Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre



Relaterede dokumenter
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

SUNDHEDSPOLITIK

Temaplan for psykisk sundhed

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Sund By Mariagerfjord

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Odder Kommunes sundhedspolitik

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Odder Kommunes sundhedspolitik

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Ref.: ILH

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato

Sundhedstrategi og Sundhedscenter - erfaringer fra Herlev kommune

NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,

Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik

Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

STRATEGI FOR SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Indledning Læsevejledning

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

Randers Kommune. Sundhedspolitik

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Forord. Borgmester Torben Hansen

Strategi og handlingsplan for forebyggelse

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Januar 2008 SUNDHEDSPOLITIK

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

UDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:

Indledning Læsevejledning

INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven:

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Høringsversion. Vores sundhed SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE. September et lidt bedre liv

SUNDHEDSPOLITIK

Vores sundhed. Oktober et lidt bedre liv SUNDHEDSPOLITIK FOR GRIBSKOV KOMMUNE

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Vision for Fælles Sundhedshuse

Formål med Sund By Netværket

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr Sags nr.

Psykiatri- og misbrugspolitik

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Politik for socialt udsatte borgere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf.

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen skaber vi sundhed

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Notat. Parametrene er følgende;

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Ansøgning om støtte til forsøg med sundhedscenter i Gladsaxe Kommune

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Handleplan for sundhedspolitikken

Transkript:

Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet forebyggelse... 4 Synlighed og kommunikation... 4 Målgrupper... 4 Vision og værdier... 5 Mål og indsatsområder... 6 De nære mål... 7 Sundhedsprofil... 7 Ressourcer... 8 Kompetencer... 8 Økonomi... 8 Samarbejde på tværs af sektorerne i Lolland Kommune... 8 Samarbejdspartnere i øvrigt... 9 Dokumentation... 10 Opfølgning... 10 2

Indledning Lolland Kommune ønsker at sætte særlig fokus på sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunen er en udkantskommune med særlige demografiske og økonomiske udfordringer, og ønsket er, at denne sundhedspolitik kan være med til at udvikle de bedst mulige rammer for kvalitet i livet livskvalitet. Lolland Kommunes ønske om at sætte sundhed på dagsordenen i de kommende år fremgår også af den flerårige udviklingsaftale, som kommunen har indgået med Indenrigs- og sundhedsministeriet. I udviklingsaftalen indgår sundhed som et særligt fokusområde. Lolland Kommune har allerede i dag iværksat en række sundhedsinitiativer for at fremme sundheden i kommunen. Det drejer sig eksempelvis om initiativer i børneinstitutionerne, på skoleområdet og på plejecentrene samt i relation til kommunens ansatte. Disse initiativer skal der bygges videre på, så de mange positive erfaringer kan indgå i det fremtidige arbejde med sundhed. Derfor en sundhedspolitik Sundhedspolitikken skal bidrage til, at det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde sikres en optimal effekt. Det kan blandt andet ske ved, at der skabes den nødvendige sammenhæng i indsatsen, såvel inden for sektoren Sundhed og Ældre som på tværs af de øvrige sektorer i kommunen. Sundhedspolitikken skal bidrage til, at der på sundhedsområdet er tale om en samlet indsats, som både kan og skal omfatte en bred mangfoldighed af elementer. Sundhedsindsatsen kan sammenfattes til: Én kommune - én indsats! Sundhedspolitikken skal sikre, at der i Lolland Kommune på det overordnede niveau og ud fra en række sundhedspolitiske overvejelser fastlægges rammer for kvaliteten i indsatsen, at indsatsen prioriteres, samt at der etableres et underliggende idékatalog, som kan indgå som supplement i de konkrete indsatsområder. Sundhedspolitikken skal sikre, at der såvel politisk som administrativt kan foretages den nødvendige ressourcestyring ud fra fælles overordnede rammer. Hvad er sundhed? Lolland Kommune følger samme definition af sundhed, som i 2002 blev benyttet i regeringens oplæg Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. Sundhed handler her ikke blot om at være uden sygdom, sundhed handler også om bredt set at have et godt og sammenhængende liv, der får det bedst mulige ud af den enkeltes ressourcer. Og man kan godt være sund, selvom man har en sygdom. Befolkningens sundhedstilstand er ikke alene et anliggende for den enkelte, de nærmeste og for sundhedssektoren, også andre sektorer (fx arbejdsmarkedet, boligsektoren, uddan- 3

nelsessektoren og socialsektoren) er meget væsentlige for befolkningens sundhed. Det tværsektorielle samarbejde om forebyggelse har siden 2002 været på dagsordenen i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. Det omfatter sundhedspolitikken Sundhedspolitikken omfatter alle elementer i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Sundhedspolitikken omfatter således både den borgerrettede og den patientrettede indsats. Ældreområdet og demensområdet samt kost og specielle indsatser over for særlige målgrupper indgår i sundhedspolitikken med særskilte mål- og indsatsområder. Borgerrettet og patientrettet forebyggelse I den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skelnes der mellem den borgerrettede og den patientrettede indsats. Den borgerrettede indsats er i første række rettet mod de raske borgere med henblik på at mindske risikoen for at disse borgere bliver syge. Denne indsats varetages primært af kommunen. Den patientrettede indsats er i første række rettet mod borgere, der har en sygdom. Hensigten med indsatsen er at mindske de gener, borgerne har i forbindelse med sygdommen, samt reducere risikoen for at sygdommen udvikler sig yderligere. Denne indsats varetages af kommunen i samarbejde med en række andre aktører, herunder eksempelvis Regionen. Synlighed og kommunikation Der skal skabes den størst mulige synlighed om sundhed i Lolland Kommune. Dette gøres blandt andet ved at fokusere på dialog og kommunikation, samt ved at fokusere på de helhedsorienterede og tværgående elementer i indsatsen. Dette kan bidrage til: At skabe synlighed og forståelse omkring sundhed. At formidle inspiration om sundhed. At formidle konkrete oplysninger om sundhed og sunde valmuligheder. At synliggøre effekten af forebyggelse og sundhedsfremme. Der skal i dialogen og kommunikationen tages udgangspunkt i interessenterne, herunder deres forskellige baggrund og forudsætninger. Der skal således arbejdes med differentieret kommunikationsmateriale og med kampagner, der er fokuserede på specifikke målgrupper, herunder særlige muligheder for at komme i dialog med bestemte grupper. Målgrupper Sundhedspolitikken retter sig bredt mod en lang række målgrupper. Det drejer sig blandt andet om: Børn og unge. Virksomheder. 4

Institutioner i kommunen. Kommunens egne ansatte. Ældre. Demente. Borgere og offentligheden generelt. Pressen. Vision og værdier Sundhedspolitikken for Lolland Kommune bygger på følgende sundhedspolitiske visioner: Lolland i bevægelse - sundhed i fokus. Lolland Kommune ønsker at blive en sundere kommune med en større andel af sunde borgere. Lolland Kommune satser på den forebyggende indsats frem for den helbredende. Lolland Kommune vil således prioritere den borgerrettede indsats højt. Det skal være sjovt at blive sund. Den forbedrede sundhedstilstand skal opnås ved en kombination af formel styring/regulering og frivillighed. Lolland Kommune vurderer, at den største effekt i relation til borgere og ansatte vil være at lægge hovedvægten på de motiverende elementer. Når Lolland Kommune snakker sundhed, så er det sundhed for alle. Det vil sige, at borgere, virksomheder og kommunalt ansatte mv. alle indgår i den sundhedsmæssige indsats. Dialogen omkring folkesundhed skal styrkes. Den styrkede dialog skal dels øge den generelle fokus på sundhed, dels sikre bedre rammer for samspillet mellem og iblandt interesser og aktører. Der ønskes åbenhed om sundhed, og Lolland Kommune ønsker på sigt at udvikle tilbud for alle med bred variation i tilbudsviften. Lolland Kommune ønsker, at der skal være respekt om forskelligheder. Der skal være respekt for de forskellige interessenters baggrund og dermed tilgang til sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedscentrene skal være de naturlige omdrejningspunkter. Dette gælder både den kommunale og den private sundhedsfremmende og forebyggende indsats på Lolland. Lolland Kommune vil arbejde på at blive en af sundhedsregionerne i Danmark. Der skal etableres et tæt samarbejde med turisterhvervet, og der skal sikres et godt samspil mellem kommunes forskellige sunde fritidstilbud, private såvel som offentlige. 5

Mål og indsatsområder De overordnede sundhedspolitiske mål for Lolland Kommune omfatter følgende områder og elementer: Lolland Kommune ønsker lighed i sundhed og vil derfor sætte indsatsen mod socialt betinget ulighed højt. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal fokusere på de elementer, som giver effekt. Effekten opnås både ved en kortsigtet og en langsigtet indsats. Det er et væsentligt element, at de kommunale medarbejdere tænker og agerer sundhedsfremmende. Mulighederne for en nær indsats skal udnyttes optimalt. Lolland Kommune vil fokusere på uddannelse og fysisk aktivitet. Forekomsten af livsstilssygdomme og risikofaktorer skal nedbringes med samme procentdel som fastlægges på nationalt niveau. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal starte tidligt. Det betyder, at den sundhedsmæssige indsats også skal prioritere dagspleje, dagsinstitutioner, skoler og fritidsordninger. På skoleområdet skal indsatsen iværksættes helt fra skolestart, og indsatsen skal integreres naturligt i undervisningen. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal fastholdes fortløbende. Sundhed gælder fra vugge til grav, sundhed omfatter således hele livet og derfor alle aldre. Lolland Kommune ønsker, at flere træffer sunde valg, og at flere dermed bevarer et godt helbred i et langt liv. Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats skal tilrettelægges, så det bliver naturligt at træffe de sunde valg. Forhindringsbaner i forbindelse med de væsentligste risikofaktorer skal understøtte, at det er naturligt at træffe sunde valg. Sundhed er alles ansvar og dermed en fælles forpligtelse for alle. Den enkelte borger har således selv et ansvar for egen og omgivelsers sundhed, og den enkelte borger skal bidrage til sundhed så meget som muligt. Lolland Kommune har som mål, at den sundhedsmæssige indsats kan medvirke til, at færre bliver syge. Sygdom kan ikke undgås, men Lolland Kommune ønsker, at færre af de sygdomsramte bliver hæmmet af sygdom. 6

Sundhedsindsatsen i Lolland Kommune følger de nationale mål, det vil sige fokus på blandt andet: Kost, Rygning, Alkohol og Motion (KRAM). Udover disse nationale mål vil Lolland Kommune fokusere på blandt andet følgende: Fokus på forebyggelse af folkesygdomme. Fokus på uddannelse. Sund kost hele livet: Dagpleje/børnehave, skole, fritidsklub, ældre. Sund kost også i sportslivet. Sundhed på arbejdspladserne, herunder inddragelse af medarbejdere og medarbejdergrupper. Fokus på hvilke risikofaktorer der er i fokus. Valg/muligheder variation. Kost til særlige målgrupper. Faldforebyggelse. Målgrupper med særlige behov. Lolland Kommune vil hvert år dedikere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til et særligt sundhedspolitisk mål. De nære mål Lolland Kommune vil løbende skulle prioritere den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I den kommende tid prioriteres følgende: Udarbejdelse af en sundhedsprofil for Lolland Kommune baseret på registerdata. Yderligere konkretisering af indsatsområder. Konkretiseringen vil ske i tæt dialog med de decentrale enheder, med henblik på at der i sundhedspolitikken opnås særlig fokus på følgende områder: - Ældre. - Demens. - Forebyggelse. - Genoptræning. Fokus på effekten af den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Fokus på færre ulykker og på vurdering af sundhedskonsekvenser. Sundhedsprofil Lolland Kommune udarbejder en sundhedsprofil for kommunen. Sundhedsprofilen kan bidrage til, at kommunen får det nødvendige overblik over sundhedsproblemer- og udfordringer inden for kommunen. Sundhedsprofilen vil tegne et billede af kommunen i forhold til blandt andet: 7

Helbred. Livsstil. Levevilkår. Demografi. Udarbejdelsen af sundhedsprofilen vil basere sig på tilgængelige registerdata. Lolland Kommune får med sundhedsprofilen bedre muligheder for nøjere at vurdere, hvilke sundhedsindsatser, der bør iværksættes. Ressourcer Lolland Kommune sikrer, at sundhedsindsatsen tilrettelægges og varetages, så organisationens ressourcer udnyttes optimalt. Kompetencer Lolland Kommune sikrer, at der til enhver tid er de nødvendige kompetencer tilstede i organisationen til at varetage og udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. En aktiv personalepolitik sikrer, at medarbejdernes kompetencer løbende udvikles og tilpasses. Økonomi Lolland Kommune har i 2007 ekstraordinært afsat 1 mio. kroner til yderligere sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Dette beløb supplerer de midler, som er afsat til en sundhedsfremmende indsat, dels Sundhed og Ældre, dels i øvrige sektorer, som løfter en række opgaver inden for sundhedsfremme. Lolland Kommune vil herudover søge finansiering af konkrete aktiviteter og projekter gennem pulje- og fondsmidler. Samarbejde på tværs af sektorerne i Lolland Kommune Den sundhedsfremmende og forebyggende indsats er forankret i Sundhed og Ældre, der både er koordinerende og udførende. Sektoren løfter blandt andet følgende opgaver som udførende: Etablering og drift af Sundhedscentre. Generel forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggende hjemmebesøg. Samarbejde med privat praksis. Livsstilssygdomme. Ældreservice og aktivitet. Udvikling inden for sundhedsområdet. En række sektorer er herudover aktive aktører i sundhedsindsatsen. Det drejer sig eksempelvis om: 8

Dagtilbud til børn. Skoler. Støttefunktioner. Børn og unge rådgivning. Borgerservice. Beskæftigelse og forsørgelse. Myndighedsfunktionen. Social og psykiatri. De pågældende sektorer løfter konkrete sundhedsindsatser i forhold til konkrete målgrupper. Sundhed og Ældre sikrer, at indsatsen i de enkelte sektorer løftes med udgangspunkt i de fælles overordnede mål og indsatsområder, og sikrer samtidig den nødvendige tværsektorielle koordinering. Et særligt fokusfelt i det tværgående samarbejde er sundhedsplejen. Sundhedsplejerskerne er ofte første kontakt mellem kommunen og børnefamilierne, og sundhedsplejerskerne har efterfølgende en løbende dialog med familierne, hvor det blandt andet er muligt at sætte ekstra fokus på sundhed. Det er derfor helt afgørende, at sundhedsplejen placeres centralt i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Samarbejdspartnere i øvrigt Skal den sundhedsfremmende og forebyggende indsats have maksimal effekt, er det helt afgørende, at det tætte samarbejde mellem kommunen og en lang eksterne samarbejdspartnere udbygges yderligere. Hver aktør udfører naturligvis konkrete opgaver inden for eget felt, men det er vigtigt, at alle aktører også har fokus på helheden, så den enkelte borger oplever en sammenhængende sundhedsindsats. De eksterne samarbejdspartnere omfatter blandt andre: Regionen, herunder sygehusvæsenet. Private aktører. Eksempelvis privatpraktiserende læger, speciallæger, psykologer, diætister, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, tandlæger m.fl. Organisationer, der har sundhedsfremme og forebyggelse som mål. Der er allerede etableret samarbejde med Ældresagen og Kræftens bekæmpelse, som begge dækker hele Lolland Kommune. Her er fokus på både det frivillige arbejde og på behandling. Begge organisationer forventes at have lokaler på Sundhedscenter Maribo. Frivillige foreninger, herunder blandt andet sportsklubber, der har sundhedsfremme og forebyggelse som mål. Lolland Kommune vil tage initiativ til, at der etableres relevante dialogfora mellem aktørerne inden for den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. 9

Dokumentation Det vil være helt afgørende, at sundhedsindsatsen monitoreres i form af grundig dokumentation og effektmåling. Sundhedsindsatsen skal ledsages af konkrete succeskriterier, så der sikres de bedst mulige værktøjer til at måle effekten, også hvor den kan være vanskelig at måle. Dette skal sikre, at ressourcerne allokeres bedst muligt, samt at indsatsen koncentreres, hvor effekten er størst. Der vil ofte være tale om langsigtede indsatser, hvor det vil være nødvendigt med investeringer før effekten viser sig det lange seje træk. En grundig dokumentation kan bidrage til, at de langsigtede investeringer på sundhedsområdet placeres de bedst mulige steder. Opfølgning Der følges løbende op på de vedtagne mål og indsatsområder. Hvert år udarbejdes der et statusnotat, der nøjere redegør for den sundhedsfremmende indsats. Sundhedspolitikken skal ses som et dynamisk værktøj, der løbende justeres og tilpasses de konkrete udfordringer ud fra en langsigtet vision og langsigtede politiske mål. Sundhedspolitikken drøftes politisk minimum hvert andet år. 10