Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold



Relaterede dokumenter
Forebyggelse af ældres selvmord Risikofaktorer og ressourceværn

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Klinik for selvmordsforebyggelse

Den tredje alder hva nu? Konference på Christiansborg den 3. februar 2016 v/ Dansk Psykolog Forening og Ældre Sagen

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Forebyggelse af selvmordsadfærd blandt ældre - Hvordan? Session: Sund aldring perspektiver på mental sundhed

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark

Mænds sundhed og Fællesskaber

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

IT katalog IT kataloget er tænkt som vejledning til brug for personale på et socialpsykiatrisk bosted, som har at gøre med selvmordstruede beboere.

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

Bertel Lind LIVSMOD

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM JUNI 2006

Hvad er mental sundhed?

Ny sorgforståelse stiller krav til plejepersonalet. Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Erfaringer fra Århus Kommune. Lavet af Forebyggelseskonsulent Dorthe Hvid Johannesen Område Nord

Selvmord og selvmordsforsøg Af Merete Nordentoft

Skal galt gøres normalt?

Selvmordsproblematik

KOMMUNEPAKKEN SELVMORDSFOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE. Inspirationshåndbog til ledelse og personale i social- og sundhedssektoren

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens

Temadag om selvmord og selvmordsforsøg

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Når jeg bliver gammel

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Sorg er ikke hvad sorg har været

Nyt indhold i LUP for trin 1

Risikovurdering, herunder den høje risiko lige efter udskrivelse. Kompetencecenter For Selvmordsforebyggelse Teamleder, Sygeplejerske Hanne Frandsen

Model med flydende overgang

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Øvelse 3: Fakta og myter om selvmord

Støtte til psykisk sårbare elever

Handleplan for bedre psykisk sundhed

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Sorg er ikke hvad sorg har været

Mænd og sorg. Maja O Connor

Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende

Temagruppe om mental sundhed. Sundbynetværk d. 29. aug. 2013

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Ensomhed, der dræber

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Når ægtefællen dør Ændrer ny sorgforståelse og viden om ældre i sorg, de forebyggende medarbejders arbejde?

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Fokusgruppe om ensomhed


STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Sorgen forsvinder aldrig

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Helbredsangst. Patientinformation

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Grundlæggende undervisningsmateriale

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Alle i Danmark skal have overskud til at tænke, tale og handle. Hele livet.

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori

TRIVSEL SENT I LIVSLØBET

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København

Eksistentiel terapi i København

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen

Projekt Robuste Ældre

PATIENTERSTATNING SKADET EFTER BEHANDLING ELLER MEDICIN? TIL BORGERE OG PÅRØRENDE I GULDBORGSUND HANDICAP

Transkript:

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker

Formål Hvad karakteriserer ældres selvmordshandlinger? Tanker til handling handlingen Selvmordsforsøg vs. mislykket selvmord Hvad øger risikoen for selvmord blandt ældre? At være selvmordstruet som ældre Dimensioner i ældres ressourceværn Risikofaktorer ved ældres selvmord Individuelle forhold Sociale forhold Samfundsmæssige forhold

Selvmordsraten pr 100.000 for perioden 1985-2005 90 80 Mænd total 65-74 75+ 90 80 Kvinder pr 100.000 70 60 50 40 30 20 pr 100.000 70 60 50 40 30 20 10 0 10 0 1985 1990 1995 2000 2005 1985 1990 1995 2000 2005 Kilde: Nye tal fra sundhedsstyrelsen, 9, nr. 5 (2005); Nye tal fra sundhedsstyrelsen, 10, nr. 18 (2006)

Selvmord hos 108 mænd og 68 kvinder i Århus Amt i perioden 1993-2000 total % 80+ år 75-79 år 70-74 år 65-69 år 0 10 20 30 40 % kvinder mænd 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 eneboende samboende uoplyst Kilde: Bruvik-Ruhlman, P.E.G. et al (2004)

Selvmordstruedes livslede Tab af kontrol usikkerhed, angst Varige livsændringer intet er som før Håbløshed Vrede Desperation Tomhed og meningsløshed, oplever ikke at have nogen ønsker eller forhold til andre

Tanker forud for handling De færreste ældre foretager en impulsiv handling De går typisk flere dage, ja op til uger og overvejer selvmordshandlingen Nogle forbereder sig over flere uger / måneder

Selvmordsmetoder anvendt af ældre over 65 år i Århus Amt i 1993-2000 30 25 20 15 10 Total 5 hængning medicinf drukning kvælning kuliltef. skud udspring trafik/brand snit/stik uoplyst 0 Kilde: Bruvik-Ruhlman, P.E.G. et al (2004)

Selvmordsmetoder anvendt af ældre over 65 år i Århus Amt i 1993-2000 % 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: Bruvik-Ruhlman, P.E.G. et al (2004) hængning skud kuliltef. trafik/brand snit/stik udspring kvælning drukning medicinf. uoplyst mænd kvinder

Hensigten med selvmordshandlinger Ønske om at dø, da den ældre synes Livet er uudholdeligt Har levet sit liv Vil slippe for fysisk og psykisk smerte nu er det nok! Ønske om at forenes med afdød ægtefælle

Ord for selvmordshandlinger Selvmord Selvmordsforsøg Selvbeskadigende handlinger Mislykket selvmord

Hvornår er de ældre selvmordstruet? Når de får diagnosen Alzheimers sygdom? Når de har haft tilbagevendende depressioner gennem hele livet? Når de har kroniske lidelser som slidgigt og KOL? Når de mister deres ægtefælle? Når de siger: Det er nok bedst jeg ikke er her mere?

og kan vi overhovedet forudsige selvmordshandlinger? Både ja og nej Forudsætning for risikovurdering Viden Lokale handleplaner Ressourcer Holdninger

Hvor kan vi finde relevante forhold? Livsløb og aldring Ressourceopbygning Mestring af tab og belastninger set i forhold til livsløb Individuelle forhold Personlighed - handlemønstre Materielle og sociale ressourcer Samfundsmæssige kompenserende forhold Økonomisk overskud Teknologi og viden Alderdomsbilleder

Dimensioner i ressourceværnet Handleevne & personlige ressourcer Det sociale netværk Offentlige ressourcer & holdninger Fysiske helbred Psykiske velbefindende

Ressourceopbygning Ressourcer opbygges i samspil med levevilkår Selvværd er påvirkelig livet igennem Hellere generalist frem for specialist Fortsat udvikling og opretholdelse af Netværket Det fysiske og mentale helbred Onde udviklingsbaner og -spiraler

Vigtige ressourcer i alderdommen Selvværd eller positiv selv-vurdering Multifacetteret identitet Sociale ressourcer Fysiske ressourcer Samfundsmæssige ressourcer

Risikofaktorer ved ældres selvmord Svækket handleevne & få personlige ressourcer Tab & belastninger i det sociale netværk Få eller begrænset brug af offentlige ressourcer Somatiske lidelser & funktionsnedsættelse Psykiske lidelser - depression

Det sociale netværk Oplevelse af ensomhed Tab af ægtefælle eller andre fortrolige Konflikter med pårørende og plejepersoner

Sygdomme og kronisk svækkelse Følgende sygdomme er i særlig grad risikoforøgende Svækket syn Slagtilfælde Cancer Det er særligt hos mænd man ser øget selvmordsrisiko Særligt lidelser der føret til reduceret mobilitet og øget afhængighed af hjælp

Psykiske lidelser Depressive lidelser Typisk sent opstået Lidt over 50% har været i antidepressiv behandling ofte ophørt hermed Problem med oversete og underbehandlede lidelser Alkoholisme Demens

Svækkelse af handleevnen Ufleksible mestringsstrategier Kontrol vs. tilpasning Impulsivitet pessimisme Én-strenget liv Udtrætning af mentale og fysiske ressourcer v/ vedvarende stress Ophobning og sammenfald af belastninger Depressive tilstande

De offentlige ressourcer / ydelser De muligheder den ældre eller netværkspersoner ser Ydelser indenfor pleje og omsorg Ressourcer, viden og holdninger Behandlingsforløb Uheldige behandlingsforløb Behandlingstilbud Eks. gerontopsykiatriske og gerontopsykologiske tilbud

I gerontologisk selvmordsforebyggelse er det vigtigt at vide at den selvmordstruede er i en midlertidig krise der kan påvirkes at den selvmordstruede ældre kan have udækkede behov for behandling og støtte at selvmordstruede ældre kan genvinde livslysten at der endnu er uudnyttede muligheder i behandling af psykiske lidelser

Tak for opmærksomheden Hent mere viden på Forskergruppens hjemmeside www.geronet.dk