$ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23
$ % ' ' $%% % $ ' ' $ % '
) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) +
Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test anvendes som pædagogisk redskab Af Lise Mayland, proceskonsulent, i samtale med viceskoleleder Bettina Kallenbach Liv i Skolen 3 2007 22 De første erfaringer med afviklingen af de nationale test er gjort landet over. På Dalmose Centralskole i det sydlige Sjælland har man blandt personalet diskuteret, hvorledes kravet om de nationale test bedst muligt kan indgå som et pædagogisk redskab, der kan understøtte den daglige praksis. I denne samtale fortæller viceskoleleder Bettina Kallenbach om de diskussioner, overvejelser og hidtidige erfaringer, som skolen har gjort sig i forbindelse med afviklingen af test og elevplaner, bl.a. at ledelsen tager ansvaret for den praktiske afvikling. Ministeriets intentioner og skolens værdier Kravet om at afvikle de nye nationale test er kommet fra centralt hold og er dermed ikke til diskussion. Alle skoler skal teste eleverne, og udfordringen består på skolerne i, hvorledes man bedst udfører denne opgave. - Det er noget vi skal, og derfor må vi som skole se på, hvordan vi vil gøre det, så det giver bedst mulig mening, siger Bettina Kallenbach. På Dalmose Centralskole har man valgt at hilse testene velkommen som ét blandt mange pædagogiske redskaber, der kan anvendes i forhold til at skabe den bedst mulige skolegang for eleverne. For at testene skal give mening, har det
Formålet må være at finde ud af, på hvilke områder den enkelte elev skal støttes i den videre læreproces. Bettina Kallenbach er lærer og viceskoleleder på Dalmose Centralskole været nødvendigt forinden at diskutere, hvordan man vil anvende testene, samt hvorledes den konkrete afvikling har skullet foregå. - Vi har valgt at fortolke på ministeriets intentioner og har truffet nogle beslutninger, der stemmer overens med vores pædagogiske synspunkter og værdier her på skolen, fortæller Bettina Kallenbach. - Dette har f.eks. betydet, at vi fra ledelsens side har forsøgt at tage os af de praktiske udfordringer, der er forbundet med afviklingen af testene. Hvis lærerne skal koncentrere sig for meget om, hvorvidt lokalet er i orden, og om teknikken virker, er der ikke meget plads tilbage til at forholde sig til de pædagogiske perspektiver, som kan være forbundet med testene. - Det er i testsituationen faglærerens opgave at skabe en kobling mellem den undervisning, eleverne har gennemgået i årets løb og de spørgsmål, som stilles i testen. Testresultaterne bør være et spejl af den enkelte elevs reelle viden indenfor et givent område. Formålet må være at finde ud af, på hvilke områder den enkelte elev skal støttes i den videre læreproces, siger Bettina Kallenbach. Derfor har Dalmose Centralskole også besluttet, at relevante hjælpemidler er tilladte, i det omfang de afspejler den daglige undervisning. Testsituationen skal afspejle undervisningen Bettina Kallenbach er ikke i tvivl om, at hvis testene skal give mening og kunne bruges til noget, er det vigtigt, at selve testsituationen kommer til at ligge så tæt op ad den daglige undervisning som muligt. - En testsituation bør ikke være noget kunstigt eller omgærdet med nogen form for mystik. Det bør være en situation, hvor eleverne har mulighed for at gennemføre testene med de nødvendige redskaber, siger hun. Derfor har skolen valgt at prioritere tilstedeværelsen af faglæreren, når testene afvikles. Denne hjælper eleverne med at besvare spørgsmål og uklarheder forbundet med testene, således at eleverne ikke misforstår selve testen, som jo også er en ny situation for dem. 23
Testsituationen ligge så tæt op ad den daglige undervisning som muligt. En af de ting, der har været diskuteret inden testafviklingen har været, om det er tilladt at høre musik, mens man tager testen. - Vi er en skole, hvor flere lærere i det daglige underviser ud fra elevernes forskellige læringsstile. Fra teorien ved vi, at nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen, når vi siger den skal afspejle den daglige praksis så meget som muligt, forklarer Bettina Kallenbach. Skolens holdning og måde at tackle de nye krav på har skabt ro for både lærere og elever. - Alle har naturligvis været påvirket af det nye, men vi har valgt at sige, at det er et prøveår, og det er tilladt at høste så mange erfaringer som muligt med henblik på at justere til det bedre, siger Bettina Kallenbach. Testresultaterne er en del af elevplanen Også elevplansarbejdet er under udvikling på Dalmose Centralskole. I forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte anvendes i løbet af året forskellige evalueringsredskaber, blandt andet portfolio og logbogsskrivning. Testresultaterne er således én blandt flere evalueringer, der alle er med til at danne et billede af elevens standpunkt. Bettina Kallenbach mener imidlertid, at det er ærgerligt, hvis resultater og standpunkt får lov at fylder for meget i elevplanen. - Testresultater og den løbende evaluering bør anvendes fremadrettet. Vi må ikke miste det pædagogiske perspektiv og lade test og elevplaner bliver en gentagelse af det gamle karaktersy- Undgå papegøjeundervisning Det danske skolesystem har en lang tradition for metodefrihed, og kravet om test er mange steder forbundet med bekymring i forhold til, at der fremover undervises i test. Liv i Skolen 3 2007 24 - Kan man undgå, at testene bliver styrende for undervisningens indhold? - Det er klart at testene har en afsmittende effekt i forhold til undervisningen. Det er svært at undgå. Men testene er jo baseret på Fælles Mål, som vi i forvejen er forpligtet på at undervise i. Der er stadig fri fortolkning i forhold til måden, man tilrettelægger sin undervisning på. Undervisningens indhold fastlægges først og fremmest i lærernes årsplaner. Her har teamet en vigtig opgave i forhold til at udvælge indhold og metode i relation til den læring, man ønsker at opnå med undervisningen. Det er vigtigt fra årets start at have gjort et ordentligt fodarbejde. Herefter bliver det nemmere at detailplanlægge de konkrete undervisningsforløb. Således sikrer man sig kvaliteten og undgår papegøjeundervisning, siger Bettina Kallenbach.
Det er klart, at testene har en afsmittende effekt i forhold til undervisningen. stem, hvor karakteren var mere vigtig end progressionen og udviklingen, siger hun. Derfor ser hun blandt andet portfolien som en meningsfuld evalueringsmetode. Portfolien kan både dokumentere elevens udvikling samt være afsæt for nye læringsmål og tiltag, der kan støtte elevens læreproces. Portfolien kan således både anvendes i den daglige undervisning og som grundlag for elevplanen og skole-hjemsamtalen. Forældrene skal inddrages Dalmose Centralskole vægter samarbejdet med forældrene højt i arbejdet med test og elevplaner. - Der har været uddelt en del information til forældrene i forbindelse med alle de nye tiltag. Nu hvor elevplanen er aktuel, er vi opmærksomme på at skabe en god dialog mellem skole og hjem. - Dette har afgørende betydning, hvis elevplanen skal give mening, siger Bettina Kallenbach. - Det er ikke sikkert, at forældrene har de rette forudsætninger for at forstå og vurdere elevplanen og dens indhold. Udtalelser og handleplaner mister deres værdi, hvis ikke forældrene forstår og er enige i den opfølgning, som skolen peger på. Tillid, inddragelse og dialog er her vigtige nøgleord i skole-hjem-samarbejdet. Hvis vi vil opnå en pædagogisk effekt af testresultaterne og elevplanerne, er der brug for en fælles indsats. Der skal etableres et ligeværdigt forhold mellem skolen og hjemmet, hvor man bygger på en fælles indsats. De pædagogiske intentioner omkring test og elevplaner kan betyde en ændret struktur i forbindelse med skole-hjemsamtalen. - Det er ikke sikkert man skal fastholde 2 samtaler pr. elev hvert år på samme tid. Der kan være differentierede behov både i omfang og tidspunkt for skole-hjemsamtalen. Nogen elever kan i perioder have større behov for opmærksomhed end andre. På sigt er der også andre kommunikationsformer, der kan komme på tale, blandt andet ved at benytte sig af intranettet, siger Bettina Kallenbach. Fremtidig udviklingsproces Som leder deltager Bettina Kallenbach gerne i teammøderne og deltager også i undervisningen de steder, hvor det er relevant. - Jeg har gerne en funktion, når jeg kommer på besøg. I stedet for blot at observere, deltager jeg i arbejdet de steder, hvor der har været tale om vanskeligheder. Således bliver teamsamtalerne mere konkrete, og det bliver lettere at støtte de tiltag, der er behov for, fortæller hun. Bettina Kallenbach understreger, at evalueringsarbejdet og den udviklingstænkning, der ligger bag, tager tid at implementere i en større organisation. Der skal både ændres på rutiner og måder at tænke lærerarbejdet på. Derfor har skolen valgt at igangsætte en samlet udviklingsproces til næste år, hvor fokus er på evaluering og elevplaner. Hver lærer tildeles 20 timer i udviklingstid. - Mange af lærerne arbejder med evaluering og elevplaner i forvejen, men der er behov for at skabe en mere sammenhængende systematik i processerne samt at synliggøre det arbejde, som allerede gøres. Der er meget tavs viden og indlejrede rutiner, som skal italesættes blandt lærerne, så vi kan skabe et fælles sprog omkring det vi gør og være tydelige i de indsatser, vi foretager os, siger Bettina Kallenbach afslutningsvist. Liv i Skolen 3 2007 25
$ % '
))* + ))*, -.% / $ 0 * 00 1 0 2 2 3 ))* ) ))*
$ 4 $% 4 0 02 5 $ $
% $ 6 7 6 7 6 7 ' 8 '$ 99 00 0 0 $ $% ' )* : ' %
' 5-67 $ $ $ ' + 5 ', ' 2 04 0 8 ' / +,$ ; 2 $ $ 00 :
* < $ - 1 5 ))*+ ))*,-./01.- ))* / $1 2%) 1 3 ) ))' $1 ' ))')* % -./01.-))* +0-./01.-))* ' 4)5 * -678933*- + 5 6:$ ;))8 1 <= 3 > $..?@A?@))*4 ) ))*+ 0B333C?DEF C 6333G* 3' B...... %$ H. +B))'. I.+B<))' % <B+;86+$J))*K6 A LM/1;;;:NO< % =9B33*B? 4P4:7$ @$ 03 5 =?-+33%>77$ 5LM5 ) ' =/7))'9$.$8 =BA@=L-M$ % $ $ + * ::$33'K:>$IK '3L%M 5?333:Q$ B6))' )6+67 + '