Dansk Blåkvæg Dansk Blåkvæg Danish Blues Nyhedsbrev 27 Glædelig Jul og Godt Nytår til alle medlemmer med familie! ønsker Blåkvæg Danmark I dette nummer: BLÅs ledelse 2 Årsmøde 2015 2 Vision & Mission 3 Godt set, Janus 4 Krydsningsindeks 7 BLÅ tyre til renavl 10 Nyt avlsprogram? 10 Tilbud: Bedre pris 11 Avlsmål i Belgien 13 Kejsersnit, afhandl. 14 Besøg fra England 15 Landsskuet 2014 17 Agromek 2014 21 Klassif,/føds.forløb 22 SEGES 23 Individprøven 24 Medlemmer 24 Insemin. statistik 26 Årsmøde og generalforsamling 2015: Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj 2015 i Vestjylland. Sæt X i din kalender Endnu et godt blåt år Her få uger inden vi starter på et nyt år er det god anledning at se lidt tilbage på året, der snart er gået. Det er gået rigtigt godt for Dansk Blåkvæg, når vi ser på sædsalget til krydsningsbrug. Vi har haft bedre tilslutning til de lokale dyrskuer, en rigtig fin udstilling af Blåkvæg på Landsskuet og så vil jeg gerne fremhæve den positive indgang, medlemmerne er mødt op med til de forskellige arrangementer, vi har haft i løbet af året. Som før skrevet har vi en helt utrolig fremgang i sædsalget igen i år. I de seneste 12 måneder har vi solgt over 50.000 doser sæd af Blåkvæg. Hvem havde troet det for 4-5 år siden? Det bedste af det hele er, at vi nok kan regne med fortsat fremgang ud fra de udmeldinger, der kommer fra flere sider. Fra 1. april 2015 kan mælkeproducenterne producere al det mælk, de vil. Det kræver, at de udnytter deres miljøgodkendelser rigtigt. For at gøre det, skal de ikke have flere kvier i besætningen, end der er behov for til at udskifte de køer, der skal udsættes. Dette, sammen med brug af kønssorteret sæd, gør, at en stor del af deres køer kan insemineres med kødkvæg = Blåkvæg. Men det øgede salg af sæd giver Dansk Blåkvæg nogle udfordringer til hele tiden at have sæd nok på lager, men det store salg af tilbudssæd giver os muligheden for at få afprøvet mange tyre, både udenlandske og danske ungtyre. Vi har pt. 2 tyre til sædtapning og regner med at sende 1-2 mere til tapning først i det nye år. Vi håber så på, at vi kan finde en ny dansk tyr, der kan afløse Tornado. Vi har dog været rigtigt godt stillet med hensyn til tyre i toppen af hitlisten for krydsningsindekset. Vi har haft rigtig god opbakning til vores arrangementer i årets løb. Vores årsmøde i Himmerland hos Karen & Niels Christian Thomsen var en rigtig god dag. Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at takke Karen & Niels Christian for at lægge hus til. Jeg vil også gerne takke de medlemmer, der i året har udstillet på lokale dyrskuer, kødkvægsskuet og Landsskuet. Tak fordi I ville afsætte tid til at klargøre og udstille jeres dyr. Det er rigtig god reklame for vores race. Vi skulle også helst udstille krydsningsdyr ved de største skuer, men det er ikke så lige til med gældende sundhedskrav. Men jeg håber, vi kommer over den udfordring inden Landsskuet 2015. Vi har det seneste år ikke rigtigt haft en hjemmeside, der kørte, men det regner jeg med, vi har fra først i det nye år. Jeg havde håbet på, at den var klar inden jul, men på grund af travlhed hos det firma, der laver hjemmesiden, bliver den først klar efter nytår. Det bliver en hjemmeside med flere muligheder i end den gamle og en hjemmeside, der bliver nemmere at vedligeholde, så det ser jeg frem til. Jeg vil gerne slutte med at takke jer medlemmer for jeres deltagelse i årets løb og håbe på, at I fortsat vil gøre en indsats for at udbrede kendskabet til Dansk Blåkvæg, så vi kan få nogle flere i gang med avl af Blåkvæg. Med det vil jeg slutte med at ønske jer og jeres kære en rigtig glædelig jul samt et godt blåt nytår. Udgiver: Blåkvæg Danmark Redaktør: Mogens Stendal Blåkvæg Danmarks nye hjemmeside er lige på trapperne!
Side 2 Bestyrelse mm. i Blåkvæg Danmark pr. december 2014 Bestyrelse Navn Telefon E-mail Formand Lars Thede 2284 3977 ltede@live.dk Næstformand Per Glerup 2763 1953 pglerup@hotmail.com Bestyrelsesmedlem Niels-Christian Thomsen 7178 8939 karenborupth@gmail.com Bestyrelsesmedlem Thomas Routh 2172 4115 forpagteren@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem Kent Falk 2255 0065 kentfalk72@gmail.com Suppleant (tilforordnet) Daniel Emil Bjerregaard 4075 5895 marialaue@mail.dk Kasserer Mathias Thede 2889 8517 mathiasthede@gmail.com Sekretær Holger Bolvig Nielsen 9886 4149 bolvig.nielsen@email.dk Redaktør og rådgiver Mogens Stendal 2171 7750 sasso@post5.tele.dk Årsmøde og generalforsamling 2015 Bestyrelsen har fastlagt Blåkvæg Danmarks årsmøde og ordinær generalforsamling 2015 til Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 14. maj 2015 i Vestjylland (syd for Holstebro) Planlægning og program for arrangementet ligger i sikre hænder hos bestyrelsesmedlem Thomas Routh, som allerede nu kan løfte lidt af sløret for de oplevelser, vi kan glæde os til. Midt om formiddagen mødes alle deltagerne til brunch på Restaurant Skyttegården, der ligger i tilknytning til frilandsmuseet Hjerl Hede. Vi fortsætter over i Avlertimen bestyrelsen har endnu ikke besluttet sig for det faglige emne, men det kommer! For dem, der ikke ønsker at deltage i avlertimen og/eller generalforsamlingen, er der fri adgang til Hjerl Hede. Efter avlertimen er der ordinær generalforsamling med bestyrelsens beretning om årets gang, samt valg med mere. Efter en lille forfriskning kører vi en tur i området og besøger blandt andet den kendte Blå besætning hos Henrik Jeppesen i Hogager og sikkert også Thomas Rouths egen besætning. Henrik Jeppesen har en del afkom efter den britiske tyr Bringlee Carlos. Vi har jo set nogle af dem på dyrskuerne i 2014. Vi gør også stop hos slagtekalveproducent Jesper Hedegaard i Borbjerg ved Holstebro. Her er der cirka 300 slagtekalve på stald, heraf en del Blå krydsninger på Holstein. Årsmødet slutter med middag på Restaurant Skyttegården.
Dansk Blåkvæg I Vision og Mission for Blåkvæg Danmark har bestyrelsen fastsat pejlemærker for det fremadrettede arbejde med Dansk Blåkvæg. Vision Mindst 75 procent af kødkvægssæd, anvendt til inseminering af malkekøer i Danmark, skal inden udgangen af 2015 være sæd af blåkvægstyre. Mission Blåkvæg Danmark vil skaffe den genetisk bedste og samtidigt den billigst mulige sæd af danske og udenlandske blåkvægstyre til brug for såvel krydsning på malkekøer som til renavl. Formålet er at sikre mælke- og slagtekalveproducenter den bedste økonomi ved produktion af slagtekalve samt at udvikle den danske bestand af Blåkvæg til en effektiv, økonomisk race med vægt på fortsat lettere kælvninger af såvel krydsnings- som renracede kalve. Aktive Avlsbesætninger Der er fire forhold, der ligger til grund for prædikatet Aktiv Avlsbesætning, i det vejning af kalve (1) er obligatorisk at opfylde, mens man kun skal opfylde et af forhold 2-4; men man må gerne opfylde dem alle sammen: 1. Alle kalve vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dage 2. Alle køer bliver kåret (kårede køer efter 4. eller højere kælvningsnummer behøver ikke kåres mere) 3. Der bruges inseminering eller foldtyre med S-indeks på mindst 108 til mindst 50 procent af insemineringerne/løbningerne 4. Der indsættes kalve på individprøven. Om vejning. Hvis du ikke selv har en kreaturvægt er der sikkert en nabo eller kollega, der har. Måske kan I hjælpe hinanden med at veje? Vejning ved 200 og 365 dage skal ske på dagen +- to måneder, så vejearbejdet kan lægges rationelt tilrette. En grisevægt er god til at veje nyfødte kalve, men tager du kalven op i favnen og står op på en badevægt, er det en nem måde at veje kalven (husk at fratrække din egen vægt, he-he) Om kåring. Blåkvæg Danmark betaler udgifterne til kåring. Kåring sker typisk i foråret før udbinding og i efteråret efter indbinding, altså i april og november måned. Aktive avlsbesætninger Dansk Blåkvæg har blot 1 besætning, der opfylder kriterierne (Kent Falk). For øvrige racer ser det sådan ud: Race Antal AA-besætninger Aberdeen-Angus 4 Blonde d Aquitaine 5 Dexter 1 Hereford 30 Highland Cattle 12 Limousine 58 Salers 1 Simmental 16 Tiroler Grauvieh 6
Side 4 Godt set, Janus og godt gået! Af " Mogens Stendal, e-mail: sasso@post5.tele.dk Dato: Lørdag den 13. december 2014 Afrejse fra: Bryrup, syd for Silkeborg Destination: Gården Sønderskoven ved Frederikshavn GPS'en fortæller, at afstanden til Sønderskoven er 228 km med en rejsetid på 2 3/4 time. Det er stadig bælgravende mørkt, da nyhedsbrevets udsendte efter en lille ½ time på mindre veje rammer motorvejen ved Skanderborg og kan slå autopiloten til. Bilens udetermometer viser + 4 grader C. Fint efter årstiden. Det er vist ikke glat denne lørdag morgen...? GPS'en lover forventet ankomst hos Gitte & Alf Thomsen klokken 0850. Og det holder stik. Helt præcist endda. Da jeg står ud af bilen, har Alf Thomsen allerede klaret nogle morgensysler, så vi smutter lige til bageren efter rundstykker, mens vi undervejs indleder den snak, der er formålet med mit besøg en snak om Alfs import af Blåhvide dyr fra Holland i 2002. Dyr, der for altid har sat sit præg på Dansk Blåkvæg Arbejde med "kød Alf Thomsens arbejde uden for hjemmet har altid haft med kød at gøre. I 1992 blev han ansat i Danish Prime, der senere indgik i Tulip. I en periode hed arbejdsgiveren Danish Crown, så Himmerland Kød, mens det nu er Top Food i Bindslev det arbejdssted, der af alle ligger tættest på Sønderskoven. Det er ret praktisk i en travl hverdag. Arbejdet betød før i tiden mange rejser til udlandet for Alf Thomsen, og det gav mange kontakter til kødfolk på forskellige niveauer. Når det drejede sig om oksekød, faldt samtalen også på dyrene og på avl. I Irland så Alf Thomsen, hvordan Belgisk Blåhvidt i stort omfang blev brugt til krydsning med en imponerende kødproduktion som resultat. Alf Thomsen havde hørt om og set Belgisk Blåhvidt i Danmark, men det var i Irland, at nysgerrigheden og interessen for alvor blev skabt. Kontakter i Holland Alf Thomsen opkøbte i 1990'erne produktionskød i Holland til Danish Prime hos slagteriet Kroot Vlees. Kontaktpersonen Jan Traa interesserede sig noget for avl, og i en mindre by, Liempde, havdehan en bekendt med en mindre besætning af Belgisk Blåhvidt. Han havde kun en smule jord, der nærmest svarede til haven til et hus, men han lejede noget græs uden for byen. Det var Janus van der Sande og konen Sientje. Alf Thomsen var Gud ved for hvilken gang i Holland igen i 1999, da Jan Traa foreslog et besøg hos ægteparret van der Sande. Kemien mellem Alf og Janus fungerede fra bare første færd, og med Jan Traa som tolk fik de mangen god snak om avl med Belgisk Blåhvidt. Gennem årene havde Janus van der Sande prioriteret lette fødsler og kælvninger meget højt, og han havde udviklet sin lille besætning til netop at have disse egenskaber. Det kommer vi tilbage til. Dansk-hollandsk handel Janus plejede ikke at sælge dyr til levebrug. Men på grund af helbredet skulle der ske noget med den lille besætning. Alf kunne lide dyrene, Janus kunne lide den unge dansker, så i foråret 2002 havde de handlet seks hundyr: Alf Thomsen skulle have styr på mange papirer, inden de hollandske dyr fik indrejsetilladelse til Vendsyssel En ko fra 1994 og med en tyrekalv ved siden. Koen var Nelke, mormor til Sønderskovens Tornado En kvie, Nelkes drægtige datter, Elke fra efteråret 1999. Elkes første kalv var Sønderskovens Tornado Yderligere en drægtig kvie To et-års kvier. Det var alle store, lange dyr, ja, kæmpedyr i forhold til det, vi dengang så i Danmark. Prisen var yderst rimelig. Den svarede stort set til slagteprisen, men Janus stillede som betingelse, at hans lokale vognmand skulle køre dyrene til Danmark. Dyrene ankom en fredag aften den 22. marts 2002. Da bagsmækken på lastbilen blev åbnet, lå alle seks dyr fredeligt i et tykt lag halm, og de var undervejs blevet fodret og tildelt vand på bedste vis.
Side 5 Men inden dyrene kunne køres til Danmark var der en del papirarbejde, der skulle på plads. I Danmark gjorde vi meget ud af IBR/BVD, men det var dengang ikke et tema i Holland. Det viste sig, at den gamle ko, Nelke, ved prøven i Holland havde antistoffer for IBR/BVD. Dette gentog sig i Danmark. Derfor skulle dens første kalv testes, inden den overhovedet fik råmælk. Prøven på kalven var negativ og Nelke kunne helt legalt fortsætte sin tilværelse nu på Sønderskoven i Vendsyssel. Hvad blev der af dem? Fire af de seks dyr fik ikke nogen særlig indflydelse i avlen, og de afgik forholdsvis hurtigt fra Sønderskoven. Men de to køer, Elke og hendes mor, Nelke, har for altid sat deres spor hos Dansk Blåkvæg. Først og fremmest på grund af Elkes første kalv, tyren Sønderskovens Tornado, der blev født syv uger efter, de hollandske dyr kom til Sønderskoven. Men også et par andre Elke-sønner. I deres velmagtsdage vejede begge køer hver 1.100 kg. Janus van der Sande var sikker på, at store køer alt andet lige havde lettere kælvninger, så han gik efter store køer, og det havde han. Samtidig var han altid på jagt efter tyre, hvor drægtighedslængden var kort, og som gav lette kælvninger. Store køer og tyre med kort drægtighedslængde og lette kælvninger var den cocktail, der gav ham en helt unik besætning, og som gav ham Elke og Nelke, der senere kom til at slå deres folder på Sønderskoven. Ko Født Alder v. slagt Antal kælvninger Kendt afkom NELKE 08.06.1994 13,8 år 11 (alle lette uden hjælp) ELKE 04.09.1999 14,8 år 11 (alle lette uden hjælp) ELKE Sdr. Skovens Tornado Sdr. Skovens Golden Sdr. Skovens Imperial Janus' avlsfilosofi har givet os Sønderskovens Tornado og Sønderskovens Golden. Janus er hovedarkitekten bag den succes, vi i Danmark har haft med at lave disse to Blå tyre uden kælvningsbesvær. Gad vide, om Sønderskovens Imperial slægter storebrødrene på? Sdr. Skovens Tornado vejede blot 34 kg ved fødsel. Kalven var bette, som Alf Thomsen siger. I starten var Alf lidt i tvivl, om faderen måske alligevel var en tyr af Holstein? Men efter nogle uger havde kalven en dyb rende hen over ryggen, hvor der kunne stå blankt vand! Så JO: Afstamningen var god nok! Halvandet år gammel blev Tornado solgt til Britta & Ejgil Pedersen, Randers. I den store Fruerlund-besætning fik tyren så meget afkom, at der hurtigt kom sikre avlsværdital, og specielt med hensyn til lette fødsler har Tornado vist sig helt suveræn. Begge køer har fået 11 kalve, og alle kælvninger har været lette uden hjælp. I tabellen nedenfor ses tre Elke-sønner: Sdr. Skovens Født Antal ins. Ant. kælvn./% dødfødte, 2. kælv. Ant. kælvn./% dødfødte, øvr. kælv. Tornado 08.05.2002 29.000 2.460 / 3,2% 6.431 / 3,2% Golden 02.11.2011 12.100 748 / 2,5% 2.004 / 3,2% Imperial 24.12.2013 Sdr. Skovens Tornado har i flere omgange været indsat på tyrestation for at få tappet sæd til inseminering. Under endnu et ophold i 2013 på tyrestationen hos VikingGenetics var Tornado så uheldig at falde forkert ned efter et spring, at han aldrig kom til at gå normalt igen og måtte slagtes. Men vi nærmer os 30.000 insemineringer med Tornado, og fødselsstatistikken viser fortsat klart, at Tornado har ganske særlige evner for letfødte kalve. Siden er lillebror, Sdr. Skovens Golden, blev sædtappet og indtil videre brugt til over 12.000 insemine -ringer på malkekøer. Indtil videre er kælvningsstatistikken for Golden om muligt endnu bedre end Tornados. Alle venter vi spændte på de officielle krydsningsindekser forhåbentligt kommer de til maj 2015. Individprøve 2014 NELKE stor, lang, stærk ko. Mormor til Sdr. Skovens Tornado, Golden og Imperial
Skoven-navn på fire gårde I området, hvor Gitte & Alf Thomsen bor, er der fire ejendomme, hvor "skoven" indgår i ejendommens navn: Overskoven, Nederskoven, Vesterskoven og naturligvis Sønderskoven. Såre logiske navne, som nok var en god hjælp, når man før i tiden kom fra andre egne og skulle finde rundt. Det var før, der var GPS. Gitte & Alf Thomsen købte Sønderskoven i 1992 og har siden gjort ejendommen up-to-date. Ældre staldbygninger er væk, nye, arbejdsvenlige haller kommet til, mens stuehuset er renoveret, så det lever op til tidens standarder og behov med hensyn til blandt andet isolering, gulvvarme med mere. Der hører i alt 25 hektar til Sønderskoven, hvoraf 10 hektar ligger hen med græs til kreaturerne, mens de resterende 15 hektar er skrub naturarealer, der ikke dyrkes. Der er en del kronvildt i området. Alf har jagttegn, men fuldtidsarbejde uden for hjemmet og andre tidskrævende gøremål betyder, at jagtgeværet hænger urørt hele året... Besætning anno 2014 Inden Alf Thomsen importerede dyrene fra Holland, havde han i en årrække en besætning med cirka 40 ammekøer, som blev løbet eller insemineret med Blåkvæg. I dag er besætningen reduceret noget. De fleste køer er Jersey, som hvert år leverer en god krydsningskalv, når bare faderen er Blåkvæg. Der er en enkelt ren Blå ko (helsøster til Tornado) samt to tyre, en Tornado-søn samt Sdr. Skovens Golden. Side 6 De største oplevelser Importen fra Holland har været en rigtig god oplevelse for Alf Thomsen. Det at kunne håndplukke kvalitetsdyr og derefter at arbejde med dem har været en stor fornøjelse. Det er god nervemedicin at kikke på og fornøje sig over korrekte dyr, fastslår Alf Thomsen. Og så har det været en stor tilfredsstillelse at følge Tornado. At se hans meget høje avlsværdital og den måde, han er blevet brugt i krydsningsavlen. Og så fryder jeg mig ved at bladre i hitlisterne for S-indeks og andre avlsværdital og konstatere, hvordan Tornado i den grad dominerer og har løftet avlen inden for Dansk Blåkvæg. Det har også været en speciel oplevelse her på det seneste at sælge to hundyr til Aksel Rubæk på Langeland. Han købte dem ubeset, men jeg havde sendt nogle billeder over til ham. Den ene er en helsøster til Tornado, og den anden er en datter af den gamle ko, Nelke. Vi har haft mange og lange telefonsamtaler, og det bliver spændende at følge Aksel Rubæks avlsprogram, hvor han via linjeavl bevidst går efter at ophobe bestemte egenskaber i de kalve, der kommer i de kommende år. Aksel Rubæk går efter at fastholde denne kofamilies fantastiske evne for lette kælvninger, og jeg er ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes for ham! Jeg tror, Aksel Rubæk er Janus van der Sande om igen. De ligner hinanden i deres avlsfilosofi...! De er dedikerede; de har indsigt og forstår; de går målrettet efter det, de vil ha ; de får det...! Sdr. Skovens Tornado Med 30.000 insemineringer den Blå tyr, der har været stærkest anvendt til inseminering i Danmark. Foto: Poul Bech Sørensen
Side 7 Krydsningsindekser for tyre af kødkvæg, november 2014 Videncentret for Landbrug, Kvæg, beregner krydsningsindekser for tyre af de kødkvægsracer, der lever op til de stillede krav for publicering, to gange om året, i maj og i november. Det er nu tredje gang, disse beregninger bliver offentliggjort. Resultaterne er især en hjælp for mælkeproducenter, der skal vælge den bedste tyr af kødkvæg til at inseminere en malkeko. Da beregningerne første gang blev publiceret i november 2013 var vi i Blåkvæg Danmark noget spændte på resultaterne. Vi vidste godt, at Blåkvæg gjorde det godt ved krydsning med malkekøer for nogle egenskabers vedkommende. Men ville de Blå tyre falde igennem i forhold til de andre racer på nogle områder? Foruden Blåkvæg opfylde Limousine og Simmental kravene for publicering. Alle vores bekymringer kunne vi godt glemme, se denne tabel, der er gennemsnitsresultater for de tre racer fra november 2014: Race Antal tyre X-mælkeproducent (kr.) X-slagtekalv (kr.) Netto tilvækst - gram Slagteform - klasser Livskraft % lev. fødte Forløb, klasser Afkom med forløb Afkom slagtet BLÅ 32 112 98 18 0,9 0,3 0,05 728 281 LIM 28 17 2 1-0,1 0,4 0,04 396 146 SIM 22-29 -10 7-0,8-0,6-0,05 218 88 Vi kan ikke drive avl på gennemsnitsresultater, men disse er alligevel interessante, for de viser racernes indbyrdes niveau. På grundlag af de tyre, pr. race, der indgår i opgørelsen, kan vi udlede følgende: Tyre af Blåkvæg giver såvel mælkeproducent som slagtekalveproducent et højere økonomisk provenu end ved brug af Limousine og i endnu højere grad end ved brug af Simmental Blå krydsninger har klart den største nettotilvækst Blå krydsninger er 1 EUROP-klasse bedre end limousinekrydsninger og næsten to klasser bedre end Simmental Blå og Limousine har samme andel af levendefødte kalve, mens Simmental ligger noget dårligere Blå krydsninger fødes en anelse lettere end limousinekrydsninger. Af de tre racer har malkekøerne sværest ved at føde simmentalkrydsninger For alle tre racer er der et stort antal krydsningsafkom bag resultaterne. Det borger for sikkerhed i de viste resultater. I tabellen nedenfor er de 32 Blå tyre splittet op efter oprindelsesland. Land Antal tyre Vi må ikke tage resultaterne i tabellen som stålsatte kendsgerninger for landenes avlsmæssige niveau, men vi kan konstatere, at sådan ligger landet lige nu med de tyre, der til dato har været med i beregning af krydsningsindekser: X-mælkeproducent (kr.) X-slagtekalv (kr.) Netto tilvækst - Slagteform - gram klasser De britiske tyre har de bedste resultater for alle parametre med undtagelse af slagteform De danske tyre har overordnet og som gennemsnit gjort det pænt Livskraft % lev. fødte Forløb, klasser Afkom med forløb Tyrene fra Belgien (og Holland) har den højeste klassificering, men har samtidig færrest levendefødte kalve og har de vanskeligste kælvninger For alle tre oprindelsesområder er det et meget solidt datagrundlag, der ligger bag beregningerne. Afkom slagtet DK 12 107 86 18 0,6 0,6 0,10 1.156 459 BEL/HOL 15 100 102 16 1,2-0,2 0,00 417 160 ENGL/IRL 5 162 118 25 0,8 0,9 0,15 633 216
Side 8 Sådan får en tyr krydsningsindekser Siden november 2013 har Videncentret for Landbrug beregnet krydsningsindekser for kødkvægstyre. Det sker fremover to gange om året, i maj og i november. Det unikke ved krydsningsindekserne er, at resultaterne kan sammenlignes på tværs af racer. For avlsværdital gælder ellers generelt, at de kun kan bruges til sammenligning og vurdering inden for racen. Værdierne i krydsningsindekserne er som nævnt sammenlignelige på tværs af racerne, og det gør det nemt for for eksempel mælkeproducenten at vurdere de tyre, han/ hun har til rådighed for inseminering. Skrappe krav for publicering Videncentret har defineret krav om antal tyre og antal afkom pr. tyr, for at krydsningsindekserne bliver beregnet. Kravene er stramme. Det er for at undgå, at der kan være tyre, hvis resultater kommer til at ændre sig ekstremt meget, når der kommer mere afkom med i opgørelserne. Indtil videre er der kun tre racer, der opfylder kravene: Limousine, Simmental og Blåkvæg. Tyre, der bliver publiceret med krydsningsindekser opfylder disse krav: Tyre fra racer, der har minimum 10 tyre i basen for samtlige egenskaber Den enkelte tyr skal som minimum have 100 afkom, som er født i mindst 10 besætninger OG mindst 25 slagtede afkom, som er opdrættet i mindst 10 besætninger. Den enkelte tyr bliver holdt om mod en base, hvor hver gennemsnitsværdien for den enkelte egenskab er nul (0). Det er ikke kun de publicerede tyres resultater, der er med i basen. Det er alle tyre, der han minimum fem slagtede kalve og minimum 20 fødte kalve i mindst tre fødselsbesætninger men kun tyre fra de racer, der får publiceret krydsningsindekser. Pt. er det Blåkvæg, Limousine og Simmental. Sådan tolker du resultaterne 1. X-mælkeproducent viser en krydsningskalvs værdi i kroner for den mælkeproducent, der selv opfeder den fødte krydsningskalv. Jo højere værdi, des højere profit for mælkeproducenten. I værdien indgår nettotilvækst, slagteform. Livskraft og kælvningsforløb 2. X-slagtekalv viser en krydsningskalvs værdi i kroner for den slagtekalveproducent, der køber kalven og opfeder den. Jo højere værdi, des højere profit for slagtekalveproducenten. I værdien indgår nettotilvækst og slagteform 3. Nettotilvækst viser krydsningskalvens nettotilvækst i gram. Jo højere værdi, des større tilvækst vurderet på slagtekroppen 4. Slagteform viser krydsningskalvens klasse (EUROP) ved slagt. Jo højere værdi, des bedre klassificering på slagteriet 5. Livskraft viser procent levendefødte kalve efter den aktuelle tyr. Jo højere værdi, des flere levendefødte kalve 6. Forløb viser hvor nemt, kalven kommer til verden. Jo højere værdi, des lettere forløber fødslen vurderet ud fra let uden hjælp, let med hjælp, vanskelig uden dyrlæge og så videre. Det er vigtigt, at mælkeproducenten altid indberetter kælvningsforløb. Jo højere værdi, des lettere fødsler, når tyren er far til kalven. Hitlister krydsningsindekser Nedenfor og på næste side kan du se de ti bedste tyre ved beregning af krydsningsindekser i november 2014 på tværs af racerne Blåkvæg (32 tyre), Limousine (28 tyre) og Simmental (22 tyre). Der er således i alt 82 kødkvægstyre med publicerede krydsningsindekser. En del af tyrene er historie og der findes ikke længere sæd af disse tyre. Hitliste, 10 bedste tyre for MÆLKEPRODUCENT Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Race Stb Tyr X-mælk Sæd t ins BLÅ 78262 Chalky 235 BLÅ 78274 Edward 226 BLÅ 78254 Lucas 209 BLÅ 78220 Bivouac 206 Nej BLÅ 78258 Franchi 192 Ikke pt. BLÅ 78240 Tornado 188 BLÅ 78236 Vincent 187 BLÅ 78218 Tallboy 182 Nej BLÅ 78212 Urbanus 160 Nej BLÅ 78246 Ugo 153 Nej Hitliste, 10 bedste tyre, SL.KALVEPRODUCENT Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Race Stb Tyr X-sl.pro Sæd t ins BLÅ 78236 Vincent 210 BLÅ 78274 Edward 188 BLÅ 78220 Bivouac 185 Nej BLÅ 78262 Chalky 183 BLÅ 78254 Lucas 180 BLÅ 78258 Franchi 180 Ikke pt. BLÅ 78218 Tallboy 177 Nej BLÅ 78224 Valentin 160 Nej BLÅ 78227 Latent 150 Nej BLÅ 78212 Urbanu 147 Nej
Side 9 Hitliste, 10 bedste tyre for NETTO-TILVÆKST Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Race Stb Tyr Net.tilv.g Sæd t ins BLÅ 78236 Vincent 48 BLÅ 78258 Franchi 45 Ikke pt. BLÅ 78274 Edward 44 BLÅ 78262 Chalky 43 SIM 50563 United 42? BLÅ 78254 Lucas 41 SIM 50550 Supery 39? SIM 50538 L Sirius 39? SIM 50591 Atlantis 38? BLÅ 78220 Bivouac 35 Nej Hitliste, 10 bedste tyre for SLAGTEFORM (EUROP) Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Race Stb Tyr Sl.form Sæd t ins BLÅ 78218 Tallboy 1,8 Nej BLÅ 78220 Bivouac 1,6 Nej BLÅ 78224 Valentin 1,6 Nej BLÅ 78227 Latent 1,6 Nej BLÅ 78212 Urbanu 1,4 Nej BLÅ 78209 Bourgiu 1,4 Nej BLÅ 78188 Jos 1,4 Nej BLÅ 78236 Vincent 1,2 BLÅ 78246 Ugo 1,2 Nej BLÅ 78245 Talent 1,2 Nej Høgelund Franchi måske ikke den mest imponerende Blå tyr at se på... Men han laver krydsningskalve, der vokser!! Og det er vigtigt. Hitliste, 10 bedste tyre for LIVSKRAFT (levende fødte kalve) Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Nr 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Race Stb Tyr %lev.kal Sæd t ins BLÅ 78153 Ivan ET 2,3 Nej LIM 75866 Marius 2,3? BLÅ 78162 B Lasse 2,1 Nej LIM 75926 B Rudi 1,8? BLÅ 78240 Tornado 1,6 BLÅ 78166 Maxette 1,6 Nej LIM 75943 Uranus 1,5? BLÅ 78261 Adam 1,5 Nej LIM 75846 Tol Jarl 1,5? LIM 75881 T Niger 1,4? Hitliste, 10 bedste tyre for KÆLVNINGS-FORLØB Race Stb Tyr Kæl.forl Sæd t ins BLÅ 78246 Ugo 0,21 Nej BLÅ 78262 Chalky 0,20 BLÅ 78240 Tornado 0,20 BLÅ 78261 Adam 0,20 Nej BLÅ 78274 Edward 0,15 BLÅ 78233 Espoir 0,15 LIM 75943 Uranus 0,15? BLÅ 78195 F Silver 0,15 Nej LIM 75926 B Rudi 0,14? LIM 75866 Marius 0,14? Blå tyre dominerer i den grad disse hitlister. Det mest glædelige er, at Blåkvæg Danmark har sæd til rådighed af de allerbedste tyre til inseminering. X-mælkeproducent og X-slagtekalveproducent er de to vigtigste krydsningsindekser. Her drejer det sig om kroner og øre den samlede økonomiske værdi af krydsningskalven. På begge disse to hitlister er der udelukkende Blå tyre. X-mælkeproducent er den parameter, hvor den egentlige vurdering og rangering af tyrene foregår. Vi kan derfor konstatere, at den britiske tyr, Newpole Chalky White, fortsat er den tyr i verden, der har den højeste dokumenterede værdi til krydsning med malkekøer en sand World Champion! Ny Blå tyr i beregningerne er Newpole Edward, som røg direkte ind på en fornem 2. plads ud af i alt 82 tyre. Edwward er tillagt i sammen besætning som Chalky White. Ved forrige beregning var Høgelund Franchi med for første gang. Ved den seneste beregning er tyren røget langt op på hitlisterne til en femteplads. Hans force er den høje, daglige nettotilvækst, en egenskab, vi inden for Dansk Blåkvæg skal have fortsat fokus på at forbedre. /MoSt
Side 10 BLÅ tyre til renracet avl til inseminering Alle danske avlere bør bruge toptyre fra hitlisten for X-mælkeproducent til inseminering. Ikke alene til de allerbedste køer, men helt generelt. Vi ved med stor sikkerhed, at netop disse tyre fra hitlisten har de egenskaber, der skal til i en økonomisk effektiv krydsningsproduktion. Hvis den danske avl skal gøre sig gældende som leverandører i fremtidens krydsningsproduktion, har vi ikke plads til, at en større eller mindre andel af køerne skal være forsøgskaniner ved at føde kalve, hvis fædre er mere eller mindre ubeskrevne blade, og som måske får svært ved at dokumenter deres avlsværdi Over 99,5 procent af sæd af Blåkvæg går til inseminering af malkekøer. Med den meget begrænsede bestand af renracede dyr af Blåkvæg i Danmark går næsten al Blå sæd til malkekøer. Derfor er det naturligt og nødvendigt at tilpasse den renracede avl i Danmark til dette faktum. Hvis avlere med renracede dyr ønsker at kunne gøre sig gældende med hensyn til at levere genetik = sæd til krydsningsavlen, er det afgørende at tilpasse avlsarbejdet til de krav, mælkeproducenterne stiller. Mælkeproducenterne fremsætter ikke nødvendigvis deres krav i artikler eller i skriftlige/mundtlige indlæg. Men hver gang de vælger insemineringstyr og tyrens race, sender de et signal, som for os er klart sprog. Det sprog, mælkeproducenterne har talt i de senere år, er gået mere og mere i Blå retning! Den snak forstår vi! Det er vigtigt, at vi registrerer nuancerne i dette sprog. Begyndende afvigelser i sproget kan skyldes, at vi ikke helt leverer den vare, de har brug for. Eller at nogle mener, at andre racer gør det bedre! Dansk avlsmateriale skal nødvendigvis levere varen! Vi skal derfor udvikle vore hundyr, så de har de egenskaber, der er vigtige for at lave gode produktionskrydsninger. Når vi har køerne, skal vi bruge tyrefædre, der kan det samme! Når begge forældre således kan præstere netop det, der er brug for i krydsningsproduktionen, ja, så kan vi lave insemineringstyre, der kan hjælpe med til, at mælkeproducenterne fortsat taler det Blå sprog! Krydsningsindekset et unikt redskab Krydsningsindekset indeholder oplysninger om lige netop de produktionsegenskaber, der betyder noget for mælkeproducenten og slagtekalveproducenten, som indkøber sine kalve. Det drejer sig om disse egenskaber: Nettotilvækst (mælke og slagtekalveproducent) Klassificering (mælke og slagtekalveproducent) Levendefødte kalve (mælkeproducent) Letfødte kalve (mælkeproducent). Derfor er det vigtigt, at vi i renavlen fokuserer og prioriterer netop disse fire egenskaber. Lidt firkantet sagt er alle andre egenskaber ligegyldige. I avlsarbejdet kan vi vægte egenskaberne med i alt 100 procent, når vi vil fremme/forbedre aktuelle egenskaber. Jo flere egenskaber, en race eller en avler vil tage hensyn til i avlen, des færre procenter bliver der til den enkelte egenskab, og des mindre effekt får man. Er der for eksempel fire egenskaber at lægge vægt på, og synes du, de er lige vigtige at forbedre, så får de hver 25 procent opmærksomhed/vægt og du får gode resultater i dit avlsarbejde. Men er der 10 egenskaber, du vil tage hensyn til, så skal du tage nogle procenter fra for eksempel de fire egenskaber. Resultatet bliver, at du får langt mindre fremgang for de egenskaber, hvor du må reducere indsatsen og som måske er de egenskaber, der økonomisk er allervigtigst. De gode, sikre tyre er midlet Med krydsningsindekset er tyrenes værdi fastlagt for lige netop de egenskaber, der økonomisk betyder noget for fremtidens Blå race i Danmark. Ved konsekvent at bruge tyrene med de højeste krydsningsindekser i renavlen produktudvikler vi langsomt, men sikkert den danske Blå population til en race, der suverænt kan bidrage til den større og større mængde af sæd, mælkeproducenterne har brug for til at krydse nogle af deres malkekøer. Brug disse tyre Som Blå avler i Danmark er det disse tyre, du lige nu skal inseminere med: Chalky White Edward Lucas Franchi (måske har inseminøren mere sæd?) Vincent. Kig på dine hundyr og se på afstamningen, og vurdér hvilken tyr, du tror passer bedst til det enkelte hundyr. Som udgangspunkt vil Franchi eller Vincent være et godt valg til døtre af Sdr. Skovens Tornado. Nyt, effektivt avlsprogram? Blåkvæg Danmark bruger en del (mange) penge på tilskud til avlere, der indsætter kalve på individprøven. Desværre ser det ikke ud til, at individprøveresultaterne er den hjælp til avlsledelsen til at vælge/frasortere tyre til sædtapning, som man troede/håbede. En raceforening bør/kan økonomisk støtte fornuftige, effektive avlsforanstaltninger. Spørgsmålet er, om Blåkvæg Danmark kunne få større effekt og større afkast af at støtte andre og mere resultatgivende avlstiltag end individprøven? Her er avlsrådgiveren for Blåkvæg Danmarks foreløbige forslag til en grovskitse til at udvikle avlsarbejdet for Dansk Blåkvæg: Af hver af syv tilbudstyre/år laves seks drægtigheder på gode, rene Blå køer. Det resulterer i tre kviekalve efter hver tyr, i alt seks kviekalve Der laves ægtransplantation (ET) på disse seks kvier (også på andre gode kvier), i det de insemineres med sæd af de allerbedste (krydsningsindeks) tyre. Blåkvæg Danmark betaler for ET og laver en aftale, så foreningen kan disponere over fødte tyrekalve, hvor de bedste tappes for sæd og afprøves (tilbudstyre). Kvieejer overtager kviekalvene, hvor de bedste vil være kvalificerede kandidater til ET. /MoSt
Side 11 Fik tilbudt bedre pris for kalvene Kirsten Foss Marstal har skrevet denne notits i KvægNyt nummer 23, 12, december 2014 fra Videncentret for Landbrug, Kvæg. Det var en overraskelse af de mere behagelige for et sjællandsk mælkeproducentpar, da deres aftager af krydsningskalve af egen fri vilje tilbød en merpris for Blå krydsningskalve. Der er gode dage, og der er mindre gode dage. En af de gode dage for mælkeproducenterne Yke & Rein Kloppenburg på Vorgård ved Gislinge på Sjælland var, da de for nylig kom hjem og fandt en kuvert fra slagtekalveproducenten, hvor der med håndskrift stod skrevet: Kvægkonsulenten er af den opfattelse, at jeg kan give 800-1.000 kr. + notering for krydsningskalvene. Med det foder, som jeg bruger, har jeg en tilvækst på 1.100-1.200 g dagligt. Kuverten var fra slagtekalveproducent Brøns Christensen, som aftager deres krydsningskalve. Jeg blev utrolig glad, fordi det viste, at vores beslutning om at bruge tyresæd fra blåkvæg på vores dårligste køer var en virkelig god beslutning, fortæller Yke Kloppenburg og tilføjer: I forvejen havde vi en god aftale med Brøns Christensen om, at han betalte 500 kroner over noteringen. Så dette var over al forventning. Yke Kloppenburg: Det har både forbedret kviernes kvalitet og prisen for kalvene ved at krydse med blåhvidt. Foto: Kirsten Foss Marstal Siden den dag har Brøns Christensen betalt 900 kroner over noteringen for tyrekalvene. Noteringsforskellen på kalvene fra Vorgård og renracede er 3-5 kroner pr. kg afhængig af klassificeringen. Og det er kun rimeligt, at Yke og Rein også får del i den fortjeneste, fortæller Brøns Christensen. Bedre kvier Beslutningen om at lave krydsningskalve på Vorgård blev truffet i 2011, fordi parret ikke mente, at kvaliteten af kvierne var god nok. Derfor besluttede de, at bruge kødkvægssæd på de dårligste køer. På nuværende tidspunkt insemineres 30 procent af Vorgårds malkekøer med tyresæd fra blåkvæg. Og det er lykkedes at forbedre kviernes kvalitet. Ved sidste kontrol var vores førstekalvskvier 2,8 kg EKM over mål, de øvrige 0,2, fortæller Yke Kloppenburg. Besætningen på Vorgård har en ydelse på 11.000 kg EKM ved to gange daglig malkning. Mælkeproducenterne får gode merpriser for krydsninger, hvor faderen er Blåkvæg...gode ben & flot, fast bagdel!!
Side 12 Sundhedsregler for dyrskuer Alle har et ansvar for at begrænse smitte mellem dyrene på dyrskuet. 1. Ved vask af dyrene anbefales det ikke at anvende højtryksrenser 2. Undgå så vidt muligt kontakt med dyr fra andre besætninger 3. Undgå at stresse dyrene 4. Foder skal opbevares forsvarligt og ikke mindst adskilt fra gødning. Brug sund fornuft: Tænk hele tiden på, om det, du er i gang med, kan øge smitterisikoen! Alt kvæg skal være øremærket og registreret i CHRregistret efter gældende regler. Indsyning Alle dyr skal synes af en dyrlæge ved ankomsten til skuet. Kun sunde dyr kan tilføres skuet. Smitsomme sygdomme, som f.eks. vorter, skab, ringorm, klovbrandbylder eller digital dermatitis, vil medføre, at dyrene ikke får adgang til skuet. Dyr må ikke tilføres skuet fra besætninger, hvor besætningsejer er vidende om, at der er smitsomme sygdomme som f.eks. salmonella, mycoplasma eller B-streptokokker. Dyr med kliniske tegn på paratuberkulose kan ikke tilføres skuet. Hvis der bliver konstateret anmeldepligtige smitsomme sygdomme i udstillerens besætning, efter at der er sendt dyr til skuet, skal dette straks meddeles til Veterinærchefen i Fødevareregionen og skuets ledelse. Køer og kvier, der har kastet indenfor de sidste 14 dage forud for skuet, må ikke tilføres skuet. Transport Køer og kvier må ikke transporteres de sidste 30 dage af drægtighedsperioden. Kvæg anses ikke for transportegnet før 15 dage efter kælvning. Der må ikke transporteres kalve til dyrskuer, før de er 14 dage gamle. BVD, IBR, Leukose Der kan ikke udstilles dyr fra besætninger, som Fødevareregionen har sat under offentligt tilsyn. Salmonella Danmark er jf. gældende bekendtgørelse om salmonella hos kvæg opdelt i 2 områder et (Fyn, Sjælland med tilhørende øer svarende til postnumre <6000) med lav forekomst af salmonellasmittede besætninger og et område (Jylland med tilhørende øer svarende til postnumre >6000). Der er særlige lovkrav for dyrskuer hvor der tilføres dyr fra begge områder. Grænsen mellem områderne kan ændres af Fødevarestyrelsen. Generelle lovgivningsmæssige regler for deltagelse i dyrskue Det enkelte dyr må kun udstilles, hvis det vedvarende har været registreret i besætninger med salmonellaniveau 1 i minimum 9 måneder inden skuet. Dyr kan efter deltagelse i dyrskue/individprøvning flyttes tilbage til oprindelsesbesætningen eller til en anden niveau -1 besætning, beliggende i samme område som oprindelsesbesætningen. Generelle lovgivningsmæssige regler for deltagelse i dyrskue Det enkelte dyr må kun udstilles, hvis det vedvarende har været registreret i besætninger med salmonellaniveau 1 i minimum 9 måneder inden skuet. Dyr kan efter deltagelse i dyrskue/individprøvning flyttes tilbage til oprindelsesbesætningen eller til en anden niveau-1 besætning, beliggende i samme område som oprindelsesbesætningen. For regionale dyrskuer i det højprævalente område Jylland mm. Dyrskuer udelukkende med deltagelse af dyr fra dette område: Lovgivningsmæssige regler Alle Salmonella Dublin niveaugivende prøver skal være udtaget inden for 12 måneder før udstilling. Supplerende krav fra dyrskuerne Ikke-mælkeleverende besætninger: Niveautildeling dokumenteres ved blodprøver af en stikprøve af besætningens dyr (2 8 prøver afhængig af besætningsstørrelse) udtaget indenfor 6 mdr. før skuet. Dyr, der skal udstilles, kan indgå i stikprøven. Slagteblodprøver kan indgå. Prøver af kalve <3 mdr. kan ikke indgå i stikprøven, der anvendes til at bekræfte besætningens status. Det anbefales, at dyret/dyrene, der skal tilføres skuet undersøges med blodprøver for forekomst af salmonellaantistoffer. Findes dyr med positivt resultat ( 50 i ODC%) kan besætningen ikke udstille på dyrskuet. 7/30 dages reglen 7/30 dages reglen er en generel regel, der effektivt begrænser smittespredning med alvorlige smitsomme sygdomme mellem besætninger. Reglen betyder, at: Man ikke må flytte kvæg fra en besætning, før der er gået mindst 7 dage, siden der sidst kom dyr ind i besætningen Kvæg, som er flyttet til besætningen, kan ikke flyttes fra besætningen igen, før der er gået mindst 30 dage. Dyr, der deltager i dyrskuer, er undtaget fra den generelle 7/30 dages regel. Det betyder, at kvæg, som har deltaget i et dyrskue, kan flyttes ud igen, blot der er gået mindst 7 dage. Der kan altså udstilles på forskellige dyrskuer med 7 dages mellemrum under forudsætning af, at resten af sundhedsreglerne er opfyldt. Udstationering Besætningsejer er ansvarlig for at flokflytte dyret eller dyrene til skuets CHR. nr. med en kode 50 og hjemtage igen med en kode 51 i Dyreregistrering eller på besætningsblokken.
Side 13 Mælkeproducenter i Belgien bruger Blåkvæg Journalist ved landbrugsmagasinet Landbrug Nord, Anne Kjærsgaard Krogh, har været på besøg på en belgisk tyrestation, AWE (Association Wallone de l elevage) og talt med direktøren for AWE, Carlo Bertozzi, der fortæller, at flere og flere belgiske mælkeproducenter anvender sæd af Belgisk Blåhvidt til deres malkekøer. AWE omfatter tre tyrestationer med i alt 125 tyre af Belgisk Blåhvidt. Siden 2009 har stationen fordoblet deres salg af sæd. I 2013 blev der solgt 2,2 mio. sæddoser. Cirka 30 procent går til renavl, mens mælkeproducenterne bruger resten til krydsning med malkekøer eller køer af andre kødkvægsracer. AWE eksporterer også sæd til mange lande i Europa samt til nye markeder i Nordafrika, Asien og Brasilien. neres med Blåhvidt, mens de bedste to tredjedele insemineres med kønssorteret sæd, så der kan produceres nye hundyr til besætningen. De mere kødfulde krydsningskalve kan dermed opnå en bedre afregning på slagteriet. Andelen af insemineringer med Blåhvidt afhænger meget af markedet for oksekød, fortæller direktøren. For øjeblikket er der gode priser på oksekød i Belgien, og mælkeproducenterne får nu 300-350 Euro (2.2002.600 kroner) for en krydsningskalv med Blåhvidt, mens en holsteinkalv ikke indbringer mere end 40-50 Euro (300-375 kroner). Ingen kælvningsproblemer med krydsninger På grund af den store muskelsætning kan renracede Belgisk Blåhvidt have svært ved at kælve. I Belgien udfører vi konsekvent kejsersnit for ikke at løbe risikoen, så vi ved faktisk ikke, om de kan kælve selv, fortæller Carlo Berzotti. Flere bruger Blåhvidt Carlos Berzotti fortæller, at flere og flere mælkeproducenhan understreger, at der ikke er problemer med kælvninter begynder at krydse med Blåhvidt. Oftest efter den ger i krydsningsavlen. strategi, at den dårligste tredjede af malkekøerne insemi- Belgierne småjusterer deres avlsmål I forbindelse med Kødkvægsskuet under Agromek 2014 havde vi besøg af direktøren for den belgiske raceforening for Blåhvidt, Pierre Mallieu samt hans sekretær, Aline Thibaut. Pierre Mallieu var godt klar over, at vi i Danmark havde droppet ordet belgisk i racens og raceforeningens navne. Og han var også klar over, at det skyldes vores afstandstagen fra belgiernes manglende vilje til at gøre en indsats for lette kælvninger hos den blåhvide race. Belgierne har i mange år dygtigt og med held avlet efter mere og mere ekstreme typer. Pierre fortalte, at man nu går væk fra det meste ekstreme, i det man i avlen lægger mere vægt på de funktionelle egenskaber, samtidig med, at man ønsker en højere vægt af slagtekroppen. Kejsersnit er godt for alle Mens jeg tidligere har fornemmet, at Pierre Mallieu anerkendte, at kejsersnit kunne være et etisk problem, var det som om, han var vendt tilbage og med alle midler forsvarede kejsersnit hos den blåhvide race. Pierre Mallieu Aline Thibaut Socialt har det afgørende betydning for vore avlere. Forestil dig en avler med 125 køer. Han får jo ikke én eneste nats rolig søvn, hvis koen selv skulle kælve. Nu er der landmanden, der bestemmer, hvornår kalven kommer til verden! Rent teknisk er kejsersnit ukompliceret, og ko og kalv oplever ikke den vanskelige kælvning. Skal man have dyrlægen til at lave kejsersnit, koster det i Belgien 90 Euro (under 700 kroner, mens det i Danmark nemt løber op i 5.000 til 7.000 Kejsersnit hos de blåhvide er ikke og vil aldrig blive et problem i Belgien, sagde Pierre Mallieu. Dertil er kødpro- kroner afhængig af tidspunkt i døgnet) duktionen med vores race for stor en økonomisk faktor. Pierre Mallieu: Ved konsekvent at anvende kejsersnit kan alle landmænd sove roligt og trygt hver eneste nat! Over for eventuelle aktivister og andre tvivlere kan vi nemt bevise fordelene ved kejsersnit. Det ødelægger hverken ko eller kalv, og dermed går det ikke ud over dyrevelfærden, lød argumentationen. Og hvem sætter normerne og afgør, hvad der er etisk normalt? Kejsersnit indeholder kulturelle, sociale og tekniske elementer, hævdede Pierre Mallieu. Det er en del af vores kultur. Vi har udført kejsersnit i mange år, og det er en naturlig del af vores hverdag. Tjah! Jeg tror fortsat, at kejsesnit en skønne dag bliver en etisk udfordring for de belgiske avlere. Under alle omstændigheder: Hvis vi ikke sidst i 1990 erne havde fået stolen sat for døren og blevet tvunget til at gøre noget ved kejsersnitproblematikken, så var det ikke Blåkvæg, der i 2014 havde 2/3 af alle insemineringer i Danmark med sæd af kødkvæg! Vi havde nemlig ingen Blåkvæg haft i Danmark i dag!! MoSt
Side 14 Videnskabelig afhandling om effekt af handlingsplanen fra 1998 En veterinærstuderende ved Københavns Universitet, Lina Falk Theut, har i 2014 skrevet en Master-afhandling om den handlingsplan, Blåkvæg Danmark lavede i 1998 med henblik på at reducere frekvensen af kejsersnit hos Dansk Blåkvæg. Afhandlingen på 66 sider har titlen Calving difficulties in Danish Blue Cattle. A breeding and welfare perspective. ( Kælvningsbesvær hos Dansk Blåkvæg i et avlsmæssigt og dyrevelfærdsmæssigt perspektiv ) og er skrevet på engelsk. Nedenfor er afhandlingens abstract gengivet: Dansk Blåkvæg er en race, der stammer fra Belgisk Blåhvidt Kvæg. Begge racer har en mutation, som medfører udvikling af dobbeltmuskulatur. I 1998 vedtog den danske raceforening (Blåkvæg Danmark) en handlingsplan for at reducere antallet af kejsersnit med henblik på bedre dyrevelfærd og for at gøre racen mere accepteret i befolkningen. Formålet med denne afhandling er at vurdere handlingsplanen og de mål, som Blåkvæg Danmark opsatte i 1998. Afhandlingen diskuterer også yderligere etiske spørgsmål omkring Dansk Blåkvæg. Selvom forholdene omkring kælvning er blevet forbedret, er der fortsat en høj frekvens af kejsersnit og høj kalvedødelighed sammenlignet med andre kødkvægsracer. Blåkvæg oplever imidlertid fortsat stigende popularitet ved krydsning med malkekøer, og indtil nu er der ikke nogen dokumentation for, at krydsningskalvene medfører en højere frekvens af kejsersnit eller større dødelighed hos malkekøer. s ogen l ti l M k er at i a m r ns en e en e du ø Send al, hvis orten. D d p Sten hele rap elsk. g læse et på en v e r sk Lina Falk Theut studerer Dansk Blåkvæg hos formanden for Blåkvæg Danmark, Lars Thede.Selve handlingsplanen har været en succes, da Blåkvæg Danmark har nået sit mål om under 10 procent kejsersnit inden 2008. Denne afhandling konkluderer, at det nu er tiden at revidere handlingsplanen, så den også kommer til at omfatte vanskelige kælvninger og kalvedødelighed for at sikre bedre dyrevelfærd fremover.
Side 15 Besøg fra England I juli 2014 havde Blåkvæg Danmark besøg af direktøren for den britiske kvægavlsforening Norbreck Genetics, Mr. Philip Halhead. Han ønskede blandt andet at danne sig et førstehånds indtryk af den blå krydsningsavl i Danmark, og han ønskede i særdeleshed at se, hvordan Chalky White præsterede ved krydsning med malkekøer. Chalky White fik ved beregning af krydsningsindekser i maj 2014 de hidtil bedste resultater for en tyr af kødkvæg. Avlsrådgiver Mogens Stendal havde lavet et tre-dages program for Philip Halhead, som har sendt denne rapport til Blåkvæg Danmarks nyhedsbrev. Efter flere års samhandel med danskerne opnåede Norbreck Genetics endelig den store hæder med Newpole Chalky White at få titlen Verdens bedste kødkvægstyr til krydsning med malkekøer. Ved en løbende sammenligning med andre blåkvægsgtyre og tyre af andre populære kødkvægsracer var Chalky White nummer 1 blandt i alt 77 tyre, vurderet på krydsningsafkom med holstein- og jerseykøer som mød- Mogens Stendal havde lavet turen for mig, og han viste mig rundt. Denne tur til Danmark var en af de allerbedst organiserede ture, jeg nogensinde har oplevet med et omfattende program og forskellige besøg. Jeg fløj ind til Billund Lufthavn, og vores første stop var et besøg hos Kent Falk, hvor vi så såvel Blåkvæg som Piemontese. Jeg følte mig helt hjemme ved synet af nyligt fødte kalve af engelsk oprindelse og en rigtig flot søn af Auchenlay Echo. Vi kørte videre til slagtekalveproducent Jesper Hedegaard i Borbjerg i nærheden af Holstebro med cirka 300 slagtekalve. Kvaliteten af blåkvægskrydsningerne på hovedsageligt holsteinkøer viser, hvad denne imponerende race så effektivt kan gøre for at forbedre muskeludvikling og klassificering. I hver eneste boks med kalve var afkom efter Chalky White overlegne i forhold til staldkammeraterne med hensyn til muskulatur og kropslængde. Verdensmester ved krydsning med malkekøer, Newpole Chalky White re. De forskellige, analyserede egenskaber bliver sammenregnet til en økonomisk værdi i danske kroner, hvor Chalky White opnåede en imponerende værdi på +267 kroner i forhold til den gennemsnitlige base på 0 kroner, og hvor den dårligste tyr i undersøgelsen (ikke en blå tyr) havde minus 151 kroner. Med over 800 stk. afkom i opgørelsen er der stor sikkerhed i resultaterne, og efterspørgslen efter sæd stiger med alarmerende styrke. Også slagteresultaterne placerer tyren på en førsteplads! Vores næste besøg hos Vagn Rasmussen i Vinderup appellerede til min interesse for malkekvæg. Der var 300 Holstein med over 13.000 kg mælk i gennemsnit. Dette besøg var et godt eksempel på et moderne malkekvægsbrug med hans fem Lely malkerobotter. Hos Niels Jørgen Pedersen så vi besætningen på 185 jerseykøer, og vi konstaterede, hvor godt Blåkvæg gør det ved krydsning med jerseykøer. Mogens Stendal og Lars Thede viste mig det rigtig gode afkom efter Cromwell Fendt på Lars gård. Vi havde en fin overnatning på et hotel på Vestkysten. Chalky Whites afkom på holsteinkøer, som jeg så i Danmark, bekræfter de lette kælvninger, vi har set i England, som således er i tråd med de uafhængige, tekniske danske data, hvor til kommer de imponerende data for tilvækst og slagteresultater. Det er derfor, danskerne kalder tyren for verdensmester World Champion. For os i Norbreck er det meget tilfredsstillende, at mælke og slagtekalveproducenter nu kan høste frugterne af vores hårde arbejde med at teste vores tyre. Ikke alene i Europa, men også i USA krydser man nu malkekøer med blåkvægstyre, fordi det er økonimisk yderst fornuftigt for mælkeproducenten, slagtekalveproducenten, slagteren og for supermarkederne at bruge den ENESTE race, der sikrer en konstant kvalitet. ET-søn hos Kent Falk efter Auchenlay Echo. Blåkvæg Danmark har sendt tyren på tyrestation for at tappe sæd til det danske marked.
Side 16 Næste dag havde Mogens velvilligt arrangeret et besøg i Arla Foods hovedkvarter i Viby. Jeg har selv en besætning med 300 holsteinkøer, og vi leverer mælk til Arlas engelske mejeri, og vi er andelshavere i virksomheden. Det var derfor interessant at høre om deres forretninger og planer for fremtidige, globale udvidelser. Karsten Willumsen og hans kompagnoner i Sunds ved Herning slagter årligt imponerende 28.000 fedesvin og 3.600 slagtekalve, hvor en del er blåkvægkrydsninger. Karsten fortalte om vigtigheden af at have fuld fokus på selv små detaljer i produktionen for at sikre, det gav overskud. Blåkvægkrydsningerne voksede typisk hurtigere og klassificerede bedre end andre krydsningskombinationer, og derfor kunne Karsten konstatere, at de gav det største overskud. Jeg overnattede hos Annelise & Mogens Stendal på deres smukke gård og nød første klasses mad og vin. VikingGenetics forklarede deres forretning i Danmark og fortalte, hvordan Norbreck Genetics kan støtte Blåkvæg Danmark og VikingGenetics med at udvikle og udnytte behovet for blå gener i danske malkekvægsbesætninger. Chalky White på holsteinko hos slagtekalveproducent Jesper Hedegaard Hos Hans Skovgaard i Them var der et bredt spektrum af forretningsforetagender, herunder en besætning på 350 holsteinkøer, frilandsgrise, ammekøer og en lille besætning af blåkvæg (der er planer om en større besætning) samt en imponerende gårdbutik. Sidste bessøg inden afrejsen fra Billund var hos Bjarne Larsen i Grædstrup med 85 Aberdeen Angus køer, hvor to tyre af Blåkvæg stod for reproduktionen. Kvaliteten af krydsningskalvene var exceptionel, og slagteriet var glad for kalvene, som han fik et tillæg for i afregningen. Cromwell Fendt-datter hos Lars Thede Blå tyr og angusko hos Bjarne Larsen Mit første besøg i Danmark bidrog til en bedre forståelse for danskernes behov for blåkvægstyre, der giver lette kælvninger. Jeg blev bekræftet i, at med Norbreck Genetics 25 års erfaring med blåkvæggenetik og erfaring med mælkeproducenter, der i stort omfang bruger blå sæd, kan vi kun forstærke vort fremtidige partnerskab mellem Blåkvæg Danmark og Norbreck Genetics. Fotos: Philip Halhead Besøg i Arla Foods hovedkvarter i Viby. Fra venstre: Philip Halhead, Jens Christian Flye, Arla Foods, og Mogens Stendal. Tidligere var Jens Christian Flye i en årrække ansat under Mogens Stendal hos Dansk Kvæg i Skejby
Side 17 Om Landsskuet og andre dyrskuer Tekst og fotos: Kent Falk Med den fine blå opbakning, der var til dette års Landsskue, kan man kun smile lidt, mens man skriver disse linier. Det er længe siden, der har været 3 tyre, 1 ko med kalv og 9 kvier på én række til Landsskuet, når vi taler om den blå race. Ikke desto mindre har vi da større planer for næste år. Vi tror(håber) i bestyrelsen, at vi kan fylde hele rækken til næste år. Om det lykkes, er naturligvis op til alle medlemmerne med Dansk Blåkvæg. Vi vil fra bestyrelsens side gøre alt for det. Jeg har da heller ikke hørt, at andre racer tilbyder at betale hele gildet i forbindelse med landsskuet, som det er tilfældet for Blåkvæg Danmark. Foreningen gør det ikke alene, at det er et godt skue. Sjælden møder man så stor hjælpsomhed på skuet, som hos de blå. Alle er naturligvis konkurrenter i ringen, men alle har også været gode til at hjælpe hinanden ved standen og med dyrene på staldene. Noget vi ikke må lave om på, er den blå slush-ice i standen. Vi kan se, det trækker børn i standen men også deres forældre. Og om de er kvægbønder eller skolelæ- Kat. 1326 DonJuan tyr fra Thingstrup med bånd rer, så har de alle godt af at få en snak med os i den blå stand. Det er fantastisk, at vi har et fast trofast personale, der har påtaget sig opgaven med serveringen. Traditionen med fællesspisning er så fantastisk, at den forhåbentlig heller aldrig forsvinder. Jeg må tilstå, at vores egen familie selv valgte en 25 års-jubilæumsmiddag fra ved Piemontese samme aften for at kunne være ved det blå bord. Der er bare noget helt specielt at sidde på dyrskuepladsen til middag frem for ude i byen eller hjemme i haven. Vi har de sidste par år været heldige at kunne bruge pladsen for enden af de udstillede blå dyr. Skulle det gå, som vi håber på, at hele rækken fyldes med blå dyr, finder vi også en løsning på det. Vi har haft stor hjælp fra familien Thingstrup i forbindelse med maden en ting de har haft at skulle klare ved siden af at have dyr med på skuet også. Så det har vi været meget glade for. Til næste års skue vil vi dog fra bestyrelsens side gøre det lidt lettere for alle ved at, bestille maden udefra i byen. Om det så er noget, vi selv skal grille eller ej, ved vi ikke endnu. Mad skal vi nok få alle mand. På Kat. 1325 Armstrong tyr fra Thede den måde har alle bedre tid til dyrene og hygge med de andre på skuet. Husk i forbindelse med fællesspisningen at den ikke kun er for udstillere på skuet men også for alle andre blå medlemmer og deres påhæng. Jeg vil ikke gå fuldstændig i detaljer med, hvorfor hvilke dyr blev placeret, som de gjorde i bedømmelserne. Det der dog gør sig gældende, når man vil have dyr til at nå topplaceringer er, at de er rimelig fyldt ud i huldet, så de viser god kødsætning, og at de har gode ben, så de er godt gående, har en god længde i kroppen og ikke har for hældende kryds. Dommer var Torben Andersen med Per Glerup som assistent. I år havde vi ikke mindre end 2 forskellige afkomstgrupper. Den ene bestod af 3 kvier fra familien Thede efter tyren Cromwell Fendt. Den anden bestod af 2 kvier og 1tyr fra Henrik Jeppesen samt 1 kvie fra Kent Falk efter tyren Bringlee Carlos. Den mest ensartede gruppe var gruppen fra familien Thede med alle dyrene fra samme besætning. Gruppen efter Bringlee Carlos bar præg af, at det var dyr fra 2 Kat. 1324 Carlos tyr fra Jeppesen
forskellige besætninger, hvor den ene kvie var mere højtstillet end resten. I år havde trækkerne styr på data på dyrene, de trak. Det hjælper altså med den kuglepen og en hånd at skrive på. Maverne havde vi også alle styr på, så vi ikke skulle vaske de samme dyr igen og igen. Af forskellige årsager havde vi ikke en masse krydsningskalve med på skuet i år. Man kan godt sige, at de måske manglede. Men så var der bare mere tid at bruge på de renracede blå dyr, der var udstillet på skuet. Og der var der ikke mange fingre at sætte. Side 18 Vi var blevet tilbudt at have vores blå dyr stående sammen med de andre små kødkvægsracer inde i en af staldene. Selv om vi står omme i bageste række i forhold til resten af kødkvægsracerne, har jeg ikke fortrudt vores placering. Folk finder os alligevel, og vi har altid luft til dyrene. Luften i stalden, hvor de små racer var, var tung og til tider fugtig. Charolais, der havde dyr både udenfor og inde i samme hal som de små racer havde placeringen ud mod folkemængden. Gik man ind i hallen, havde man svært ved at komme gennem kødranden af charolais-folk og andre besøgende. Vi ville være blevet væk nede i bunden af hallen.
Normalt plejer jeg ikke at rejse rundt til landets skuer. Men i år stammede 2 katalognumre på Lemvig Dyrskue fra vores lille besætning. Så selv om det var lidt blæsende, tog vi nordpå og havde en dejlig dag. Dommer for kødkvægracerne var Jens Holm Danielsen, hvilket han gjorde ganske udmærket. Noget, jeg ikke forstod ved skuet i Lemvig, var, at ingen af dyrene fra den blå besætningsgruppe fra Henrik Jeppesen måtte deltage i interbreedkonkurrencen bagefter. Lemvig Dyrskue, vindergruppen fra Jeppesen Side 19 Til trods for at gruppen bestod af 4 stk. 24 point-dyr, var de ikke berettigede, da de havde vundet nok, var svaret fra dyrskuet. Men flot at se en så ensartet 24-point gruppe! Sidst på sæsonen var vi selv af sted til Dyrskuet i Ribe. Lige som sidste år var vi selv om at repræsentere den blå race. Vi havde den samme kvie med, som havde været med på Landsskuet tidligere i år. Kvien var efter Bringlee Carlos og fik 23 points.
Side 20 Flere dyr fra Landsskuet 2014 Kat. 1329 Fendt kvie fra Thede Kat. 1330 Fendt kvie fra Thede Kat. 1336 Ko med kalv fra Laursen Kat. 1330 Franchi kvie fra Jeppesen Kat. 1332 Carlos kvie fra Jeppesen med bånd
Side 21 Kødkvægsskuet under Agromek 2014 Tekst og fotos: Mogens Stendal Tidligere holdt den danske maskinbranche Agromek hvert år i januar måned i Messecenter Herning. Udstillingen er nu flyttet til november måned og afholdes indtil videre kun hvert andet år. Dansk Kødkvæg er arrangør af Kødkvægsskuet, der traditionelt har været afholdt i forbindelse med Agromek. Tidligere i år var det besluttet ikke at holde kødkvægsskue sammen med Agromek 2014, men nogle racer så gerne et skue. Dansk Kødkvæg sendte en føler ude til de udstillere, der normalt møder med dyr, og der var så Palle Larsen stor en interesse, at Kødkvægsskuet 2014 kunne hænge økonomisk sammen. Skuet løb af stabelen fredaglørdag den 27.-28. november 2014. Blåkvæg Danmark var også interesseret i at udstille. Desværre var der for enkelte, mulige udstillere, noget der glippede, da tilmeldingen skulle ske, og et par af de tilmeldte dyr mødte af forskellige årsager ikke op. Der var således kun fem mødte dyr af Dansk Blåkvæg fra to udstillere, Lars Thede, Thisted, og Peter Laursen, Vonge: 1 tyr, 1 ko og 3 kvier. Dommer var avlsrådgiver i VikingDanmark, Palle Larsen. Dyr Udstiller Navn Født Far Morfar Point Tyr 38882-01678 Lars Thede, Thisted Borggård Hernandez 04.11.2012 Twyning Ash Armstrong Tallboy VH Oud Hof 23 + Æ Veludviklet med god kødansætning, rene lemmer og god bevægelse. Velprortioneret Kvie 39822-01682 Lars Thede, Thisted Borggård Jennifer 21.06.2013 Cromwell Fendt Notus de Waleffes 23 + Æ Passende størrelse, god krop og kam. Brede, dybe lår, god bevægelse Kvie 62143-02071 Peter Laursen, Vonge New 15.01.2014 Newpole Edward Egebaksande 588 23 Veludviklet kalv med god kam, fine, velstillede lemmer og god bevægelse Kvie 38822-01683 Lars Thede, Thisted Borggård Jenny 30.07.2013 Cromwell Fendt Apache de l Orgelot 22 Passende størrelse, men ikke for bred af kam og kryds Ko 19226-00345 Peter Laursen, Vonge Egebaksande 588 Egebaksande Ronaldo 22 19.12.2010 Ikke i for god foderstand, men gode lår og godt kryds, ikke for god bevægelse Borggård Hernandez Ærespræmiedyrene fra Lars Thede på venstre fløj og i midten Dommer Palle Larsens kommentarer New
Side 22 Thisted Dyrskue 2014 Der var tilmeldt ni katalognumre af Blåkvæg det største antal nogensinde. Blåkvæg var da også den 2. mest udstillede kødkvægsrace. Skuet blev afviklet den 14. juni i et fantastisk dyrskuevejr. Dommer var avlsrådgiver Palle Larsen, VikingDanmark. Der var udstillet to tyre, en ko med kalv, to drægtige kvier hvor den ene bar lidt præg af at være tæt på kælvning, samt fire unge kvier. De to tyre var fra Mette & Karl Thingstrup samt fra familien Thede. Begge tyre fik 23 point og ærespræmie. Thede-tyren blev bedste kødkvægstyr på tværs af racer. Der var 23 point til en kvie fra Simon Madsen (+ ærespræmie) samt til to kvier fra familien Thede, der også fik 22 point til yderligere tre kvier. Dommerens syntes, det var en rigtig fin udstilling af Blåkvæg. Flot, at alle tre udstillere fik ærespræmie. Kalve med bedst klassificering har haft den vanskeligste fødsel Jeg har analyseret data fra Videncentrets offentliggjorte resultater fra beregning af krydsningsindekser, november 2014. Analysen viser, at der er en sammenhæng mellem en Blå tyrs afkoms klassificering ved slagtning og kælvningsforløbet, når kalve efter tyren bliver født. Jo bedre klassificering, des oftere er der behov for assistance i forbindelse med kalvenes fødsel. Kalve, der klassificerer godt, er som gennemsnit muskuløse allerede ved fødsel! Analysen for 32 Blå tyre viser, at tyrenes niveau for afkommets klassificering forklarer 10,5 procent af den forskel, der er mellem de forskellige tyre med hensyn til behov for hjælp ved afkommets fødsel. Jo bedre en tyrs afkom klassificerer, des mere fødselshjælp har der været behov for, hvor tyren er far til kalven. Det kan man også forvente, når den bliver far til fremtidige kalve. Ved samme analyse for Limousine og Simmental var der ikke en tilsvarende sammenhæng racerne reagerer nødvendigvis ikke altid ens! En tilsvarene analyse viser, at der hos Blåkvæg og Limousine er en tendens til, at tyre, hvis afkom klassificerer bedst, også er dem, der har den højeste andel af dødfødte kalve. /Mogens Stendal