Sidst opdateret 1. marts 2005. Vejledning i dannelse af de tilrettede driftsudgifter regnskabstal 2005

Sidst opdateret 1. marts 2005 Vejledning i dannelse af de tilrettede driftsudgifter regnskabstal 2005

Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Skema 1.0 : Udgifter på hovedkonto 4 funktion 01 og 02 dranst 1...8 3. Skema 2.0: Fællesudgifter på konto 4, funktion 01 og 02...9 4. Skema 3: Fællesudgifter på konto 4, uden for funktion 01/02, og på andre hovedkonti...11 5. Skema 4: Udgifter til psykiatri konteret på somatiske sygehuse...12 6. Skema 5: Leasing og huslejeudgifter...13 7. Skema 6: Udgifter til andet end egen patientbehandling...13 8. Skema 7: Vederlagsfri ydelser mellem sygehuse...15 Bilag 1. Skabelon for skema 1.0...17 Bilag 2. Skabelon for skema 2.0...18 Bilag 3. Skabelon for skema 3...19 Bilag 4. Skabelon for skema 4...20 Bilag 5 Skabelon for skema 5...21 Bilag 6 Skabelon for skema 6...22 Bilag 7 Skabelon for skema 7...23 Bilag 8: Eksempler på udgifter der skal fordeles / ikke fordeles på skema 2.0 og 3...24 1

1. Indledning 1.1 Formål med vejledningen Sygehusejerne indberetter en gang årligt regnskabsoplysninger til Sundhedsstyrelsen. Indberetningen sker i overensstemmelse med retningslinierne i denne vejledning. Formålet med vejledningen er, at sikre en ensrettet indberetning af regnskabsoplysninger til brug for dannelse af de tilrettede driftsudgifter, der bl.a. anvendes til opgørelse af den til DRG-systemet hørende kroneværdi. Kroneværdien anvendes ved beregningen af DRG-takster og er et udtryk for omkostningen ved det gennemsnitlige sygehusforløb. Det er derfor af stor betydning, at sygehusenes regnskabsindberetninger er retvisende og sammenlignelige. 1.2 Opbygning Vejledningen indledes med en beskrivelse af formålet med indberetningen af regnskabsoplysningerne, hvad de bør være et udtryk for, og hvad de bruges til. Dernæst følger vejledninger til de enkelte skemaer. I bilagene findes skabeloner til skema 1 til 7, eksempler på udgifter der skal og ikke skal fordeles i skema 2.0 og 3. For nye læsere anbefales det at læse hele indledningen. Samt eventuelt at søge yderligere information på www.sst.dk. Er man dog allerede fortrolig med formål og anvendelse af indberetningerne, kan man gå direkte til vejledningen for skema 1. 1.3 Ændringer i forhold til sidste udgave af vejledningen I forhold til 2004 udgaven af vejledning i dannelse af tilrettede driftsudgifter er ordlyden i teksten ændret visse steder. Posten undervisning er fjernet fra skema 6. Det skyldes, at det ikke er tilladt at trække udgifter til undervisning ud af takstgrundlaget. Der skal ikke længere indberettes i skema 4.1. Ellers er der ingen ændringer der har betydning for indberetningspraksis. 1.3.1 Håndtering af midler fra statslige pulje på 1,5 mia. kr. Flere amter har henvendt sig til Sundhedsstyrelsen for at få oplyst hvordan midlerne fra den statslige pulje på 1,5 mia. kr. skal håndteres i forbindelse med regnskabsindberetningen. Da bogføringen af midlerne fra den centrale pulje er forskellig fra amt til amt, findes der ikke en entydig fremgangsmåde. Da målet med regnskabsindberetningen er, at opgøre de udgifter det enkelte sygehus har haft i forbindelse med den produktion der er udført på sygehuset, bør det tilstræbes, at driftsudgifter og aktivitet har en naturlig sammenhæng, som ikke påvirkes af finansieringen af meraktiviteten. Amterne og H:S bedes derfor overholde følgende retningslinier: Indberette så der ikke opstår afstemningsproblemer på skema 1+2. 2

Sørge for, at registreringen/fordelingen sker indenfor rammerne af den eksisterende vejledning. Som eksempel vises her fremgangsmåden i 2003 i Sønderjyllands amt samt supplerende oplysninger fra Viborg amt. Disse eksempler kan bruges som inspiration. Ved spørgsmål kontakt da venligst Nina Smith Petersen, e-post: nsp@sst.dk. Hvordan er bogføringen foretaget i Sønderjyllands amt? Sønderjyllands amt har registreret indtægter og udgifter i forbindelse med den statslige pulje til meraktivitet på følgende måde. 1) Amtets samlede indtægt er bogført på funktion 4.01 under fællesudgifter (art 8) - beløbet udgør 69,288 mio. kr. 2) De enkelte sygehuse har fået tildelt en bevilling og afholder nogle konkrete udgifter på selve omkostningsstedet i forbindelse med meraktiviteten. 3) Der er tilført fremmede sygehuse en bevilling til dækning af amtets udgifter til meraktivitet på såvel offentlig danske/ private danske/udenlandske hospitaler indenfor såvel kategorien kaution som kategorien fritvalg. 4) Der er på funktion 4.01 under fællesudgifter (art 4.0 og 4.9) bogført udgifter til revision og Amtsrådsforeningen. Problemer De umiddelbare problemer i forhold til indarbejdelsen i skema 1-7 er følgende: Hvorledes fordeles den bogførte indtægt (4.01 fællesudgifter) på 69,288 mio. kr.? (modposten til amtets indtægt er på henholdsvis regnskabsår 2002 og 2003 og fordeler sig på egne sygehuse, fremmede sygehuse og fællesudgifter) Hvorledes fordeles den bogførte udgift (4.01 fællesudgifter) på ca. 70.000 kr.? Hvordan forholder amtet sig i forhold til, at der såvel centralt i amtet som på det enkelte sygehuse opgøres en "gevinst", som anvendes til andet formål? Løsninger Ad 1) Indtægten (registreret på fællesudgifter) indberettes på skema 2.0 i kolonnen "fordeles ikke". Ad 2) Egne sygehuse har afholdt udgifter, som har medført en aktivitet. Der bør således ikke være behov for nye regler på området. Hvis sygehuset har opnået en "gevinst", som er anvendt til andet end patientbehandling fratrækkes dette indenfor reglerne på skema 6. Ad 3) Fremmede sygehuse (registreret på fællesudgifter) indberettes som sædvanlig på skema 2.0+6 i kolonnen "fordeles ikke". Ad 4) Udgiften til revision/arf, som er bogført på 4.01 under fællesudgifter indberettes på skema 2.0 og fordeles efter fordelingsnøglen "bruttodriftsudgifter" Løsningsmetoden har den fordel, at den ikke giver afstemningsproblemer på skema 1+2, uanset hvad pengene er anvendt til samt at registreringen/fordelingen sker indenfor rammerne af den eksisterende vejledning. Indtægten er registret af afstemningsmæssige hensyn, men påvirker ikke driftsudgifterne. Dvs. driftsudgifter og aktivitet har en naturlig sammenhæng, som ikke påvirkes af finansieringen af meraktiviteten. Viborg amt supplerer med, at de har anvendt en del af indtægten til meraktivitet på sygesikringens speciallægeområde (hvilket heller ikke giver afstemningsmæssige problemer, da udgift og aktivitet igen hører sammen, og indtægten netop er koblet ud af hele afstemningen). Derudover indgår en del 3

af Viborg amts meraktivitet på udenamtssygehuse i 5-amtsaftalen på den måde, at amtet først skal betale i form af en efterbetaling i 2004. Disse penge (9 mill. kr.) er midlertidigt lagt i kassen, og det indgår så i Amtsrådsbeslutningen, at de igen "tages op" i 2004. 1.4 Formål med indberetning og anvendelse af data Regnskabsoplysningerne anvendes til opgørelse af DRG-systemets kroneværdi og til produktivitetsopgørelser. Denne anvendelse nødvendiggør en korrektion af regnskabsoplysningerne der sikrer at 1) regnskabsoplysningerne er sammenlignelige på tværs af amter og sygehuse, 2) at kun de regnskabsoplysninger der er forbundet med selve sygehusbehandlingen medtages. Korrektionerne foretages gennem syv indberetningsskemaer. 1.5 Indberetningens syv skemaer Som grundlag for indberetningen anvendes Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. I de tilfælde, hvor der anvendes ikke autoriserede arter, skal disse udgiftsposter henføres til en autoriseret art ved opgørelsen af DRG-omkostninger. Indberetningen sker på følgende syv skemaer: Skema 1.0: Udgifter på konto 4 (Sygehusvæsen og sygesikring), funktion 01 (somatik) og 02 (psykiatri) dranst 1 (drift) Skema 2.0: Fællesudgifter på konto 4, funktion 01 og 02 Skema 3: Fællesudgifter på konto 4, uden for funktion 01 og 02, og på andre hovedkonti Skema 4: Udgifter til psykiatri konteret på somatiske sygehuse Skema 5: Leasing og huslejeudgifter Skema 6: Udgifter til andet end egen patientbehandling Skema 7: Vederlagsfri ydelser mellem sygehuse I bilagene 1-7 findes en skabelon for hvert skema. 1.6 Beregningsgrundlag for kroneværdien Beregningsgrundlaget for kroneværdien er resultatet af amternes indberetninger af sygehusenes regnskabsoplysninger på skemaerne 1-7 samt Sundhedsstyrelsens opgørelse af udgifter til det ambulante område, enkelte udgifter til praksissektoren samt udgifter til de såkaldte langliggere 2. 1.7 Beregning af kroneværdi Regnskabsindberetningerne for 2004 vil danne grundlaget for beregning af kroneværdi til taksterne for 2006. 1.8 Beregningsgangen I det følgende redegøres for beregningsgangen ved dannelsen af de tilrettede driftsudgifter. 1 Jf. bilag 9. 2 For hver DRG-gruppe er der beregnet et øvre trimpunkt, der angiver, hvor mange dage patienten maksimalt kan være indlagt og stadig være dækket af DRG-taksten. Patienter der ligger længere end trimpunket betegnes langliggere. 4

1.8.1 Skema 1.0 Der tages udgangspunkt i skema 1, hvor alle udgifter på hovedkonto 4 (Sygehusvæsen), funktion 01(somatiske sygehuse) dranst 1(drift), er angivet, dvs. driftsudgifterne på de somatiske sygehuse. Driftsudgifterne er fordelt på følgende hovedarter jf. kontoplanen 3 : 1 Lønninger: Sygehusets lønudgifter til alle faggrupper. 2 Varekøb: Udgifter til momsbelagte varekøb samt udgifter til køb af jord og bygninger. 4 Tjenesteydelser m.v.: Udgifter vedrørende køb af tjenesteydelser, der leveres af fremmede. F.eks. betaling til private sygehuse. 5 Tilskud og overførsler: Udgifter der ikke direkte modsvares af præstationer hos tilskudsmodtageren. F.eks. tjenestemandspensioner. 6 Finansudgifter 7 Indtægter: Indtægter ved salg af produkter og ydelser til stat, kommuner samt private. 8 Finansindtægter 9 Interne udgifter og indtægter 1.8.2 Skema 2.0 Dernæst tillægges de fællesudgifter der er fordelt i skema 2.0. Fællesudgifter er udgifter til drift, der konteres på fælleskonti og forbruges af flere sygehuse. Det betyder, at udgifterne ikke indgår i nettodriftsudgiften for det forbrugende sygehus. I andre tilfælde konteres en fællesudgift på ét sygehus og forbruges af flere andre sygehuse. En typisk fællesudgift er vaskeriudgiften, som kan konteres fælles eller på ét sygehus. Regnskabspraksis for fællesudgifter varierer, f.eks. er det en regnskabsmæssig vurdering, om IT-udgifter og elevers lønninger i praktikperioden fordeles på sygehusene eller konteres som en fællesudgift. For at korrigere driftsudgifterne for disse forskelle er fællesudgifterne fordelt i skema 2.0 og 3. For at sikre en ensartet fordelingsmetode er amterne og H:S opfordret til at anvende bestemte retningslinier ved udfyldelse af skema 2.0, jf. afsnit 3.2. 1.8.3 Skema 3 Udgifterne i skema 3, der omfatter fællesudgifter på hovedkonto 4, uden for funktion 01 og på andre hovedkonti lægges ligeledes til. Det vil typisk være fordelte udgifter til servicefunktioner og klinikker jf. afsnit 4.1. Også her opfordres amterne og H:S til at anvende bestemte retningslinier ved udfyldelsen af skemaet, jf. afsnit 4.2. 1.8.4 Sum af skema 1.0 til 3 Summen af skema 1.0, 2.0 og 3 er således et udtryk for sygehusvæsenets totale driftsudgifter. Disse udgifter indeholder meget andet end udgifter til behandling af heldøgnspatienter, derfor anvendes skemaerne 4-7 herefter til at korrigere for forskelle i regnskabspraksis samt at sikre, at kun omkostninger forbundet med den somatiske heldøgnsbehandling medtages. 1.8.5 Skema 4 Skema 4 (udgifter til psykiatri konteret på somatiske sygehuse) er et eksempel på omkostninger, der skal udelades, da de ikke er forbundet med somatisk heldøgnsaktivitet. 3 www.im.dk 5

1.8.6 Skema 5 I de tilfælde hvor sygehusene leaser apparatur eller bygninger, indgår denne udgift i driftsudgifterne under art 4.9 Øvrige tjenesteydelser. For at ligestille sygehuse som leaser deres apparatur eller bygninger, med de der køber det selv, og konterer det som en anlægsudgift, fratrækkes leasingudgifter. Skema 5 er således et eksempel på en korrektion for forskelle i regnskabspraksis. 1.8.7 Skema 6 Skema 6 udgifter til andet end egen patientbehandling, indeholder både poster, der korrigerer for forskelle i regnskabspraksis, og poster der skal afgrænse omkostningerne til kun at omfatte somatisk heldøgnsaktivitet på sygehuset. Et eksempel på korrektion for forskelle i regnskabspraksis er opgørelsen af anskaffelser. Denne udgiftstype er ofte et grænsetilfælde mellem anlæg og drift. Udgiftsposten indberettes i skema 1, men trækkes ud igen i skema 6 for derved at sikre bedre sammenlignelighed. Et eksempel på afgrænsning af omkostningerne til kun at omfatte den somatiske heldøgnsaktivitet er f.eks. laboratorieydelser til praksissektoren. Bemærk, at en post udgår af udgifterne, når den er konteret med samme fortegn i skema 1 og skema 6 1.8.8 Skema 7 Det er normal praksis, at sygehusene i et amt assisterer hinanden i et vist omfang med vederlagsfri ydelser f.eks. konsulentbistand. Det er typisk læger ved et større sygehus, som en del af ugen arbejder ved et mindre sygehus, eller laboratorieydelser der udføres på ét sygehus i sygehuskommunen. Skema 7 (vederlagsfri ydelser mellem sygehuse) benyttes til at fordele vederlagsfri ydelser ud på de enheder, der modtager dem. 1.8.9 De korrigerede regnskabstal De totale driftsudgifter på sygehuset (summen af skema 1, 2 og 3) fratrækkes summen af skemaerne 4, 5, 6 og 7 og resultatet betegnes de korrigerede regnskabstal eller summen af skema 1 tik 7. 1.8.10 Sundhedsstyrelsens korrektioner I forhold til den patientbehandling DRG-systemet dækker, indeholder resultatet af skemaerne 1-7 også omkostninger til ambulant behandling (ambulante-, deldøgns 4 - og skadestuebesøg), enkelte ydelser til praksissektoren samt udgifter til langliggere. Disse omkostninger opgøres og fratrækkes efterfølgende af Sundhedsstyrelsen. 1.8.11 Udgifter ved ambulant behandling Opgørelsen af de forventede udgifter i forbindelse med ambulant behandling sker ud fra registreringen i LPR samt korrektioner fra sygehusenes egne patientregistreringer. Udgifterne til de besøg, der er registeret i LPR, opgøres ud fra det gældende ambulante takstsystem. I år 2004 anvendes DAGS takster. Jf. Takstsystem 2004 Vejledning. 1.8.12 Særydelser til ambulante De beregnede takster i det ambulante takstsystem indeholder ikke udgifter til særydelser. Derfor skal disse ligeledes opgøres og fratrækkes resultatet af skema 1-7. Amternes og H:S indberetninger af udgifter, indtægter og aktivitet for fritvalgspatienter på basisniveau danner grundlag for beregningen af en forventet gennemsnitlig udgift til særydelser for de ambulante besøg 4 6

1.8.13 Ydelser til praksissektor På en del sygehuse udføres forskellige laboratorie- og røntgenydelser, der leveres vederlagsfrit til praksissektoren. Hovedparten af disse skal sygehusene selv korrigere for ved indberetning på skema 6. Undtaget herfor er imidlertid udgifterne til røntgenydelser og klinisk biokemiske laboratorieydelser. Udgifterne til røntgen- og laboratorieydelser beregnes derfor på baggrund af amternes og H:S indberetninger til Landspatientregisteret. 1.8.14 Udgifter til langliggere Det næste trin i dannelsen af de tilrettede driftsudgifter er at opgøre udgifterne til patienter, der ligger udover trimpunktet og dermed har et højere ressourceforbrug, end DRG-taksten dækker. For hver DRG-gruppe er der beregnet et øvre trimpunkt, der angiver, hvor mange dage patienten maksimalt kan være indlagt og stadig være dækket af DRG-taksten. For hver patient opgøres eventuelle sengedage ud over trimpunktet. Det samlede antal sengedage udover trimpunkterne ganges derefter med den såkaldte langliggertakst, der i 2004-priser udgør kr. 1.522,- jf. Takstsystem 2004 Vejledning. 1.8.15 Beregningsgrundlag for kroneværdien Beregningsgrundlaget for kroneværdien fås således ved at tage udgangspunkt i sygehusvæsenets totale driftsudgifter (summen af skema 1, 2 og 3) og herfra trække alle udgifter, der ikke bidrager til somatisk patientbehandling. Det vil sige fratrække udgifter til psykiatrisk behandling (skema 4), udgifter til leasing og husleje (skema 5), udgifter til andet end egen patientbehandling (skema 6), vederlagsfri ydelser (skema 7), udgifter til ambulant behandling (ambulante-, deldøgns- og skadestuebesøg), udgifter i til laboratorie- og røntgenydelser leveret til praksissektoren samt udgifter til ekstra lange indlæggelsesforløb (langliggere). 1.8.16 Forskning Endelig har nogle sygehuse en forskningsforpligtigelse, der har betydning for omkostningerne på sygehuset, uden at det nødvendigvis bidrager til patientbehandlingen. Udgifter til internt finansieret forskning trækkes som det sidste fra sygehusets driftsudgifter. Det nuværende beregningsgrundlag er forskningsstatistik for 1997, 1998, 1999, 2000 og 2002 fra Dansk Center for Forskningsanalyse (tidligere Analyseinstitut for Forskning) (publikationen kan ses på http://www.cfa.au.dk/). 1.8.17 De tilrettede driftsudgifter De tilrettede driftsudgifter fås ved at trække udgifterne til intern finansieret forskning fra beregningsgrundlaget for kroneværdien og er således et udtryk for de omkostninger, der er medgået til behandling af de somatiske heldøgnspatienter, der i LPR er registreret som udskrevet fra det pågældende sygehus. 1.9 Hjemmeside Regnskabsoplysningerne indberettes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk. På hjemmesiden er det muligt at se samtlige sygehuses indberetninger siden 1993. Bemærk venligst, at tallene for 1993 til 1995, grundet databrud, ikke kan benyttes i en tidsserie sammen med tallene for 1996 og frem. 1.10 Adgang Indberetning af oplysninger kræver brugernavn og password. Sundhedsstyrelsen tildeler passwords til amterne og H:S, der herefter selv administrerer, hvem der kan indberette. 7

1.11 Alle sygehuse Bemærk, at alle amtets sygehuse både somatiske og psykiatriske er omfattet af regnskabsindberetningen. Oplysningerne for psykiatriske sygehuse indberettes, da det indledende arbejde med udformningen af et casemix-system for psykiatriske patienter er sat i gang. I denne sammenhæng er det væsentligt at have etableret en tidsmæssig sammenhængende og ensartet opgørelse af omkostningerne for psykiatriske sygehuse. 1.12 Deadline Regnskaberne skal være indberettet inden 1. april året efter det pågældende regnskabsår. 1.13 Fejlsøgning af regnskabsoplysningerne Sundhedsstyrelsen foretager i samarbejde med Kommunernes Revision en fejlsøgning af de indberettede regnskabsoplysninger. Oplysningerne sammenholdes med De Kommunale Regnskaber 5 samt tidligere års indberetninger. For at sammenligningerne kan gennemføres, er det derfor vigtigt at de ikke fordelte udgifter indberettes i skema 1 og eller 2, da tallene på regnskabshjemmesiden og tallene i De Kommunale Regnskaber ellers ikke vil stemme overens. 1.14 Vedtagelse af retningslinier Indberetningen på de 7 skemaer, som er angivet i denne vejledning, følger de retningslinier, som er vedtaget for de landsdækkende DRG-analyser, af den arbejdsgruppe (se afsnit 1.15), der blev nedsat på mødet mellem Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen samt sundhedsforvaltnings-cheferne i amterne og H:S den 5. januar 1996. Kommentarer fra møderne mellem repræsentanter fra amterne/h:s og Sundhedsministeriet er indarbejdet i denne vejledning. Derudover har de afholdte seminarer i efteråret 2000 samt møder i arbejdsgruppen vedrørende omkostninger givet en del ændringsforslag, der ligeledes er indarbejdet i vejledningen. 1.15 Arbejdsgruppen vedrørende omkostninger Arbejdsgruppen vedrørende omkostninger koordinerer indsatsen omkring omkostningsopgørelser til brug for fastlæggelse af vægte for de enkelte DRG-grupper. Ligeledes koordinerer arbejdsgruppen arbejdet vedrørende procedurer og kriterier for tilretning af sygehusenes omkostninger. Arbejdsgruppen ligger for øjeblikket stille. 1.16 Spørgsmål Kommentarer og spørgsmål kan rettes til Sundhedsstyrelsen, Jeppe Nikolajsen, e-post: jepn@sst.dk, telefon 77 22 78 54. 2. Skema 1.0 : Udgifter på hovedkonto 4 funktion 01 og 02 dranst 1 2.1 Indhold Skema 1.0 er udgangspunktet for det enkelte sygehus indberetning. På skema 1.0 indberettes alle driftsudgifter, der er konteret på sygehusene under hovedkonto 4, funktion 01 og 02, dranst 1. I de tilfælde, hvor der anvendes ikke autoriserede arter, skal disse udgiftsposter henføres til en autoriseret art ved opgørelsen af DRG-omkostninger. 5 Der indberettes til Danmarks Statistik ved regnskabsafslutning. 8

Bemærk, at de indtægter og udgifter, der ikke vedrører patientbehandlingen, skal trækkes ud igen i skema 6. At alle driftsudgifter skal indberettes på skema 1.0, selv om nogen af dem skal trækkes ud igen i skema 6, skyldes at det skal være muligt at kontrollere at indberetningerne er korrekte. Fra og med indberetningen af regnskabstal for 2003 indberettes oplysningerne i skema 1.0 på hoved-artsniveau. Af hensyn til fejlsøgningen af indberetningerne er der dog behov for, at specificere nogle få oplysninger på artsniveau. Der skal derfor indberettes følgende oplysninger i skema 1.0: 1 Lønninger 2 Varekøb - art 2.7 anskaffelser 4 Tjenesteydelser m.v. - art 4.6 betalinger til staten - art 4.7 betalinger til kommuner - art 4.8 betalinger til amtskommuner 5 Tilskud og overførsler - art 5.1 tjenestemandspensioenr 6 Finansudgifter 7 Indtægter - art 7.6 betalinger fra staten - art 7.7 betalinger fra kommuner - art 7.8 betalinger fra amtskommuner 8 Finansindtægter 9 Interne udgifter og indtægter 2.2 Udenamtsudgifter For udgifterne i forbindelse med udenamtsbehandlinger, gør forskellig regnskabspraksis sig gældende i fortolkningen af vejledningen. Derfor slås det fast, at hvis udgifterne og indtægterne til udenamtsbehandlinger er konteret på sygehusene, skal disse indberettes på skema 1.0. Hvis udgifterne/indtægterne til udenamtsbehandlinger ikke er konteret på det enkelte sygehus, så skal udgifterne/indtægterne til udenamtsbehandlinger indberettes i skema 2.0 under ikke fordelte udgifter. 2.3 Bilag I bilag 1 findes skabelonen til skema 1.0. 3. Skema 2.0: Fællesudgifter på konto 4, funktion 01 og 02 9

3.1 Indhold En række af de udgifter, som konteres på funktionen sygehuse (kontoplanens hovedkonto 4, funktion 01 og 02), betragtes som fællesudgifter for alle sygehuse i amtet. Disse udgifter indberettes i skema 2.0 efter følgende retningslinier. 3.2 Fordelingsmetode Først fordeles de udgifter, hvor den præcise fordeling mellem sygehusene kendes. Dernæst fordeles de udgifter, der ikke kan fordeles eksakt, som følger: Lønudgifterne i skema 2.0 fordeles ved brug af lønsummen i skema 1.0 som fordelingsnøgle. De øvrige udgifter i skema 2.0 fordeles ved brug af størrelsen af bruttodriftsudgifterne i skema 1.0 som fordelingsnøgle. For nogle udgiftsposters vedkommende giver det ikke mening at fordele udgifterne på sygehuse. Et eksempel på en udgift der ikke skal fordeles, er betaling for behandling af amtets patienter i andre amter. Disse poster anføres under "ikke fordelte udgifter". Bemærk at ikke fordelte udgifter skal indberettes, da indberetningerne ellers ikke kan fejlsøges og dermed godkendes til brug i beregningen af kroneværdien. Alle indtægter og udgifter, der indberettes i skema 2.0, der ikke vedrører patientbehandlingen, skal trækkes ud igen i skema 6. Fra og med indberetningen af regnskabstal for 2003 indberettes oplysningerne i skema 2.0 på hoved-artsniveau. Der er dog behov for, at specificere nogle få oplysninger på artsniveau. Der skal derfor indberettes følgende oplysninger i skema 2.0: 1 Lønninger 2 Varekøb - art 2.7 anskaffelser 4 Tjenesteydelser m.v. - art 4.6 betalinger til staten - art 4.7 betalinger til kommuner - art 4.8 betalinger til amtskommuner 5 Tilskud og overførsler - art 5.1 tjenestemandspensioenr 6 Finansudgifter 7 Indtægter - art 7.6 betalinger fra staten - art 7.7 betalinger fra kommuner - art 7.8 betalinger fra amtskommuner 10

8 Finansindtægter 9 Interne udgifter og indtægter 3.3 Noter Det bedes oplyst i bemærkningerne til skema 2.0, hvilke forudsætninger/fordelingsnøgler der er anvendt ved fordelingen af driftsudgifterne på sygehusene. Bemærkninger indtastes i noteboksen på hjemmesiden eller sendes til sese@sst.dk, att. regnskabstilretning. 3.4 Bilag I bilag 2 findes skabelonen til skema 2.0. Desuden findes der i bilag 8 eksempler på udgiftstyper, der henholdsvis fordeles og ikke fordeles på sygehusene. 4. Skema 3: Fællesudgifter på konto 4, uden for funktion 01/02, og på andre hovedkonti 4.1 Indhold Det er ikke udelukkende hovedkonto 4 (Sygehusvæsen), funktion 01(somatiske sygehuse) dranst 1(drift) der anvendes til kontering af sygehusenes udgifter. Udgifter til f.eks. centralvaskeri (funktion 4.10), sygehusapotek (fkt. 4.12), kursusafdeling (fkt. 4.07), IT og administration samt selvstændige ambulatorier og klinikker 6 mv. konteres uden for funktion 01, dranst 1 eller på helt andre hovedkonti. Da målet med regnskabstilretningen er, at opgøre alle udgifter, der vedrører somatiske heldøgnspatienter, skal også disse fællesudgifter indberettes. Fællesudgifterne indberettes i skema 3 efter følgende retningslinier. 4.2 Fordelingsmetode Hvis driftsudgifterne ikke kan fordeles eksakt, anvendes lønudgifterne i skema 1.0 som fordelingsnøgle for lønudgifter, antal fødsler anvendes som fordelingsnøgle for funktion 30 (Jordemodercentre), og resten fordeles efter bruttodriftsudgifterne i skema 1.0. 4.3 Noter Det bedes oplyst i bemærkningerne til skema 3, hvilke forudsætninger/fordelingsnøgler der er anvendt ved fordelingen af driftsudgifterne på sygehusene. Bemærkninger indtastes i noteboksen på hjemmesiden eller sendes til sese@sst.dk, att. regnskabstilretning. Bemærk venligst, at såfremt sygehusene gør brug af ydelser fra jordemodercentre og andre selvstændige ambulatorier, skal disse udgifter også fordeles. Dette gælder dog kun, såfremt der er registreret aktivitet i Landspatientregisteret (LPR) som følge af klinikkernes og ambulatoriernes drift. Bemærk yderligere, at patientbefordring både mellem sygehuse og mellem hjem og sygehus ikke skal fordeles. I skema 6 vil der typisk optræde udgifter til patientbefordring. Det skyldes imidlertid, 6 F.eks. jordemodercentre. 11

at visse sygehuse regnskabsmæssigt har denne udgiftspost på sygehuset og ikke på amtsgården/centralt i H:S (skema 3 vedrører kun fællesudgifter). De driftsudgifter på funktion 11 (Øvrig service), der vedrører sygehusets patientbehandling, fordeles, som det fremgår af ovenstående, ligeledes på sygehusene. Endelig fordeles eventuelle sygehusudgifter, der ikke posteres på hovedkonto 4. Det kan f.eks. dreje sig om en central ITudviklingsafdeling (på f.eks. hovedkonto 6). 4.4 Ikke fordelte udgifter For nogle udgiftsposters vedkommende giver det ikke mening at fordele udgifterne på sygehuse. Disse poster anføres under "ikke fordelte udgifter". 4.5 Bilag I bilag 3 findes skabelonen til skema 3. Derudover er der i bilag 8 vist eksempler på udgiftstyper, der henholdsvis fordeles og ikke fordeles på sygehusene. 5. Skema 4: Udgifter til psykiatri konteret på somatiske sygehuse 5.1 Indhold Skema 4 er et eksempel på et skema hvor omkostninger trækkes ud af driftsudgifterne, da de ikke er forbundet med somatisk heldøgnsaktivitet. I skema 4 indberettes de udgifter til psykiatri der er konteret på somatiske sygehuse. Det kan være udgifter til psykiatriske afdelinger eller udgifter, der ikke vedrører en psykiatrisk afdeling, men som alligevel er konteret på sygehuset. 5.2 Udgifternes omfang Udgifterne til psykiatrisk behandling skal fordeles på henholdsvis lønudgifter og psykiatriens andel af sygehusets udgifter til administration, service, kliniske ydelser m.v. Det vil sige, at også "ikke direkte patientrelaterede udgifter" som administration og andre fællesudgifter medregnes. 5.3 Fællesudgifterne For fællesudgifternes vedkommende drejer det sig både om de udgifter, som er omfattet af sygehusets driftsregnskab (psykiatriens andel af skema 1.0 på funktion 01), og om de driftsudgifter, som er posteret på fælles formål (psykiatriens andel af skema 2.0 funktion 02). 5.4 Metode Hvis udgifterne i forbindelse med psykiatri ikke kan anføres eksakt, f.eks. på basis af et fordelingsregnskab, anbefales det, at anføre de registrerede udgifter til løn på psykiatriske afdelinger. Dernæst beregnes psykiatriens andel af sygehusets serviceydelser, dvs. fællesudgifter, øvrig drift m.v. som 40 pct. af lønudgifterne til psykiatri. Fastsættelsen af 40 pct. til dækning af alle udgifter ud over lønudgiften på psykiatriske afdelinger er fremkommet på basis af en undersøgelse med oplysninger fra Roskilde, Fyns og Århus amter. 5.5 Andre udgifter "Andre udgifter i forbindelse med psykiatri" bedes ligeledes anført. Dette vil være tilfældet, hvis der i sygehusets driftsudgifter indgår udgifter til f.eks. distriktspsykiatri. 12

5.6 Angiv metode Det bedes oplyst i bemærkningerne til skema 4, hvordan udgifterne er opgjort. Bemærkninger indtastes i noteboksen på hjemmesiden eller sendes til sese@sst.dk, att. regnskabstilretning. 5.7 Psykiatriske sygehuse Psykiatriske sygehuse bedes indberette på skemaerne 1-3 og 5-7. 5.8 Bilag I bilag 4 findes skabelonen til skema 4. 6. Skema 5: Leasing og huslejeudgifter 6.1 Indhold I skema 5 indberettes alle udgifter til leaset udstyr/apparatur. Det drejer sig om alle typer af apparatur med en levetid over ét år, f.eks. køretøjer, senge og medicinsk udstyr. Skema 5 har, som nævnt i indledningen, til formål at korrigere for forskelle i regnskabspraksis sygehusene imellem. I dette tilfælde fratrækkes husleje- og leasingudgifter for at ligestille sygehuse, der leaser apparatur, med de sygehuse, der køber det, og derfor konterer det under anskaffelser, der trækkes fra i skema 6. Udgifter til husleje bedes oplyst, såfremt disse huslejeudgifter ikke modsvares af huslejeindtægter på art 7.9. Huslejeindtægter anføres ikke. 6.2 Bilag I bilag 5 findes skabelonen til skema 5. 7. Skema 6: Udgifter til andet end egen patientbehandling 7.1 Indhold Skema 6 har, som nævnt i indledningen, til formål både at korrigere for forskelle i regnskabspraksis samt afgrænse omkostningerne til kun at omfatte udgifter i forbindelse med behandlingen af somatiske patienter på sygehuset. 7.2 Samlevariable For at begrænse omfanget af skema 6, er der indført en række samlevariable. Disse beskrives nedenfor. Dækningsafgift: Dækningsafgift (grundskyld og ejendomsskat) anføres i skema 6. Forsikringer: Under forsikringer anføres summen af alle forsikringer. Ansvarsforsikring/ patientforsikring/erstatning (i de tilfælde hvor sygehuset er selvforsikrende), bygningsforsikring, brandforsikring, arbejdsskadeforsikring osv. Laboratorieydelser til praksissektoren: På en del sygehuse udføres der, vederlagsfrit, forskellige laboratorieydelser til praksissektoren. Da disse ydelser ikke vedrører sygehusets patienter, skal omkost- 13

ningerne ikke medtages i de tilrettede driftsudgifter. Det vil sige, at alle de laboratorieydelser som sygehuset udfører vederlagsfrit for praksissektoren skal opgøres og trækkes ud i skema 6. Bemærk, at oplysninger om de klinisk-biokemiske laboratorieydelser indberettes separat til Sundhedsstyrelsen. Denne type ydelser skal derfor som de eneste ikke trækkes ud i skema 6 under Laboratorieydelser til praksissektoren. Nedenfor findes en liste over forskellige afdelinger der evt. leverer laboratorieydelser vederlagsfrit til praksissektoren. Listen over dog er ikke udtømmende men ment som en kilde til inspiration. o Klinisk-fysiologisk afdeling o Klinisk-immunologisk afdeling o Klinisk-mikrobiologisk afdeling o Patologisk afdeling o Klinisk-genetisk laboratorium o Urodynamisk laboratorium o Venerologisk ambulatorium Aktiviteter der ikke indgår i LPR: Udgifter til aktiviteter på sygehusene, der ikke medfører registrering i LPR, skal, hvis de er indeholdt i indberetningerne på skema 1.0,2 eller 3, også opgøres på skema 6. Eksempler på aktiviteter der ikke registreres i LPR er alkoholambulatorium, mammografi-screening, hjemmedialyse, ventilatørbistand i eget hjem (respiratorpatienter) samt blodprøvetagning i eget hjem. Bemærk at listen ikke er udtømmende. Posten bruges udelukkende til aktivitet, udgifter til medicin og lign. må altså ikke anføres her. Bemærk, at fysio- og ergoterapi registreres ikke i LPR, men skal til trods herfor ikke opgøres i skema 6. Serviceydelser til andre institutioner: Her angives f.eks. udgifter laboratorieydelser eller lægekonsulentydelser til andre. Ombygninger: Alle former for ombygninger. Patienttransport: Udgifter til patienttransport udelades af takstgrundlaget af sammenligningsmæssige hensyn. Det gøres for at undgå, at geografisk eller organisatorisk betingede forskelle skal give anledning til forskelle i sygehusenes udgiftsniveauer. Den del af patientbefordringen, der konteres på sygehusene, anføres som tidligere nævnt på skema 6. Dette gælder både befordring af patienter mellem sygehuse og mellem patientens hjem og sygehuset. Anskaffelser og tjenestemands-pensioner: Anskaffelser (art 2.7) og tjenestemandspensioner (art 5.1) skal også fratrækkes i skema 6. Det skyldes, at beregningsgrundlaget kun vedrører et enkeltstående år. Mens udgifter til anskaffelser og tjenestemandspensioner optræder i ét år, men kan opfattes som betaling for ydelser leveret over en flerårig periode eller i tidligere år. Af hensyn til fejlsøgningen af de indberettede oplysninger bedes det oplyst hvilken art anskaffelser og tjenestemandspensioner er konteret under i skema 1.0/2. Udgifter/indtægter i.f.m. udenamtspatienter: Vedrører indtægter relateret til behandling af patienter bosiddende i andre amter og udgifter forbundet med behandling af egne patienter på andre 14

amters sygehuse eller på private/foreningsejede sygehuse. Efter indberetningen på skema 1.0 vil betalinger for egne patienter have forøget sygehusets udgifter, mens indtægter for behandling af andre amters borgere vil have formindsket udgifterne, fordi der er tale om et udgiftsregnskab, hvor indtægter angives med negativt fortegn. Formålet med regnskabtilretningen er, at opgøre omkostningerne forbundet med den patientbehandling, der i LPR er registreret som udført på det enkelte sygehus. Derfor skal indtægter såvel som udgifter til udenamtspatienter anføres i skema 6 med samme fortegn som i skema 1.0. Dermed dækker det enkelte sygehus regnskabsoplysninger udelukkende den aktivitet, der i LPR er registreret som udført på sygehuset. Det bemærkes, at der på arterne 4.6, 4.7, 4.8 og 7.6, 7.7 og 7.8 også kan være udgifter/indtægter fra andre tjenesteydelser end behandling af udenamtspatienter. Sådanne udgifter/indtægter skal der fortsat kompenseres for i beregningen af de tilrettede driftsudgifter. Derfor vil det ikke altid være det fulde beløb fra skema 1.0-2, der skal gengives på skema 6. Arbejdsmedicinskklinik: Muligheden for at forbedre afregningen for ambulante besøg på arbejdsmedicinsk klinik undersøges fortsat. Indtil denne undersøgelse er afsluttet, trækkes hele udgiften for arbejdsmedicinsk klinik ud. Kantinedrift og bloddonorer: Udgifter til kantinedrift skal ikke opgøres på skema 6 7. Det samme er tilfældet med udgifter til bloddonorer. Disse er nødvendige for sygehusenes produktion. Renoveringer: Renoveringsarbejder skal ikke fratrækkes i skema 6. Undervisning: Som i tilfældet med internt finansieret forskning indgår undervisning som oftest som en integreret del af sygehusets øvrige aktiviteter, som ikke kan adskilles hverken som selvstændig aktivitet eller som selvstændig udgiftspost. Af praktiske årsager skal udgifter forbundet med undervisning således indgå i takstgrundlaget. Nogle sygehuse uddanner elever, f.eks. lægesekretærer, laboranter eller køkkenassistenter. Sygehuset modtager refusion for udgiften til aflønning af eleverne, men i nogle tilfælde overstiger udgifterne refusionen. Det er ikke tilladt at trække forskellen ud af takstgrundlaget. Det vil sige at ingen form for undervisning må trækkes ud. 8. Skema 7: Vederlagsfri ydelser mellem sygehuse 8.1 Indhold I skema 7 indberettes de ydelser, der konteres på ét sygehus, men i et vist omfang gavner et andet sygehus. Det drejer sig derfor kun om ydelser, der ikke kompenseres for direkte (vederlagsfri ydelser). I det følgende gives nogle eksempler på ydelser, der kan indberettes på skema 7. Listen er ikke udtømmende. o Centralvaskeri: Sygehus 2 anvender sygehus 1's centralvaskeri. Værdien af denne service påføres skema 7, medmindre sygehus 2 betaler sygehus 1 for ydelsen. I sådanne tilfælde skal hverken udgift eller indtægt påføres skemaet. 7 Vedtaget på møde den 11. marts 1998 i Sundhedsministeriet. 15

o Laboratorieydelser: Laboratorieydelser, der udføres på ét sygehus i sygehuskommunen, men videregives til andre sygehuse vederlagsfrit. o Materielle ydelser: Udveksling af materielle ydelser f.eks. en central IT-funktion, der fysisk og konteringsmæssigt er placeret på et sygehus, men betjener alle kommunens sygehuse vederlagsfrit. o Tjenesteydelser: Det kan også være udveksling af tjenesteydelser, f.eks. en læge, der er ansat på et stort sygehus, men arbejder vederlagsfrit 2 dage om ugen på et mindre sygehus i amtet. o Anæstesihold: Det kan også være et anæstesihold, der kører vederlagsfrit ud til andre sygehuse, når der er behov for det. 8.2 udfyldelse af skema 7 For hvert sygehus opgøres værdien af leverede ydelser. I den endelige beregning af de tilrettede driftsudgifter fratrækkes skema 7. Det vil sige, at et sygehus, der har leveret nogle af sine ydelser til et andet sygehus, får reduceret sine tilrettede driftsudgifter efter korrektionen, mens det sygehus, der har modtaget ydelser, får større tilrettede driftsudgifter. Dermed posteres udgifterne der, hvor ydelserne forbruges. 16

Bilag 1. Skabelon for skema 1.0 Skema 1.0: Udgifter på hovedkonto 4 funktion 01 og 02 dranst 1 Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus x Hovedart 1 Lønninger Hovedart 2 Varekøb art 2.7 Anskaffelser Hovedart 4 Tjenesteydelser mv. Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til andre amter Hovedart 5 Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner mv. Hovedart 7 Indtægter Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra amter Hovedart 8 Finansindtægter Hovedart 9 Interne udgifter og indtægter Total 17

Bilag 2. Skabelon for skema 2.0 Skema 2.0: Fællesudgifter på konto 4, funktion 01 og 02 Sygehus 1 Sygehus x Ikke fordelte udgifter i amtet Hovedart 1 Lønninger Hovedart 2 Varekøb art 2.7 Anskaffelser Hovedart 4 Tjenesteydelser mv. Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til andre amter Hovedart 5 Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner mv. Hovedart 7 Indtægter Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra amter Hovedart 8 Finansindtægter Hovedart 9 Interne udgifter og indtægter Total 18

Bilag 3. Skabelon for skema 3 Skema 3: Fællesudgifter på konto 4, uden for funktion 01/02, og på andre hovedkonti Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus x Funktion 7: Kursusafdeling Funktion 10: Centralvaskerier Funktion 11: Øvrige servicefunktioner Funktion 12: Sygehusapoteker Funktion 24: Røntgenklinikker Funktion 30: Jordemodercentre Funktion 32: Øvrige klinikker og ambulatorier Funktion 40: Rekonvalescenthjem og efterbehandlingsklinikker Administration IT-udgifter Andre udgifter Total 19

Bilag 4. Skabelon for skema 4 Skema 4: Udgifter til psykiatri konteret på somatiske sygehuse Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus x Lønudgifter på psykiatriske afd. på somatiske sygehuse Andre udgifter i.f.m psykykiatriske afd. på somatiske sygehuse Andre udgifter i.f.m psykkiatri uden for psykiatriske afd. på somatiske sygehuse Total 20

Bilag 5 Skabelon for skema 5 Skema 5: Leasing og huslejeudgifter Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus x Leasing af udstyr/apparatur Huslejeudgifter Andre udgifter Total 21

Bilag 6 Skabelon for skema 6 Skema 6: Udgifter til andet end egen patientbehandling Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus x Art 2.7 Anskaffelser Funktion 4.0 Efterbehandlingsklinikker & rekonvalecentshjem Art 4.6 Betalinger til staten Art 4.7 Betalinger til kommuner Art 4.8 Betalinger til andre amter Art 5.1Tjenestemandspensioner Art 7.6 Betalinger fra staten Art 7.7 Betalinger fra kommuner Art 7.8 Betalinger fra andre amter Betalinger til selvejende/private Dækningsafgift Forsikringer Lab.-ydelser til praksissektoren Aktiviteter der ikke indgår i LPR Serviceydelser til andre institutioner Ombygninger Patienttransport Arbejdsmedicinsk klinik Fællesudgifter Praksisreservelæger Andre udgifter Total Note: Poster med fed skrift angiver samlevariable, jf. afsnit 7.2 22

Bilag 7 Skabelon for skema 7 Tabel 7.A. Vederlagsfri ydelser leveret til Sygehus 1 Sygehus 2 Sygehus x Øvrige i amtet Leveret i alt Sygehus 23

Bilag 8: Eksempler på udgifter der skal fordeles / ikke fordeles på skema 2.0 og 3 Til brug i tvivlstilfælde ved udfyldelsen af skema 2.0 og 3 Fællesudgifter der skal fordeles (da de skal indgå i takstgrundlaget): Elevlønninger Diverse fællesfunktioner: - IT-drift, inkl. IT-udgifter konteret på hovedkonto 6, der vedrører sygehusområdet - Indkøbsfunktion - Medicoteknisk funktion - Centralkøkken - Sygehusapotek - Kursusafdeling - Centralvaskerier Diverse klinikker mv.: - Jordemodercentre (Betinget af at der er registreret aktivitet i Landspatientregisteret som følge af funktionen) Fællesudgifter der ikke skal fordeles (da de ikke skal indgå i takstgrundlaget): Fællesudgifter der ikke fordeles på skema 2.0 placeres i ikke fordelte udgifter. Diverse klinikker mv., hvor patienterne ikke relateres til sygehusene: - Ortopædiske ambulatorier - Fysiurgiske klinikker - Alkoholambulatorier - Røntgenklinikker - Lungeklinikker Dækningsafgift Løn til praksisreservelæger Genforsikring af tjenestemænd (løn) Ventilatørbistand i hjemmet (se afsnit 7.2) Udenamts behandlinger (udgifter og indtægter) og behandlinger på private/foreningsejede sygehuse. Vil kun optræde i skema 1.0 og skema 6 såfremt sygehuskommunerne som led i alm. konteringspraksis fordeler disse udgifter/indtægter ud på sygehusene. Patientbefordring, mellem sygehuse samt mellem hjem og sygehus Efterbehandlingsklinikker og rekonvalescenthjem Levering af serviceydelser til andre institutioner, med mindre der betales for ydelserne Patientforsikring Diverse andre forsikringer 24