BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk



Relaterede dokumenter
RO I KLASSEN FOKUS PÅ URO, STRUKTURERET UNDERVISNING OG REDSKABER TIL KLASSELEDELSE KONFERENCE SCANDIC KOLDING KURSER & KONFERENCER

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Greve Kommune. Klasserumsledelse. - Mindre problemadfærd - mere ro og effektivt gruppearbejde. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

FORMÅL : 1. AT KENDE VÆRKTØJET 2. AT FÅ EN INTRO TIL AT UDVIKLE ET UNDERVISNINGSFORLØB

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Lene Skovbo Heckmann

Skovbakkeskolen, Odder

Forord. og fritidstilbud.

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

Klasseledelse og releationskompetence

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Nordvestskolens værdigrundlag

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Strategi for læring på Egtved skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Relationer i folkeskolen

Skolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

KLASSELEDELSE. skal være demokratisk og ikke autoritær. Af Lotte Gottlieb, adjunkt

Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.

Skolebestyrelsens principper

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Ro i klassen gennem klasseledelse og struktureret undervisning. Lene Heckmann

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Hvad er god skolegang for plejebørn? Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Cooperative Learning og Læringsstile

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Synlig læring i 4 kommuner

TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Klatretræets værdier som SMTTE

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Forandringer gennem professionelle relationer Mentorkarussellen. Mentor på højskole, efterår 2013 Anette Bjerregaard Hansen, VIAUC

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Skolens DNA (værdigrundlag)

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Velkommen. nsdag d. 30. marts 2011

Pædagogisk ledelse i EUD

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

DET 21. ÅRHUNDREDES DAGTILBUD

Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Værdisæt for Tingbjerg Skole

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Mennesket i centrum! Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI) Konsulentbistand Foredrag Supervision - Terapi

Realkompetencevurderings projekt KL temadag den 3. juni 2015

Situationsanalyse til kortlægning af socioemotionelle kompetencer i den aktuelle børnegruppe

Heibergskolen november 2018

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Fælles Pædagogisk Grundlag

Trivselspolitik for Slangerup Skole. 1. Skolen. 2. Klassen. 3. Skole-hjem-samarbejde. Ordens- og samværsregler på Slangerup Skole

En pædagogisk model er til en vis grad en planlægningsmetode for medarbejderne med afsæt i den opgave de er blevet stillet.

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Vi ser frem til at møde dig til Trin 3: Praktikvejledning for elever med særlige læringsmæssige og kulturelle udfordringer som består af 8 kursusdage.

En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Børn skal favnes i fællesskab

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Transkript:

BroAshehoug Lene Skovbo Heckmann www.leneheckmann.dk

Onsdag den 03.02.10 kl. 9.00-15.00 Velkomst og intro til kurset Klasseledelse i teori Klasseledelse i praksis Ledelse af læringsmiljøer Konkrete værktøjer Klasseledelse og undervisningen Afslutning - Alle vælger mindst en ting efter denne dag, som de vil afprøve.

Hvorfor? Hvad? Hvordan?

En god lærer skal være dygtig til sit fag, men han skal også uddannes til at kunne lede en klasse og etablere tætte bånd til den enkelte elev. Sådan lyder anbefalingerne i et nyt systematisk review fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU. Læreren skal besidde flg. 3 kompetencer: - Relationskompetence - Ledelseskompetence - Didaktisk kompetence

Hvorfor klasseledelse? - Fordi behovet for flere og nye klasseledelsesværktøjer er steget i takt med, at undervisningen er blevet mere differentieret og det fysiske miljø er blevet mere fleksibelt i forhold til den enkelte elev.

Hvad handler klasseledelse om? 1. Det handler slet og ret om, hvordan man kan holde styr på de urolige og ukoncentrerede unger, og hvordan man kan gen- oprette disciplinen. 2. Det handler om at skabe et læringsrum, hvor læreren gennem organisering, synlige regler og rutiner hjælper eleverne til at få en overskuelig og tryg skolegang med plads til udfordringer, hvor den enkelte elevs læring er i fokus.

Formål: Input til pædagogiske drøftelser og udvikling af fælles platform Give redskaber til selvrefleksion over egen praksis Vise handlemuligheder

Det er ikke fordi børn ikke VIL deltage, det er fordi de ikke altid KAN! - Men hvad skal der så til for at de kan?

Forstyrrende elevadfærd er for det meste ikke bevidst tilsigtet Der er oftest et af tre motiver på spil Slippe ud af kedsomhed Kommunikere Skaffe sig opmærksomhed Eleverne har brug for tryghed og tydelighed i spørgsmål om adfærd Gert Lohman, 2008

Elementer i klasseledelse Læreren Rutiner Indholdet Organisering & struktur Kommunikationsformer Eleverne

- Klasseledelse er lærerens evne til at skabe et positivt klima, etablere arbejdsro og motivere til arbejdsindsats. - Klasseledelse foregår altid gennem en samhandling med eleverne, og derfor er relationerne til eleverne væsentlig. Relationskompetence Ledelseskompetence

Hensyn til elevernes forskellige forudsætninger Motivere og anerkende eleverne Give eleverne indflydelse Udvise respekt, tolerance og empati Ressourcesyn frem for mangelsyn!

Mangelsyn Ressourcesyn Problembørn rn Børn med problemer Børn der er udfordret - Fokus på det barnet ikke kan - Fokus på problemer og mangler - - Fokus på det barnet kan og næsten kan - - Fokus på fremtiden og ønsker

Tydelige og retfærdige rdige regler Inddrage eleverne Have styr på banale banale ting Feedback Kontrol og varme

Kontrol Autoritær Autoritet Forsømmende Varme Eftergivende

Privat - Egne behov Personlig - Egne/Andres behov Professionel - Andres behov

Privat - Egne behov Professionel - Andres behov Personlig - Egne/Andres behov

Ganske vist er det personen eller det personlige, der har betydning. Men det er ikke personligheden i sig selv, men hvordan man bruger sin personlighed professionelt, der er afgørende. Personligheden kommer til udtryk i undervisningen, som en del af lærerens professionelle instrumentarium. - Autenticitet kan læres! Per Fibæk Laursen, dansk professor, Den autentiske lærer

Asymmetrisk forhold mellem den voksne og eleven Den professionelle voksen Eleven

Konkrete værktøjer Ledelse af læringsmiljøer Undervisningen

Børn skal lære at blive selvhjulpne! Vi skal arbejde på at give børnene handlekompetence om at kunne gøre selv.

Garderobeplakat med de 2 B er Begreb Billede - Alle elever har et garderobeskab alene eller to sammen. - Alle elever skal stille sine ude sko i garderobeskabet. - Alle elever skal hænge h sit overtøj j i garderobeskabet. - Alle elever skal hænge h sin taske i garderobeskabet.

Sådan skal her se ud, når der er ryddet op

Fleksible læringsmiljøer -Kopimappe

Indskærp rummet både fra siden og fra loftet. Skab små rum i det store rum

Fleksible læringsmiljøer -Kopimappe

Fleksible læringsmiljøer -Kopimappe

Sækkepuder Taburetter der kan bruges som bord/stol Puder/Tæpper Havemøbler Stor bold

Hæng noget i loftet Brug vinduerne Brug gulvet - Til gulvspil - Til at skrive på med kridt - Som en opslagstavle

Høreværn til dem der gerne vil have ro! Discman til dem der gerne vil have uro!

Lav små skillevægge af fx pap Kan laves i forskellige størrelser Synliggørelse

De elever der ofte roder/piller ved alt muligt kan have gavn af en nulrebold Sansebold Ballon med sand i Modellervoks Uro hjerte

Selvkørende materialer Hjernevrider opgaver Puslespil Tangram