne reagerer på hendes kommunikative udspil efter Rosenvængets Skole. At forstå Fie kræver indlevelse i hendes hverdag og verden og kendskab til hendes kropsbårne udtryk. Det er vigtigt at tolke Fies udspil kommunikativt. Kommunikation med Fie er som nævnt samarbejde og samoplevelse, og det udvikler hende som menneske at blive taget alvorligt og blive forstået. Det er også vigtigt at få aftalt en kort praktik og en afleveringsaftale med modtagende institution, så overgangen fra Rosenvænget til aktivitetstilbud bliver så naturlig som muligt, og for at undgå at Fie får en psykisk ustabil periode med evt. spisevægring med vægttab til følge, når de kendte voksne forsvinder fra hendes hverdag. Efter Rosenvænget hvad så? Bosituation og aktivitetstilbud. Fies forældre håber, at der kan findes et tilbud til Fie med et kombineret bo- og aktivitetssted, da Fie har et særligt behov for pleje, omsorg og behandling i døgnets 24 timer. Alternativt håber forældrene, der er plads til Fie på aktivitetshuset Ekkohøj, og at der snarest findes et passende botilbud til Fie. Det er vigtigt, at forældrene føler sig trygge ved det nye sted, hvor Fie skal være, og at de hurtigt kan se, at Fie har det godt. 5